Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Videreuddannelse

Her finder du spændende bøger om Videreuddannelse. Nedenfor er et flot udvalg af over 210 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Tina Bømler
    228,95 kr.

    I de sidste 30 år er udviklingen i den offentlige sektor gået stærkt. Vi er gået fra mindre enheder til større kommunale enheder og etableringen af jobcentrene. De nye og store organisationsformer i socialt regi og i arbejdsmarkedsregi har markant ændret rammerne for det sociale arbejdes praksis herunder muligheder for kvalificerede socialfaglige vurderinger i relation til borgerne.De nye organisatoriske rammer har skabt nye faglige udfordringer i det sociale arbejde. Sideløbende med ændringerne har nye styringsredskaber og nye metoder i socialt arbejde, bl.a. regelstyring, kontrol, dokumentation og standardisering af det sociale arbejdes metoder også skabt nogle begrænsninger i forhold til at levere ydelser af høj kvalitet til borgerne.Det centrale omdrejningspunkt i bogen er kommunalreformen og etableringen af jobcentrene. I bogen er det tilstræbt at lave en gennemgående kobling mellem teori og eksempler fra praksis. Bogen er en grundlæggende indføring i organisationsteori til social- og sundhedsuddannelserne og andre områder inden for social- og sundhedssektoren, hvor organisationsteori udgør en del af pensum.Tina Bømler, lektor ved Institut for sociologi og socialt arbejde, Aalborg universitet. Tina er forfatter og medforfatter på flere udgivelser inden for det organisatoriske og socialfaglige felt.

  • - Grundbog om facilitering i organisation og ledelse
    af Lars Borgmann & Michael Stig Ørbech
    378,95 kr.

    Coaching og facilitering har meget til fælles, men er langt fra det samme! Man kan forenklet sige, at det coaching giver til samtaler, giver facilitering til grupper. Facilitering handler i al sin enkelhed om den svære kunst at hjælpe grupper til at gøre det, de er sat i verden til at gøre på en effektiv, berigende, involverende, engagerende og resultatorienteret måde – især når vi taler om ledelse og organisationsudvikling. Facilitering er et kvalificeret og aktuelt bidrag til, hvordan vi kan takle udviklingen i samfundet og dermed fremtidens ledelse mere effektivt. En teori og et praktisk værktøj til at arbejde med organisationers mange udfordringer og behov med udgangspunkt i internationalt anerkendte principper for, hvad der karakteriserer god facilitering.   Denne grundbog er skrevet ud fra et ønske om at hjælpe ledere, konsulenter, procesledere og alle andre, der arbejder professionelt og målrettet med grupper og team over kortere eller længere tid, til at forstå faciliteringens muligheder, afgrænsninger og essens.

  • - Mod, besindighed, retfærdighed
    af Lonni Hall & Svend Tabor
    268,95 kr.

    Om ca. 10 år vil der blive mangel på arbejdskraft og færre økonomiske ressourcer i den offentlige sektor. Derfor skal de offentlige ledere fylde deres ledelsesrum med fokus på udvikling og med afsæt i det formål, de er sat i verden for. Vi skal være effektive, innovative og modige for at kunne være med til at bevare eller måske endda forbedre det danske velfærdssamfund.Bogens grundlæggende optik er filosofi, og den tager udgangspunkt i de klassiske dyder mod, besindighed og retfærdighed.   Forfatterne lægger i bogen vægt på og giver anvisninger til, hvordan en leder må og kan arbejde med sit lederskab for at nærme sig ”den gode” organisation.   Bogen henvender sig til diplom- og masterudannelse i ledelse. Også ledere, der interesserer sig for brug af filosofi i ledelse, kan have glæde af bogen.

  • af Søren Voxted, Jens Overgaard Nielsen & Henrik Søgård Hansen
    305,95 kr.

    Organisationsteorien er i rivende udvikling og i dag så omfattende, at én bog ikke kan beskrive alle væsentlige teorier. Denne bog indeholder nogle få, men centrale teorier inden for de hovedtemaer, der præger organisationsteorien.Organisationsteori i praksis indeholder elleve overordnede faglige temaer. Hvert tema indledes med en introduktion, der kort redegør for området, dets mest centrale begreber og teorier, dets historie/udviklingstræk, og hvordan det anvendes i praksis.Bogen indeholder cases, der både er historiske og aktuelle. Der lægges ud med en generel introduktion til organisations- og ledelsesteori. Her definerer forfatterne de mest centrale begreber, skitserer baggrunden og overordnede historiske træk i organisations- og ledelsesteorien, belyser anvendelsesperspektivet overordnet set og giver en introduktion/læsevejledning til bogen.Bogen omhandler bl.a.:- Organisationsstruktur- Teknologi- Ledelsesteknologier- Motivation- Viden og videnledelse- Den lærende organisation- Organisationskultur- Kommunikation og information- Beslutningsteori- Strategi og strategiproces - Forandringer og forandringsprocesser i organisationenBogen er en grundbog og henvender sig til korte videregående og mellemlange uddannelser, hvor studerende får en bred og introducerende tilgang til feltet organisationsteori.

  • - Det psykosociale arbejdsmiljø
    af Barbro Lennéer Axelson & Ingela Thylefors
    305,95 kr.

    Arbejdsgruppens psykologi belyser på en lettilgængelig måde, hvordan indbyrdes relationer, processer og samspil i en gruppe er med til at påvirke miljøet på arbejdspladser. Arbejdsgrupper og team har en stor betydning i dagens arbejdsliv, hvilket har flere årsager. Den voksende kompleksitet i arbejdet kræver et samarbejde mellem medarbejdere med forskellige kompetencer, der kan supplere hinanden. Desuden giver arbejdsgrupper ofte social sammenhæng, fleksibilitet og effektiv problemløsning. Men samarbejdet i en gruppe er ikke altid uden problemer. Arbejdsgruppens psykologi giver den viden om gruppedynamik, som er nødvendig, når man har at gøre med arbejdspladser, hvor der er konflikter, organisatoriske forandringer eller individuelle problemer. Bogen er velegnet til undervisning i arbejdspsykologi, i gruppe- og organisationsudvikling samt på lederuddannelser. Desuden vil den være nyttig for alle, der interesserer sig for arbejdslivets psykologi. I denne reviderede udgave er der især øget fokus på ledelse, grupperoller, forandringer og konflikter. Barbro Lennéer Axelson er lektor i psykologi på Göteborg Universitet og har specialiseret sig i krise- og konflikthåndtering. Ingela Thylefors er psykolog, docent ved Göteborg Universitet og arbejder som konsulent med organisationspsykologiske anliggender.

  • - en indføring i organisation og ledelse
    af Dag Ingvar Jacobsen & Jan Thorsvik
    568,95 kr.

    En af de mest anvendte lærebøger i organisationsteori i Skandinavien. Bogen giver en grundig indføring i centrale temaer og perspektiver inden for emnet.Teksten er spækket med eksempler, og der lægges vægt på at stimulere læseren til at reflektere over egne erfaringer med udgangspunkt i teorien.Hvordan organisationer fungerer henvender sig først og fremmest til studerende og undervisere på højere videregående uddannelser, herunder Handelshøjskoler og de samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne.I denne 4. udgave er der lagt særlig vægt på at opdatere det faglige indhold med ny forskning i, hvilke konsekvenser IKT og digitalisering har for moderne organisationer. Det er et felt, som er let at fare vild i, og det er derfor så meget desto vigtigere at skelne mellem det, der er forsknings- og evidensbaseret, og det, der er ”hype”. Globalisering er også blevet mere central i denne nye udgave af bogen, fordi forskning viser, hvordan virksomheder bliver stadig mere knyttet sammen globalt via udviklingen af informations- og kommunikationsteknologi. Oversat fra norsk efter Hvordan organisasjoner fungerer - Innføring i organisation og ledelse af Stig W. Jørgensen.

  • af Susan Hart, Anne Larsen & Dorte Rudi Andersen
    318,95 kr.

    Leg for sjov og alvor – kort fortalt er en kuffert med 46 kort med kendte og mindre kendte lege. De inspirerer til, hvordan du kan stimulere 1-6-åriges følelsesmæssige og sociale udvikling. Legekortene er farvekoordinerede, så det er muligt at udvælge og strukturere lege, der passer til den aktuelle børnegruppes udviklingsniveauer. På hvert kort er der et perspektiv, der retter sig mod pædagogens selvagens. Her vil du kunne læse om, hvad man skal være særlig opmærksom på, når man igangsætter lege med henblik på det gældende udviklingsniveau.Kortsættet er et supplement til bogen Leg for sjov og alvor.

  • - Transdiagnostiske problemer og metoder
    af Morten Kistrup, Christian Møller Pedersen, Nicole K. Rosenberg, mfl.
    521,95 kr.

    Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en terapiform, der er kendetegnet ved mange diagnosespecifikke metoder, men som alle andre terapiformer har KAT også fra starten haft en solid stamme af transdiagnostiske metoder, fx sokratisk dialog og adfærdseksperiment. Det er disse metoder, som forfatterne har ønsket at fremhæve og udvikle med denne udgivelse. Bogens forfattere går desuden i dybden med metoder, som er mindre velbeskrevne i faglitteraturen, og som kan anvendes ved mange psykiske lidelser og problemstillinger, fx kontinuummetoden. Titlen Kognitiv adfærdsterapi på tværs dækker også over, at flere af metoderne nedbryder skellet mellem anden og tredje bølge inden for kognitiv terapi. Endelig er KAT kendt for at være en rationel, problemløsende terapiform, men den rummer også mange kreative, emotionsfokuserede metoder, som præsenteres i bogen, fx visualisering og metaforarbejde.Kognitiv adfærdsterapi på tværs er skrevet til klinikere i alle sektorer, der har et grundlæggende kendskab til KAT, og som ønsker at udvide deres repertoire. Bogen imødekommer et behov hos klinikere, der anvender KAT, og som ofte behandler klienter med komorbide, blandede eller atypiske tilstande eller behandler klienter med forskellige lidelser. Bogen kan læses fra den ene ende til den anden, men kapitlerne kan også læses hver for sig og fungere som et opslagsværk med vejledning og inspiration til kliniske problemstillinger.

  • af Mette Hald
    148,95 kr.

    At kunne præsentere og fremføre sin sag er noget, de fleste har brug for. Der findes ikke en facitliste til, hvordan man gennemfører den perfekte præsentation, men forfatteren giverinspiration til og anvisninger på, hvordan man forbereder sig, når man skal præsentere et emne.Bogen gennemgår: kommunikation nonverbal kommunikation retorik forberedelsen til den gode præsentation stemmens betydning personlig power visuelle virkemidler Bogen er skrevet med henblik på videregående uddannelser, men er relevant for alle – studerende som praktikere – der ønsker at styrke sine evner til at forberede og gennemføre succesfulde præsentationer.

  • af Peter Aagaard, Nina Rasmussen, Ulf Hjelmar, mfl.
    339,50 kr.

    Denne bog stiller skarpt på ledelse i politisk styrede organisationer. Politik har i dag en betydning, der rækker langt ud over det politisk-administrative system. Brancheorganisationer, patientforeninger, socioøkonomiske virksomheder og public affairs-afdelinger i offentlige og private virksomheder er blot nogle få eksempler på organisationer, der ligger uden for det politisk-administrative system, men arbejder politisk.Dynamikken i politisk styrede organisationer, herunder offentlige organisationer, er speciel. I de fleste erhvervsvirksomheder spiller økonomi en central rolle, men politisk styrede organisationer er ofte orienteret mod andre mål. Fagprofessionelle idealer og mere generelt skabelsen af værdi for den brede offentlighed er ofte et centralt omdrejningspunkt. Det stiller særlige krav til ledelsen i politisk styrede organisationer, der må forene budgethensyn med en fagligt forsvarlig løsning af arbejdsopgaverne.Bogen giver dels et teoretisk og historisk overblik over området, dels en præsentation af de mest centrale områder, hvor ledelsesarbejdet finder sted.Redigeret af Annika Agger og Peter Aagaard, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

  • - ledelsesudvikling og forandring af praksis
    af Cecilie K. Moesby-Jensen
    268,95 kr.

    Denne bog handler om sociale læringsprocesser i organisationer. Forfatteren beskriver og analyserer nogle grundlæggende sammenhænge mellem social læring, sociale interaktionsprocesser og organisationsforandringer og viser dermed, hvordan læring kan fremmes og effektiviseres på kurser og i organisationer, specifikt med henblik på at forandre og udvikle praksis.  Spørgsmålet om social læring diskuteres både empirisk og teoretisk, og bogen er struktureret omkring et casestudie af læringskonsekvenserne af et lederudviklingskursus for mellemledere. Dette casestudie diskuteres og analyseres på grundlag af teorier om organisatorisk og social læring, og hensigten med bogen er således at gøre læseren mere bevidst om de sociale lærings- og interaktionsprocesser, der finder sted i en kursuskontekst såvel som i hverdagens arbejdspraksis.Social læring i arbejdslivet henvender sig til studerende på universiteter og professionshøjskoler, hvor grundtemaer som læring, ledelse og forandringsprocesser er en del af pensum, samt til ledere og medarbejdere, der interesserer sig for disse temaer.Cecilie K. Moesby-Jensen er ph.d, cand.scient.soc. (sociolog) og forsker ved Institut for Socialt Arbejde, Professionshøjskolen Metropol. Desuden er hun tilknyttet masteruddannelsen i udsatte børn og unge på Aalborg Universitet. Hendes forsknings- og interesseområder er ud over læring i organisationer og ledelse, socialt arbejde og udsatte børn og unge.

  • af Jørn Helder
    339,50 kr.

    Grundlæggende skal videnskabsteori opfattes som noget, vi ikke kan tænke os væk fra. Dette er en introduktionsbog til videnskabsteori og ledelse. Men den er ikke alene introducerende. Den forsøger også at forholde sig kritisk til nogle af de emner, der indgår i bogen, fx paradigmer, ledelsesbegrebet som sådan, selvledelse m.m.Bogens målgruppe er studerende og fag i ledelse som har brug for et større kendskab og bevidsthed om videnskabsteori og paradigmer, som har indflydelse på vores ledelsestænkning.

  • - - på dynamisk, relationelt grundlag
    af Anne Stokkebæk
    288,95 kr.

    Der udspiller sig altid mangfoldige processer i interaktionen og kommunikationen mellem deltagerne i en terapigruppe. I korttidsterapi i grupper på dynamisk relationelt grundlag bruger man aktivt og bevidst processerne, dynamikken og de interpersonelle relationer i gruppen i det terapeutiske arbejde. Processerne kan relateres til de enkelte gruppedeltageres vanskeligheder, samtidig med at de indeholder temaer, der er fælles for alle gruppens deltagere. I dynamisk relationel korttidsterapi i grupper arbejder man både med individerne i gruppen og med gruppen som helhed. Terapien foregår som en åben gruppediskussion og forløber over en tidsbegrænset periode. Gruppedeltagerne har et fælles problem omfattende et bredt spektum af psykosociale problemer som fx angsttilstande, depression, stress og udbrændthed eller psykosociale problemer i forbindelse med kronisk somatisk sygdom. I denne bog er patientgruppen patienter med kronisk smertetilstand. Bogen er både teoretisk, metodisk og praktisk: Den omhandler psykologiske teorier og begreber om gruppen, individet i gruppen og gruppeterapi, gruppeterapeutiske metoder og praktiske foranstaltninger omkring gruppeterapien. Bogen henvender sig til professionelle inden for det sundhedsfaglige, sociale og pædagogiske område. Den er også tænkt som inspiration for terapeuter, der arbejder inden for en anden referenceramme end den dynamiske,fx en kognitiv, og som ønsker at bruge gruppens processer og dynamik i gruppebehandling.

  • - Kommenterede eksempler fra studierapporter
    af Marianne Leth Jørnø & Rasmus Leth Jørnø
    218,95 kr.

    Her er en hjælpende hånd til alle dem, der ønsker at forbedre deres faglige formidling.Brug din viden II indeholder den videnskabsteori og de praktiske øvelser, som studerende på erhvervsakademierne skal bruge for at forstå basale erkendelsesmæssige overvejelser. Forudsætninger der skaber troværdighed og tyngde i faglige undersøgelser, projekter og rapportskrivninger.Bogen lægger op til en kritisk dialog med de spørgsmål og projekter, der skal til for at skabe kvalificeret formidling.

  • af Poul Thøis Madsen, Leif Nielsen, Hanne Harmsen, mfl.
    438,95 kr.

    Svømning og produktudvikling ligner hinanden derved, at ingen af dem kan tilegnes som rene teoretiske discipliner. Begge har de en praksisside, der sjældent stemmer helt overens med det man engang fik forklaret. Når man har lært at svømme, kan man iagttage, at den nybagte svømmer har udviklet en helt personlig stil. På samme måde forholder det sig med produktudvikling. Man lærer det som en lineær proces, hvor man tager et skridt ad gangen; men når man har kendskab til alle produktudviklingens faser, kan de aktiveres i et integreret forløb, hvor flere områder, inden for samme fase, bearbejdes samtidig. Innovatørens håndbog henvender sig til alle med interesse for produktudvikling, men er specielt udarbejdet til undervisningsbrug.

  • - en grundbog
    af Thorkil Molly-Søholm, Jane Blichmann, Sofia Manning, mfl.
    422,95 kr.

    I en tid hvor ”coaching” er på alles læber – og bruges i stadig flere sammenhænge – er dette en bog om coaching, som er andet og mere end ”endnu en praksisbog”. Bogen er en grundbog, der sætter coaching ind i et større perspektiv og en bredere sammenhæng. I bogen favnes coachingfeltet med fokus på tre centrale områder, og bogen består af 19 kapitler. De er overordnet inddelt med ni praksisorienterede artikler fordelt i delen ”Coaching i praksis – retninger og metoder” og ni mere teoriorienterede artikler i delene ”Perspektiver på coaching – refleksioner og forklaringsrammer” samt ”Effekter af coaching – dokumentation og vidnesbyrd”. Antologien afrundes af efterord, der perspektiverer coachingens muligheder og risici fremover. Bogens målgruppe er deltagere på private og universitære uddannelser i og om coaching, der har brug for bred lærebog. Virksomheder, som bruger coaching og arbejder på at implementere værktøjer, praksis og tænkning i arbejdsfunktionen. Foruden alle med interesse for (og undren over) coaching, der har brug for et overblik, en samfundsmæssig perspektivering og en større forståelse for, hvorfor coaching virker. Bogen er redigeret af Kim Gørtz, uddannet på Københavns Universitet (1997) i filosofi og psykologi. Har siden efteråret 2005 været tilknyttet Learning Lab Denmark og Nordea som erhvervs-Ph.d. Anette Prehn er erhvervssociolog og indehaver af where2next, der arbejder med lederudvikling. Uddannet coach fra ITS, London og ICF-certificeret coach (ACC).

  • af Søren Voxted
    254,50 kr.

    Forfatteren har to mål med denne bog. Et, at opstille en teori, der kan begribe årsager til organisationers reaktioner på planlagte forandringer som først fremmest ledende medarbejdere iværksætter, med henblik på at ændre organisationens performance. To, at opstille en dynamisk teori, der kan forklare forskellige reaktionsmønstre i organisationer ved forandringstiltag. Bogens målgruppe er professionsbachelor, diplom- og masteruddannelser inden for ledelse.

  • af Ole Striim
    386,95 kr.

    Idéudvikling, nytænkning og problemløsning er i dag vigtigere for erhvervslivet end nogen sinde. Markedsforhold, forbrugsvaner og teknologier ændrer sig så hurtigt, at virksomheder og organisationer hele tiden må tilpasse sig nye forhold og betingelser. Derfor er idéer og udvikling nødvendig for enhver virksomhed og organisation. Det kræver praktiske metoder og værktøjer at arbejde med idéudvikling og problemløsning, så virksomhederne er i stand til at udvikle de idéer, der er brug for, og løse de problemer, der opstår. Denne bog angiver og beskriver en række helt konkrete metoder og teknikker, som kan anvendes som værktøj for idéudvikling og kreativ problemløsning. Desuden indeholder bogen praktiske anvisninger for kreativt samspil og kreative processer.

  • af Torben Larsen, David Engelby, Anne Mette Busch & mfl.
    386,95 kr.

    Kommunikationsfaget favner bredt, og det er også et fagområde, som i multimediesammenhæng stiller store krav om indsigt i medieproduktion, produktudvikling og samarbejdsrelationer internt med kolleger og eksternt med leverandører, kunder osv. At facilitere de forskellige processer i en multimedieproduktion er fra start til slut en kommunikationsopgave. I denne 2. udgave er bogen blevet styrket på flere felter. Hele det mediesociologiske område er blevet udvidet, mødeforberedelse er beskrevet mere indgående og de iterative metoder er blevet opdaterede. Desuden er bogen generelt blevet opdateret til udviklingen på området, og der er fx nye arbejdsøvelser. Bogen gennemgår alle faser i et multimedieprojekt. Det vil sige fra opgaven sættes i gang med kunde og team over dens praktiske gennemførelse til overdragelse af det færdige produkt til kunden. Bogen er en grundbog til faget kommunikation og formidling på multimediedesigneruddannelsen. Den henvender sig desuden til beslægtede uddannelser, hvor multimediedesign også indgår. Det gælder fx uddannelsen til datamatiker, webintegrator, designteknolog, mediegrafiker samt professionsbacheloren i webudvikling og e-konceptudvikling.

  • af Peter Holdt Christensen
    268,95 kr.

    Det enkelte menneske kan ikke selv vide alt! Derfor er det nødvendigt både at få del i andres viden, ligesom det også er nødvendigt at dele ud af sin egen viden. På arbejdspladsen er videndeling en forudsætning for det succesfulde samarbejde, samt en fordel for både den enkelte og for organisationen. Videndeling er dog ikke kun ensbetydende med fordele, men medfører også en lang række udfordringer. Bogen giver et grundigt indblik i disse udfordringer og har fokus på tre områder, som hver især og i samspil med hinanden har indvirkning på modstand mod og medvind for videndeling: Den måde, individer opfører sig på – i særdeleshed i forhold til andre – og som bl.a. kommer til udtryk gennem hjælpsomhed eller misundelse. Den struktur – fx den fysiske struktur i form af bl.a. kontorlandskaber og individers sociale relationer – som individer befinder sig i, og som i høj grad også påvirker mulighederne for og lysten til at dele viden. Den viden, der skal eller bør deles, og som både kan være lettilgængelig og nedskrevet i form af fx procedurer, og langtfra lettilgængelig, fordi den udelukkende findes i hovedet på en nøglemedarbejder, som måske sjældent er til stede.Bogen er skrevet til praktikere og teoretikere, der ønsker en bedre forståelse for, hvad organisatorisk videndeling er, hvordan videndeling udfordres, og hvorledes arbejdet hen mod mere videndeling kan forbedres.   Peter Holdt Christensen er lektor ved Copenhagen Business School. Han har de seneste år især fokuseret på motivation, samarbejde og videndeling og har skrevet en række artikler og bøger om emnerne – bl.a. Vidensdeling – perspektiver, problemer og praksis (2004), Motivation i videnarbejde (2007) og Rumforskning – fysiske omgivelser i ledelse og organisering af arbejde (2009).

  • af Pia Lindkvist Knærkegaard & Hanne Blomstrøm
    218,95 kr.

    Positiv psykologi er studiet af, hvordan mennesket fungerer bedst. Nyeste forskning giver indblik i sammenhængen mellem vores trivsel og evne til at præstere godt. En moderne leder forventes at have dette menneskelige indblik, således at lederen formår at skabe trivsel og motivation på arbejdspladsen.Positiv psykologi i ledelse handler om, hvordan man som leder kan bruge den positive psykologi som redskab til at øge sin egen trivsel og arbejdsglæde i lederjobbet.Som menneske vokser og lærer vi mest, når vi bruger vores styrker og gør det, vi er gode til. For lederen er det afgørende ikke blot at kende medarbejdernes styrker, men først og fremmest at kende egne styrker og vide, hvordan de bedst bringes i spil.Bogen er skrevet til faget positiv psykologi i ledelse på akademiuddannelsen i ledelse, men kan også have interesse for andre, der ønsker mere viden og indsigt om positiv psykologi i ledelse. Bogen er også velegnet som introducerede lærebog til positiv psykologi.

  • - Styrk din kommunikation i hverdagen
    af Birgitte Jepsen & Margrethe Gade
    268,95 kr.

    I tider med store omvæltninger og forandringsbølger opruster vi mennesker på kommunikationssiden. Coaching i arbejdslivet præsenterer dig for teorier og redskaber til at styrke din kommunikation i hverdagen – både som kollega, medarbejder og leder.I bogen præsenteres den systemiske og den narrative metode, og samtidig er der fokus på, hvordan coaching indvirker på hjernen. God kommunikation styrker det menneskelige samspil, og vores hjerner er vigtige medspillere i det samspil. Hjernen elsker gode spørgsmål, og bogen har særligt fokus på de spørgsmålstyper og de spørgeteknikker, du kan anvende i din coachende kommunikation.Coaching i arbejdslivet henvender sig til praktikere, der vil tilegne sig og opdatere sig på de nyeste coachingmetoder. Bogen er krydret med mange gode og aktuelle cases fra hverdagen og byder på spændende og effektfulde metoder, som du kan inspireres af og direkte anvende i din daglige praksis med kommunikation, både individuelt og i organisationen.Birgitte Jepsen er psykolog og har mere end 20 års erfaring som coach og coachende psykolog. Hun er direktør i konsulent- og uddannelsesvirksomheden Axept A/S, som arbejder med udvikling af mennesker og organisationer. Margrethe Gade er cand.mag. i engelsk og historie, uddannet gymnasielærer og certificeret coach. Har været leder i forskellige voksenuddannelsessystemer og arbejder nu som uddannelseskonsulent i KLEO.

  • af Gry Asnæs & Pia Lindkvist Knærkegaard
    123,95 - 418,95 kr.

    Enhver arbejdsplads har konflikter dagligt! Det er et vilkår, der skaber dynamik på arbejdspladsen, men skillelinjen for, hvornår konflikter skaber udvikling, og hvornår de dræner medarbejderne og organisationen for energi, er hårfin. Undersøgelser indikerer, at manglende konflikthåndtering er med til at skade organisationens performance og arbejdsmiljø. Som leder skal man kunne sikre en hensigtsmæssig adfærd over for konflikter i organisationen, så konfliktens potentiale udløses i stedet for at blive en hindring for optimering af den daglige drift og målsætning. Coaching er et af de udviklingsværktøjer, som kan anvendes og give lederkompetencer på organisations-, team- og individuelt niveau i forhold til konflikthåndtering. Denne bog behandler en række af de mekanismer og redskaber, der kan bruges af ledere og medarbejdere for at sikre, at samarbejdet i organisationen undgår at blive hindret af ikke-konstruktive konflikter. I bogen skal coaching udelukkende forstås som et værktøj, og derfor tages der ikke stilling til de teoretiske tilgange til coaching. Denne 2. udgave er tilpasset den seneste fagplan til akademifaget af samme navn, men kan med fordel anvendes på uddannelser og kurser, hvor konflikter på arbejdspladsen er et tema.

  • - Den livslange udvikling
    af Susan Hart & Marianne Bentzen
    318,95 kr.

    Gå på opdagelse i voksenlivets udviklingsfaser med Den Neuroaffektive Billedbog 3. Bogen tager i tekst og billeder læseren med på en spændende og lærerig rejse gennem voksenlivets forskellige stadier og beskriver, hvordan vores personlighed og kompetencer udvikler sig og tilpasser sig vores unikke liv og kultur. De fantasifulde billeder i bogen hjælper med at bringe teksten til live og giver læseren en dybere forståelse for processerne, der beskrives.Forskning i hjernens udvikling viser, at alle vores vigtige personlighedsmæssige kompetencer fortsætter med at udvikle sig igennem hele livet på baggrund af erfaring. Bogen beskriver, hvordan disse processer udfolder sig, uanset om vi lever alene, med partner og børn eller i andre familiære og sociale sammenhænge.Den Neuroaffektive Billedbog 3 er skrevet til alle, der ønsker at forstå voksenlivets modningsprocesser ud fra hjernens udvikling og livet i vores egen kulturelle sammenhæng. Bogen giver en enkel og kropsfunderet forklaring på voksenlivets modningsniveauer og viser, hvordan mønstre, der først udvikles, når vi er børn og unge, kan blive til enten ressourcer, opgivelse eller fastlåsninger i voksenalderen.Den Neuroaffektive Billedbog 3 er en selvstændig fortsættelse af Den Neuroaffektive Billedbog og Den Neuroaffektive Billedbog 2. Den er velegnet til behandlere, psykologer, psykoterapeuter og pædagoger, såvel som til alle, der ønsker at forstå mere af deres eget og andre voksnes liv.

  • - Re-orientering for mental sundhed
    af Finn Blickfeldt Juliussen
    348,95 kr.

    Denne fagbog formidler ny viden under termen ’recovery-orienteret rehabilitering’ (re-orientering). I re-orientering tildeles mennesket med funktionsnedsættelse rollen som aktør og partner. Aktøren inddrager sit netværk og skiftende fagprofessionelle, efterhånden som aktørens rehabilitering skrider frem.I re-orientering tager indsatser afsæt i aktørens drømme, ønsker og håb, hvilket motiverer til medejerskab, engagement og øget målopfyldelse. Bogen præsenterer til dette formål 70 re-orienterende metoder, redskaber og tilgange.Forfatteren inviterer til debat om re-orientering af praksis. Blandt andet argumenteres for forebyggelses- og investeringspotentialet i lettilgængelige udviklingsforløb for alle med funktionsnedsættelse. Udover den terapi eller behandling, som allerede finder sted, kan der med fordel tilbydes læring og peer-følgeskab i lokalsamfundet omkring et sundhedsfremmende deltagelsesperspektiv.Bogens primære målgruppe er fagprofessionelle, sagsbehandlere og ledere på tværs af socialområdet og sundhedsområdet. Bogens sekundære målgruppe er studerende, som uddanner sig til arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse.

  • - Forklaringer fra maskinrummet
    af Anders Fogh Jensen
    368,95 kr.

    Bogen forklarer den narrative samtale både indefra og udefra. Indefra er bogen en lærebog i narrative samtaler, der tager dig med ind i det narrative univers og giver dig mulighed for at øve og lære de narrative greb og den narrative ånd i en samtale.Bogen giver ikke bare anvisninger til et hvordan, men forklarer også, hvorfor spørgsmål stilles pa° denne måde og i denne rækkefølge. Bogen hjælper såvel den nye som den erfarne narrative terapeut, leder eller konsulent ved at eksplicitere, hvad det er for usagte regler og vurderingskriterier, der huserer i det narrative univers.Som den første bog anskuer og forklarer den også narrative samtaler udefra, idet den viser den narrative samtales historiske opkomst, hvad det er for kampe, der kæmpes, og værdier, der værnes om. Den er en guide til narrativ kultur og sprog og kortlægger det narratives eget landskab. Bogen sætter lys på tabuiserede forudsætninger og omgængelige begreber som sandhed, viden, virkelighed, fortælling og pædagogik og reparerer disse med den filosofiske svensknøgle. Bogen forklarer endda, hvorfor den narrative samtale slet ikke er narrativ, hvorfor den alligevel kaldes det, og hvad den så er i stedet. Anders Fogh Jensen (f. 1973) er filosof, Diplome´ d’E´tudes Approfondies fra Sorbonne og ph.d. fra Københavns Universitet. Han har i en årrække arbejdet som narrativ terapeut, supervisor og konsulent og arbejder i dag med filosofisk sparring til ledere, psykologer, psykoterapeuter og mange andre professionelle. Han er en hyppigt brugt foredragsholder og filosofisk stemme i radio, tv og aviser. Han er fader til tidsindrammende begreber som projektsamfundet og pseudoarbejde og har skrevet ti bøger, hvoraf flere er oversat til engelsk, bl.a. om Michel Foucault, metaforer, livsfilosofi og epidemier. Anders Fogh Jensen er en erfaren underviser ved landets universiteter og står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation. Se, hør og læs mere pa° www.filosoffen.dk.

  • af Judith Lewis Herman
    168,95 - 189,50 kr.

    Den amerikanske psykiater og feminist Judith L. Herman leverer med denne bog et velskrevet, lidenskabeligt og gennemdokumenteret bidrag til litteraturen om traumer og deres betydning for udviklingen af psykopatologi. Bogen er et vægtigt bidrag til den aktuelle psykiatriske diskussion og et tankevækkende indlæg i den offentlige debat.Den almindelige reaktion på grusomme oplevelser er at lukke dem ude fra bevidstheden. Men grusomheder kan ikke bare manes i jorden. At huske, erkende og fortælle sandheden om de forfærdelige begivenheder, man har gennemlevet, er nødvendige forudsætninger for at hele sårene. Når dette ikke sker, når fortrængningerne opretholdes, er der stor sandsynlighed for, at den traumatiske hændelse før eller senere kommer op til overfladen i form af f.eks. tilbagevendende mareridt eller psykosomatiske reaktioner.Gennem eksempler fra litteraturen, case-materiale og samtaler med klienter fra sin egen praksis peger Judith L. Herman på ligheder mellem reaktionerne på meget forskellige traumatiserende oplevelser (f.eks. seksuelle overgreb mod børn, mishandling af kvinder, katastrofer, krigshandlinger, tortur). Hun analyserer problemerne omkring diagnosticering, beskriver mulighederne for behandling og redegør indgående for de forskellige faser i helingsprocessen.Bogen udkom 1. gang på dansk i 1995 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags Klassiker-serie. I denne nye udgave er der tilføjet et efterskrift samt et opdateret register.

  • af Wilfred R. Bion
    158,95 kr.

    Det klassiske værk om psykoanalytisk gruppeterapi skrevet af en af psykoanalysens originale skikkelser. De processer, Bion beskriver, har relevans for mange andre end psykologer og psykiatere.Forord af Lars Burgaard.

  • - Betydningen af tidlige ”i favn”-erfaringer og nære livssammenhænge
    af Jean Liedloff
    158,95 kr.

    Det moderne menneske er rastløst, ensomt og ofte usikker på sig selv og fremtiden. Vi mangler sammenhængen og trygheden i tilværelsen og løber derfor forvirrede og larmende omkring – til besvær for os selv og vores omgivelser. Vi har tabt det kontinuum i følelses- og erfaringsmæssig forstand, som binder livet sammen, giver sund selvfølelse, åben nysgerrighed og almindeligt livsmod.Men hvor finder vi det tabte ”paradis” igen? I Venezuelas jungle, mener Jean Liedloff, blandt stenalderindianere med en ubrudt forbindelse til menneskets oprindelige natur. Det nødvendige kontinuum ligger i den glidende overgang fra fostertilstand til barn, som ”i favn”-erfaringer giver. Fysisk levende nærvær – på arm, på ryg og i favn – bygger egen selvfølelse og identitet op. Det hele mennesker vokser ud af nære livssammenhænge, hvori man er ønsket og ikke til besvær. Alt andet er afsavn, frustration og den sikre vej til et liv i vanskeligheder.Jean Liedloffs fascinerende odyssé til Yequanaerne er ikke romantik for drømmere, men en rejse, det hektiske velfærdsmenneske direkte kan lære noget af.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1989.

  • af Søren Willert, Morten Ziethen, Poul Nørgård Dahl, mfl.
    268,95 kr.

    Coaching – fokus på samtalen præsenterer forskellige filosofiske og teoretiske perspektiver på coachingsamtalen og indeholder desuden analyser af autentiske coachingsamtaler, som finder sted i en organisatorisk kontekst. Bogens kapitler beskæftiger sig med forskellige tilgange til coaching, som de kommer til udtryk i teori og praksis. Der er særlig opmærksomhed på, hvordan coachen er til stede i samtalen og forvalter sin rolle. Emnerne i bogen spænder fra coachens personlige kvaliteter, evne til spejling, over betydningen af kontakt og kontrakt, oplevelsen af krop og mening til medarbejderens magt i coachingsamtalen.  Coaching – fokus på samtalen er den tredje bog i serien om Organisatorisk Coaching. Den er skrevet af konsulenter, ledere og forskere, som arbejder med coaching i private og offentlige organisationer.   Coaching – fokus på samtalen kan bruges på mellemlange og videregående uddannelser og henvender sig samtidig til ledere, konsulenter og andre forandringsagenter, der arbejder med coaching i en organisatorisk praksis.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.