Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bjørn vokser op i en smedefamilie omkring år nul. I generationer har hans klan forsøgt at skabe sig et fristed i grænselandet mellem Romerriget og Bjergfolkene efter udvandringen fra øriget Thy, nord for Jylland. Da katastrofen pludselig indtræffer, beslutter han sig at gå ”hjem”. Rejsen mod nord bliver en rejse, hvor Bjørns kræfter og evner lidt efter lidt udvikles, og seeren Ursus træder mere og mere frem. Kampen mellem det gode og det onde bliver pludselig en realitet. Med tiden vækkes kræfter i ham, han aldrig havde forestillet sig fandtes. Kræfter, der sætter ham og hans nærmeste i spidsen for kampen mod det onde.
Fortælleren er 68 år og uden nævneværdig vandreerfaring, da hun beslutter sig for at gå Caminoen alene – som afslutning på et veloverstået kræftforløb. Kendskabet til vandring er begrænset og stammer primært fra bibliotekets Caminobøger samt erindringerne om, hvor øm man bliver i fødderne efter en dag som turist i Paris. En veludviklet sans for at fare vild – selv på velkendte stier i og omkring Aarhus – gør måske projektet lidt risikabelt? Efter en forsigtig start for at se, om fødderne og kroppen kan bære, går det alligevel – om ikke over stok og sten – så dog med jævnt stigende dagsetaper. Vandringens langsomhed gør godt. Intet går stærkere, end at fødderne kan følge med, og i det tempo kan hovedet også være med. Bogen præsenterer en mosaik af mennesker og oplevelser af mad og drikke, pleje af fødder, snorkende pilgrimme og trivielle vasketøjsrutiner. Efter 35 dage er eventyret slut – foreløbig. Uddrag af bogen Jeg finder cafeen, der ligger lidt afsides. Der bliver helt stille i lokalet, da jeg træder ind. Alle gæster er mænd og alle kigger på mig. Jeg nikker og hilser ud i lokalet, går hen til kvinden bag disken og bestiller en kop kaffe. Kortspil, dominospil og småsnak fortsætter, da servitricen serverer mig en kop god kaffe og et venligt smil. Med fagter bliver vi enige om, at det er dejligt, at det er holdt op at regne. På engelsk spørger jeg, om hun har nogle gamle aviser. Det forstår hun ikke, og så prøver jeg med El País og Local og mimer, at jeg læser avis. Det forstår hun, går ud i køkkenet og vender tilbage med en håndfuld af den lokale avis. ”For shoes,” siger hun og smiler stort, da jeg nikker og takker mange gange. Om forfatteren Sonja Christensen (f. 1947) er cand.mag. Har i mange år arbejdet i it-verdenen med bl.a. undervisning, kvalitetssikring og markedsføring – både i Danmark og i udlandet. En kræftdiagnose satte i 2010 en uventet stopper for arbejdslivet. Har rejst meget, gerne på tommelfingeren eller med tog. Sammen med mand og søn tilbagelagt mange sømil i familiens sejlbåd i de danske farvande.
"Bjarke" er historien om en dreng, der som spæd bliver sat ud i skoven. Hans familie er fattig og har næsten ikke råd til mad. Heldigvis kommer den vandrende smed Gorm forbi og hører spædbarnet græde. Gorm bøjer sig ned over barnet. Men netop som Gorm skal til at lade barnet ligge og gå videre, griber de små babyfingre fat i ham. Og fra da af starter Gorm og Bjarkes eventyr sammen på vikingetidens vilde landeveje. Robert Fisker (1913-1991) dansk forfatter, der hovedsageligt skrev bøger til børn og unge. Robert Fisker debuterede i 1935 og udgav i løbet af sin karriere i omegnen af 150 bøger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.