Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
At tabe sig er ligesom at låne penge i banken –Det skal betales tilbage med renter!Hvis du er enig… så vil denne bog give dig mange AHA-øjeblikke og for altid ændre dit syn på krop og vægt. Din krop er den egentlige chef. Den har alle kort på hånden, for den kontrollerer dit fedtstofskifte såvel som mange af dine andre grundlæggende overlevelsesfunktioner i et lillebitte område nederst i hjernen, ’dyrehjernen’. Hvis du behøver mere søvn, vil den gøre dig træt. Hvis du behøver mere ilt, vil den give dig lyst til at trække vejret hurtigere. Og hvis du behøver mere fedt, vil den gøre dig sulten. Så enkelt er det! Så glem alt om, at du ”bare skal begrænse kalorierne og sørge for motion” for at tabe dig. Din krop har nemlig visse indbyggede genetiske overlevelsesprogrammer, som er designet til at tvinge dig til enten at blive tykkere eller tyndere, hver gang den føler, at dette vil hjælpe med til at holde dig i live. Jon Gabriel kalder disse programmer: ’FAT-programmer’ – Famine And Temperature (hungersnød og temperatur). Din krop kan blive narret til at aktivere FAT-programmerne, selv om du ikke behøver at lagre yderligere fedt. Det gode er, at du også på samme måde kan narre kroppen til det modsatte – at forbrænde fedt.Så snart du forstår og identificerer problemerne, og du begynder at tage hånd om dem, ændrer alt sig.
Dette er ikke en bog med gode råd om kost og motion, og der er ingen øvelser i at tænke på en bestemt måde. Det er i det hele taget ikke nogen ’how to’-bog. For jeg tror ikke på ’how to’ længere. Jeg tror ikke længere på, at forandring kommer af, at andre fortæller os hvad vi skal gøre – hvis det gjorde, ville vi alle sammen være forandrede nu, alle ville være glade og have den krop, vi havde lyst til, for der er rigeligt med ’how to’-bøger og -kurser derude. Jeg ved, efter at have oplevet det på min egen krop, at ægte, varig forandring kommer indefra, helt af sig selv. Og at det eneste, vi har brug for at få øjnene op for, er, hvordan vi selv uskyldigt er kommet til at stå i vejen for vores sinds og krops naturlige balance.Så tillykke med, at du nu står med denne bog i hånden. Hvis du vil med i en helt anden retning, hvor du ikke skal arbejde med dig selv og ikke er nødt til at følge en eneste kost- og motionsplan for at føle dig sund og smuk og leve som, du har lyst til, så åbn bogen, og tag med på en tur hjem i dig selv. Det er ikke nogen lang rejse, for du er der allerede. Du skal bare lige opdage, hvem du virkelig er, og hvor smukt du faktisk allerede virker. Mette Louise Holland er psykolog og forfatter til bestselleren Dit selvhelbredende Sind. Siden 2013 har Mette Louise Holland arbejdet ud fra de tre principper – en ny, befriende forståelse af sindet som medfødt sundt, helt og smukt. I sin opdagelsesrejse ind i denne forståelse fik hun til sin egen store overraskelse også indsigter, der radikalt ændrede hendes eget forhold til kost, vægt og krop; indsigter hun nu deler i sin nye bog Let – skabt til forandring.
HVEM HAR LAVET HUL I MIN BOG? Livet er fuld af huller, som vi både overraskes og overvældes af. De giver os alt fra stress, smerte og sorger til mening, glæder og orgasmer. For der er liv i hullerne – for den, der evner at se, at der er mere i alting. Er man i stand til det, baner det vejen for et højere og lykkeligere liv.Med bogens 27 indbydelser får du masser af inspiration til at få det bedste ud af hullerne i livet – og ud af livet i hullerne. Bogen er mødet mellem tro og videnskab, mellem præsten og lægen, der på forunderlig vis bygger bro mellem to traditionelt vidt forskellige verdener og med både alvor og faglighed – og et strejf af humor – illustrerer, at der er mere i alting. Meget mere.Om bogens forfattere:Poul Joachim Stender (f. 1956) er sognepræst i Kirke Saaby, debattør, foredragsholder, rejseleder og forfatter.Jesper Bay-Hansen (f. 1970) er læge og specialist i klinisk sexologi og har dertil en amerikansk uddannelse i positiv psykologi. Han er parterapeut, foredragsholder og forfatter til flere bøger om livets følelser og trivsel, herunder bestselleren Recepten på lykke (2011).
Det eneste forudsigelige ved overgangsalderen er dens uforudsigelighed. Og med den udbredte misinformation, manglende forskning og skamkulturen omkring kvinders kroppe er det ikke så underligt, at kvinder er usikre på, hvad de kan forvente under og efter overgangsalderen.Overgangsalderen er ikke en sygdom – det er en planlagt forandring, ligesom puberteten. Og ligesom med puberteten bør vi vide, hvad der venter os, frem for at gøre som nu, hvor så mange står alene med generende symptomer og for meget modstridende information. Det gør stærk og skaber ro, når vi ved, hvad der sker, hvorfor, og hvad man skal gøre ved det.På en ærlig og underholdende facon tager Jen Gunter luften ud af de misogyne myter og gør op med den mystik, som overgangsalderen omgærdes af. I stedet får du noget at vide om det, du har brug for: • Perimenopause • Hedeture • Søvnforstyrrelser • Sex og lyst • Depression og humørsvingninger • Hud- og hårproblemer • Forældede behandlingsmetoder • Brystsundhed • Vægt og muskelmasse • Og meget mere! Bogen er fuld af praktiske tips, nyttig information og overraskende viden, som vil revolutionere, hvordan kvinder oplever overgangsalderen – og vise dem, hvordan deres liv kan blive endnu bedre på grund af den.
Du har sikkert en fornemmelse af, hvad der skal til for at leve sundt og opnå et langt og godt liv. Men er du også klar over, hvad der har den største effekt på din livssundhed? Er det kosten, vinterbadning, moderate mængder af alkohol, faste, søvn, vægt, motion, mental sundhed, rygestop eller sociale relationer?De fleste af os vil gerne springe over, hvor gærdet er lavest! Derfor giver denne bog dig svaret på, hvor der er mest value for money – altså hvad der giver den største effekt på din sundhed med mindst mulig indsats. Baseret på flere hundrede videnskabelige artikler konkluderer forfatteren, at motion, næst efter rygestop, er den enkeltfaktor, hvor du får mest for pengene. I de fleste tilfælde er motion vigtigere end, hvad der står på badevægten, og hvor meget du spiser!Bogen udstyrer dig med helt konkrete råd og anvisninger til, hvor meget motion du skal dyrke, hvordan og hvor hyppigt. Med ugeskemaet i bogen kan du holde styr på, hvornår du kan læne dig tilbage og sige: ”Det var nok for denne uge.”Hvis du ikke har været den store motionist indtil nu, så er det vigtigt at huske på, at det aldrig er for sent at starte. Det er ikke farligt at dyrke motion – endog hård motion – heller ikke selvom man ikke er helt ung mere. Så er du klar til en stor forandring i dit liv? Hvis du følger bogens anvisninger, har du i hvert fald gjort, hvad du kan, for at leve godt og længe.Om forfatterenBo Falck Hansen, 64 år, er uddannet fra Københavns Universitet med en ph.d. i muskelbiologi. Han har over 30 års erfaring som forsker hos Novo Nordisk, hvor han har dedikeret sin karriere til at forstå musklernes og kroppens aldringsprocesser. Bo har dybdegående undersøgt, hvordan man kan bremse eller endda vende aldersrelaterede forandringer. I sin fritid er Bo træner for nogle af landets bedste atleter og en ivrig cykelmotionist. Han er kendt for at formidle komplekse forskningsresultater på en enkel og letforståelig måde, altid med et glimt i øjet. Bo mener, at fysisk inaktivitet er en større sundhedskrise end overvægt og argumenterer for, at det er vigtigere at få nok motion end at fokusere på vægten. Et af hans vigtigste budskaber er, at det aldrig er for sent at starte med at være aktiv, og at det vigtigste skridt er det væk fra sofaen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.