Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Vendepunkt

Her finder du spændende bøger om Vendepunkt. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - sekvensstrukturen i film
    af Nikolaj Tarp
    187,95 kr.

    Fortællingens anatomi – sekvensstrukturen i film er for alle, der enten arbejder med film, teater og fortællinger, studerer dem eller blot nyder en eller flere af delene. Gennem en række konkrete eksempler viser den, hvordan historier er bygget op, og præcis hvordan de forskellige elementer fungerer. Den klassiske treaktsstruktur forklares og brydes så yderligere ned i otte sekvenser og ti nøglepunkter, og bogen gennemgår begreber som vendepunkter, symbolske scener, nemme og svære planer og meget, meget mere. Der bliver både arbejdet med den lange fortælling, spillefilmen, samt med hvordan hver af de otte sekvenser, der udgør en fortælling, hver især har en underliggende dramaturgi. Endelig gennemgår bogen, hvordan også kortfilm benytter præcis samme struktur. Bogen er tænkt som lige dele underholdning og arbejdsredskab. Den kan bruges til at give dybere indsigt i de fortællinger, man forbruger, som analyseredskab og som hjælp til selv at skrive og formidle. Uddrag af bogen ”Når først strukturen og delkomponenterne er i ens værktøjskasse, og man er blevet tryg ved og vant til at bruge dem, så er der ikke længere nogen teoretisk begrænsning for ens fortællinger. Der kan være masser af praktiske begrænsninger for, hvad der kan finansieres og realiseres efterfølgende. Men i forhold til at finde på og skrive sin historie, så er det herfra kun fantasien og ens egen arbejdsdisciplin, der sætter grænser.” Om forfatteren Nikolaj Tarp er uddannet fra Den Danske Filmskole og arbejder i film- og teaterbranchen som instruktør, forfatter og dramaturg. Han holder foredrag og kurser om dramaturgi, filmfortælling og filmhistorie. Fortællingens anatomi – sekvensstrukturen i film er hans første bog og er baseret på et af hans undervisningsforløb.

  • - Hvis du ønsker en forandring
    af Pia Felding
    167,95 - 192,95 kr.

    Har du oplevet kriser eller udfordringer i dit liv? Så er du ikke alene. Denne bog er til dig, som er klar til at bruge dine livskriser og udfordringer som vendepunkter i dit liv. Bogen er en guide, som du på egen hånd kan anvende på din udviklingsrejse mod at blive klogere på dig selv. I bogen bliver du introduceret til syv faser, som du skal igennem for at bruge din aktuelle situation til et aktivt vendepunkt i dit liv. Det vil kræve både tid, mod og vilje at komme styrket og klogere igennem det, du kæmper med. Men på den anden side venter et liv i større kærlighed, livsglæde og indre lederskab. Hver af de syv faser bliver beskrevet ved hjælp af teori, personlige fortællinger, refleksionsspørgsmål og konkrete øvelser. Du får hjælp til at transformere dine ubevidste mønstre og overlevelsesstrategier, der holder dig tilbage fra at leve et autentisk liv. Det er i mødet med dig selv, at du bliver sat fri til at leve som den, du er. Om forfatteren Pia Felding (født 1964) har i mere end 25 år arbejdet som psykospirituel mentor i sin klinik i Ordrup. Hun arbejder sammen med sine klienter om at forene det emotionelle, fysiske og spirituelle ved hjælp af gestaltterapeutiske metoder og mere holistiske behandlingsformer. Hun har et væld af uddannelser bag sig, herunder clairvoyance, kanalisering, regressionsterapi, hypnoseterapi, thetahealing, tarot, reiki-healing og samtaleterapi. Desuden er hun foredragsholder og har deltaget i flere tv-programmer. Læs mere på www.piafelding.dk.

  • - Bind 2 – Fuld fart frem og bremsen i
    af Per Allan Jensen
    267,95 kr.

    I starten af 1984 vender Per Allan Jensen tilbage fra den rejse, der skulle få afgørende indflydelse på hans liv, og som er beskrevet i Vendepunktet, som er første bind af trilogien Fra Horsens til Himalaya. Fuld kraft frem og bremsen i handler om årene efter forfatterens hjemkomst fra den skelsættende rejse. Fokus er i høj grad på de mange lange rejser, men vi får også indblik i forfatterens liv i kollektiv samt et afgørende jobskifte. Tilværelsen former sig på mange måder perfekt, og Per Allan har intet ønske om, at den skal ændres nævneværdigt. Men så viser det sig, at skæbnen har endnu et vendepunkt i ærmet. Per Allan er medlem af De Berejstes Klub og holder gerne foredrag om de mange rejser, der fulgte i kølvandet på den første lange rejse i 1983-84. Sammenlagt er det foreløbig blevet til næsten ni års rejser med oplevelser i 133 lande på syv kontinenter. Om bind 1 skrev lektør Louise Urban Andersen: Fin rejsebeskrivelse, der egentlig også bliver en levnedsbeskrivelse, fordi den rummer mange aspekter af forfatterens liv. Sproget er godt, og forfatteren formår at skifte mellem beskrivelser af rejsen og af sit øvrige liv, uden at det bliver kunstigt.Uddrag af bogen ”Do you have cigarets?” lyder det på halvdårligt engelsk fra den største af de to smålurvede teenagedrenge, der pludselig står foran mig. Jeg har været optaget af at kigge på det lille gnidrede kort i min guidebog og har ikke anet uråd, før de pludselig står der. Det med cigaretterne må jeg naturligvis på det kraftigste benægte og skal lige til at forklare ham, at han også burde holde sig fra den slags, men så bliver situationen mere dramatisk, da hans hånd begiver sig ned i min ene bukselomme. Meget godt klaret faktisk, da den er sikret med en tryklås. ”Gimme money, gimme money, I got a gun!” råber han nu med dramatisk stemme på endnu dårligere engelsk, mens han peger på mig med et eller andet, som han gemmer inde under sin lasede skjorte. (…) Jeg kobler al tankevirksomhed fra og svinger min højrehånd i retning af hans grimme fjæs, og kun hans ungdommelige hurtighed redder ham fra at få brug for en meget dygtig tandlæge. Han er nu heller ikke særlig kampdygtig med den ene hånd i min lomme og den anden under skjorten, og hans yngre medhjælper står bare og glor dumt, tydeligvis overrasket over udviklingen. Overraskelsen rammer os alle tre, og sekundet efter stikker de to lømler af. Jeg gør det samme, bare i den modsatte retning, for tænk hvis de kommer tilbage med forstærkninger. Om forfatteren Per Allan Jensen er født i 1951 og vokset op i Horsens. Efter sin studentereksamen fik han et første kendskab til den gryende IT-branche, hvilket førte ham til København og en uddannelse som civilingeniør. Resten af sin erhvervsaktive karriere var han beskæftiget som IT-konsulent, indtil han i 2015 valgte at lade sig pensionere. I 1996 blev han medlem af – og senere formand for – De Berejstes Klub, hvor inspiration fra nye venskaber forstærkede rejselysten. Han har gennem alle årene yndet at skrive og holde billedforedrag om sine rejser, ikke mindst i rejseklubbens Café Globen. Pensionisttilværelsen udfylder han i høj grad med rejser, især i vinterhalvåret, mens en god del af sommeren tilbringes med kæresten i kolonihaven. På den niende Nepalrejse i 2019 fostredes idéen om at skrive en bog om rejserne – og livet i øvrigt.

  • af Anne Marie Têtevide
    118,95 - 164,95 kr.

    Vendepunkter skildrer syv mennesker, set gennem vidner til deres liv og fortalt af dem. Men vi kan aldrig vide, præcis hvad andre menneskers liv indeholder og styres af, vi fascineres, vi misunder eller beklager, vi gætter, forestiller os, leger med forklaringer, og nogle gange griber vi ind. Eller undlader at gøre det. Uddrag af bogen Det er over midnat, vi vugger langsomt frem og tilbage. Hver gang gyngen er ved at gå i stå, sparker Aske den blidt i gang igen, som om det, vi ikke snakker om, kræver rytmen, kræver den mørke himmel med alle stjerneprikkerne. Det giver et lille stød i mit hoved, hver gang han gør det. Jeg tænker på den aften for mange år siden, hvor mit liv forandrede sig første gang. Man burde flygte fra steder, hvor sådan noget sker, rigtig mange minder ville have godt af at blive glemt. Jeg mærker Askes duft og gyngens bevægelser, men den hjælpeløse vrede i min mave gør ondt, selv om det er så mange år siden, selv om man ikke kan blive ved med at vade rundt i sine barndoms­traumer; der er en forældelsesdato, plejer jeg at sige. Om forfatteren Anne Marie Têtevide (f. 1947) er tidligere lærer/studievejleder på HF-enkeltfag og på skrivekurser. Nu strukturerer hun sine dage ved at oversætte, skrive, cykle og nyde sine venner og familie. Hun har tidligere udgivet seks romaner.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.