Bøger om Virkelighed

"Hvad man ikke kan diskutere er, at stjernelitteraten Horace Engdahl skriver sublimt godt" Berlingske"Engdahls lille bog er frihedsskrift og poetik i ét" * * * * * Kristeligt DagbladI De ubekymrede skriver den svenske litterat Horace Engdahl (f. 1948) igen i det lille format, stramt og koncentreret. Først får den fiktive karakter Mahuro ordet, hvilket danner afsæt for betragtninger over tankens vilkår, kærligheden, kønnene og vores samtid, alt sammen udtrykt med den skarphed og elegance, der er blevet Engdahls særkende.Bogen er tilegnet ... de ubekymrede: "Jeg forestiller mig en skare ubekymrede, som ikke læser for at samtykke eller fordømme, personer som instinktivt følger Stendhals råd om ikke at bruge sit liv på at hade og være bange".Den ubekymrede læser ønskes god fornøjelse. Og eftertanke.

Man har altid vidst, der blev født børn med specielle evner. Disse børn kunne se andre virkeligheder og det, der var skjult bag drømmesløret. Børnene talte med naturen og dyrene. Deres klare blik afslørede løgne og så de usynlige verdener. Mange havde medfødte evner, og det var vigtigt, de fandt deres kraftfulde vej og lærte, hvordan evnerne skulle bruges. Der bliver stadigvæk født sådanne børn, men i vores moderne tid er der ingen til at lære dem op. De bliver overladt til selv at finde vej og bliver ofte set som sårbare, særligt følsomme eller alt for fantasifulde. Sådan et barn var jeg. Født i Vestjylland med forældre, der ikke forstod pigen med de mærkelige oplevelser. Bogen handler om, hvordan jeg oplevede verden på min helt egen måde og som voksen selv måtte lære at styre og forholde mig til et verdensbillede, som så helt anderledes ud end mine omgivelsers. Uddrag af bogen For fodenden af sengen står en mand, hans klæder falder i lange folder mod jorden, han er gylden som klart sollys, og hans øjne gløder deres stærke kærlighedslys mod mig. Vi elsker hinanden, vi to. Jeg har ikke noget sprog, alligevel er der mellem ham og mig en eller anden form for samtale uden ord. Vi har kendt hinanden meget længe, altid måske. Jeg er badet i kærlighed og jublende livsglæde. Så går døren op, min mor kommer ind, jeg vender ansigtet mod hende. Kroppen er for tung endnu. Min mor er meget mørk i forhold til manden for fodenden. Men jeg er forbundet med hende, føler kærlighed til hende og fra hende. Arme og ben banker livsglæde mod sengebunden. Om forfatteren Margit Kristensen (f. 1956) er uddannet pædagog og underviser. Tog kunstterapeutuddannelsen i 1993, hvor hun udviklede særlig interesse for shamanistiske metoder og traditioner samt brugen af eventyrterapi for både børn og voksne. Efterfølgende har Margit Kristensen modtaget Munai Ki-riterne og taget uddannelse som healer inden for Perutraditionen.

Anna og Laura er mor og datter. Da Anna en dag læser et ord forkert i et digt, deler verden sig i to parallelle universer. Anna og Laura bliver fanget i hver sin del, og selvom livet går sin gang, er der alligevel noget, der mangler i de to kvinders liv."Præsens Maskine" er en roman, der vender virkeligheden på vrangen. Her findes det store i det små, det fremmede i det velkendte og det utrolige i hverdagens rutiner. Gunnhild Øyehaug skriver humoristisk, fantasifuldt og ubesværet om ensomhed, trækfugle, gigantiske klaverstykker og om at være menneske sammen med andre mennesker.Om forfatteren:Gunnhild Øyehaug (f. 1975) er forfatter og underviser ved Skrivekunstakademiet i Bergen. Hun debuterede i 1998 og har siden udgivet både romaner, digte,essays og noveller. Hun slog igennem medden anmelderroste roman "Vente, blinke" (da. 2010), som vandt Sult-priseni Norge og blev nomineret til den amerikanske National Book Award. Hendes bøger er oversat til engelsk, tysk, hollandsk og svensk.

Von Slurk tog snadden ud af munden og betragtede den kærligt, så sagde han, ”Letpåvirkelige mennesker har erfaringsvis svært ved at skelne mellem stat og land, og det er karakteristisk, at medlemmer af Megalomaniaborg altid taler om staten og yderst sjældent om landet. Her vil en smule definition nok ikke være af vejen, for vi må ikke glemme, at staten er en organisation, et apparat, en mekanisme, der udfører en i nogle henseender nødvendig funktion og i andre henseender en uønsket funktion. Igen: uønsket af hvem? Kort sagt, af folket. Folket er imidlertid ikke en del af statsapparatet, som politikere er … og det er muligvis i denne dikotomi, vi finder en forklaring på problemet: Politikerne ønsker at gøre deres arbejde lettere, hvilket er meget forståeligt, men de mister eller har mistet forbindelsen med virkeligheden, hvilket så resulterer i fejlagtige love. Det er en kedelig konsekvens af et selvtilstrækkeligt system, hvis forhåndenværende repræsentanter kommer til at føle sig bedre end de mennesker, de formodes at repræsentere …” Uddrag af bogen ”Et af vor tids problemer”, sagde von Slurk, ”er, at vi inde på Megalomaniaborg har så mange unge politikere med pubertetsproblemer. Dermed ikke sagt, at de er dumme, for dét kan man dog ikke beskylde dem for, men man kan beskylde dem for at mangle erfaring og viden, for slet ikke at nævne visdom og klogskab. Men der er én ting, der er gået op for dem, og det er, at de inde på Megalomaniaborg har fået fat i et redskab, der giver dem virkelig magt, og det er lovgivningen: de har opdaget, at hvis de vedtager tilstrækkelig mange love om stort set alting, så har de et fantastisk våben mod borgerne til at tryne samme borgere med: nemlig fængsel og bøder, helst bøder og der er tale om store bøder, for bøder betyder jo penge i statskassen. For de mange love kendes ikke af borgerne, der har andet at give sig til og desuden også må arbejde for føden … og under normal livsførelse vil man derfor automatisk komme til at overtræde en eller flere love … det er slet ikke til at undgå! Om forfatterenJENS HOSTRUP har gennem et liv med forskelligartede arbejdsforhold som landarbejder, chauffør, militærmand, forretningsmand, lærer, maler/grafiker og forfatter erhvervet sig et omfattende livsgrundlag med tilhørende erfaringer, ærgrelser og glæder at trække på til sine fritvoksende og fabulerende skrøner.

Fantastisk litteratur er karakteriseret ved den tvivl, læseren oplever som følge af et uklart skel mellem fiktion og virkelighed. Manden & hunden er en samling fantastiske fortællinger, som på hver sin måde kendetegner det år, hvor den globale verden lukkede ned. Der er utallige eksempler på, at krige og diktatorer gennem tiden har forbudt befolkninger at forlade deres eget hjem og rejse. Men den isolation og afstand, som har defineret sommeren 2020, adskiller sig fra historien. Ikke mindst fordi saglig argumentation i vore dage for længst er afløst af beskyldninger om falske kendsgerninger. Metoder, moderne statsledere benytter i jagten på at få, eller bevare, deres magt. Og måske er det ligefrem forfatteren og tegnerens fornemmeste opgave at kile et lille spejl ind mellem fiktionen og virkeligheden, stikke blår i øjnene på læseren og afsløre, at sandt og falsk til forveksling ligner hinanden. Uddrag af bogen Foran døren ind til mødelokalet venter han i ti sekunder, før han banker på. Hele fagforeningstoppen sidder omkring det store ovale bord og består udelukkende af kvinder midt i halvtredserne. Måske er en af dem en mand, men det er svært at se. Derimod er deres mindreværdskomplekser slet skjulte. De hader jakkesæt, hvide skjorter og slips. Suits er for dem, hvad den røde klud er for tyren i arenaen. Men Canalisættet er nyt, og han føler sig fri i tøjet og begynder at fiksere kvinderne. Øjenkontakten er nøje indstuderet og skal fylde ham med professionens iskolde overblik. Lyset mellem persiennerne minder om de tidlige morgentimer i institutionen. Stedet, han gennem hele barndommen hadede, og som pædagogerne kaldte radisestuen. Om forfatterneEfter Mindship Fondens konkurs i 1996 dannede Peter W. Bredahl og Peter Basse Dansk Kunstduo (D.K.D). På den efterfølgende turné i Sydamerika optrådte Basse & Bredahl som de første danskere i havnebyen Punta Arenas ved Magellanstrædet. Turnéen sluttede i Buenos Aires med tre udsolgte forestillinger på Argentinas nationale bibliotek. I 2019 modtog Basse & Bredahl den prestigefyldte Jorge Borges pris for ”Los tres conciertos del dúo danés. Manden & hunden er deres første litterære samarbejde i tyve år og bygger på omfattende research.

Lad os dø to gange er en fortælling om en kvindes rejse gennem et krigshærget land samt sin egen psyke. En fortælling om had og kærlighed, brødre og søstre, den smukke ondskab og menneskets trang til at bestemme over andre. Om at leve eller gøre sit bedste, og om hjernens magtspil. Om en virkelighed, der er svær at forstå, og en fantasi, der ikke giver mening. Om lysten til det utænkelige og valg i umulige situationer. Om at slukke gnisten i et menneske, miste troen og forsvinde.Uddrag af bogen Jeg sveder og fryser, men glemmer aldrig virkeligheden. Mine drømme tager over og giver kroppen en pause. Jeg vil ikke mere. Jeg har det så dårligt. Bare lad mig tage hjem. Jeg vil hjem til der, hvor min far sad på tagryggen. Lænet op ad skorstenen og flagede med hammer og segl. Jeg vil se solen danse med flaget. Jeg vil se smilet, der for altid er stivnet i en grimasse under jorden. Om forfatteren Anna-Gro Kudsk Graubæk (f. 1992) har en baggrund inden for studier i Indianske sprog og kulturer samt landbrug. Hun driver nu et lille landbrug ved siden af serviceøkonomistudiet.

Det virkelige menneske gennemgår en lang række reelle og drømmende scenarier og episoder i tilværelsens spredte mængde af muligheder og nødvendigheder. Hvad der er rigtigt er ikke til at sige, og hvad der er forkert kan være et spørgsmål om vinkel, perspektiv eller bevidsthedstilstand ...

Man siger, at virkeligheden overgår fantasien. Men er virkeligheden ikke blot et valg om, hvilken fantasi vi ønsker at leve i? Da hovedpersonen, den syvårige dreng, mister sine forældre, sørger familielægen for, at han kan bo hos sin farmor og farfar. Farfarens gamle udstoppede pelikan har tidligere hjulpet familien gennem en tragedie, og drengens farmor lærer sit barnebarn, at den udstoppede fugl har særlige evner. Barnesygeplejersken, der tilser drengen drengens, opdager, at familielægen samarbejder med en overlæge på Sct. Hans Hospital. Og da farfar dør, og hans farmor skal indlægges på overlægens afdeling, følger drengen med i den tro, at han skal på børnehjem. Men overlægen på Sct. Hans har et gammelt regnskab, der skal gøres op, og i kældrene under hospitalet begynder et farligt eksperiment, der skal løse gåden om pelikanen. Uddrag af bogen Når han om eftermiddagen bliver hentet i ECAT-laboratoriet, er han som regel træt. Alligevel prøver han at få en samtale med portøren, om ikke andet så for at slå tiden ihjel, mens de kører gennem gangene tilbage til kælderværelset. Desværre er der er mange brodne kar blandt hospitalets portører, og de holder sig ikke tilbage og både slår og udøver psykisk vold mod ham og pelikanen. Det er også fra dem, sladderen om overlægens hemmelige eksperimenter udspringer, de forsvundne patienter og myterne om berømte skibslæger, overlægen nedstammer fra og som foretog eksperimenter med sømænd på åbent hav i gamle dage. Portørerne hævder også, at overlægen bor på hospitalet et sted i kældrene, ligesom han gør, og hverken er gift eller har børn. Om forfatteren Peter W. Bredahl er født i Kastrup i 1963. Efter forældrenes tidlige bortgang boede han hos sin farmor. Hendes tillid til og tro på, at familiens udstoppede pelikan rummede mere end kapok og ståltråd, applicerede forfatteren under tvangsindlæggelsen, der siden ændrede psykiatriens praksis. I dag er Peter W. Bredahl renset fra alle anklager og erklæret rask. Han bor i Andelsforeningen Amagerbro, hvor bedsteforældrene boede. Pelikanen – Rejsen til begyndelsen er hans fjerde roman.

Meget meget hurtige hest er en indianer, der af natur er noget adstadig og lidt af en drømmer. Men nogle gange banker virkeligheden på tipien og man må realisere sine potentialer – der måske faktisk er noget andet end at komme sovende til tingene. En vild indianerfortælling om drøm kontra virkelighed, dagdrømme kontra handling.Nyskabende billedbrag af en børne- og kunstbog, begået af Jan Oksbøl Callesen, manden bag bl.a. den af Statens Kunstfond præmierede Hr. Løve og æbletyven, en moderne fabel om at finde syndebukke; læs også Hr. Løve og ånden i kaffen, en moderne fabel om overforbrug.

Sandhed eller Konsekvens sætter lys på drømme, løgn og virkelighed i et østrogenskrigende univers, hvor 6 forskellige piger holder nytårsfest.Et skuespil, der både er rapt i replikken og har nogle gode karakterer. Oplagt at arbejde med for teaterskolehold, ungdomsgrupper og mindre scener.

Villabyernes Jeppe Lund skriver 12-11-2013 under overskriften Digte om livets skrøbelighed. og undertitel: Lokalt forlag udgiver digtsamling om søgen efter at finde styrke i skrøbeligheden. bl.a. "... Det er den mangesidede kunstner Lisbeth van Deurs, der er forfatter. I sin kunst interesserer hun sig for bevægelse og den konstante søgen efter styrke i skrøbeligheden. De 50 sider med digte reflekterer både skyggerne og skønheden i Lisbeth van Deurs univers....." Lisbeth van Deurs skriver selv om at skrive digte "Digt er det der bliver tilbage når indtryk i ord og billeder er sevet ned gennem alle ens lag og filtre og når ned til grundvandet. Digte bliver ofte til om natten når al anden billedstøj hører op. Det er også en måde at returnere indtryk på, få dem sendt den anden vej. Nogen løber, nogen spiller musik, nogen skriver. Hvis man er et menneske med et stort modtage-apparat, eller det jeg kalder en lidt for stor hoveddør, er det ganske enkelt en nødvendighed at få noget sendt den anden vej. Når det man sender den anden vej , ud af modtageapparatet, er komprimeret (i form af digt) er det muligt at sende store mængder på en gang. Personligt synes jeg at det moderne menneske forventes at skulle kapere helt utrolige mængder indtryk hver dag og hele tiden. Jeg holder meget af at være vågen om natten når mørke og stilhed giver plads. Ligesom jeg laver stop-motion, som er en filmteknik hvor det tager meget længe at flytte et objekt fra A til B, og altså rummer en meget langsom bevægelse i sig. Jeg indhenter på en måde mig selv, ikke ved intet at gøre, men ved at gøre noget langsommere og langt mere komprimeret end normalen. Det har mit fysiske billedarbejde og mit skriveri tilfælles."

Om forholdet mellem værk og forfatter i krydsfeltet mellem fiktion og virkelighed

Juli 2007. Cykelrytteren Michael Rasmussen kører i den gule førertrøje i Tour de France, men bliver beskyldt for at lyve fra alle sider. Men der er sjældent kun én side af en sag: Alt handler om øjnene, der ser, og det er temaet i Carsten Folke Møllers nye roman ÅBNE KORT.ÅBNE KORT er en dannelsesroman om fire venner i slutningen af 20erne, der bliver viklet ind i deres eget net af løgne, selvbedrag, drømme og fortielser – og med virkelighedens Michael Rasmussen som gæstestjerne, mens han kører frem mod sin helt egen afgrund. Romanens fire hovedpersoner Max, Daniel, Johanna og Mia bliver kastet ud i mange svære valg og fravalg på vej mod 30erne og det næste stadie i voksenlivet. Og som romanen skrider frem, bliver det klart for både dem og Michael Rasmussen, at alle valg har konsekvenser – uanset om man har trænet i Mexico, har en fortid fyldt med tabuer, en fremtid fyldt med forpligtelser, en nutid fyldt med millioner af kroner eller forventninger om, at alting bliver ved med at være, som det altid har været. Som bipersoner i ÅBNE KORT optræder udover Michael Rasmussen virkelige personer som Bjarne Riis, Alberto Contador, Flemming Toft, Rolf Sørensen, Dennis Ritter og den navnkundige Fodboldtosse.