Bøger om Uruguay

An original and groundbreaking historiography on fifty years of Uruguayan cinema.Runner-up for the 2014 Publication Prize awarded by the Association of Hispanists of Great Britain and Ireland This book presents an original historiography on fifty years of Uruguayan cinema. It is the first English language academic book in which Uruguay becomes a case study to reflect upon broader interests of both Film and Latin American Studies, such as the conditions of film archives, the many materialities of film, the relationshipbetween film and politics, and the ways in which films are produced in countries without a mainstream film industry. Uruguayan cinema has recently begun to capture the attention of academics and critics. However, most of Uruguayan productions remain ignored and forgotten, and have not been explored in depth. This ground-breaking investigation unearths films and videos from private and public archives, made in both amateur and professional settings, to reflect upon the ever-changing nature of the concept of cinema. How is the concept of cinema defined in non-industrial contexts? Can we even talk about cinema, when most of the production was captured in small-gauge film and video? In seeking to answer these questions, this book uncovers the tensions behind the text and the - filmic, magnetic or digital - materiality of films. Detailed case studies are based on the analysis of the political, cultural and economic contexts of film production and current issues of accessibility. Beatriz Tadeo Fuica is an Associate Researcher in the Grupo de Estudios Audiovisuales (GESTA), Universidad de la Republica (Uruguay); and atthe Centre d'histoire culturelle des societes contemporaines (CHCSC), Universite de Versailles Saint-Quentin-en-Yvelines.

Mario Levrero - den uruguayanske KafkaEn mand vender tilbage til Paris - hvor han måske aldrig har været før. Tre hundrede århundreder med tog har det taget ham at nå frem, men byen er kun en skygge af sig selv. Indhyllet i et flygtigt slør af død og drømme. Noget har drevet ham tilbage, men hvad? Kort efter sin ankomst bliver han spærret inde på Asyl For Værdigt Trængende, bevogtet af gendarmer, mens tyskerne rykker nærmere, og skuddene brager i gaderne.Mario Levrero introducerer på ny - som en slags spejling af Kafka - et absurd, mareridtsagtigt og til tider klaustrofobisk univers, hvor de dunkle grænser mellem drøm og virkelighed udviskes og flyder sammen. Denne gang med verdensbyen Paris som scene - en diametral modsætning til den afsidesliggende flække, vi mødte i Byen.Paris er bind II i "Utilsigtet trilogi", der - som navnet antyder - består af tre selvstændige romaner, der kan læses uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Byen (1970/da. 2016), Paris (1980) og Stedet (1982). De blev som udgangspunkt ikke skrevet som en trilogi, men Levrero blev efterfølgende klar over den tematiske sammenhæng og navngav dem spøgefuldt under denne samlende titel.I alle tre historier følger vi en evigt tvivlende hovedperson, der som konsekvens af helt banale beslutninger ender - fuldkommen utilsigtet - i de mest absurde situationer, i labyrinter af omveje, blindgyder og faldlemme.

-

"Ja, jeg overlevede og befinder mig nu blandt frie mennesker. Men hvorfor? spørger jeg ofte mig selv. Fordi jeg skal fortælle verden om de myrdede millioner af uskyldige ofre, for at aflægge vidnesbyrd om det uskyldige blod, som blev udgydt af de mordere. Ja, jeg overlevede for at aflægge vidnesbyrd om det store slagtehus – Treblinka!"I 2004 dør en succesrig jødisk forretningsmand i Uruguay. Han efterlader sig det manuskript, han skrev 60 år tidligere, på flugt fra myrderierne i Treblinka. Det rummer be- retningen om hans 10 måneder som Sonderkommando i kz-lejren, hvor han blev tvunget til at se – og medvirke til – titusindvis af andre jøders død."137 sider uslebet og skånselsløs prosa – som om forfatteren skrev med blodet på hænderne, pisken på ryggen og ligstanken i næseborene. Det er den uhyggeligste bog, jeg nogensinde har læst." – Expressen, Sverige"Jeg er den sidste jøde er absolut nødvendig læsning. Ikke kun som en påmindelse om en af menneskehedens værste ugerninger, men også fordi den med smertelig klarhed beskriver den mulige endestation for alle ideologier, der henter deres næring i hadet til den Anden." – Svenska DagbladetChilRajchman(1914-2004)blev født i Lodz i Polen. Som 28-årig blev han og hans søster deporteret til kz-lejren i Treblinka. Søsteren blev dræbt, men Rajchman holdt sig i live og flygtede under opstanden i august 1943.Efter Anden Verdenskrig emigrerede han til Uruguay, hvor han sammen med sin bror gik ind i tekstilindustrien. Gennem et langt liv var han en del af det lokale jødiske samfund, men rejste gennem årtierne flere gange tilbage til Europa for at vidne mod sine tidligere bødler.