Bøger om Uniformer

Hvornår indførtes de karakteristiske røde uniformskjoler i den dansk-norske hær, og hvornår forsvandt de lige så karakteristiske trekantede hatte? Hvordan så en general ud i 1770’erne og en menig infanterist i 1807? Med KONGENS KLÆDER gives for første gang i bogform en fuldstændig og rigt illustreret oversigt over uniformer og udrustning ved alle den dansk-norske hærs afdelinger indtil adskillelsen efter Napoleonskrigene. For hver våbenart og afdeling gennemgår værket den organisatoriske udvikling og giver en grundig beskrivelse af uniformerne for alle personelgrupper: Officerer, underofficerer, menige, musikere og spillemænd. Det omfattende værk er udgivet i stort format og illustreret med næsten tusind samtidige tegninger, stik, malerier samt fotografier af bevarede våben og uniformer. Værket er desuden udstyret med en række oversigter over bl.a. uniformsterminologi på hovedsprogene, kendingsfarver og uniformsdele. Værket udgives i samarbejde med Tøjhusmuseet, Nationalmuseet – Krig og Besættelse.

I 1974 fik Bert Hansen foræret en komplettogføreruniform, og det blev starten på et langt liv med uniformer og seneretil ansættelse i firmaet C.L. Seifert, der tidligere var storleverandør afuniformer til jernbanerne. Til denne bog har Bert gravet dybt igamle regulativer og fundet historiske fotos af uniformerne i de forskelligeperioder.I den rige litteratur om danske jernbanerer det lokomotiver, vogne, banelinjerne og stationer, der har været i fokus. Idenne bog fortæller forfatteren i tekst og billeder om, hvad personalet vedbanerne har skullet anskaffe af uniformer til festlige lejligheder og i dendaglige drift. I Tyskland benyttedes i 1835 for førstegang et bevinget hjul som kendetegn for en jernbaneansat. I Danmark indførteSydslesvigske Jernbaner i 1854 vingehjulet i huen som de første, og i 1887benyttes det ligeledes af De Danske Statsbaner, nu er der også påsat en krone.Det er kun få logoer, der har været brugti over 100 år, og som det ses på ovenstående billede, har det været brugt tilrigtig mange formål, og anskueren er ikke i tvivl om tilhørsforholdet.