Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Januar 1940: Den sovjetisk-finske krig, som kommer til at hedde Vinterkrigen, har stået på i næsten to måneder. Molly er på turné i Sverige, hendes teaterkompagni rejser fra sted til sted, mens det langsomt går op for hende, at hendes skuespillerkarriere er ved at gå i stå. Hendes kæreste Henry er i felten, udsendt som journalist for at dække kampene. Men han må lære, at ikke alt kan fortælles – i krigen ofres sandheden, for nationens ve og vel. I marts 1940 kommer freden, og Molly og Henry forsøger at lappe deres medtagne forhold. Men freden varer ikke ved. Kjell Westö har skrevet en slående kærlighedsroman om en tid ikke ulig vores, hvor krig farver alle forhold: Alt er usikkert, alt er skrøbeligt i tusmørkets lys.Om forfatteren: Kjell Westö (f. 1961 i Helsingfors) er en af Finlands førende, mest læste forfattere. Han debuterede i 1986 med lyrik og har siden udgivet en række store romaner, bl.a. "Luftspejling 38" (da. 2014) og senest "Tritonus" (da. 2020). Westös værker er oversat til mere end 20 sprog, og han har modtaget en række store nordiske priser, deriblandt Nordisk Råds litteraturpris og Finlandia-prisen.
2. verdenskrig var en kompleks affære med mange lokale krige, skiftende alliancer og argumenter. I "Politik og strategi" tegner historiker Aage Trommer et overordnet billede af de mange krigsdeltagende nationers militære og politiske strategier i forbindelse med 2. verdenskrig. En krig, der blev kæmpet på mange fronter, af mange nationer, der hver især havde deres motiver for at være en del af krigen.Aage Trommer (1930-2015) var en dansk historiker og dr. phil. Aage Trommer gjorde sig særlig bemærket med din disputats fra 1971 om jernbanesprængningerne under den tyske besættelse af Danmark. Noget som skabte stor debat i samtiden. I løbet af sin karriere arbejdede han både som gymnasielærer og universitetslektor, inden han i 1974 indtog stillingen som rektor for Odense Universitet (nuværende Syddansk Universitet), hvor han blev indtil 1983.Aage Trommer blev slået til Ridder af Dannebrog i 1989 og modtog også Den Islandske Falkeorden. Han arbejdede efter sin afgang fra universitet i flere bestyrelser og var desuden tilknyttet Center for Koldkrigsstudier frem til sin pension i 2000.
"Kim" er en samling breve og dagbogsnotater skrevet af den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i tiden under besættelsen. Det er en gribende beretning om en ung mand, der led en tragisk skæbne og som endte med at ofre livet i sin kamp for en bedre verden. Kim blev arresteret af Gestapo på Østerbro under en illegal våbentransport i 1944 og blev indsat i Vestre Fængsel. Mens han sad fængslet skrev han breve til sine forældre og sin forlovede, Hanne. Med ordene: "Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod (...) Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt" tog han afsked med sine elskede.Den 6. april 1945 blev Kim ført tilbage til København, hvor han blev henrettet af nazisterne. Hans jordiske rester blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet i Mindelunden i Ryvangen.Kim Malthe-Bruun (1923 - 1945) var en dansk sømand og modstandsmand under anden verdenskrig. Han blev født i Canada af danske forældre og kom til Danmark i 1932. Som 17-årig fik han hyre på et skib der sejlede til Finland under Vinterkrigen og herfra nedfældede han i breve og dagbøger sine oplevelser af en verden i opløsning. I 1944 besluttede han at tage tilbage til Danmark for at deltage aktivt i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Samme år blev han arresteret og dømt til døden af Gestapo. Han blev henrettet af nazisterne kort inden befrielsen og ligger i dag begravet i Mindelunden.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.