Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Vesten

Her finder du spændende bøger om Vesten. Nedenfor er et flot udvalg af over 14 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - fortællinger om det politiske opbrud fra efterkrigstiden til Brexit og Trump
    af Rune Lykkeberg
    217,95 - 282,95 kr.

    Rune Lykkebergs bog Vesten mod Vesten handler om vore kulturhistorie og vores politiske konflikter i vesten gennem det 21. århundrede. Rune er i denne bog på jagt efter det han ikke forstår i sin ungdomskultur. I hans forord skriver han følgende “Jeg troede, jeg vidste, at Vesten havde vundet, da jeg voksede op. Det har den sådan set også, fordi Vesten er over hele verden nu. Men jeg troede, at den verdensorden, som blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var fundamentet for fremtiden. (…) men det har vist sig at være en moralsk, økonomisk og politisk undtagelsestilstand. Og det er den erkendelse, vi ser konsekvenser af i disse år, hvor verden vakler, og det sejrende Vesten ser ud til at kunne tabe til sig selv.”. Denne bog stiller spørgsmålstegn om hvordan det kan være at Vesten der har overvundet alle rivaler og præsteret fred, lighed, frihed og velstand som ingen anden havde tænkt var muligt nu er ved at tabe til sig selv.

  • af Sinclair McKay
    138,95 - 288,95 kr.

    Man kan ikke forstå det 20. århundrede uden at kende Berlins historie. Og man kan ikke forstå Berlin uden at kende til de oplevelser, byens indbyggere har været udsat for. Gennem det meste af 1900-tallet var Berlin centrum for en kaotisk verden: Første Verdenskrigs lidelser, mellemkrigstidens dyrkelse af videnskab, kultur og seksuel frihed, derefter depression og økonomisk kaos, nazismens opståen, Anden Verdenskrigs ødelæggelser og en by opdelt mellem to verdener - øst og vest.Sinclair McKay trækker i sin fortælling om Berlins moderne historie på personlige beretninger, breve og dagbøger fra alle samfundslag. Her søger han svar på, hvorfor ideologier som fascisme og kommunisme trivedes så godt i Berlin. Følgerne kunne mærkes over hele den vestlige verden lige indtil den bemærkelsesværdige aften i efteråret 1989, hvor Berlinmuren - det sidste symbol på den totalitære undertrykkelse - omsider blev væltet.

  • af Jytte Valborg Nielsen
    147,95 - 164,95 kr.

    Buddhismen er en letforståelig og brugbar livsfilosofi, som nu for alvor er kommet til Vesten. Et bredt udvalg af forskellige typer mennesker er ved at tage den til sig og blive praktiserende. Buddhismen er nemlig ikke kun smukke ord, men også forslag til, hvordan vi lever vores daglige liv. Denne bog giver en indføring i de helt centrale emner. Vi vil få en forståelse af, hvad der menes med fx karma, selvets illusion og forstyrrende følelser. Bogen er både velegnet til studerende i grundskolen og personer, som ønsker et større indblik i denne fascinerende og livsbekræftende erfaringsreligion. Uddrag af bogen Buddhismen handler om, hvordan vi kan leve og dø på en bedre måde. Lykken findes ikke der, hvor vi har tendenser til at lede efter den, nemlig i den ydre verden. Lykken er hverken knyttet til vores besiddelser, tanker eller følelser, men er sindet iboende. Vi er allerede i besiddelse af, hvad vi leder efter. For at komme i kontakt med denne lykke og vores indre visdom, så må vi først fjerne alle de slør der forhindrer os i at se livet, som det er. Dette kan gøres gennem buddhistiske metoder. som forbedrer vores samspil med andre og gør vores liv mere meningsfyldt. De giver os med andre ord større muligheder for at udfolde sindets rigdomme. Om forfatteren Jytte Valborg Nielsen er cand.psych. og har været praktiserende buddhist inden for diamantvejen siden 2013. I 2017 udgav hun en bog om den tibetanske diamantvejsbuddhisme. Herudover har hun udgivet fem bøger inden for sundhedsområdet. Disse handler om de forskellige aspekter ved kroniske smerter og vores usunde levevaner som f.eks. det overdrevne sukkerforbrug.

  • af Oluf Christian Molbech
    267,95 kr.

    "Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

  • - på livet, som det moderne vestlige menneske lever det
    af Lars Steiniche
    197,95 kr.

    Der er i disse år brug for, at vi retter et kritisk blik på den måde, vi i Vesten tænker og lever på – både for det enkelte menneskes skyld og for verdens skyld. I Buddhas blik – på livet, som det moderne vestlige menneske lever det bliver Buddhas ældgamle lære brugt som en kritisk optik rettet mod vores nutidige, vestlige livsstil. Buddhismen er velegnet som en kritisk optik, fordi den vender op og ned på mange af de ting, vi i Vesten tager for givet. Buddhismen har et radikalt anderledes bud på spørgsmål som: ”Hvad er det for en virkelighed, vi er del af?”, ”Hvad vil det sige at være menneske?”, ”Hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt i livet?” og ”Hvad handler etik om?” Disse spørgsmål og mange andre diskuteres i bogen – ikke som teoretiske spørgsmål, men som spørgsmål, der viser sig i vores hverdag.Uddrag af bogen”Alle har ret til et fedt køkken,” lyder reklamen for Kvik-køkkener. Men er et fedt køkken det, der reelt gør os lykkelige? Motoren i vores civilisation er det, buddhismen kalder de tre gifte: begær, aversion og illusion. Begær, der kommer til udtryk i en ensidig fokus på vækst og forbrug. Aversion, der kommer til udtryk i os versus dem-tænkning. Illusion, der kommer til udtryk i forestillingen om, at hvert menneske er en isoleret enhed, der skal søge lykke for sig selv. Har denne motor skabt en verden af lykkelige individer? Måske er det ikke så dårligt at forsøge at få skiftet motoren ud.Om forfatterenLars Steiniche er uddannet cand.mag. med hovedfag i filosofi og bifag i litteraturvidenskab. Mens han læste på universitetet, blev han opmærksom på Østens religion og filosofi. Han er ikke medlem af noget buddhistisk trossamfund. Det meste af sit voksenliv har han levet af at undervise andre.

  • af Jens Malling
    250,95 kr.

    I flere år hersker krig i Europa. Kampene i Ukraine har kastet Rusland og Vesten ud i den værste konflikt siden Sovjetunionens opløsning. Kreml hjælper separatisterne i folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk, mens EU og USA har valgt at støtte regeringen i Kyjiv.Bogen giver et detaljeret indblik i den skrøbelige situation i Ukraine. Den bidrager til en bedre forståelse af den alvorlige splid. Hvordan konflikten løses kommer til at præge Europa i de kommende årtier. Bogen bygger på talrige interviews, fotografier og møder med de mennesker, der lider under volden og usikkerheden.Adskillige reportagerejser på kryds og tværs i Ukraine siden kampene begyndte gør, at konflikten beskrives med en anden dybde end i den daglige nyhedsdækning.Besøg på blandt andet Krim og i separatisternes del af Donbass giver læseren mulighed for at danne sig et indtryk af situationen i Ukraine-konfliktens brændpunkter. Desuden kommer bogen ind på, hvilken rolle medierne har for de krigsførende parter, samt hvilke økonomiske interesser der er på spil. Afstikkere til de små nationer Transnistrien og Abkhasien, hvor Rusland også også optrapper sit engagement, giver perspektiv til konflikten i Ukraine.

  • - Og det multipolære alternativ
    af Jacob Jensen
    247,95 kr.

    FN blev dannet umiddelbart efter 2. verdenskrig og skulle have været garanten for fred i verden. Men FN-verdensordenen kom aldrig til at fungere. Den spillede ingen rolle i den kolde krig og koloniernes frihedskampe i de første 45 år efter krigen. Heller ikke efter derefter blev FN taget alvorlig. I stedet havde USA sammen med de største vestlige lande oprettet G7, en ”styrende komite”, som skulle udgøre den nye verdensorden udenom FN’s sikkerhedsråd. Formålet var at give en slags legimitet til USA, som fortsat satte dagsordenen. USA mente i 1990erne, at en ny verdensorden var blevet skabt ved dets sejr i den kolde krig. Denne sejr beviste, at USA har et overlegent samfundssystem, som alle andre lande bare skulle kopiere.”Amerikansk ledelse er, hvad der holder sammen på verden”, sagde Blinken, Bidens udenrigsminister. Men det er kun den vestlige verden, USA har været i stand til at holde sammen på. Det er en verden med velstand og relativ politisk stabilitet, som står i kontrast til den fattigdom og ustabilitet, der holder det globale syd nede. Vesten ønsker fortsat USA’s beskyttelse imod dette kaos. Men landene i det globale syd med 85 % af verdens befolkning mener, at deres interesser ikke bliver tilgodeset i den amerikanske verdensorden. Den konflikt vil bestemme de kommende års storpolitik: USA vil forsvare den bestående orden, mens Kina og det globale syd kæmper for en ny multipolær verdensorden. Alle politiske kræfter i verden bliver tvunget til at finde ud af, hvilken af de to verdensordener vil fremme fredelig sameksistens, udvikling og forsoning, som alle siger, at de ønsker.

  • - Baseret på et sandt traume
    af David Serafim Tønner
    141,95 - 257,95 kr.

    Drevet af hellige visioner og kaldet af Allahs klare stemme,lader Ahmed sin stakkels mor bag sig i Bremer Strasse-ghettoen i Dresden for at drage til Danmark og udkæmpe jihad og indvarsle Kalifatet. Inspireret af 9/11-terrorangrebet i New York og forfærdet over danskernes ugudelighed, som frembragte Muhammed-tegningerne og satte verden i brand, fyldes han af lidenskab for islam. Snart vil den sande religion sprede sig og fylde Vesten og udrydde al vantro og fjerne islams fjender fra jordens overflade. Ahmed vil indtage hele verden!

  • - Mennesker med brist og charme
    af Gitte Tandrup
    177,95 kr.

    Bogen favner otte værker af Praxiteles omkring 350 f.Kr. De findes i kopier i mange eksemplarer på Vestens kunstmuseer, i parker og andre steder. Det er Apollon Firbendræber, Hermes med Dionysosbarnet, Afrodite fra Knidos og andre. Det bliver et greb ind i den antikke verden. Senklassikkens mennesker træder frem, teenagere, mænd og kvinder. De er skrøbelige og har svært ved at handle i verden. Men de er utrolig smukke med et vibrerende blødt liv i marmoret eller bronzen. Skulpturerne favner kærligt menneskene. De kan ikke være fyldt med strålende kraft som i kunsten omkring 450 f.Kr., hvor verden var mere gennemskuelig. De må finde ud af at eksistere i en mere skridende virkelighed og står derfor ofte, som om de er ved at miste balancen. Det er et konkret billedgreb og en indre karakteristik. Hvad er der på spil? Er der muligheder for dem?Uddrag af bogenHermes med Dionysosbarnet. Der er her ”grundskader i den mytiske horisont, som alle kendte dengang. Hermes forbinder ikke Dionysosbarnet med de redskaber, vindruerne, han skal bruge i sin mission … både Hermes’ forbindende og Dionysos’ sanselige kræfter er væk som selvfølgeligheder. Skulpturen kredser om et grundproblem i tiden: den manglende forbindelse mellem følelse og fornuft. Man kender godt betydningen af de homeriske dyder og den kraft, mennesket kan blive til, hvis det mestrer at finde en balance. Man ved det godt. … Men man kan ikke finde balancen. Man kender ikke sig selv fuldt ud, lever ikke op til Apollons bud: kend dig selv… Man skal i beskuelsen kunne mærke tabet af en indre loddestang… Men skulpturen giver også et drilsk modspil. Dette menneske er smukt trods sine svagheder”.Om forfatterenGitte Tandrup (f. 1956), kunsthistoriker, mag.art. fra Københavns og Aarhus Universitet, står for foredrag med eksistentiel søgen i billedkunsten. Artikler især i kunstmagasinet Janus. Bøger: Zigzag mod solen om Vilhelm Bjerke Petersen 1998; Idioten og stjernedyret om Harvey Martin, 2001 (med Leo Tandrup); Kandinsky, Klee, Ernst, Dali… 2009; Delacroix, Courbet, Manet, Cézanne … 2010; Caravaggio. Farlige billeder, 2012; Botticelli. Floras bud, 2021; Lær at se på kunst med Rafael. Indgange til billedsprog med eksempler fra renæssance og nutid, 2021; Malermester Giotto. 2022.

  • af Niels Seeberg & Flemming Thomsen
    147,95 - 205,95 kr.

    To journalister fra Danmark ankommer til Bangkok i Thailand på deres tur hjem fra Australien, hvor de har været på reportagerejse.I stedet for at fortsætte hjemrejsen tager de til en lille kystby sydpå for at besøge den enes onkel. Her møder de en koloni af danskere, som har slået sig ned i byen. De to rejsende bosætter sig, får familie og begynder at sælge boliger i det tropiske land til investeringslystne privatpersoner fra Vesten.Byen er imidlertid befolket af fidusmagere og gangstere, som har udset sig en bid af kagen. De to hussælgere bliver truet på livet, og mennesker omkring dem forsvinder sporløst. Er drømmen om et liv i det eksotiske land blevet til et mareridt – eller er der en vej videre?Fortællingen er bygget op om virkelige hændelser.

  • af Frank Goldammer
    257,95 kr.

    DEN, DER FORRÅDER SIT FÆDRELAND EN NY SAG FOR MAX HELLER Hverdagen i det unge DDR er vanskelig. Der er knaphed på alt, SED-regeringen forfølger nådesløst kritikere, og antallet af dem, der forlader landet, stiger konstant. Den 17. juni 1953 eskalerer den politiske situation. Der er voldelige protester over hele landet. På denne aften bliver kommissær Max Heller kaldt ud til et isoleringsfirma i Dresden. Den tidligere ejer er blevet brutalt kvalt med glasuld. Er han et af oprørernes ofre? Heller har en anden mistanke. Mens han leder efter en uberegnelig morder under folkeopstanden, presser Karin på og vil have, de tager en beslutning: Skal de forlade deres hjemland og tage til Vesten, eller skal de holde ud?Uddrag af bogen Heller vidste ikke, om der virkelig var nogen, der havde gjort sig den ulejlighed at søge efter livstegn hos manden. Måske kunne man have hevet ham op og reddet ham. Nu var han død, det var der ingen tvivl om. Fingrene var forkrampede og havde efterladt kradsemærker på beholderens faste papvægge. I den sidste dødskamp havde manden stadig forsøgt at pille glasfibrene ud af munden og ødelagt skjortekraven i et fortvivlet forsøg på at få luft. Måske havde han ved en fejl kvalt sig selv med slipset. Heller fjernede hånden fra beholderens kant, gned fingeren i håndfladen, mærkede stikkene og kløen, mærkede det ved kraven og ved håndleddene. Kun for at være helt sikker rakte han ud efter ofrets håndled, hvor han mærkede kulden og den begyndende dødsstivhed. Manden var altså død senest om natten, måske allerede i løbet af i går. Om forfatteren Frank Goldammer, født 1975 i Dresden, er uddannet malermester, men begyndte at skrive romaner, da han var i begyndelsen af tyverne. Hans foreløbig fem bøger om kriminalinspektør Max Heller har solgt mere end 150.000 eksemplarer alene i Tyskland.

  • af Niels Gangsted-Rasmussen
    103,95 - 147,95 kr.

    Var det Boris Kustodijev, der i 1919 malede billedet Odalisque − en fyldig nøgen kvinde i en seng? Det blev afgjort af Justice Newey i London. Retssagen er omdrejningspunktet i bogens første del. 6 specialister fra Rusland sagde nej, 4 specialister fra Vesten sagde ja, og dommeren traf sin afgørelse. Bogens anden del fokuserer på den omfattende kunstsvindel worldwide og kunstværker som løftestang for hvidvaskning af sorte penge. Handlen med kunst androg i 2019 64,1 billioner dollars, heraf 28,3 billioner i USA. En USA-senatsrapport fra august 2020 sætter langt om længe fokus på den uregulerede kunstverden − våben- og narkotikasalg er heller ikke reguleret. Da Knoedler-kunsthandlen i New York lukkede i 2011 efter afsløring af forfalskede malerier, viste retssagerne og kunsthandlens ledere useriøsiteten i handlen med kunst. I 2010 fik Cornelius Gurlitt, søn af Hitlers kunstbefuldmægtigede, besøg af det tyske politi, som fandt omkring 1.800 malerier af Monet, Renoir, Cézanne og andre topmalere. Malerierne var stille, roligt og diskret blevet solgt gennem topauktionshuse i Tyskland og Schweiz uden nogen undersøgelse af maleriernes proveniens. Det på trods af Washingtondeklarationen fra 1998 om tilbagelevering af nazirøvet kunst. Bogen slutter med en beretning om kopierede malerier − bedre og mere tilgængelige end originalerne. Uddrag af bogen Maleren Nina Kogan døde i 1942 i Sankt Petersborg. Man kender 3 malerier af hende. Man har nu over 200 malerier og gouacher “ fundet frem” fra gemmerne. Auktionshuse har solgt dem alle. Nogle auktionshuse “tror” på eksperterklæringerne og sælger, andre afviser. Kunstkolonien i Vitebsk omfattede mange kunstnere. Nu er de fleste af disse længst afdøde kunstnere leveringsdygtige i glemte malerier. I USA er kunstverdenen ikke underlagt Bank Secrecy Act (BSA). Det er- retsregler, der kræver angivelse af navne og bopæl for dem, der køber og sælger. Det er meget strenge og indgribende - men de finder ikke anvendelse på køb og salg af kunst. Kunsthandlerne og auktionshusene kan lovligt flyve under BSA-radaren. Senatskomiteens undersøgelser har også vist, at de frivillige etiketteregler, de seriøse auktionshuse og handlere følger, langtfra er tilstrækkelige. Hertil kommer, at der er en total mangel på gennemsigtighed i privates køb og salg af kunst. Derfor må kongressen lade den dyre kunst, de dyre kunstværker være omfattet af den industrigren, der skal opfylde BSA-reglerne, når man handler.Om forfatteren Niels Gangsted-Rasmussen (F.1941) har skrevet bøger om jura, kunst og kultur. Han er jurist, lic.jur. og har haft en lang karriere som praktiserende og procederende advokat. Han har blandt andet skrevet om erhvervslejemål, sportskontrakter, Carl Nielsen og Skagen, franske østers (2013), bøger om kunstsvindel i Danmark (2017), kunstverdenens største svindlere (2019). Kunstsvindeltrilogien afsluttes med Svindel og humbug med kunsten (2021).

  • af Birthe Hansen
    63,94 - 227,95 kr.

    Den 11. september 2001 bristede illusionen om det trygge Vesten. Terrorister dræbte over 5.000 mennesker med angrebene på World Trade Center og Pentagon. Manhattan lå i ruiner – og det gjorde vores illusioner også."Terrorisme. De utilfredse og den nye verdensorden" tager udgangspunkt i tragedien. Forfatteren beskriver det nye ved terroren den 11. september. Hun giver også en række bud på, hvordan terrorister tænker, hvad deres logik er, og hvorfor terrorisme opstår.I de senere år har vi set en øget islamisk-fundamentalistisk terror, men også amerikanske fanatikere har udført aktioner. Bogen argumenterer for, at begge dele hænger sammen med den verdensorden, der er blevet udbredt efter koldkrigsafslutningen, og at terroren er tabernes kamp.Den danske forfatter Birthe Hansen (f. 1960) har blandt andet arbejdet som lektor i International Politik ved Københavns Universitet og som konsulent for Dansk Udenrigspolitisk Institut. Hansen har desuden været medlem af Forsvarskommissionen (1997) og været gæsteforsker ved både The London School of Economics and Political Science og ved King‘s College (University of London). Derfor er det heller ikke usædvanligt, at det netop er inden for disse områder, at hun ligeledes har beskæftiget sig i forbindelse med sine bøger. Birthe Hansen har udgivet flere bøger om blandt andet sikkerhedspolitik, forsvar, Mellemøsten og terror.

  • af Gazmend Kapllani
    177,95 kr.

    "Det problematiske forhold til grænser begynder meget tidligt. I en ung alder. For om du kommer til at lide af grænsesygdom eller ej, handler i vid udstrækning også om held. Det afhænger af hvor du bliver født. Jeg blev født i Albanien."Da Gazmend Kapllani flygtede over grænsen fra det ludfattige, stalinistiske Albanien til Grækenland, glædede han sig til et liv i frihed og til at kunne forme sin egen fremtid. Men det var en naiv drøm. I stedet blev han den mest foragtede af alle: indvandrer, flygtning, fremmed og ubuden gæst.Livet i Vesten var ikke fyldt med guld i gaderne og villige kvinder i sengene, men med underbetalt arbejde, ydmygelser og ensomhed. Med skæv, sort humor og befriende selvironi beretter Kapllani om flugten, opholdet i flygtningelejren og de mennesker, han delte skæbne med. Ind imellem standser han op og overvejer de vilkår, som altid er indvandrerens, hvordan det er at være født på den forkerte side af grænsen, og hvad der sker med én, når man krydser grænser – både de fysiske og de kulturelle.En morsom, gribende og tankevækkende beretning om den drøm om et bedre liv på den anden side af grænsen, som millioner af mennesker verden over deler på tværs af nationalitet, religion og køn."Et intenst og gribende blik ind i immigranternes komplekse liv.”- Financial Times"Bogen beskriver med befriende humor og usentimental ærlighed immigrantens stenede vej til et nyt liv og en ny identitet."- The IndependentAnmeldelse i Fyens Stiftstidendeaf Peter Hagmund d. 14-02-11En skide albaner 4 af 6 stjernerInterview i Kristeligt Dagbladaf Julie Hansen d. 01-02-11At lide af grænsesyndromAnmeldelse i Jyllands Postenaf Dennis Nørmark d. 31-01-11Den evige immigrant4 af 6 stjernerInterview i Politikenaf Poul Aarøe Pedersen d. 29-01-11Det eneste, vi bør være bange for, er vores frygtAnmeldelse i Weekendavisenaf Adam Holm d. 28-01-11Grænseløst begrænset

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.