Bøger om Uretfærdighed

Lix: 23Det buldrede op gennem hende, og hun måtte bide sig i læben for ikke at skrige. Var det sorg? En spændingsforskel mellem positivt og negativt. Mellem godt og ondt. En spænding, der skulle udlignes. Hun klemte øjnene hårdt sammen, og da hun åbnede dem igen, var hun ikke den Anne Olsen, hun havde været, da hun vågnede den morgen. Noget i hende var gået i stykker, men hun havde fået sig samlet på ny. Helt ny. Hun svor, at hun ville hævne Hallo. Koste, hvad det ville. Hun ville blive et lyn.

John kæmper med sine følelser, retfærdighedssans og handlekraft, da han fratages retten til samvær med sin datter.Da John er blevet frataget muligheden for at se sin datter i seksten år vælger han at kidnappe hende.I dag træder vi mænd ind i barnekammeret og insisterer på at blive taget alvorligt. Samtidig træder vi ind i et domæne, som traditionelt er kvindens og som nemt bliver konfliktstof.Det aktualiserer spørgsmålet, om nutidens krav og muligheder stiller manden over for særlige udfordringer.

Rosa Parks voksede op i USA’s sydstater i en periode, hvor afroamerikanere var underlagt en lang række racistiske love. Hun besluttede tidligt i sit liv at gøre oprør mod denne uretfærdighed og kastede sig ind i kampen for lige rettigheder. Læs med i hendes dagbog, og lær denne dybt engagerede kvindes liv at kende!Illustrationer: Émilie Angebault

Emily er nitten år gammel og gravid. Hun er tung og træt. Hendes småkriminelle kæreste, Pablo, tog afsted en aften og kommer nok ikke tilbage. I sundhedsplejerskens skema står der: ”Alene med barn”. Engang forlod Emilys far også hendes mor, som opfostrede Emily alene. Nu flytter moren ind hos Emily for at passe på hende. I supermarkedet, hvor hun arbejder, forsøger hendes chef at passe på hende. Det samme gør naboen, som Emily kalder præsten. Romanens fortæller undersøger med et kritisk og ømt blik, hvordan Emily bliver betragtet gennem andres blikke – dem, der tror, de ved, hvem hun er, og hvordan hendes liv vil forme sig.Om forfatteren:Maria Navarro Skaranger (f. 1994) er fra Oslo. For sin debutroman ”Alle udlændinge har lukkede gardiner” (2015) blev hun nomineret til Tarjei Vesaas’ debutantpris. Skaranger har desuden modtaget EU’s Litteraturpris i 2020, Bjørnsonprisen i 2019 og Osloprisen i 2018. Hun blev nomineret til Kritikerprisen og modtog Stemme Savnet-prisen for ”Emily forever”.

Der er fire huse.I huset med de røde skodder går Smørbøtterne.Mælkeblomsterne går i det med de grønne.Midt imellem spiser vi mad og laver alt muligtandet. Der henne ved træet bor Sjæfen. Det ernæsten som i børnehaven, men man bliver ikkehentet. Alting er sjovt her. Sjæfen er den lange– det er klart.Der er vældigt mange børn. Måske tusind. Vi må løbe omkring, lige hvor vi har lyst.Men ikke uden for stregen.Inden for stregen bestemmer Sjæfen, og dagene går for det meste med, at Smørbøtterne har trommer og maleri, spiller badminton, hopper i trampolin eller bader i søen. Det er næsten som en børnehave, men man bliver ikke hentet. Og Mælkeblomsterne vasker støvler, skræller kartofler og bærer sten.Jeg-fortælleren, der i øvrigt ikke overholder den ellers strenge ’dress code’ med et armbånd skjult i ærmet, synes det er uretfærdigt og får en idé til, hvordan Mælkeblomsterne også kan komme til at opleve noget af alt det sjove.

Fremmedgjort er en selvbiografi, der handler om en ung persons oplevelser i samfundet på både godt og ondt. I bogen dykker vi dybt ned i både Alis teenage- og voksenliv. Vi får et indblik i forskellige politiske organisationer, og hvordan samfundet som helhed påvirker Alis liv. Hans hårde kamp imod racisme og hårde kamp for at føle sig som en del af fællesskabet er en rød tråd i bogen. Vi får også set Alis usikkerhed i forhold til livet i hans hjem og had fra indvandrer til indvandrer via fjernnationalisme. Alt i alt er håbet der stadig for at blive accepteret som et værdigt individ med drømmen om en ganske almindelig familie. For Ali er det vigtigt, at man ikke sælger sig selv, men derimod beholder sine værdier, selvom der er nogen, der ikke vil acceptere én i samfundet. Til slut kommer et program rettet imod racisme og uretfærdighed.

Jon Olafsson var bøsseskytte. Han skulle affyre kanonerne, når han var med Christian den Fjerde på sørøverjagt. Kongen var glad for ham, men Jon stillede sig først og fremmest på sine kammeraters side. Også når en kommandant dødsdømte dem. Jon tog med på et af de første danske skibe til Indien.Her tilbad man koen, Og her blev den døde herskers koner brændt levende på deres mands ligbål. Ulykker, havsnød og forlis ramte Jon på hjemturen. Men hjem ville han. Det kunne ikke passe, at han ikke skulle overleve og fortælle om sin fantastiske rejse.

Ove Carl Frohn ville på eventyr ud i verden. Men det skulle han komme til at fortryde. Ove kom i den franske fremmedlegion, men han blev bestjålet og snydt. Han stak af og blev fanget. Og blev sendt til Sydamerika. I en straffelejr. Fangerne sloges med hinanden. Sultede. Og døde som fluer. Ove stak af. Igen og igen. Men hver gang blev han fanget. Lagt i lænker og spærret inde. Skulle han da aldrig nogensinde gense Danmark?