Bøger om Ved glemslens rand

”Gennem min barndom var jeg den eneste der vidste at hun skrev på et eller andet, og jeg gættede på at det var erindringer. Men det fortsatte år efter år, til tider kunne der gå flere måneder hvor jeg ikke så hende sætte sig ved bordet og åbne hæftet; og jeg havde allerede vænnet mig til at hendes skriveri var uendeligt, antog at det var en slags indre samtale der ikke var beregnet for en udenforstående læser. I slutningen af firserne blev bedstemor så syg, den ene lidelse afløste den anden, og i nogle år forsvandt hæftet med hendes manuskript et eller andet sted. Og det forsvandt tilsvarende fra mine tanker, jeg glemte det med den forhastede lethed hos teenageren der sluger dagene, den ene efter den anden; at tænke på manuskriptet var som trække et illusorisk, helt ubegrundet håb i langdrag.” Rusland august 1991: Et kup får landet til at vakle, Gorbatjov bliver afsat, Jeltsin overtager magten, og på afstand aner man allerede omridset af Putin. Landet falder fra hinanden. Den ene halvdel sælger råstoffer og kampvogne og bliver mangemillionærer, den anden halvdel synker ned i bitter armod. I dette klima af total omkalfatring finder jeg-fortælleren sin bedstemors dagbog og erkender at tavsheden om fortiden må brydes hvis Rusland skal have en fremtid. En højaktuel og spændende roman om det land der indtil for få år siden var en verdensmagt. Pressen skrev om Ved glemslens rand, 2018:· ”Arvtager efter Solsjenitsyn forvandler nutidig russisk depression til en nærmest magisk læseoplevelse"⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ Berlingske ”Uafrysteligt fabulerende storværk”❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ Politiken

Handling:En dejlig sommerdag dør en ældre herre, en russisk emigrant, i en travl restaurant i en lille europæisk by. Den hyppige gæst, Vyrin, eller mr. Mikhalsky ifølge hans pas, har altid undgået steder hvor han ikke havde frit udsyn. Men denne dag var den eneste plads ved hækken. Den pludselige injektion føles som et bistik, men Vyrin vender sig og ser en mand stige ind i en bil med udenbys nummerplader. Han forstår at den russiske secret service’s hævnende sværd endelig har fundet den flygtede bedrager. (…) I de sidste øjeblikke hvor han er i live, har Vyrin held til at hviske til tjeneren: Det er et mord. De har forgiftet mig.” En spionroman der i sin handling minder om John le Carrés forfatterskab: Efter mange års søgen har Ruslands efterretningstjeneste endelig fundet en gammel afhopper som tidligere stod i spidsen for udvikling af landets farligste kemiske våben. Nu går de efter at dræbe ham med den samme gift som han selv udviklede for flere årtier siden. Man må dog endelig ikke reducere Lebedev til en slags Ruslands le Carré, understregede det britiske dagblad »The Times« der for nylig kårede Debutanten som månedens thriller: ”Han er en meget mere litterær forfatter, der kun bruger en spionromans grundlæggende plot som ramme for parallelle psykologiske undersøgelser og en kompliceret lignelse om sit hjemland,” skrev avisen. (Fra »Weekendavisen«)