Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne 3. reviderede udgave er skrevet og tilpasset den nye fagplan til faget Organisation og arbejdspsykologi ved Akademiuddannelsen i Ledelse. Bogen har især til formål at give læseren indblik i, hvordan organisations- og ledelsesteorien ændrer sig i takt med, at omgivelserne stiller ændrede krav til virksomhederne. Hensigten med bogen er at sætte læseren i stand til at analysere og vurdere ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger samt at kunne planlægge gennemførelse af organisatoriske ændringer. Bogens centrale emner inden for organisation og ledelse er: ·Strategi ·Struktur, processer og kultur ·Individ- og gruppeadfærd ·Ledelse ·Design og udvikling ·Den lærende organisation Udover Akademiuddannelsen henvender bogen sig også til korte og mellemlange videregående uddannelser, hvor organisation og ledelse udgør en del af pensum. Bogen har tilknyttet et hjemmesideunivers med opgaver, cases, test, lærerforum o.a.
Bogen indeholder en grundig gennemgang af de nyeste HRM-teorier og tilgange. Den er inddelt i fire hoveddele, som omhandler de basale kerneprocesser i HRM - rekruttering, strategisk udvikling, fastholdelse og afvikling.Bogen er velegnet i forbindelse med videregående uddannelser som HD(O) og diplomuddannelsen i ledelse, men kan også anvendes i forbindelse med andre videregående uddannelser hvor faget HR indgår. Praktikere inden for organisation, ledelse og HRM kan ligeledes have glæde af bogen.
Michael White er en af grundlæggerne af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde. Den narrative metode tager udgangspunkt i poststrukturalismen, som gør op med forestillingen om dybere, bagvedliggende sandheder, som det er videnskabens opgave at finde frem til. Hovedtanken bag den narrative metode er, at der ikke findes én sand historie, men utallige mulige historier, et menneske kan fortælle om sit liv. Igennem den narrative terapi skaber terapeut og klient i fællesskab alternative historier om klienten, som giver et nyt perspektiv på klientens fortid, nutid og fremtid. Allan Holmgren skriver i bogens forord om den narrative metode: ”En klient, der ankommer til en terapi-session, medbringer sine særlige begreber, forståelsesrammer og historier. Disse udøver magt over klienten i dennes beretning om sit konkrete og kropslige liv. Denne magt er, hvad narrativ terapi først og fremmest interesserer sig for. Hverken terapeut eller klient opfattes som passive og autentiske repræsentanter for en sandhed om livet og terapien. Terapeuten er ikke en ekspert. Terapeuten er heller ikke neutral. Terapeuter har ikke adgang til sand viden om menneskers liv.” I Narrativ teori præsenteres det teoretiske fundament bag Michael Whites narrative metode. De teoretiske beskrivelser ledsages af kliniske vignetter fra Whites arbejde med børn, voksne og familier. MICHAEL WHITE bor i Australien. Han er en efterspurgt foredragsholder over hele verden og har flere gange besøgt Danmark. Med bøgerne Narrativ teori og Narrativ praksis foreligger for første gang en samling af Michael Whites grundlæggende tekster på dansk. Narrativ praksis handler om, hvordan der arbejdes med den narrative metode i den terapeutiske praksis.
God miljøterapi betyder en bevidst holdning og en praksis, som integrerer samtalen og samværet. Bogen viser, hvordan man i miljøterapi kan bruge de fleste af hverdagslivets aktiviteter til at fremme mentalisering for eksempel at stå op om morgenen, spise og gå i skole eller på arbejde for derigennem at give patienter og beboere en reel mulighed for at arbejde med deres forandring og udvikling. Forfatterne ønsker at fremme kvaliteten inden for miljøterapien. Metoden er mentalisering som teoretisk model og praktisk tilgang. Læseren får en grundig indføring i mentaliseringstraditionen, og den konkretiseres og tydeliggøres gennem en række praksisnære eksempler. Miljøterapibogen bringer miljøterapien et skridt videre. Mentaliseringstraditionen giver behandlingsformen en solid og frugtbar teoretisk ramme. Bogen er en kilde til viden og inspiration for miljøterapeuter, både som individer og som fagligt fællesskab. Bogen beskriver et fornyet og forbedret miljøterapeutisk tilbud til gavn og glæde for alle i den miljøterapeutiske organisation: behandlere, ledelse, patienter, beboere og pårørende. ”Dette er en bog ud over det sædvanlige, et vigtigt skridt i retning af integration, som dækker de vigtigste kliniske områder, hvor mentaliseringsbaserede metoder kan være hensigtsmæssige, og hvor miljøterapiens strukturer har vist sig at fungere.” Peter Fonagy i bogens forord Finn Skårderud er psykiater, forfatter og professor ved Universitetet i Oslo. Han skriver i forskellige genrer og har en omfattende produktion som formidler og forfatter indenfor både faglitteratur og skønlitteratur. Han underviser og er vejleder ved Institut for mentalisering i Norge. Bente Sommerfeldt er psykolog og specialist i voksenpsykologi. Hun har erfaringer med at implementere mentalisering som model i flere miljøterapeutiske institutioner – især med de kliniske områder spiseforstyrrelser, rus, selvskade og alvorlige traumer. Hun underviser og er vejleder ved Institut for mentalisering i Norge.
Siden Coaching i perspektiv – en grundbog udkom i 2008 er der sket meget med coaching som profession og håndværk samt i vores forståelse af coaching.I Coaching i nyt perspektiv – en metodebog bevæger vi os nogle skridt videre. Ved at gøre status for faget og pege fremad forsøger bogen at favne coachingfeltet på ny gennem tre centrale områder: Grundlag, retninger og værktøjer Ledelse, organisering og arbejde Ånd, filosofi og refleksionBogen vil være til nytte og inspiration for disse målgrupper:Studerende på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for en lærebog med den rette akademiske tyngde.Virksomheder og ledere, der bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen, og som har brug for en reflekteret metodebog.Alle med interesse for coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig og filosofisk perspektivering og en større forståelse for, hvordan coaching også virker.Den er skrevet af fagfolk med uddannelsesbaggrund inden for psykologi, filosofi og samfundsvidenskab samt coaches med master- eller universitetsgrader og mange års erfaring i praksis.
Spædbarnsterapi er en behandlingsmetode rettet mod tidlige traumer. Når børn mellem 0-3 år oplever fysiske og psykiske belastninger, der overstiger, hvad det enkelte barn kan magte, kan belastningen sætte sig blivende spor i barnet, hvis barnet ikke kommer i behandling.Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, og hendes elev Caroline Eliacheff. Metoden, som den praktiseres i Danmark, er udviklet af bogens forfattere. De væsentligste budskaber er: ”Lad aldrig barnets smerte blive glemt”, og ”Alt usagt binder energi”. Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten ord på det, der var svært. Barnet får fortalt sin historie. Ordene til barnet bringer orden i barnets kaos, og traumet bliver en identificeret del af dets liv. I første del af bogen beskrives den grundlæggende teori på området, og teorien kobles til praksis ved hjælp af talrige eksempler. Anden del, beskriver, hvordan spædbarnsterapiens metode også kan anvendes i forhold til større børn, unge og voksne, der bærer på uforløste traumer. Spædbarnsterapi er først og fremmest en terapeutisk behandling målrettet til det lille traumatiserede barn, men metoden kan også anvendes i daglig pædagogisk praksis af pædagoger, sygeplejersker, lærere, dagplejere og forældre. Ved at rette sin opmærksomhed på barnet og dets behov for at vide, hvad der sker lige nu, og italesætte dette, forøges barnets tryghed. Dette gælder i hverdagens rutine, men får en særlig dimension i situationer præget af kaos, som for eksempel ved alvorlig sygdom og død, hospitalsindlæggelse, skilsmisse og anbringelse uden for hjemmet. Barnet har brug for, med ord, at få del i den sande virkelighed.
I denne reviderede 2. udgave giver bogen en praktisk anvendelig indsigt i de teoretiske modeller og udsyn til den ledelsesmæssige praksis.Bogen er skærpet på tre områder: den indeholder flere praksiseksempler fra private og offentlige lederes hverdag til at illustrere de teoretiske vinkler, der præsenteres for læseren. Den giver et illustrativt overblik over tendenserne i ledelsesteoriernes udvikling og den giver nye perspektiver og modeller, der kobler teorierne til lederens praksis.Ledelse i teori og praksis er en grundbog i ledelse for den studerende på akademiuddannelserne.
Projektstyring. Projektledelse i praksis giver et overblik over de mange aspekter og problemstillinger, der knytter sig til at arbejde med projekter.Bogens fokus retter sig primært mod diverse udviklingsprojekter, fx organisationsudvikling og forandringsprocesser, og bogen er derfor velegnet som håndbog i forbindelse med de projekter, der arbejdes med i servicesektoren, både i privat og offentligt regi.Projektstyring. Projektledelse i praksis er skrevet som lærebog til fagene "Projektledelse" og "Projektstyring i praksis" på akademiuddannelserne, men kan også bruges i andre sammenhænge, hvor der bliver arbejdet med projektstyring og projektledelse.Steen Thorborg er cand.phil. i massekommunikation. Han har mange års erfaring som projektleder, bl.a. i konsulentvirksomheder og inden for undervisningssektoren, og er censor på akademi- og KVU-uddannelserne.Denne 2. udgave er gennemrevideret og tilrettet, så den også dækker fagmodulet "Projektstyring i praksis" på akademiuddannelserne.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en brobygning mellem den nyeste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi. Neuroaffektiv psykoterapi med voksne omsætter teorien til det psykoterapeutiske arbejde og præsenterer ideer til, hvordan man kan skabe personlighedsmæssige udviklingsprocesser i det udviklede nervesystem. Alle bogens bidrag bygger på den grundlæggende udviklingspsykologiske forståelse, at det er andres anerkendelse, som former selvet, og det er gennem andres anerkendelse, at man etablerer en bevidsthed om sig selv. Neuroaffektiv psykoterapi med voksne er ikke en ny behandlingsmetode, men et ”landkort”, der kan vise vej i forhold til mange forskellige hensigtsmæssige psykoterapeutiske metoder: Hvilken metode er anvendelig til hvem, til hvad og hvornår?Bogen samler udenlandske og danske forfatteres bidrag, der alle forholder sig til psykoterapi ud fra en kompleks forståelse af personlighedsudvikling som en gensidig proces mellem neurobiologi og relationel regulering. Bogen er inddelt i fem dele:1. Integration af neuroaffektiv viden i det psykoterapeutiske felt2. Neuroaffektiv udviklingspsykologi som grundlag for at forstå den psykoterapeutiske proces3. Afstemningsprocesser i psykoterapi4. Psykoterapeutisk intervention i forhold til alvorlige relationsforstyrrelser, traumer og dissociative lidelser5. Mentaliseringsprocesser og psykoterapi.Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere, psykoterapeuter, pædagoger og andre fagpersoner, der indgår i psykoterapi og miljøbehandling med voksne, heriblandt også familiebehandling.Susan Hart er psykolog og har tidligere udgivet bøgerne Neuroaffektiv psykoterapi med børn (2011), Dissociationsfænomener (2011), Den følsomme hjerne (2009), Hjerne, samhørighed, personlighed (2006), Betydningen af samhørighed (2006) og sammen med Rikke Schwartz Fra interaktion til relation (2008). Susan Hart har derudover skrevet artikler om neuroaffektiv udviklingspsykologi og afholder kurser i emnet.
Psykodynamisk organisationspsykologi er en naturlig tilvækst og udvidelse af den første bog om feltet. Bind II indeholder nye tilgange til at forstå og udvikle organisatoriske relationer imellem de mennesker, som udgør og skaber organisationen. Bogen er inddelt i fem temaer: Grupper og organisationer, hvor fokus er på følelser, kultur, mindfulness, negativ formåen og mobning. Ledelse, hvor postmoderne ledelsesmetoder bringes frem, beskrives og analyseres i forhold til selvstyrende grupper, mentalisering, teamorienteret ledelse og kønsperspektivet på ledelse. Konsulentperspektivet, som beskæftiger sig med coaching og psykodynamisk konsulentarbejde. Arbejdskonferencer, som omhandler erfaringer fra udvikling af arbejdskonferencer samt forskning på området. Refleksioner, som beskæftiger sig med perspektiver på dokumentationsarbejde samt en psykodynamisk belysning af magt. Bogen er skrevet til ledere, mellemledere og konsulenter, som arbejder med ledelse, grupper og dynamiske processer i virksomheder. Bogen kan med fordel også indgå som pensum på relevante videregående uddannelser. Torben Heinskou er overlæge og speciallæge i psykiatri. Steen Visholm er cand.psych., ph.d., lektor ved RUC, uddannelsesleder for Masteruddannelse i Organisationspsykologi ved RUC. Bogens øvrige forfattere er psykologer, læger eller samfundsfagligt uddannede og arbejder alle med organisatoriske problemstillinger som ledere, konsulenter og undervisere i organisationspsykologi.
Supervision af psykoterapi og andet behandlingsarbejde fremstiller den kliniske supervisions mange problemstillinger og dilemmaer på en praktisk og anvendelsesorienteret måde. Bogen beskæftiger sig bl.a. med supervisionens afgrænsning i forhold til andre interventioner, supervisors mange forskellige roller, opgaver og funktioner, supervisionens rammer, materiale og proces samt etablering af en supervisionskontrakt. Andre kapitler handler om vurdering af supervisandens faglige kompetencer, forholdet mellem supervisor og supervisand, parallelprocesser, supervision i gruppe og af arbejde med børn og unge samt supervisoruddannelse.Bogen henvender sig til primært til psykologer, læger og andet social- og sundhedsfagligt personale, der står over for at skulle påbegynde deres første supervisioner. Som sådan kan Supervision af psykoterapi og andet behandlingsarbejde læses som en grundbog. Bogen giver også supervisander et nyttigt indblik i, hvad supervision er, og hvad de kan forvente og kræve af deres supervisor. Endelig tilbyder bogen ny inspiration til mere erfarne supervisorer, der trods mange års supervisionspraksis måske aldrig har modtaget en formel indføring i supervisionsteori.Bogens forfattere er erfarne kliniske psykologer. De har begge publiceret bøger og artikler om bl.a. psykoterapi og supervision, de har et stort teoretisk kendskab til området, har forsket i supervision og været tilrettelæggere af og lærere ved en række supervisoruddannelser. Sammen har de bl.a. udgivet bøgerne Supervision af psykoterapi. Teori og praksis (Akademisk forlag, 2007) og Psykoterapeutisk praksis på psykodynamisk grundlag (Hans Reitzels Forlag, 2013).
Hvordan kan vores måder at være sammen på omskrive vores fortid og forandre vores fremtid? I sin nye bog udforsker professor Daniel N. Stern de nuværende øjeblikke af intens og ægte levet oplevelse, der kun varer få sekunder, men ofte afslører grundlæggende sandheder om psyken, menneskets sociabilitet og selve oplevelsens natur. Efter en indledning, der præsenterer de generelle træk ved det nuværende øjeblik – herunder dets karakter, struktur og varighed – behandler bogen de grundbegreber, der er nødvendige for at placere nuværende øjeblikke i den terapeutiske proces. Bogen undersøger tre hovedområder: intersubjektivitet, tavs viden og bevidsthed, og rejser spørgsmål som: Hvad sker der, når to sind mødes i en fælles oplevelse? Og hvordan husker og reflekterer man over livets "nu"? Sidst, men ikke mindst diskuterer forfatteren den terapeutiske proces' uforudsigelige og "rodede" karakter, og hvordan fortid og nutid kan støde sammen i terapien og frembyde øjeblikke af potentiel forandring og vækst. Ved at placere det nuværende øjeblik centralt i psykoterapi ændrer Stern vores forestillinger om, hvordan der sker terapeutisk forandring, hvad der har betydning i terapi, og hvordan vores måder at være sammen med hinanden på kan omskrive vores fortid og forandre vores fremtid. DANIEL N. STERN er æresprofessor i psykologi ved universitetet i Genéve og adjungeret professor i psykiatri ved Cornell University Medical Center i New York. Oversat fra engelsk efter The present moment af Bjørn Nake.
"God og nyttig håndsrækning til konfliktmægling på arbejdspladsen [...] jeg vil anbefale denne bog til alle, der i deres dagligdag omgås mennesker." Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen Konflikter på jobbet er opslidende. Både for dem, der er direkte involverede, og også for kolleger, ledelse, brugere og andre, der berøres af konflikten. Men når arbejdspladsen møder konflikten bevidst og med omhu, kan den svære situation give anledning til indsigt og nyskabelse.Mød konflikten er fuld af praktisk anvendelige metoder til at forstå, foregribe og gribe ind i typiske konflikter på arbejdspladsen. Bogens eksempler er fortrinsvis fra social- og sundhedsområdet, den pædagogiske sektor og undervisningsverdenen, men de praktiske metoder kan anvendes i alle organisationer på alle niveauer på private og offentlige arbejdspladser. Mød konflikten henvender sig til dem, som ønsker at tage hånd om de konflikter, der opstår mellem mennesker på arbejde: den personaleansvarlige leder, team- og gruppelederen, tillids- og sikkerhedsrepræsentanten, supervisoren, konsulenten og kollegaen.
Bogen har fokus på at analysere og lede forandrings- og udviklingsprocesser i din organisation. Forfatteren giver dig redskaber til at håndtere udfordringer i forbindelse med forandringer som fusioner, økonomiske stramninger og konkurrence fra et globalt marked.Bogens målgruppe er studerende på akademiuddannelsen i ledelse samt andre uddannelser, hvor forandringsledelse indgår som en væsentlig del af pensum.
Organisationerne er under forandring. De formelle, rollebaserede og hierarkiske relationer i de traditionelle organisationer er under afvikling. I en moderne organisationskultur, hvor samarbejdsrelationer er personliggjorte, fleksible og netværksbaserede, eksponeres og investeres den enkelte medarbejders personlighed og følelser i langt højere grad end tidligere. Når organisationer er under pres, pibler forsvarsmekanismerne frem i arbejdet, og hvis de ubevidste processer ikke undersøges, vil de ofte vise sig destruktive. Psykodynamisk organisationspsykologi introducerer med afsæt i en dansk virkelighed et sæt af begreber og teorier, der beskriver de ubevidste psykologiske og gruppedynamiske processer, der udspiller sig under overfladen i organisationer. Målet er at ledere, mellemledere, konsulenter og andre nøglepersoner i virksomheder, private som offentlige, får redskaberne til at forstå de vanskelige processer og arbejde under overfladen. Bogens teoretiske grundlag er dels The Tavistock Institute of Human Relations’ sammentænkning af psykoanalysen og den åbne systemteori, dels gruppeanalyse og den systemiske tradition. I bogens første del udfoldes det teoretiske grundlag for den psykodynamisk organisationspsykologi. De bevidste og ubevidste forestillinger, der er associeret til arbejdslivet og disses organisationer præsenteres. I anden del redegøres for to organisationspsykologiske organisationer; dels tavistockkonferencen, dels den organisationspsykologiske uddannelse OPU i København. I bogens tredje del beskrives en række erfaringer og anvendelsesområder, der demonstrerer, hvordan den psykodynamiske organisationspsykologi kan gennemføres i praksis. Til sidst introduceres kompleksitets- og kaosteori i relation til den psykodynamiske organisationsforståelse, delvis som en udfordring af traditionelle opfattelser af organisationer. Redaktørerne og bogens forfattere er psykologer, læger eller samfundsfagligt uddannede, og arbejder alle med organisatoriske problemstillinger som ledere, konsulenter og undervisere i organisations-psykologi.
Trods mange forbindelser mellem familie og arbejdsliv glimrer familien ved sit fravær i organisationslitteraturen. Vores adfærd i familien og på arbejdspladsen har imidlertid dybe rødder i familiens dynamik: alliancer, rivalisering, generationsskifte, omsorg, dominans, tradition, fornyelse etc. Med den nyere psykoanalytiske litteratur om søskenderelationer er den psykodynamiske familieforståelse blevet mere hel, nuanceret og præcis. I denne bog gøres denne udvidede forståelse tilgængelig for organisationspsykologien. Bogen demonstrerer gennem teori og eksempler, hvordan en familiedynamisk forståelse ofte kan forklare og bidrage til at opløse fænomener i organisationer, der på ubehagelig og underlig vis stiller sig i vejen for opgaveløsning og arbejdsglæde. Blandt de centrale emner er forandringsledelse, mellemledere og topledere, selvstyrende grupper, fusion, innovation, kreativitet og misundelse, demokrati, massebevægelse, tyranni, marked og panik.Bogens henvender sig til ledere og konsulenter og til deltagere på videregående uddannelser og efteruddannelser, hvor organisationspsykologi er et vigtigt område. Steen Visholm er cand.psych., ph.d., professor (MSO) i gruppe- og organisationspsykologi ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC.
KLIK FOR AT HENTE ARBEJDSSKEMAERNECompassionfokuseret terapi (CFT) er en psykoterapeutisk retning, hvis teoretiske grundlag er evolutionsteori, tilknytningsteori, affektiv neuropsykologi og socialpsykologi. CFT er rettet mod facilitering af klientens evne til at være sensitiv over for egen og andres lidelse og engagere sig i at lindre denne på en omsorgsfuld måde. I processen arbejdes der blandt andet med klientens skam, selvkritik og evne til at regulere, tolerere og balancere vanskelige emotioner.Bogen præsenterer læseren for en illustrativ model, sommerfuglemodellen, der viser mange af de centrale aspekter ved CFT-processen på en overskuelig måde. Modellen giver læseren mulighed for fleksibelt og velovervejet at kunne navigere rundt i et CFT-forløb.Compassionfokuseret terapi i praksis henvender sig primært til terapeuter, men alle kan læse med. Målet med bogen er, at man som terapeut bliver bedre i stand til at rette et compassionfokus mod dem, der har brug for det, samt at facilitere evnen til et compassionfokus på sig selv og andre. Christina Schlander er psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi samt ekstern lektor på Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Hun har skrevet flere bøger og kapitler til lærebøger og har et stort engagement i at udbrede viden om CFT. Hun har psykoterapeutisk erfaring med både børn, unge og voksne og er engageret i forskning på Aarhus Universitet, hvor hun har forfattet en CFT-protokol rettet mod sorglidelse hos voksne. Christina Schlander er indehaver af Kognitiv Terapi Center Århus.
Denne 4. udgave af lærebogen ERHVERVSØKONOMI - VIDEREGÅENDE UDDANNELSER er revideret i overensstemmelse med den nyeste fagmodulplan fra 2012. ERHVERVSØKONOMI - VIDEREGÅENDE UDDANNELSER giver læseren en grundlæggende beskrivelse af centrale erhvervsøkonomiske problemstillinger og beslutningsprocesser. I tilslutning hertil beskrives, hvorledes man kan anvende erhvervsøkonomiske løsningsmodeller og -metoder. Bogen indledes med en beskrivelse af virksomhedens afsætnings- og omkostningsforhold samt værdikæder. Herefter gennemgås aktivitetsoptimering, kapacitetsstyring, virksomhedens budgetter, investering og finansiering. Lærebogen er beregnet til brug ved undervisningen i erhvervsøkonomi på akademiuddannelserne. Bogen kan desuden anvendes på andre uddannelser, hvor der er behov for en grundlæggende indføring i erhvervsøkonomi. Desuden kan bogen med fordel anvendes som grundlag for selvstudium. Der findes en opgavesamling til bogen. Til bogen hører en hjemmeside, hvor du bl.a. kan finde bogens figurer til download, opgaver og links til supplerende læsning.
Ledelse af mennesker, der arbejder med mennesker er et ledelsesområde med en særlig dynamik, og det stiller særlige krav til medarbejdere, samarbejde, organisering og ledelse. Det er mennesker, der er arbejdsopgavens centrum, fx patienter, elever, ældre, døende, børn, socialt udsatte og handicappede.Bogen er skrevet til mellemlederen. Mellemlederen har ansvaret for arbejdets udførelse hver dag, mellemlederen er i tæt kontakt med både de mennesker, der er i centrum for opgaven, og de mennesker, der arbejder på stedet. Praktikere, videre- og efteruddannelse hvori ledelse indgår som et væsentligt element kan få stort udbytte af denne bog.
Medialisering har vundet frem som et centralt begreb til forståelse af mediernes samspil med kultur og samfund. På samme måde som ’globalisering’ og ’individualisering’ er vigtige begreber til at forstå moderne samfund, er ’medialisering’ blevet en begrebsmæssig ramme til at forstå, hvordan både massemedier og digitale netværksmedier er blevet en integreret del af kulturelle praksisser og samfundsinstitutioners virke.Medialiseringen er en af det moderne samfunds centrale dynamikker, men hvor fx globaliseringen og individualiseringen længe har været på dagsordenen i humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning, er forskning i medialiseringen af kultur og samfund først for alvor ved etablere sig i den internationale forskning i disse år. Denne bog bidrager til at udvikle dette teoretiske og analytiske perspektiv i en dansk sammenhæng.Bogen er opbygget således, at der først gives en grundig indføring i medialiseringsteorien og medialiseringsbegrebets nuancer og forskellige inspirationskilder. Dernæst udfoldes og diskuteres teorien i en række konkrete analyser af forskellige samfundsmæssige og kulturelle områder: idræt, børns leg, forældreskab, religion, politik, konflikter samt frivillighedsorganisationers arbejde.Bogens målgruppe er undervisere og studerende på videregående uddannelser ved medie- og kommunikationsuddannelser.
Anerkendelse er i dag et centralt begreb på en række forskellige områder, og særligt inden for ledelsesfeltet vinder anerkendende ledelse frem som den foretrukne ledelsesmetode. Samtidig står det klart, at begrebet anerkendelse benyttes i flæng om mange forskellige former for holdninger og adfærd, hvilket betyder, at begrebet fremstår udefineret og diffust. Forfatteren undersøger begrebet anerkendelse i krydsfeltet mellem psykologi, sociologi og ledelse. Forskellige teoretiske retninger bringes i spil. Udgangspunktet er en grundlæggende antagelse om, at anerkendelse nødvendigvis må forstås både som en relationel praksis og som en indre psykologisk tilstand. Dertil kommer en række moralske betragtninger om anerkendelse som en almenmenneskelig ret og pligt. Det postmodernes opbrud med tidligere tiders autoriteter, gennemslaget af informationsteknologi og ikke mindst overskridende nye måder at indgå i menneskelige relationer på, sætter anerkendelse centralt for individets selvforståelse og for den måde ledere og medarbejdere kan interagere på. Bogen henvender sig til ledere, konsulenter og studerende inden for ledelse og organsiationspsykologi.
En rimelig kortfattet, koncis og klar beskrivelse af det psykoterapeutiske arbejde med tidligt skadede og psykotiske unge og voksne personer – især skizofrene. Bogen omhandler alle vigtige fænomener i kontakten mellem behandlere og disse svært syge mennesker. Forord af Jette Koch.
Hvordan kan man hele tiden lede i de små situationer i hverdagen i bestræbelsen på at udvikle, anerkende, skabe samarbejde og innovation samt undgå at potentielle konflikter vokser og bliver vanskelige at løse?Forfatterne fokuserer på ledelse af mennesker, hvilket indebærer en konstant forholden sig til både irrationelle og rationelle handlinger. Lederens forståelse af de mange små hverdagshændelsers betydning gør det muligt at udøve mere meningsfuld ledelse. Derfor står ledelse af relationer i hverdagen centralt i denne bog.Bogens målgruppe er kurser og efteruddannelse i ledelse med bl.a. narrativt fokus.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) er en sygdom, der kan opstå efter alvorlige livs- eller sikkerhedstruende oplevelser. En del af den danske befolkning får PTSD på baggrund af fx vold, seksuelle overgreb, trafikulykker og i forbindelse med deltagelse i krig. Nogle søger behandling i den offentlige psykiatri, mens andre behandles i den private sektor af psykiatere, psykologer og psykoterapeuter.Der er en stadigt voksende palet af behandlingsmuligheder til PTSD, og det kan som behandler være svært at vide, hvad forskellen er på de forskellige metoder, og hvilken man bør vælge ud fra hensyn til traumets art og evidens for effekt af behandlingen.Bogen henvender sig til alle behandlere, der arbejder med PTSD. I hovedparten af bogens kapitler præsenteres de fremherskende psykoterapeutiske tilgange, herunder kognitiv adfærdsterapi, prolonged exposure, EMDR, somatic experiencing og psykodynamisk terapi. Bogen dækker desuden symptombillede, udredning, vurdering af komorbiditet, medicinsk behandling og mindre etablerede behandlingsmetoder som mindfulness, yoga og internetbaseret behandling.Bogen er skrevet af førende danske klinikere og forskere på området og giver en solid og klinisk relevant indføring i emnet.
Coaching i praksis har til formål at bidrage til fagligheden inden for coaching, at gøre rede for fagets fænomener og give et kvalificeret bud på professionel coaching. Forfatteren redegør for sit syn på coachuniverset, og bogen er ment som værktøjskasse, hvor værktøjerne kontinuerligt funderes i teorien.Bogen kan med fordel anvendes på videregående uddannelser, idet den giver en grundig introduktion til coaching, modeller, værktøjer og eksempler på anvendt coaching. Sproget er letlæseligt, krydret med metaforer og løbende refleksioner.Alle modeller, værktøjer og redskaber eksemplificeres med cases og situationer, så læseren får et indtryk af, hvordan disse også fungerer i forskellige coachsammenhænge. De præsenterede værktøjer er testet igennem utallige coachsessions, hvilket underbygger bogens validitet.Alle der arbejder coachende kan have glæde af bogen.
Organisation og ledelse i teori og praksis giver en grundig introduktion til det at forstå og indgå i organisatoriske sammenhænge i produktions-, handels- og servicevirksomheder.Bogen belyser en organisations udfordringer gennem emner som forandringer i omverden, organisationsstruktur, grupper og team, motivation, ledelse, kultur og etik, innovation, udvikling og strategi.Bogen er på samme tid teoretisk velfunderet og praksisorienteret i sin tilgang med øvelser og cases.Academica udgiver også en engelsk udgave: Organizational theory – a practical approach.Målgruppen er studerende på videregående uddannelser, hvor fag som organisation og ledelse indgår.
At være leder er ikke længere en rolle, man kan tage af og på, men et stærkt personligt anliggende. Lederens egen personlighedskonstitution bliver derfor et vigtigt omdrejningspunkt for udførelsen af lederjobbet.Begrebet det personlige lederskab bliver belyst gennem forskellige udviklingspsykologiske teorier, herunder særligt neuroaffektive, tilknytningsteoretiske og eksistentielle perspektiver.Med udgangspunkt i personlige beretninger går bogen i dybden med en række centrale postmoderne ledelsesbegreber som integritet, autenticitet, mentalisering, refleksion, emotionel intelligens, relationer, autoritet, personlighed, væren i nuet og selvforandring.Det personlige lederskab. I et udviklingspsykologisk perspektivhenvender sig først og fremmest til ledere, der ønsker at styrke deres personlige lederskab, men også til efteruddannelserne Diplom i ledelse og Master i ledelse, hvor det personlige lederskab indgår som en del af pensum. Konsulenter og coaches, der har brug for empirisk forankret viden om de problemstillinger, der i særlig grad udfordrer ledere, kan have glæde af bogen. Inge Schützsack Holmer privatpraktiserende psykoterapeut, mindfulness-instruktør og master i organisationspsykologi. Hun arbejder med executive coaching og underviser i diplom i ledelse. Hun har tidligere skrevet bøgerne Anerkendelse i ledelse og Ledergruppen – dynamiske læreprocesser. www.ingeholmaps.dk
Med denne introduktion eksponeres den positive psykologi som videnskab og praksisfelt i et dansk perspektiv. Bogen beskriver den positive psykologis historie, udvikling og hovedstrømninger inden for feltet - bl.a. lykke, velvære, optimale tilstande, flow, læring, klinisk psykologi og coaching psykologi m.m. Bogens målgruppe er videregående uddannelser, efteruddannelse samt praktiserende psykologer som arbejder med og har interesse for den positive psykologis muligheder. Anders Myszak er cand. psych og selvstændig erhvervspsykolog. Simon Nørby er cand.psych og Ph.d. stipendiat ved Københavns Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.