Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Værk

Her finder du spændende bøger om Værk. Nedenfor er et flot udvalg af over 3 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Livet som kunstværk
    af Hermann Kurzke
    129,95 kr.

    Hermann Kurzkes biografi Thomas Mann - Livet som kunstværk er internationalt blevet udråbt til den bedste biografi om Thomas Mann til dato. Nu udkommer den i en dansk oversættelse og bliver dermed den første biografi herhjemme om den store forfatter.Thomas Manns romaner og fortællinger har altid haft et stort publikum i Danmark, ikke mindst klassikere som Buddenbrooks, Trolddomsbjerget og Døden i Venedig. Med Hermann Kurzkes biografi får danske læsere nu mulighed for at lære forfatterskabet og ikke mindst forfatteren og mennesket Thomas Mann nærmere at kende. Bogen skildrer både Manns begivenhedsrige ydre tilværelse - som lod ham blive vidne til, og politisk deltager i, to verdenskrige og en spirende koldkrig - og det mindst lige så rige og komplicerede indre liv, som kun fandt vej til dagbogen og til de skønlitterære værker.Vi møder en mand, der søgte harmoni og orden i sit liv, men som samtidig førte store kampe både personligt og politisk. Personligt ikke mindst kampen med den latente homoseksualitet og den mangeårige konflikt med broderen Heinrich Mann; politisk først og fremmest kampen mod nazismen, som førte til, at han i 1936 blev frataget sit tyske statsborgerskab og påtvunget det eksil, hvorfra han aldrig for alvor vendte tilbage.Hermann Kurzke (f. 1943) er professor i nyere tysk litteraturhistorie ved Universitetet i Mainz og en af Tysklands førende Thomas Mann-forskere. Han har skrevet adskillige bøger om Mann, har redigeret den samlede udgave af Manns essays og er medudgiver af den store, kommenterede Frankfurt-udgave af det samlede værk.

  • - Den største poet til alle tider
    af Aase Paaskesen Schmidt
    217,95 kr.

    Det er vigtigt at have kendskab til litteraturens klassikere. En af de helt store er William Shakespeare. I denne grafiske biografi og tekstsamling får du indblik i og kendskab til forfatterens tid og værk på en let tilgængelig måde, uden kompromis med seriøsiteten. Der er tekstuddrag fra forfatterens værker og fortolkninger og tegninger, der hjælper med forståelsen. Der stilles spørgsmål til, hvordan en handskemagers søn i 1600-tallet kan være i stand til at besidde så megen indsigt i det menneskelige sjælelivs følelsesmæssige kringelkroge. Dramaernes karakterer legemliggør følelsestilstande som magtbegær, misundelse, ondskab, gerrighed og himmelstræbende kærlighed, så man overbevises om, at det menneskelige sind er ens i 1600-tallet og nu i det 21. århundrede. Om forfatterenAase Paaskesen Schmidt (f. 1950) er cand.psych. fra Aarhus Universitet i 1977. Har arbejdet som psykolog fra 1977 til 2015 med områder fra klinisk voksenpsykologi til børnepsykologi. Siden 2017 har hun arbejdet som tegner, maler og forfatter. Hun har udgivet billedromanerne Himmelbanden 1-3, novellesamlingerne Skæbneportrætter og Skæve portrætter, den grafiske roman Da Atina vandt krigen, H.C. Andersen – Liv og levned. Fortalt med billeder og hans egne ord, Grevindens erindringer om kejsertidens Wien samt Goethes liv – anskuet af hans kvinder.

  • - Hjælpekunst i Søren Kierkegaards forfatterskab
    af Lise Søelund
    88,95 - 147,95 kr.

    Guiden til Søren Kierkegaards værk Frygt og Bæven er vigtig, fordi det er et værk, som mange finder det svært eller direkte usympatisk at læse, så her skulle være lidt tilgængelige tilgange til forståelsen heraf. Det er troens paradoks, der behandles i værket, og det undersøges via historien om Abraham og Isak. Det er et etisk dilemma af dimensioner, for ikke blot er det et mord, der bliver planlagt, men det er også et mord på Abrahams egen søn, hvis det altså gennemføres, som Gud har befalet. Det, der interesserer pseudonymet Johannes, er det modsætningsforhold, der findes mellem religion og etik, for der er en etisk pligt, som vi alle kender i henhold til, hvad man må og ikke må, eller hvad der er redeligt eller uredeligt. Der er imidlertid også en pligt for Gud, når man er troende, og den pligt kan vise sig at gå imod ordentlighed og lovlighed.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.