Bøger om Vendsyssel

Vendelbomålet er en af Danmarks bedst bevarede dialekter, men den tales efterhånden kun af bedsteforældregenerationen. Vi kan stadig nå at redde dialekten, hvis vi giver den videre til de små, nye vendelboer. Mien føst tusi or på wæjlbomol oversat af Ingrid Carlsen er en billedordbog, som er udviklet til at appellere til børn i forskellig alder og indeholder mange genkendelige ting fra hverdagen. Små billeder sat ind i en større ramme giver anledning til at pege, udforske og tale om det, man ser. Der er ingen officiel retstavning på vendelbomål, men i balancegangen mellem genkendelig dansk stavning (trækker) og det meget lydrette (trajgå) har vi konfereret med Vendsysselsk Ordbog af Arne Espegaard og valgt den gyldne middelvej, som vi vurderer både er læsbar og med stor sandsynlighed giver en troværdig dialektal udtale. De tre grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn) er angivet med kendeordene hhv. i, en og æ. Bagest i bogen er der en alfabetisk ordliste med alle ordene oversat til rigsdansk. Modersmål-Selskabet er en almennyttig forening, som har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Den enorme interesse for Mien føst tusi or på wæjlbomol (2022) viser, at vi mangler bøger til dem, der gerne vil tage de yngste vendelboer med på sproglig opdagelsesrejse i det dialektlandskab, de selv er vokset op i.Til både små og store lancerer vi derfor 29 finurlige rim på vendelbomålet med fokus på dialektord og -udtryk og med kærlighed til det nordjyske lune. Flere scener inviterer til samtale i alle aldre om dilemmaer og opførsel i mødet mellem mennesker.På lydbogen kan alle remserne høres med den dialektale udtale. De er indtalt af Ingrid Carlsen og forfatteren selv. To af dem er indsunget af Ib Grønbech og en af Sæby Friskole – Vær og lær v/ Peter Kastrup Krogh.Vi håber, at denne ABC for mange vendelboer vil få samme betydning og status, som Halfdans ABC har for de fleste dansktalende.Modersmål-Selskabet har til formål at bevare og udvikle modersmålet – med respekt for dialekterne. Læs mere i vores antologi Dialekter i rigt mål (2019).

Bogen Venligboerne – historien om en bevægelse fortæller historien om Venligboerne og den eksplosion af venlighed, der bredte sig via sociale medier og ud i lokalsamfundene. En venlighed, der manifesterer sig på mange måder: I venskaber på kryds og tværs. I debatten om flygtninge og medmenneskelighed. Og i håndfaste projekter som etablering af en fælles kolonihave i Skive, juridisk bistand i København, en møbelcentral i Ballerup og lektiehjælp i Hobro.I bogen beskrives Venligbo-bevægelsen helt fra den spædestart henover sommeren 2015, hvor flygtninge vandrede på danske motorveje, og til i dag. Bogen rummer desuden en række interviews med centrale personer i bevægelsen samt foto-dokumentation af mange af de projekter rundt omkring i hele Danmark, som engagerede Venligboere har etableret.Udgivelsen er støttet af Økumenisk Fond

Lusk og ugerninger er tredje bog i serien om Skurvognsdetektiven. Krimiforfatter og Lystmorder Ole Thorvaldsen arbejder nu med jævne mellemrum som seniorkonsulent for Kasper Havthorn. Hans franske kæreste, Annabelle, arbejder på livet løs i sit atelier i den nordprovencalske by Reillane med store glasmosaikker til byen Forcalquier. Hendes ry stiger til nye højder, og hun kaldes Glaskvinden og Madame Vitre. Rundtomkring i Vendsyssel sker der stadig mange ugerninger, som kræver indsats fra de private efterforskere. Smarte svindlere fra Frankrig og Italien optræder på herregården Voergaard. Endnu en gang sker der et voldsomt overfald på hovedkvarteret i plantagen. Rettidig omhu får dog gerne forbryderne til at bide i græsset, så de kan bringes for retten, og julefreden kan sænke sig over det dejlige Sæby. Uddrag af bogen Ole var netop sovet ind ved midnatstid, da en nøgen kvinde gled ind under lagnet i hans seng. Drømte han, eller var han vågen? Per refleks gjorde han alle de rigtige bevægelser, mens det langsomt gik op for ham, at det ikke var Annabelles lavendelparfume, der omgav ham, men snarere en mere sofistikeret fra Yves Saint Laurent. Den varmblodige og fyrige inspektør fra kunstpolitiet var i sandhed noget af en superaktiv, krævende håndfuld. Nu var han pludselig lysvågen, men kunne på dette sene tidspunkt kun lade stå til og nyde de frugter, der så gavmildt blev ham tilbudt. ”Tak, Olé! Du er en dejlig og spændende mand. Nu må du ikke føle dig misbrugt, men en travl kvinde som jeg har altså også sine behov,” hviskede hun, da hun senere kyssede ham og stille forlod hans seng. Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt sine blade, længes han igen mod sydens sol i Provence. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig derfor også både i Danmark og i Frankrig.

Villy blev kun 43 år gammel. Levede et omtumlet liv med fysisk handicap der bevirkede skæv skolestart, flytning fra trygge omgivelser til København, mobning, forældrenes skilsmisse og tilbage til hjemegnen, hvor han aldrig kom i gang med noget. Forfatteren, der er Villys halvbror, fortæller, ved at opsøge de gamle steder, med vendsysselsk underfundig humor, om deres fælles oplevelser i drenge- og ungdomsårene. Villy rages herefter ind i meget dramatiske begivenheder, og hans død er for meget for Lau og Linda, der slet ikke kan klare at leve videre. Bogen er baseret på erindringer, dog krydret med fiktion.

Skjøt-Jens var uægte barn, født blandt fattige i Løkken i 1860-erne af en enlig mor, som var såkaldt almisselem. Han voksede op på fattiggården alene uden sin mor. Fra sin ungdom strejfende han rastløst rundt og kom konstant i problemer. Han oplevede piskning, fængsel på vand og brød, total isolation i forbedringshus, være marinesoldat på Holmen i København, druk, slagsmål og uægte børn, indtil han efter drikkelag i et fattighus i Himmerland mødte sin endelige kant. Bogen er en indlevende skildring af fattiggårdsdrengens liv, som giver en skjult og glemt skæbne en identitet og historie.

„En dyrlægesøns erindringer” handler om at vokse op i det bedre borgerskab i en søskendeflok på fire. Forældrene er flyttet fra København for at etablere dyrlægepraksis i Sæby, en lille fiskerby og købstad i Nordjylland, hvor forfatteren kommer til verden i 1940. Selvbiografien består af en række tilbageblik og betragtninger om tidstypiske forhold. Med et farverigt persongalleri skildres livet i den lille by. Her fortælles om familie, naboer, venner og tjenestepiger – og mange andre skikkelser fra Sæby og omegn. Og om datidens traditioner, moralkodeks, klasseforskelle og en række historiske hændelser. I en tid hvor den offentlige skatteliste bekendtgør, at hans far tilhører byens rigeste, forsøger sønnen at finde et ståsted og en vej mod voksenlivet. Forældrene er religiøse og har bosat sig i villakvarteret „De Helliges Land”, og sønnen går både i flinkeskolen og i søndagsskole. Faderen beundrer han, men dyrlæge vil han nu ikke være, selv om han holder meget af dyr. Et kostskoleophold i Haslev, frivilligt arbejde i en sommerlejr i USA og tiden som soldat i Viborg former hans ungdomsliv, og i bogen følger vi hans liv fra at være en nysgerrig og opmærksom dreng, til han uddannes som lærer i Hjørring. „Jeg har i det meste af mit liv (...) været fluen på væggen, der har set, hørt og sanset alt omkring mig og taget det ind (...) Mit liv har haft flere skift og mange spor. Det lyse sind, som jeg har arvet efter min mor, har været min ballast og givet mig både inspiration og overskud, blandt andet til at skrive disse erindringer, som med vilje slutter i 1965, hvor voksenlivet for alvor begyndte,” forklarer Gunnar Terje Lysemose. Fra nyere tid skildres desuden en række rejser, som alle har sat sig dybe spor i forfatteren. For Gunnar Terje Lysemose har vandret i naturen, siden han var helt ung. Som 61-årig nåede han sit hidtil højeste punkt: Mera Peak i Nepal, 6.461 meter over havet. Norge er dog det land, han til dato har rejst mest i: Mere end 100 ture med vandring og på ski i de norske fjelde er det blevet til. „Jeg har aldrig været bange for at være alene eller at fare vild, hverken i en storby som New York, London eller den gamle bydel i Katmandu uden gadelys – eller alene i fjeldet. Det lyder sikkert mærkeligt, at man kan nyde den særlige intensitet, der opstår, når man er blevet klar over, at man er faret vild. I dag vil man sige, at det er et udtryk for ungdommeligt overmod. Ungdommen tror, den er uovervindelig og udødelig. Det har været denne følelse, der har karakteriseret mig i mine unge dage og langt op i årene og givet mig oplevelser, som jeg ikke ville være foruden. ‘Ene gør stærk’ er en talemåde ikke alle vil eller kan bifalde! Man kan også tilføje, at uden selvværd og selvtillid kan man ikke give eller bidrage med noget til andre,” konkluderer Gunnar Terje Lysemose. Bogen er inddelt i tre dele: Barndom, ungdom og rejseliv, og den er redigeret af hans søn, der er journalist.

SKUR er femte bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Ole har nok at se til, for han må ofte ned til sin kæreste Annabelle i Provence, hvor tiden for ham flyver af sted med at passe hus, lave mad og skrive på sine krimier. Pludselig bliver han nærmest slået til lirekassemand, og alt ændrer sig.Kasper og Sabrina møder mange udfordringer. Et skæbnesvangert angreb fra luften. Kidnapning af en ung kvinde. Nye samarbejdspartnere. Et par voldsomme hævnakter, der viser sig at have tråde til militæret og tilbage i tiden. Omstændighederne kræver et nyt hovedkvarter.Ind imellem er der heldigvis åndehuller og plads til små og festlige sammenkomster både i Vendsyssel og i Frankrig.

Fælden klapper er fjerde bog i serien om Skurvognsdetektiven og Ole Thorvaldsen. Ofte går det over stok og sten, når Kasper Havthorn, Sabrina Frigast og Ole Thorvaldsen er lige i hælene på forbrydere og tyveknægte. Særlig Ole har nok at se til, for han skal jo også hyppigt ned til sin kæreste i Provence for at hjælpe med både det ene og andet. På det store slagteri i Sæby sker et grimt mord, som politiet allerede fra starten får helt galt fat på. Medicintyve hærger en del plejehjem i Vendsyssel. Den gamle, værdifulde borgmesterkæde i Sæby bliver stjålet. Også på Flyvestation Aalborg forsvinder store mængder gods og andet værdifuldt, så Kasper med bistand fra Jægerkorpset må tage affære. En mystisk grøn lastbil henter kvæg, svin og fjerkræ fra en række gårde uden aftale med ejerne. Også kunsttyve er igen på spil. Skurvognsdetektivernes firma Havthorn&Frigast er ved at få et godt ry for hurtighed og effektivitet. I samme takt vokser deres bankkonto tilfredsstillende.Uddrag af bogenTidligere på aftenen, før Ole Thorvaldsen bevidstløs kom rullende ned ad skrænten, havde vagabondparret Kaj ’Spunsen’ og Britta søgt ly under broen sammen med deres hund Basse og parrets to store barnevogne med al deres oppakning og grej. De havde tilberedt et beskedent måltid og indtaget et par fyraftensbajere, før de gik til ro. Som han havde for vane, var Kaj nu stået op for at lade sit vand, som naturen krævede det. Han glemte imidlertid helt sit forehavende, da han i det samme så en menneskekrop rulle ned for fødderne af sig.Om forfatteren Tom Oxager er fløjtende frankofil, men bor og skriver som oftest i det dejlige Sæby i Vendsyssel. Når han midt i november ser, at alle træerne har smidt deres blade, længes han igen mod sydens sol i Provence, hvor han kan sidde under platanerne med en pastis. Handlingen i mange af hans bøger udspiller sig både i Danmark og Frankrig.

"Hvis man på en og samme tid kan være romantiker, nostalgiker og melankolier, så er jeg helt sikkert sådan en!"Sådan udtaler sangskriveren Allan Olsen i et radiointerview. Og hvor føler jeg mig personligt ramt og karakteriseret af disse ord. En sådan person må vel kaldes en "drømmer", og det er lige, hvad jeg føler mig som. En drømmer har den fordel, at han aldrig er alene eller ensom, og til gengæld den ulempe, at han til tider kan virke noget verdensfjern. Uanset hvor mine tanker og mine ben førte mig hen i livet, så var Tylstrup altid med på rejsen. Og min kærlighed til Tylstrup håber jeg kommer til udtryk i denne bog. Dels i bogens første del, hvor forskellige barndomsoplevelser gennemleves, og dels i bogens anden del, hvor vi får et indblik i dagliglivet hos Tylstrups mange kærlige og finurlige personligheder.

Bogen har jeg skrevet, da jeg gik ned psykisk og mistede alt. Mit plejebarns traumatisk liv, udløst sådan en nedtur, at jeg blev syg i mit sind. Min egen barndom og ungdoms traumer, som var godt glemt og gemt godt, begyndte at følge mig i mine drømme. Nogle gange kom der flashbacks ud af det blå luft. Jeg fik depression og til tider mani. Jeg kunne vælge at dø, af sorgen over vores skæbne. Jeg prøvede at begå selvmord og døde og vendte tilbage til livet. Da jeg have fået overblik over min økonomisk situation, havde jeg set skriften på væggen, og valgte at søge ud mod naturen. Her ude ved kanten af samfund, begynder min selv helbredelse, ved at bo i mit telt med mine hunde og cykler ved den danske landskab. Jeg tog mig af min ødelagte sind og tog fat på mine dårligdomme, en efter en. Jeg er evig taknemmelig over at jeg selv gik i gang med at få det bedre. Ingen tvivl om jeg har sen følge af mit barske liv. Jeg er på vej mod helbredelse, uden hjælp fra det etablerede system. Da jeg prøvede at få hjælp, gik det virkelig galt. Mit sind kom i spaltning, at jeg stoppede med psykolog, fordi jeg følte at hun tog notater af mit liv og vi kunne jo blive ved til min død. Herude har jeg fundet roen i mig selv igen. Jeg håber da, at jeg en dag kan færdes blandt mange mennesker igen. I det jeg også er blevet lidt menneskesky.

En spændene bog om et langt liv i Vendsyssel. Det startede i 1928 og sluttede i 2008 efter langtids sygdom. Bogen handler om krig, ungdom, sygdom, umulig kærlighed og børn der var tæt på tvangfjernelse...