Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Måske var det ved tørresnoren, at Niels Bohr fostrede sine teorier om kvantemekanikken og atomets struktur.Måske var det ved tørresnoren, at Lise Nørgaard faldt i staver og fik ideen til Matador.Måske var det ved tørresnoren, at Søren Kierkegaard lod tankerne fare og skabten eksistentialismen.Denne uundværlige håndbog er krydret med mange lærerige vasketøjseksempler fra det virkelige liv.Eksempel:En kålhøgen teenager fra Falster tog ofte sine underbukser på på vrangen.På trods af kærestens beklagelser, mente han ikke, det gjorde den store forskel.Det gjorde det heller ikke.
Fortælleren er 68 år og uden nævneværdig vandreerfaring, da hun beslutter sig for at gå Caminoen alene – som afslutning på et veloverstået kræftforløb. Kendskabet til vandring er begrænset og stammer primært fra bibliotekets Caminobøger samt erindringerne om, hvor øm man bliver i fødderne efter en dag som turist i Paris. En veludviklet sans for at fare vild – selv på velkendte stier i og omkring Aarhus – gør måske projektet lidt risikabelt? Efter en forsigtig start for at se, om fødderne og kroppen kan bære, går det alligevel – om ikke over stok og sten – så dog med jævnt stigende dagsetaper. Vandringens langsomhed gør godt. Intet går stærkere, end at fødderne kan følge med, og i det tempo kan hovedet også være med. Bogen præsenterer en mosaik af mennesker og oplevelser af mad og drikke, pleje af fødder, snorkende pilgrimme og trivielle vasketøjsrutiner. Efter 35 dage er eventyret slut – foreløbig. Uddrag af bogen Jeg finder cafeen, der ligger lidt afsides. Der bliver helt stille i lokalet, da jeg træder ind. Alle gæster er mænd og alle kigger på mig. Jeg nikker og hilser ud i lokalet, går hen til kvinden bag disken og bestiller en kop kaffe. Kortspil, dominospil og småsnak fortsætter, da servitricen serverer mig en kop god kaffe og et venligt smil. Med fagter bliver vi enige om, at det er dejligt, at det er holdt op at regne. På engelsk spørger jeg, om hun har nogle gamle aviser. Det forstår hun ikke, og så prøver jeg med El País og Local og mimer, at jeg læser avis. Det forstår hun, går ud i køkkenet og vender tilbage med en håndfuld af den lokale avis. ”For shoes,” siger hun og smiler stort, da jeg nikker og takker mange gange. Om forfatteren Sonja Christensen (f. 1947) er cand.mag. Har i mange år arbejdet i it-verdenen med bl.a. undervisning, kvalitetssikring og markedsføring – både i Danmark og i udlandet. En kræftdiagnose satte i 2010 en uventet stopper for arbejdslivet. Har rejst meget, gerne på tommelfingeren eller med tog. Sammen med mand og søn tilbagelagt mange sømil i familiens sejlbåd i de danske farvande.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.