Bøger om Universitetsuddannelse

Mennesket er blevet klogere på verden. Ingen tvivl om det. Men hvor gode er vi til at forstå vores egen viden? Bogen 'Studium Generale' præsenterer videnskab som et differentieret begreb ud fra den tese, at der ikke gives et færdigt sæt af kriterier for viden. Vi kan ikke hævde, at vi kender virkeligheden som sådan. Vores viden gælder snarere aspekter af virkeligheden, og aspekter ses fra bestemte synsvinkler. Viden afhænger af vores væren i verden og vores relationer til hinanden. Fokus i bogen er spørgsmålet om viden, dels i forhold til vidensinstitutionernes historie fra det antikke akademi til det moderne universitet, dels i forhold til mere filosofiske overvejelser over de menneskelige erkendelsesvilkår som sådan. Bogen er skrevet som grundbog i Studium Generale ved de kulturvidenskabelige fag, men kan også bruges som en indføring i humanistisk videnskabsteori og desuden læses som en generel introduktion til den idéhistorie, universitetet indgår i.

Sundhedsantropologien – eller den medicinske antropologi som den også kaldes – beskæftiger sig med sociale og kulturelle aspekter ved sundhed og sygdom. Hvorfor bruger nogle mennesker både antibiotika og shamanisme for at blive raske? Hvad gør den teknologiske udvikling ved vores forestilling om slægtskab og samhørighed? Hvorfor giver det mening for nogle at forklare ulykker med hekseri eller alkoholisme med en dårlig barndom? Hvad er normalt og naturligt, og hvad gør vi for at hjælpe livet på rette vej? I Sundhedens veje undersøger bidragyderne blandt andet sociale relationer og kulturelle værdier, forestillinger om lidelse og velvære, forskellige sundhedspolitikkers konsekvenser og betydningen af de ressourcer, der er tilgængelige for folk, som søger behandling. Bogen giver en indføring i centrale teorier og begreber inden for sundhedsantropologien. Den bygger på både klassiske tekster og nyere dansk forskning, og der trækkes på empiriske eksempler fra hele verden, bl.a. Brasilien, Uganda, USA, Vietnam og Danmark. Sundhedens veje henvender sig til studerende og undervisere inden for antropologi, etnologi og alle grene af sundhedsfagene – sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, læger, jordemødre, tandlæger o.l.

Videnskabsteorien graver et spadestik dybere end den daglige videnskabelige praksis og reflekterer over om de metoder vi benytter i forskningen, faktisk kan levere den indsigt vi ønsker. Videnskabsteori er Ikke mindst vigtig i humaniora som dækker en meget bred vifte af fag og emnefelter, og hvor der ofte er flere forskellige metoder at vælge imellem. Her er et kritisk og reflekteret forhold til den videnskabelige praksis uundværlig.Videnskabsteori for de humanistiske fag er en bredt dækkende indføring i humanistisk videnskabsteori. Bogen giver en præsentation af de centrale videnskabsteoretiske positioner og humanvidenskabelige skoler med fokus på deres betydning for praktisk videnskabeligt arbejde. Bogen gør også rede for den historiske baggrund for humanvidenskaberne som vi kender dem i dag, og leverer en analyse af forholdet mellem humaniora og de øvrige videnskaber.Finn Collin er professor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aalborg Universitet i København.

Sociologien sigter efter at beskrive menneskets placering og handlinger i den sociale verden. Dels for at forstå, hvordan den sociale kontekst påvirker og former det enkelte menneske; dels for at forstå, hvordan menneskelige handlinger påvirker og former den sociale omverden.Sociologi – en nøgle til samfundet giver en indføring i sociologiens verden gennem nedslag i en række centrale temaer og emneområder. Der ses på forholdet mellem menneskeliv og samfund, sociale forskelle, sociale problemer, kultur, kommunikation samt på sociologisk teori og de forskningsmetoder, der benyttes i sociologisk forskning. Samlet set giver bogen en introduktion til sociologien som en nøgle til at forstå det samfund, vi lever i.

Hermed foreligger på dansk en nyoversat udgave af tekstudvalget, der første gang kom på dansk i 1957. Udvalget er uddrag fra Alfred Schutz’ Collected Papers, udvalgt af sociolog Boel Ulff-Møller.Alfred Schutz (1899-1959) var født i Østrig, men flygtede i 1939 til USA, hvor han frem til sin død var professor ved New School for Social Research. Centralt i hans tænkning var fænomenologiens interesse for menneskenes livsverden, der tages for givet med den såkaldt naturlige indstilling. I mødet med den amerikanske pragmatisme omformulerede han dette filosofiske perspektiv til en sociologi om hverdagslivet, hvori den sociale konstruktion af viden er central.

"Forelæsningerne er et uvurderligt bidrag til nutidig politisk filosofi." Hans Hauge, Jyllands-Posten     I denne række epokegørende foredrag analyserer Michel Foucault, hvordan moderne stater udøver magt over sine borgere. Med afsæt i de studier af biopolitik, han havde indledt året forinden, introducerer Foucault begrebet ”guvernementalitet” som betegnelse for den særlige styringslogik, der – stærk inspireret af Kirken – brød igennem i 1700-tallet og stadig udgør grundlaget for moderne velfærdsstaters biopolitiske befolkningsomsorg.   Foucault afdækker, hvordan denne på en gang individualiserende og totaliserende magtteknologi søger at herske over sjælene. I stedet for at styre og disciplinere befolkningens adfærd introduceres en ny form for indirekte og diskret magtudøvelse. Forbud og tvang afløses af ”sociale teknologier” og ”biopolitik”, der tilskynder den enkelte til selv-disciplin og til at tage vare på og regere sig selv. Til den enkelte og statens bedste.     Sikkerhed, territorium, befolkning blev oprindelig holdt på Collège de France i 1978, men udkom først i 2004. Afdækningen af de pastorale træk og rationaler i nyere former for politisk rationalitet hører til nogle af de mest originale, men også omstridte indsigter hos den sene Foucault.     MICHEL FOUCAULT (1926-1984) var professor i ”tankesystemernes historie” på Collège de France i Paris, og hører til blandt vor tids mest citerede og indflydelsesrige tænkere. Blandt hans hovedværker kan nævnes Galskabens historie (1961), Sindssygdom og psykologi (1962), Klinikkens fødsel (1963), Ordene og tingene (1966), Talens forfatning (1971), Overvågning og straf (1975) og det store ufuldendte Seksualitetens historie (1976-1984). Oversat fra fransk efter Securité, territoire, population af Carsten Sestoft og Peer F. Bundgård.

Socialrådgivere, sygeplejersker og andre med myndighedsbeføjelser står hver dag overfor at skulle træffe afgørelser om borgeres ret til ydelser og services. Disse afgørelser er underlagt lovgivning som Serviceloven eller lov om aktiv beskæftigelsespolitik, men derudover findes også forskellige instrumenter og metoder, der skal anvendes i forbindelse med disse afgørelser.Denne bog omhandler beslutningstagning i offentlige velfærdsorganisationer og de regler og administrative krav som professionelle er underlagt, når de laver undersøgelser og afgørelser. Beslutningstagning som professionel aktivitet sættes ind i en samfundsteoretisk og organisatorisk kontekst, og den politiske baggrund for procesregler gennemgås.Med udgangspunkt i analyser af tre konkrete beslutningsinstrumenter – Fælles sprog, Dialogguiden og ICS, Integrated Children’s System - eksemplificeres, hvordan instrumenter kan indgå i og påvirke professionelles beslutningstagning. Det eksemplificeres ligeledes, hvilke rammer for skøn og faglig integritet instrumenter kan give.Kan bruges i undervisningen af administrationsbachelorer, socialrådgivere og andre der skal arbejde i kommunale forvaltninger. Derudover kan bogen anvendes i tværfaglige samarbejder på studierne, idet den kan bruges som afsæt for diskussioner om fx forskellen på administrations-, sundheds- og socialfaglighed

Fænomenologi spiller en vigtig rolle i samfundsvidenskab, humaniora og kulturstudier, hvor mange arbejder fra et fænomenologisk udgangspunkt. Men når det kommer til indføringer i teori og metode, er udvalget sparsomt, og det råder denne bog bod på. En række forskere præsenterer og diskuterer kerneområder i det fænomenologiske teori- og metodekompleks og viser, hvordan man kan arbejde empirisk fra et fænomenologisk ståsted.

At være moderne er at kunne skelne mellem tro og viden, natur og kultur, ting og menneske. Men hvor skal vi placere fænomener som huller i ozonlaget, genmodificerede planter, reagensglasbørn, skovdød og global opvarmning? Er de naturlige eller menneskeskabte? Lokale eller globale? Begge dele? Moderne videnskab har produceret så mange komplekse teknologier og netværk, hvor kultur og natur er vævet ind i hinanden, at det bliver stadig vanskeligere i praksis at opretholde skellene mellem politik, videnskab, teknologi og natur.Vi har aldrig været moderne er en blændende analyse af paradokserne i det moderne, oplyste projekts distinktioner mellem naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab, og et forsvar for en tænkning, der er hybrid og kompleks som verden selv.Latours ambitiøse og provokerende bog udkom første gang på fransk i 1991 og regnes i dag for en videnssociologisk klassisker.

Philosophy of Science: Perspectives on Organisations and Society focuses on key positions in the philosophy of science: positivism, hermeneutics, phenomenology, structuralism, critical realism, social constructivism, pragmatism, and ANT. Key themes are also presented, both as scientifi c paradigms and as opposing positions such as realism and constructivism.The book is designed to be practical. Each chapter concludes with an example case-study analysis that presents questions and conclusions relevant to the perspective covered in the chapter. Throughout, the book refl ects the viewpoint that philosophy of science is not just about general approaches to knowledge and the world, but is of highly specifi c importance to the way we work in practice.Liv Egholm is an associate professor at the Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Deltagende observation, hvor forskeren aktiv deltager i det miljø,han undersøger, er en udbredt metode inden for antropologi og samfundsvidenskab. Denne bog giver en teoretisk og praktisk introduktion til metoden. Hvordan kan man som forsker eller studerende gå til værks, når man vil foretage en videnskabelig undersøgelse baseret på deltagende observation? Og hvilken type af problemstillinger er metoden særlig velegnet til at udforske? Bogen giver konkrete og praktiske anvisninger, som kan være nyttige for såvel den erfarne som den uprøvede feltforsker, ligesom denne metodes centrale faldgruber diskuteres. Ud over at beskrive og diskutere deltagende observation som en konkret samfundsvidenskabelig metode, forankrer bogen metoden i en bestemt videnskabsteoretisk tradition, fænomenologien. Deltagende observation har fået status af en klassiker på området og foreligger her i en en gennemrevideret og ajourført udgave. Bogen vil kunne indgå i metodeundervisningen på mellemlange og videregående uddannelser inden for det samfundsfaglige område samt være velegnet som værktøj for erfarne forskere. Søren Kristiansen er professor mso og prodekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU. Hanne Kathrine Krogstrup er professor og dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU.

Hvordan danner vi os en idé om, hvem vi er, hvad vi er, og hvordan kan vi være noget særligt, når så mange andre er ligesom os? Sådanne spørgsmål berører på forskellig måde begrebet identitet og i særdeleshed social identitet. Identitet er en proces, en bestræbelse, der varer ved, og som involverer ikke blot andre mennesker men også bredere sociale kollektiver. Dette er et af hovedargumenterne i denne 2. udgave af den engelske sociologiprofessor Richard Jenkins' populære og anerkendte bog om social identitet.  Richard Jenkins behandler begrebet social identitet ud fra Erving Goffmans, George Herbert Meads og Fredrik Barths værker. I kapitler om det kropsliggjorte selv, grupper og kategorier, institutionalisering og identifikation, identitet og modernitet, illustrerer Jenkins, hvordan social identitet i høj grad handler om mening og betydninger, og hvordan disse meninger og betydninger til stadighed kommunikeres, forhandles, modificeres og udvikles gennem sociale samhandlinger. Social identitet har i dette perspektiv at gøre med den proces, hvorigennem individer eller kollektiver etablerer relationer. Vores fornemmelse af hvem vi er, og hvem andre er, involverer både identifikations- og kategoriseringsprocesser. Uden en viden om hvem vi selv og andre er, kan vi ikke være i stand til at interagere meningsfuldt. Identitet er således forudsætningen for den tilstand, der kaldes ‘samfund’. Bogen giver selvsagt ikke nogen udtømmende analyse af identitetsbegrebets historie og implikationer, men den er med sin klare og koncise fremstilling en velegnet introduktion til identitetsbegrebet. Bogen henvender sig til en bred læserskare af studerende og andre med interesse i identitetsbegrebet.

Biopolitikkens fødsel er en række forelæsninger, som Michel Foucault holdt ved Collège de France i 1979. Bogen ligger i forlængelse af hans forelæsninger fra året før, Sikkerhed, territorium, befolkning, og giver en uddybning af begrebet biopolitik – et af de vigtigste og mest epokegørende begreber i Foucaults forfatterskab.Biopolitik betegner en form for politisk styring, der på en uformel måde præger alle dele af livet. Foucault analyserer, hvordan der med opblomstringen af liberalismen i 1700-tallet bliver etableret en sådan form for gennemtrængende politisk styring eller guvernementalitet, der ikke arbejder med eksplicit håndhævelse af regler, men til gengæld bliver så meget desto mere effektiv ved at kategorisere visse forhold og fænomener som ”naturlige”.Ud over at analysere de principper, der kendetegner biopolitikken, ser Foucault nærmere på en række mere nutidige former for liberalisme, hvor man genfinder denne form for uformel politisk styring – f.eks. hos nyliberalistiske tænkere som Friedrich von Hayek og Milton Friedman.Oversat fra fransk efter Naissance de la biopolitique af Peer F. Bundgård.

Sociologiske tænkere er en samling af en række af efterkrigstidens vigtigste sociologiske tekster.   Bogen rummer bidrag af:   Zygmunt Bauman Peter L. Berger & Thomas Luckmann Pierre Bourdieu Michel Foucault Anthony Giddens Axel Honneth Niklas Luhmann   Hver tekst er suppleret med en introduktion, der opsummerer de vigtigste pointer og giver et overblik over den pågældende teoretikers forfatterskab. På tværs af de forskellige tekster skildrer bogen efterkrigstidens samfundsudvikling og de forskellige modstridende, men også gensidigt supplerende teorier om den.   Sociologiske tænkere er velegnet som lærebog i samfundsfag på gymnasiet, mellemlange uddannelser, f.eks. lærer-, pædagog- og sygeplejeuddannelserne, og andre uddannelser, hvor en introduktion til de vigtigste sociologiske tendenser er del af pensum. Mere generelt er bogen ideel for læsere, der ønsker et overblik over nogle af de seneste 50 års vigtigste sociologiske bidrag.   Espen Jerlang er cand.psych. og tidligere rektor på Roskilde Pædagogseminarium. Han har skrevet og redigeret flere grundbøger til især mellemlange uddannelser, bl.a. inden for psykologi.

Dansk syntaks handler om, hvordan ord kombineres til større helheder – til ordgrupper og sætninger. Bogen præsenterer grundmønstre for sætningsdannelsen, og det beskrives, hvordan vi opbygger forskellige typer af sætninger i dansk. Dansk syntaks er også en indføring i grammatisk analyse. Bogen redegør for, hvordan man analyserer sætninger, og for de kriterier, der ligger til grund for den grammatiske beskrivelse.

Bogen handler om de store mønstre i den levende natur og beskriver bl.a.:Hvordan planters og dyrs livsprocesser er afstemt efter miljøetHvordan næringsstofferne og fødekædeomsætningen påvirker individernes udbredelse og økosystemernes opbygningHvordan evolutionen, miljøet og arternes biologi bestemmer den biologiske diversitetFungerer primært som lærebog i økologi og økofysiologi på universiteter og højere uddannelser, men kan også bruges af praktiserende biologer.

Etnografi er en mangfoldig disciplin, som har givet nye indsigter i så forskellige områder som sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, private og offentlige organisationer, finanssektoren, den politiske verden og ikke mindst hverdagslivet.Også metodisk er etnografien mangesidet, og den klassiske antropologiske etnografi er videreudviklet i en række nye tilgange og perspektiver, der på forskellige måder tager højde for nye sociale omgangsformer og måder at kommunikere på, bl.a. på de sociale medier.Etnografier giver en metodenær introduktion til en række etnografiske områder. Bogen beskriver den klassiske antropologiske etnografi og gennemgår en række etnografiske tilgange til at studere byer, internettet, mobilitet og organisationer. Derudover præsenteres en række etnografiske temaer og analyseformer: det længevarende feltarbejde, transnational etnografi, visuel etnografi, litterær og filmisk etnografi samt etnografiske undersøgelser af både forbudte emner og af hverdagens ”almindelige” og umiddelbart uanseelige fænomener.Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Hanne Louise Jensen, hhv. professor og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og har bidrag fra en række forskere på tværs af det etnografiske miljø.

Denne bog stiller skarpt på ledelse i politisk styrede organisationer. Politik har i dag en betydning, der rækker langt ud over det politisk-administrative system. Brancheorganisationer, patientforeninger, socioøkonomiske virksomheder og public affairs-afdelinger i offentlige og private virksomheder er blot nogle få eksempler på organisationer, der ligger uden for det politisk-administrative system, men arbejder politisk.Dynamikken i politisk styrede organisationer, herunder offentlige organisationer, er speciel. I de fleste erhvervsvirksomheder spiller økonomi en central rolle, men politisk styrede organisationer er ofte orienteret mod andre mål. Fagprofessionelle idealer og mere generelt skabelsen af værdi for den brede offentlighed er ofte et centralt omdrejningspunkt. Det stiller særlige krav til ledelsen i politisk styrede organisationer, der må forene budgethensyn med en fagligt forsvarlig løsning af arbejdsopgaverne.Bogen giver dels et teoretisk og historisk overblik over området, dels en præsentation af de mest centrale områder, hvor ledelsesarbejdet finder sted.Redigeret af Annika Agger og Peter Aagaard, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

Et tankevækkende forsøg på i kort form at give et overblik over, hvad der efter Giddens' mening er globaliseringens karakteristika, forudsætninger og ikke mindst dens konsekvenser - for os alle sammen og for hver enkelt.Oversat fra engelsk efter Runaway World af Erik Barfoed.

Freuds psykoanalyse har om noget sat det 20. århundredes menneskesyn, psykologiske videnskab og terapeutiske arbejde på nye formler.Vi har lært, at "jeget ikke er herre i eget hus", at drømmetydning er "kongevejen til det ubevidste", og at det sprælske driftsliv ligger bag ødipuskomplekset, narcissisme og meget andet.Den bedste fremstilling af de banebrydende tanker herom er stadig Freuds egne forelæsninger om psykoanalyse fra henholdsvis 1916-17 og 1933. Dengang var forelæsningerne nødvendig formidling og selvkritik, i dag er de en milepæl i det 20. århundredes litteratur og videnskab.De i alt 35 forelæsninger om bl.a. "Drømmecensuren", "Det menneskelige seksualliv" og "Den almindelige nervøsitet" foreligger her samlet i et bind.

Den slovenske filosof og sociolog Slavoj Žižek er en af vor tids mest markante intellektuelle og en iøjnefaldende skikkelse i såvel akademiske kredse som i offentligheden. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler, hvor analyser af populærkultur og politik blandes med teoretiske landvindinger - ofte med fokus på den franske psykoanalytiker Jacques Lacan. Ideologiens sublime objekt udkom første gang i 1988 og er Žižeks gennembrudsværk. Bogen er et af Žižeks absolutte hovedværker og sætter fokus på ideologi - de ofte skjulte og automatiserede regler for, hvad der anses for godt og normalt. Žižek sætter sig for at analysere, ikke alene hvordan ideologier virker, men også hvorfor de virker. Det giver anledning til en række banebrydende analyser af, hvorfor mennesker har en tendens til at tilslutte sig normer, uanset hvor ubehagelige de måtte forekomme - hele tiden med Žižeks karakteristiske sans for hverdagsfænomener som film og litteratur.Ideologiens sublime objekt er oversat fra engelsk af Morten Visby.Slavoj Žižek er seniorforsker på Institut for Sociologi, Ljubljana Universitet. Desuden er han tilknyttet en lang række førende universiteter verden over.

I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globaliseringen, den nye kulturelle mangfoldighed, de nye krav i arbejdslivet og de nye roller i velfærdssamfundet udfordrer såvel samfundets fællesskabsnormer som det enkelte individ. At stille sig selv i centrum som handlende individ og samtidig erkende ansvaret for fællesskabet og handle derefter kræver en bevidsthed om personlige og almene værdier. Den diskussion tages op af Bauman i Fællesskab. Zygmunt Bauman (f. 1927) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England. Oversat til dansk fra Community af Tom Havemann.

Derfor – bogen om argumentation er en praktisk brugsbog, der hjælper læseren til at argumentere bedre. Den er bygget op omkring konkrete eksempler på argumentation hentet fra aviser og bøger. Efter hvert afsnit er der en række øvelser, som gør det muligt for læseren på egen hånd at optræne sin evne til at analysere og vurdere argumenter.

Med denne bog foreligger en første introduktion til Michel Foucault – muligvis efterkrigstidens mest indflydelsesrige samfundsteoretiker. Bogen giver et overblik over en række af de vigtigste begreber i Foucaults arbejde, bl.a.:-         diskurs-         magt-         guvernementalitetBogen er skrevet i en tilgængelig stil og med et skarpt blik for de komplekse detaljer i Foucaults arbejde. Den er oplagt læsning for studerende på alle uddannelser, hvor Foucaults teorier spiller en rolle.   Oversat fra svensk af Ole Thornye.   Roddy Nilsson er docent i historie og lektor i kriminologi ved Växjö Universitet, Sverige.

"Den første af sin art på et nordisk sprog. Det har været en mangel, og undertegnede mener, manglen er afhjulpet med bravour."Marie-Louise Ebert Lauritsen, ReligionKan man være både religiøs og moderne? Hvad er fundamentalisme? Hvilken rolle spiller religion i sociale og etniske konflikter? Misbruges religionen politisk? Er religion kvindeundertrykkende, eller styrker den kvinders selvstændighed? Disse og andre spørgsmål fylder stadig mere i den offentlige debat. Religionssociologi giver en bred introduktion til religion som socialt fænomen. Bogen præsenterer en række centrale sociologer og samfundsforskeres teorier om religion fra Karl Marx til Zygmunt Bauman. Andre kapitler er viet centrale spørgsmål som religionens rolle i det offentlige rum, enkeltpersoners religiøsitet, religiøse organisationers sociale rolle og forholdet mellem køn, etnicitet og religion. Bogen slutter med at diskutere religionssociologiens muligheder og begrænsninger i spændingsfeltet mellem tro og viden. Religionssociologi henvender sig først og fremmest til studerende på universiteter og seminarier, men er skrevet så den kan læses med udbytte af alle interesserede. INGER FURSETH er sociolog, dr.polit. og forsker ved Stiftelsen Kirkeforskning, Oslo.PÅL REPSTAD er dr.philos. og professor i religionssociologi ved Høgskolen i Agder.

Byen tæmmes handler om København i tidsrummet 1830 til 1895, dvs. længe før velfærdsstaten så dagens lys - ja, længe for nogen overhovedet havde tænkt på den. Men det er bogens pointe, at mange af de forestillinger og normer, velfærdsstaten bygger på - bl.a. om kernefamilie og hvad det vil sige at leve Det gode Liv - blev udviklet i dette tidsrum.Ligesom i mange andre europæiske storbyer vise industrialiseringens sociale følger sig også i København. Den armod, den efterlod de mindrebemidlede borgere i, faldt middelklassen for brystet, og det var denne fattigdom, skidenhed og det i deres øjne lastefulde liv, de ønskede at gøre noget ved. Det gav sig udtrykt i de initiativer, der blev taget både gennem lovgivningen mht. hygiejne, politivæsen, fattigvæsen og prostitution, og gennem den private velgørenhed med dens bespisningsforeninger, understøttelsesforeninger og menighedspleje - i begge tilfælde med kernefamilien som bagvedliggende ideal og moralsk værn mod byens pulserende, men også farlige liv. Byen skulle tæmmes, og det var middelstanden, der styrede processen. Det var dens forestillom om Det gode Liv, der prægede alle offentlige og private tiltag i byen. Beretningen om dette forløb er fyldt med citater fr aviser, tidsskrifter, bekendtgørelser og reglementer - en sand guldgrube af utraditionelle kilder fra perioden.Karin Lützen er mag.art i folkemindevidenskaben, ph.d.

Det er en velkendt sag, at alvorlig sygdom påvirker menneskers parforhold og seksuelle liv. Alligevel tabuiseres emnet ofte i mødet mellem læge og patient. Krop, sygdom og seksualitet er den første bog af sin art, der på dansk behandler forholdet mellem sygdom og seksualitet. I fokus er hyppige lidelser som kræft, hjertelungesygdom, gigt, sukkersyge, spiseforstyrrelser, nyre-, tarm- og hudsygdom. Hertil kommer kapitler om gynækologi og fødsel, søvnforstyrrelser, seksuelt overførbare sygdomme, kromosom-forstyrrelser og seksuelle overgreb. Endelig rummer bogen mere overordnede kapitler om bl.a. praktisk sexologi, etnicitet og seksuelle lægemiddelbivirkninger. Bogen er redigeret af tre velanskrevne sexologer. Christian Graugaard, læge, seksualforsker og ekstern lektor i sexologi ved Københavns Universitet. Bo Møhl, ledende psykolog ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Preben Hertoft, psykiater og Danmarks første professor i klinisk sexologi. Alle har været tilknyttet Rigshospitalets sexologiske klinik.

Dette kompendium udgør en ny og opdateret version af den tidligere udgave fra 2014 og giver en kort, men sammenfattende gennemgang af kurset “Individets grundlæggende rettigheder”.Formålet med kompendiet er at lette læsningen af pensum og forberede den studerende til eksamen ved bl.a. at præsentere opgaveløsningsmodeller.Kompendiet er ajourført med seneste retspraksis fra både nationale og internationale domstole og omfatter de nyeste fortolkninger af relevante bestemmelsers indhold og anvendelsesområder.For at skabe et lettilgængeligt og overskueligt opslagsværk følger kompendiet samme opbygning som lærebogen.Kompendiet henvender sig primært til studerende på Københavns Universitet, der følger kurset “Individets grundlæggende rettigheder”, men det kan også anvendes af enhver med generel interesse for menneskerettigheder og stats- og forfatningsret.

Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) er en af de største tænkere i det 20. århundrede. Han placerer sig inden for den fænomenologiske bevægelse i forlængelse af fænomenologiens grundlægger Edmund Husserl (1859-1938).Merleau-Pontys filosofi kredser om kroppen. Hvordan kan vi forstå menneskets krop? Hvilken betydning har kroppen for vores perception af fænomener i verden? Disse spørgsmål forholder Merleau-Ponty sig til igennem hele sit filosofiske forfatterskab, og derfor placerer han sig i filosofihistorien som kroppens filosof. Denne bog giver en indføring i Merleau-Pontys fænomenologi.  Bogen behandler centrale begreber i hans hovedværk Perceptionens fænomenologi (1945), hvor han mest indgående beskæftiger sig med fænomenologiske beskrivelser af kroppen. Bogen består af en indledning og to dele. Indledningen skitserer Merleau-Ponty filosofiske løbebane og præsenterer fænomenologien som en filosofisk bevægelse. Første del præsenterer Merleau-Pontys fænomenologi som en bevægelse væk fra den tradition, der opfatter kroppen som en ren biologisk mekanisme henimod en fænomenologisk beskrivelse af kroppen. Anden del gennemgår tre temaer i Merleau-Pontys filosofi: sameksistens, begær og talen.Bogen præsenterer Merleau-Pontys fænomenologi som en filosofi, der også i dag er relevant for enhver, der beskæftiger sig med mennesket som et engageret og handlende væsen i en social verden. Den henvender sig til studerende på videregående uddannelser, men kan læses af alle med en almen interesse for filosofi.

Velfærdsstaten er en central del af mange danskeres hverdag. Stort set alle har nydt godt af overførselsindkomster eller velfærdsservices såsom efterløn, børnepasning eller hospitalsbehandling. Derudover er der mange, som har deres daglige virke som producenter af den megen velfærd. Derfor står velfærdsstaten som et af de væsentligste kendetegn ved vores samfundsindretning og naturligvis også som et af de mest hotte politiske emner i Danmark. Denne bog introducerer til velfærdsstatens opbygning og kendetegn med fokus på tre spørgsmål: Hvad er en velfærdsstat? Hvorfor er der velfærdsstater? Hvilken betydning har velfærdsstater? Bogen gennemgår de forskellige typer af velfærdsstater og placerer dermed den danske velfærdsmodel i en international kontekst. Desuden gennemgår den velfærdsstatens betydning for og sammenhæng med en bred vifte af politiske og sociale forhold. Carsten Jensen er adjunkt på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.