Bøger om Universitetsuddannelse

Hvordan danner vi os en idé om, hvem vi er, hvad vi er, og hvordan kan vi være noget særligt, når så mange andre er ligesom os? Sådanne spørgsmål berører på forskellig måde begrebet identitet og i særdeleshed social identitet. Identitet er en proces, en bestræbelse, der varer ved, og som involverer ikke blot andre mennesker men også bredere sociale kollektiver. Dette er et af hovedargumenterne i denne 2. udgave af den engelske sociologiprofessor Richard Jenkins' populære og anerkendte bog om social identitet.  Richard Jenkins behandler begrebet social identitet ud fra Erving Goffmans, George Herbert Meads og Fredrik Barths værker. I kapitler om det kropsliggjorte selv, grupper og kategorier, institutionalisering og identifikation, identitet og modernitet, illustrerer Jenkins, hvordan social identitet i høj grad handler om mening og betydninger, og hvordan disse meninger og betydninger til stadighed kommunikeres, forhandles, modificeres og udvikles gennem sociale samhandlinger. Social identitet har i dette perspektiv at gøre med den proces, hvorigennem individer eller kollektiver etablerer relationer. Vores fornemmelse af hvem vi er, og hvem andre er, involverer både identifikations- og kategoriseringsprocesser. Uden en viden om hvem vi selv og andre er, kan vi ikke være i stand til at interagere meningsfuldt. Identitet er således forudsætningen for den tilstand, der kaldes ‘samfund’. Bogen giver selvsagt ikke nogen udtømmende analyse af identitetsbegrebets historie og implikationer, men den er med sin klare og koncise fremstilling en velegnet introduktion til identitetsbegrebet. Bogen henvender sig til en bred læserskare af studerende og andre med interesse i identitetsbegrebet.

Mennesket er blevet klogere på verden. Ingen tvivl om det. Men hvor gode er vi til at forstå vores egen viden? Bogen 'Studium Generale' præsenterer videnskab som et differentieret begreb ud fra den tese, at der ikke gives et færdigt sæt af kriterier for viden. Vi kan ikke hævde, at vi kender virkeligheden som sådan. Vores viden gælder snarere aspekter af virkeligheden, og aspekter ses fra bestemte synsvinkler. Viden afhænger af vores væren i verden og vores relationer til hinanden. Fokus i bogen er spørgsmålet om viden, dels i forhold til vidensinstitutionernes historie fra det antikke akademi til det moderne universitet, dels i forhold til mere filosofiske overvejelser over de menneskelige erkendelsesvilkår som sådan. Bogen er skrevet som grundbog i Studium Generale ved de kulturvidenskabelige fag, men kan også bruges som en indføring i humanistisk videnskabsteori og desuden læses som en generel introduktion til den idéhistorie, universitetet indgår i.

Bogen handler om de store mønstre i den levende natur og beskriver bl.a.:Hvordan planters og dyrs livsprocesser er afstemt efter miljøetHvordan næringsstofferne og fødekædeomsætningen påvirker individernes udbredelse og økosystemernes opbygningHvordan evolutionen, miljøet og arternes biologi bestemmer den biologiske diversitetFungerer primært som lærebog i økologi og økofysiologi på universiteter og højere uddannelser, men kan også bruges af praktiserende biologer.

Etnografi er en mangfoldig disciplin, som har givet nye indsigter i så forskellige områder som sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, private og offentlige organisationer, finanssektoren, den politiske verden og ikke mindst hverdagslivet.Også metodisk er etnografien mangesidet, og den klassiske antropologiske etnografi er videreudviklet i en række nye tilgange og perspektiver, der på forskellige måder tager højde for nye sociale omgangsformer og måder at kommunikere på, bl.a. på de sociale medier.Etnografier giver en metodenær introduktion til en række etnografiske områder. Bogen beskriver den klassiske antropologiske etnografi og gennemgår en række etnografiske tilgange til at studere byer, internettet, mobilitet og organisationer. Derudover præsenteres en række etnografiske temaer og analyseformer: det længevarende feltarbejde, transnational etnografi, visuel etnografi, litterær og filmisk etnografi samt etnografiske undersøgelser af både forbudte emner og af hverdagens ”almindelige” og umiddelbart uanseelige fænomener.Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen og Hanne Louise Jensen, hhv. professor og lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, og har bidrag fra en række forskere på tværs af det etnografiske miljø.

Denne bog stiller skarpt på ledelse i politisk styrede organisationer. Politik har i dag en betydning, der rækker langt ud over det politisk-administrative system. Brancheorganisationer, patientforeninger, socioøkonomiske virksomheder og public affairs-afdelinger i offentlige og private virksomheder er blot nogle få eksempler på organisationer, der ligger uden for det politisk-administrative system, men arbejder politisk.Dynamikken i politisk styrede organisationer, herunder offentlige organisationer, er speciel. I de fleste erhvervsvirksomheder spiller økonomi en central rolle, men politisk styrede organisationer er ofte orienteret mod andre mål. Fagprofessionelle idealer og mere generelt skabelsen af værdi for den brede offentlighed er ofte et centralt omdrejningspunkt. Det stiller særlige krav til ledelsen i politisk styrede organisationer, der må forene budgethensyn med en fagligt forsvarlig løsning af arbejdsopgaverne.Bogen giver dels et teoretisk og historisk overblik over området, dels en præsentation af de mest centrale områder, hvor ledelsesarbejdet finder sted.Redigeret af Annika Agger og Peter Aagaard, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

Biopolitikkens fødsel er en række forelæsninger, som Michel Foucault holdt ved Collège de France i 1979. Bogen ligger i forlængelse af hans forelæsninger fra året før, Sikkerhed, territorium, befolkning, og giver en uddybning af begrebet biopolitik – et af de vigtigste og mest epokegørende begreber i Foucaults forfatterskab.Biopolitik betegner en form for politisk styring, der på en uformel måde præger alle dele af livet. Foucault analyserer, hvordan der med opblomstringen af liberalismen i 1700-tallet bliver etableret en sådan form for gennemtrængende politisk styring eller guvernementalitet, der ikke arbejder med eksplicit håndhævelse af regler, men til gengæld bliver så meget desto mere effektiv ved at kategorisere visse forhold og fænomener som ”naturlige”.Ud over at analysere de principper, der kendetegner biopolitikken, ser Foucault nærmere på en række mere nutidige former for liberalisme, hvor man genfinder denne form for uformel politisk styring – f.eks. hos nyliberalistiske tænkere som Friedrich von Hayek og Milton Friedman.Oversat fra fransk efter Naissance de la biopolitique af Peer F. Bundgård.

Et tankevækkende forsøg på i kort form at give et overblik over, hvad der efter Giddens' mening er globaliseringens karakteristika, forudsætninger og ikke mindst dens konsekvenser - for os alle sammen og for hver enkelt.Oversat fra engelsk efter Runaway World af Erik Barfoed.

Sociologiske tænkere er en samling af en række af efterkrigstidens vigtigste sociologiske tekster.   Bogen rummer bidrag af:   Zygmunt Bauman Peter L. Berger & Thomas Luckmann Pierre Bourdieu Michel Foucault Anthony Giddens Axel Honneth Niklas Luhmann   Hver tekst er suppleret med en introduktion, der opsummerer de vigtigste pointer og giver et overblik over den pågældende teoretikers forfatterskab. På tværs af de forskellige tekster skildrer bogen efterkrigstidens samfundsudvikling og de forskellige modstridende, men også gensidigt supplerende teorier om den.   Sociologiske tænkere er velegnet som lærebog i samfundsfag på gymnasiet, mellemlange uddannelser, f.eks. lærer-, pædagog- og sygeplejeuddannelserne, og andre uddannelser, hvor en introduktion til de vigtigste sociologiske tendenser er del af pensum. Mere generelt er bogen ideel for læsere, der ønsker et overblik over nogle af de seneste 50 års vigtigste sociologiske bidrag.   Espen Jerlang er cand.psych. og tidligere rektor på Roskilde Pædagogseminarium. Han har skrevet og redigeret flere grundbøger til især mellemlange uddannelser, bl.a. inden for psykologi.

Freuds psykoanalyse har om noget sat det 20. århundredes menneskesyn, psykologiske videnskab og terapeutiske arbejde på nye formler.Vi har lært, at "jeget ikke er herre i eget hus", at drømmetydning er "kongevejen til det ubevidste", og at det sprælske driftsliv ligger bag ødipuskomplekset, narcissisme og meget andet.Den bedste fremstilling af de banebrydende tanker herom er stadig Freuds egne forelæsninger om psykoanalyse fra henholdsvis 1916-17 og 1933. Dengang var forelæsningerne nødvendig formidling og selvkritik, i dag er de en milepæl i det 20. århundredes litteratur og videnskab.De i alt 35 forelæsninger om bl.a. "Drømmecensuren", "Det menneskelige seksualliv" og "Den almindelige nervøsitet" foreligger her samlet i et bind.

Den slovenske filosof og sociolog Slavoj Žižek er en af vor tids mest markante intellektuelle og en iøjnefaldende skikkelse i såvel akademiske kredse som i offentligheden. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler, hvor analyser af populærkultur og politik blandes med teoretiske landvindinger - ofte med fokus på den franske psykoanalytiker Jacques Lacan. Ideologiens sublime objekt udkom første gang i 1988 og er Žižeks gennembrudsværk. Bogen er et af Žižeks absolutte hovedværker og sætter fokus på ideologi - de ofte skjulte og automatiserede regler for, hvad der anses for godt og normalt. Žižek sætter sig for at analysere, ikke alene hvordan ideologier virker, men også hvorfor de virker. Det giver anledning til en række banebrydende analyser af, hvorfor mennesker har en tendens til at tilslutte sig normer, uanset hvor ubehagelige de måtte forekomme - hele tiden med Žižeks karakteristiske sans for hverdagsfænomener som film og litteratur.Ideologiens sublime objekt er oversat fra engelsk af Morten Visby.Slavoj Žižek er seniorforsker på Institut for Sociologi, Ljubljana Universitet. Desuden er han tilknyttet en lang række førende universiteter verden over.

I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globaliseringen, den nye kulturelle mangfoldighed, de nye krav i arbejdslivet og de nye roller i velfærdssamfundet udfordrer såvel samfundets fællesskabsnormer som det enkelte individ. At stille sig selv i centrum som handlende individ og samtidig erkende ansvaret for fællesskabet og handle derefter kræver en bevidsthed om personlige og almene værdier. Den diskussion tages op af Bauman i Fællesskab. Zygmunt Bauman (f. 1927) er professor emeritus ved universitet i Leeds, England. Oversat til dansk fra Community af Tom Havemann.

Derfor – bogen om argumentation er en praktisk brugsbog, der hjælper læseren til at argumentere bedre. Den er bygget op omkring konkrete eksempler på argumentation hentet fra aviser og bøger. Efter hvert afsnit er der en række øvelser, som gør det muligt for læseren på egen hånd at optræne sin evne til at analysere og vurdere argumenter.

Med denne bog foreligger en første introduktion til Michel Foucault – muligvis efterkrigstidens mest indflydelsesrige samfundsteoretiker. Bogen giver et overblik over en række af de vigtigste begreber i Foucaults arbejde, bl.a.:-         diskurs-         magt-         guvernementalitetBogen er skrevet i en tilgængelig stil og med et skarpt blik for de komplekse detaljer i Foucaults arbejde. Den er oplagt læsning for studerende på alle uddannelser, hvor Foucaults teorier spiller en rolle.   Oversat fra svensk af Ole Thornye.   Roddy Nilsson er docent i historie og lektor i kriminologi ved Växjö Universitet, Sverige.

"Den første af sin art på et nordisk sprog. Det har været en mangel, og undertegnede mener, manglen er afhjulpet med bravour."Marie-Louise Ebert Lauritsen, ReligionKan man være både religiøs og moderne? Hvad er fundamentalisme? Hvilken rolle spiller religion i sociale og etniske konflikter? Misbruges religionen politisk? Er religion kvindeundertrykkende, eller styrker den kvinders selvstændighed? Disse og andre spørgsmål fylder stadig mere i den offentlige debat. Religionssociologi giver en bred introduktion til religion som socialt fænomen. Bogen præsenterer en række centrale sociologer og samfundsforskeres teorier om religion fra Karl Marx til Zygmunt Bauman. Andre kapitler er viet centrale spørgsmål som religionens rolle i det offentlige rum, enkeltpersoners religiøsitet, religiøse organisationers sociale rolle og forholdet mellem køn, etnicitet og religion. Bogen slutter med at diskutere religionssociologiens muligheder og begrænsninger i spændingsfeltet mellem tro og viden. Religionssociologi henvender sig først og fremmest til studerende på universiteter og seminarier, men er skrevet så den kan læses med udbytte af alle interesserede. INGER FURSETH er sociolog, dr.polit. og forsker ved Stiftelsen Kirkeforskning, Oslo.PÅL REPSTAD er dr.philos. og professor i religionssociologi ved Høgskolen i Agder.

Byen tæmmes handler om København i tidsrummet 1830 til 1895, dvs. længe før velfærdsstaten så dagens lys - ja, længe for nogen overhovedet havde tænkt på den. Men det er bogens pointe, at mange af de forestillinger og normer, velfærdsstaten bygger på - bl.a. om kernefamilie og hvad det vil sige at leve Det gode Liv - blev udviklet i dette tidsrum.Ligesom i mange andre europæiske storbyer vise industrialiseringens sociale følger sig også i København. Den armod, den efterlod de mindrebemidlede borgere i, faldt middelklassen for brystet, og det var denne fattigdom, skidenhed og det i deres øjne lastefulde liv, de ønskede at gøre noget ved. Det gav sig udtrykt i de initiativer, der blev taget både gennem lovgivningen mht. hygiejne, politivæsen, fattigvæsen og prostitution, og gennem den private velgørenhed med dens bespisningsforeninger, understøttelsesforeninger og menighedspleje - i begge tilfælde med kernefamilien som bagvedliggende ideal og moralsk værn mod byens pulserende, men også farlige liv. Byen skulle tæmmes, og det var middelstanden, der styrede processen. Det var dens forestillom om Det gode Liv, der prægede alle offentlige og private tiltag i byen. Beretningen om dette forløb er fyldt med citater fr aviser, tidsskrifter, bekendtgørelser og reglementer - en sand guldgrube af utraditionelle kilder fra perioden.Karin Lützen er mag.art i folkemindevidenskaben, ph.d.

Det er en velkendt sag, at alvorlig sygdom påvirker menneskers parforhold og seksuelle liv. Alligevel tabuiseres emnet ofte i mødet mellem læge og patient. Krop, sygdom og seksualitet er den første bog af sin art, der på dansk behandler forholdet mellem sygdom og seksualitet. I fokus er hyppige lidelser som kræft, hjertelungesygdom, gigt, sukkersyge, spiseforstyrrelser, nyre-, tarm- og hudsygdom. Hertil kommer kapitler om gynækologi og fødsel, søvnforstyrrelser, seksuelt overførbare sygdomme, kromosom-forstyrrelser og seksuelle overgreb. Endelig rummer bogen mere overordnede kapitler om bl.a. praktisk sexologi, etnicitet og seksuelle lægemiddelbivirkninger. Bogen er redigeret af tre velanskrevne sexologer. Christian Graugaard, læge, seksualforsker og ekstern lektor i sexologi ved Københavns Universitet. Bo Møhl, ledende psykolog ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Preben Hertoft, psykiater og Danmarks første professor i klinisk sexologi. Alle har været tilknyttet Rigshospitalets sexologiske klinik.

Dette kompendium udgør en ny og opdateret version af den tidligere udgave fra 2014 og giver en kort, men sammenfattende gennemgang af kurset “Individets grundlæggende rettigheder”.Formålet med kompendiet er at lette læsningen af pensum og forberede den studerende til eksamen ved bl.a. at præsentere opgaveløsningsmodeller.Kompendiet er ajourført med seneste retspraksis fra både nationale og internationale domstole og omfatter de nyeste fortolkninger af relevante bestemmelsers indhold og anvendelsesområder.For at skabe et lettilgængeligt og overskueligt opslagsværk følger kompendiet samme opbygning som lærebogen.Kompendiet henvender sig primært til studerende på Københavns Universitet, der følger kurset “Individets grundlæggende rettigheder”, men det kan også anvendes af enhver med generel interesse for menneskerettigheder og stats- og forfatningsret.

Grundbogen i en ny, udvidet og opdateret 3. udgave. De tre nye kapitler er: ”Eksperimentelle design”, ”Big data – alternative datakilder og analysemuligheder” og ”Designbaseret inferens”.Bogen er skrevet af førende eksperter på området og gennemgår statskundskabens centrale metoder: planlægning af undersøgelsen, indsamling og analyse af kvalitative data, indsamling og analyse af kvantitative data og kombination af metoder og formidling.De forskellige metoder gennemgås med henvisning til konkrete studier, hvor de er blevet anvendt. Desuden diskuterer bogen, hvilke erkendelser metoderne kan give anledning til, og hvordan man bedst muligt formidler sine resultater.Som studerende og forsker i statskundskab er man interesseret i at opnå en systematisk forståelse af samfundsmæssige og politiske forhold. Nøglen er en metodisk stringent praksis. I enhver undersøgelse er det afgørende dels at vælge en metode, der passer til den pågældende problemstilling, dels at overveje, hvilke forståelser og konklusioner den pågældende metode kan give anledning til.Kasper Møller Hansen er professor ved Københavns Universitet, Lotte Bøgh Andersen er professor ved Aarhus Universitet, og Sune Welling Hansen er lektor ved Syddansk Universitet.

Få overblik over de forskellige typer selskabsformer og deres retlige regulering Introduktion til dansk selskabsret består af to bind: Introduktion til dansk selskabsret I. Indledning til selskabsretten. Kapitalselskaber Introduktion til dansk selskabsret II. Personselskaber, Foreninger, Fonde. Dette bind I giver et overblik over selskabsretten og en kort beskrivelse af udviklingen i selskabsretten i EU, der har afgørende betydning for dansk selskabsret, og en beskrivelse af de selskabsretlige regler, der gælder for kapitalselskaber. Bind II giver en beskrivelse af de selskabsretlige regler, der gælder for personselskaber (interessentskaber og kommanditselskaber), samt fonde, andelsselskaber og foreninger. Nyt i 4. udgave Introduktion til dansk selskabsret I er grundlæggende revideret siden 3. udgaven. Fremstillingen er baseret på selskabsloven af 2009. Alle ændringer, der er gennemført i 2013 som et resultat af evalueringen af selskabsloven, og hvor hovedparten trådte i kraft den 1. januar 2014, er indarbejdet (lov nr. 616 af 12. juni 2013). Dette gælder således eksempelvis omtale af iværksætterselskabet (IVS), der kan stiftes fra 1. januar 2014 som en variant af anpartsselskabet. Målgruppe Introduktion til dansk selskabsret er udarbejdet til brug for undervisning i selskabsret på juridiske og erhvervsøkonomiske/-juridiske uddannelser. Alle andre, der har brug for et overblik over dansk selskabsret, kan tillige have gavn af bøgerne. Knytter sig til værket Dansk selskabsret Introduktion til dansk selskabsret knytter sig til værket Dansk selskabsret, der foreløbigt omfatter: Dansk selskabsret 1, Indledning til selskabsretten Dansk selskabsret 2, Kapitalselskaber Dansk selskabsret 3, Interessentskaber Om forfatterne Søren Friis Hansen er professor i selskabsret ved Juridisk Institut, Copenhagen Business School, og har udgivet en række bøger og artikler om dansk selskabsret og skatteret samt om EU-rettens betydning for dansk ret. Jens Valdemar Krenchel er kommitteret i Realkreditrådet og er leder af dets Bruxelles-kontor. Han har udgivet en række bøger og artikler, hovedsageligt om dansk selskabsret og Corporate Governance. Begge forfattere var medlemmer af det af Erhvervsministeren nedsatte udvalg til modernisering af selskabsretten (Moderniseringsudvalget), hvis betænkning nr. 1498 (2008) ligger til grund for selskabsloven.

BIKVA er et akronym for ”brugerinvolvering i kvalitetsudvikling” og henviser til en konkret model, der involverer brugerne af den offentlige sektor i evaluering og udvikling. BIKVA-modellen har vundet betydelig udbredelse og anvendelse i særligt de nordiske lande.I denne bog beskriver forfatterne brugernes nye rolle i sammenhæng med co-produktion i offentlig forvaltning. De dokumenterer BIKVA-modellens anvendelighed i en collaborative governance-sammenhæng, og de præsenterer en række relevante metodeovervejelser, der vedrører brugerinvolvering mere generelt.Bogen henvender sig til bachelor-, kandidat- og masterstuderende, som i deres arbejde vælger et brugerperspektiv, hvad enten det drejer sig om evaluering eller udvikling af den offentlige sektor. Desuden er bogen relevant for praktikere, der arbejder med udgangspunkt i et collaborative governance-perspektiv og herunder co-produktion med brugerne.

Som socialt fænomen er kriminalitet et væsentligt emne for samfundsvidenskaben. Samtidig er der politisk og samfundsmæssigt gode grunde til at opnå viden om, hvorfor kriminalitet opstår, hvem der begår den, hvordan gerningsmænd og ofre påvirkes, samt ikke mindst hvordan kriminalitet kan forebygges.Metoder i kriminologi er den første danske bog om metoder til at undersøge kriminelle forhold. Bogen går på tværs af det forskningsmetodiske spektrum og beskriver både etnografiske, klassiske kvalitative og statistiske metoder samt en række centrale genstandsfelter i kriminologien.Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor i sociologi, Aalborg Universitet.

MATEMATIK – IDE OG INDSIGT 2 omhandler differential- og integralregning for funktioner af en reel variabel, logaritme- og eksponentialfunktioner, potensfunktioner, rentesregning, Taylorapproksimation samt uendelige rækker og sædvanlige differentialligninger af første orden.Den er beregnet som introduktion til videregående undervisning i klassisk matematisk analyse på universiteter og højere læreanstalter inden for fx økonomi, fysik og ingeniørvidenskab. Der lægges i teksten stor vægt på, at matematik er en abstrakt videnskab, et kulturelt fag og et dannelsesfag. Desuden fremhæves det, at matematik har afgørende betydning for samfundsudviklingen og for andre vigtige fag som fx økonomi, fysik, teknik, biologi og statistik.For at tydeliggøre disse aspekter er der indføjet en lang række historiske og filosofiske oplysninger samt historiske originaltekster, der viser, hvordan matematikken har udviklet sig både som selvstændig videnskab og som redskabsfag til modeldannelse inden for empiriske fagområder.  Bogens logiske formuleringer gør det muligt at udnytte den metode og stringens, som kendetegner moderne matematik og matematisk tankegang. I teksten er der en klar faglig progression, hvor der veksles mellem sætninger og mange forskelligartede eksempler. Dette betyder, at læseren får et godt indblik i teoriens styrke og begrænsninger.

I faglige og politiske kredse har der i mange år været fokus på udsatte boligområder, og både i forhold til økonomisk og sundhedsmæssig udsathed, integration, forebyggelse af kriminalitet, uddannelse og byrumsmæssig udvikling foregår der en omfattende indsats.Socialt arbejde i udsatte boligområder er en lærebog til studerende og fagprofessionelle, der skal arbejde med boligsociale indsatser. Bogen giver dels en historisk og aktuel oversigt boligsociale udfordringer og indsatser, dels en præsentation af, hvordan de boligsociale indsatser udføres i praksis.Redigeret af Louise Glerup Aner, grundlægger af konsulentvirksomheden Naboskaber, og Birgitte Mazanti, leder af Center for boligsocial udvikling. Louise og Birgitte har i mange år forsket og undervist i boligsocialt arbejde og byudvikling.

Samspillet mellem mennesket og de enkelte dele af samfundet er komplekst, og hvis man arbejder i dette felt, er det nødvendigt at kunne identificere årsager og sammenhænge. Hvorfor trives nogle børn i børnehaven bedre end andre? Hvordan er sammenhængen mellem mål og midler i arbejdet med unge kriminelle? Hvordan betragter sygeplejersken og samfundsforskeren sygdomme, og hvilke forskelle er der på deres holdninger? Hvordan hænger politikerens argumentation sammen med de praktiske forhold på uddannelsesområdet? Kvalitative undersøgelser gør det muligt for såvel praktikere som forskere at finde årsager og sammenhænge i alle former for samfundsmæssige problemstillinger.Denne bog forklarer de fire fundamentale trin i forskningsprocessen: problemformulering, undersøgelsesplanlægning, dataindsamling og -konstruktion samt analyse, vurdering og konklusion. Derefter gennemgås en række analyseformer trin for trin ud fra konkrete eksempler: indholdsanalyse, konversationsanalyse, grounded theory, argumentationsanalyse og diskursanalyse.Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for blandt andet samfundsfag og samfundsvidenskab, socialt arbejde, sygepleje, politiarbejde, pædagogik og andre områder, hvor samspillet mellem menneske og samfund er i centrum.Merete Watt Boolsen er lektor på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

De seneste ti år har forebyggelsesarbejde været på den politiske dagsorden. Baggrunden er et ønske om at tage problemerne i opløbet og mindske de menneskelige og økonomiske omkostninger, der rammer udsatte borgere. Konsekvensen har været, at fagprofessionelle som sundhedsplejersker, pædagoger og lærere nu har til opgave at forebygge sociale og sundhedsmæssige problemer.Spørgsmålet er, hvordan forebyggelse finder sted i praksis, og hvordan man som fagprofessionel beslutter, hvornår en forebyggende indsats bør iværksættes. Hvornår er der tale om almindelige forhold i livet, og hvornår skal de fagprofessionelle bekymre sig om borgerne?Forebyggelse og bekymring er baseret på fem års undersøgelse af området og viser, hvordan den forebyggende praksis konkretiseres som et fagligt beredskab, og hvilke former for viden, erfaringer og kapaciteter de fagprofessionelle bringer i anvendelse i denne praksis.Gitte Sommer Harrits er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet. Marie Østergaard Møller er seniorforsker ved KORA.

EKSAMENSOPGAVER I DYNAMISKE MODELLER indeholder alle de eksamensopgaver og vejledende eksamenssæt, der er stillet fra maj 2007 til februar 2016. Desuden er der til de fleste eksamenssæt udarbejdet løsningsforslag, såkaldte rettevejledninger, som også bringes i et særligt kapitel i bogen.I to indledende kapitler er der en liste over de vigtigste matematiske konstanter og en liste over de hyppigst anvendte standardsymboler.Opgavesamlingen er så omfattende, at den både kan benyttes i undervisningen i faget Dynamiske Modeller og til selvstudium i videregående matematiske emner som fx sædvanlige differentialligninger og differentialligningssystemer, topologi, korrespondanceteori, ekstremumsbestemmelse under bibetingelsert, differentiable vektorfunktioner, variationsregning samt optimal kontrolteori.

Samfundets samfund er Niklas Luhmanns sidste værk og kulminationen på et af efterkrigstidens mest banebrydende sociologiske forfatterskaber. Bogen giver en samlet beskrivelse af det moderne samfund filtreret gennem Luhmanns fokus på kommunikation som en praksis, der dels er definerende for samfundet og det sociale liv, dels skaber en række udfordringer for succesfuld interaktion. Luhmann analyserer en række medier – herunder sprog, trykte medier og elektroniske medier samt såkaldte ”succesmedier” som kærlighed, ret, penge og magt. Alle disse medier kan betragtes som kommunikationsformer, og ved at analysere dem viser Luhmann, hvordan udviklingen af det moderne samfund har affødt en opdeling i en række sociale systemer, der reproducerer sig selv efter en særegen logik. Hermed gives et principielt og fyldestgørende fundament for Luhmanns samfundsteori, som har haft vidtrækkende konsekvenser i samfundsvidenskab og humaniora.

Det danske arbejdsmarked og særlig kombinationen af fleksible ansættelsesforhold og udstrakt social sikkerhed (flexicurity) har gennem tiden påkaldt sig stor opmærksomhed fra udlandet. Fra dansk side har man solet sig i historien om den danske model som en særlig dynamisk, effektiv og samtidig socialt ansvarlig måde at indrette arbejdsmarkedet på, der vækker misundelse i udlandet.Spørgsmålet er imidlertid, om flexicurity stadig er en dækkende betegnelse for det danske arbejdsmarked. I hvert fald er de senere års reformkurs med bl.a. dagpengeforringelser udtryk for en bevægelse væk fra social sikkerhed, og et modsvar i form af pres for øget sikkerhed i ansættelsesforhold kan ikke udelukkes.Denne bog kulegraver den danske arbejdsmarkedsmodel og stiller skarpt på, hvad flexicurity i bund og grund indebærer, hvordan modellen er opstået i Danmark, og hvad udviklingen de seneste år har betydet for en model, der ofte har været kilde til national stolthed.Dansk flexicurity er redigeret af Thomas Bredgaard og Per Kongshøj Madsen (AAU) med bidrag fra en række førende arbejdsmarkedsforskere på tværs af de danske universiteter.

Bogen indeholder kapitler om samfundsstrukturen eller de sociale klasser, med Bourdieus formulering: det sociale rum; om uddannelsessociologien - hos Bourdieu: fordelingen af den kulturelle kapital inden for det sociale rum; om litteratursociologien, som Bourdieu kalder videnskaben om kunstværker; og om solidaritet eller egoisme som baggrund for handlinger.Oversat fra fransk efter Raisons pratique af Henrik Hovmark.

"Det er blevet en bog, som man læser med en stigende følelse af indre alarm, for beskrivelserne af det pædagogiske arbejdsliv er decideret hjerteskærende."Johanne Mygind, InformationHvorfor er det vigtigt at kunne forholde sig kritisk til sit arbejde? Og hvilke konsekvenser har det, når ens kritiske røst bliver undertrykt? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i "Umyndiggørelse", hvor der stilles skarpt på en gruppe pædagogers stadig ringere mulighed for at kritisere og påvirke deres arbejdsplads.Bogens centrale pointe er, at den manglende mulighed for at kritisere hænger nært sammen med en mere generel umyndiggørelse, som forringer pædagogernes tilværelse, såvel professionelt som privat. I en række analyser viser forfatteren, hvordan den pædagogiske profession de seneste ca. 15 år har ligget under for en række umyndiggørelsesprocesser. Gennem interview med pædagogerne vises det, hvordan disse processer har resulteret i en udbredt følelse af afmagt og handlingslammelse.Bogen henvender sig til alle, som vil have begreber på deres fornemmelse af, at det bedre kan betale sig at tie end at sige sin mening – en udbredt fornemmelse i en tid, hvor flere grupper i det offentlige, fra sygeplejersker til lærere, pædagoger og politifolk, melder om øget politisk kontrol og manglende tolerance over for kritiske røster. Bogen tager fat på de uformelle normer, der bestemmer vores mulighed for at kritisere i langt højere grad end formelle, lovsikrede rettigheder som ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed.