Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
I dag indgår japanske træsnit i betydningsfulde kunstsamlinger verden over, men fra 1600-tallet og til starten af 1900-tallet var træsnit et udbredt grafisk medie i Japan, og et enkelt tryk kunne købes for samme pris som en skål nudler. Billederne indgik ofte i serier eller bøger og havde motiver fra blandt andet klassisk litteratur, nye teateropsætninger eller begivenheder i forlystelseskvartererne.Ligesom nutidens digitale medier gjorde træsnit det muligt at komme lidt tættere på det, man begærede: tidens nyeste mode, rejser til berømte steder eller natlige stævnemøder med smukke kvinder.Begærets billeder fortæller om træsnittets historiske, politiske og kulturelle kontekst med særligt fokus på den visuelle fremstilling af begær, længsel og fantasi.Gunhild Ravn Borggreen (f. 1962) er lektor ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i japansk kunst og visuel kultur. For første gang udfoldes historien om japanske træsnit i en forskningsbaseret monografi på dansk.
Vi nærmer os afslutningen – på demokratiet, på liberalismen, på kapitalismen, på en sund planet og på civilisationen, som vi kender den. Men hvad kommer efter verdens undergangRadikale futurismer er en undersøgelse af, hvad der følger efter undergangsfortællingerne, og hvordan vi derfor bør organisere os. Med udgangspunkt i eksempler på eksperimentel visuel kultur, nye medier og sociale bevægelser fremkalder kunsthistorikeren T. J. Demos visioner for retfærdige fremtider og argumenterer for, at det er lige så vigtigt at bekæmpe nihilistisk sortsyn som kapitalismens greenwashing og algoritmiske herredømme.T. J. Demos (f. 1966) er kunsthistoriker og professor i visuel kultur ved University of California. Han har vundet flere priser for sine bøger om samtidskunst, international politik og økologi. "Radikale futurismer" er hans første bog på dansk.Bogen er del af Bibliotek for ny kunstteori. Tidligere bøger i serien: "Kunstner i arbejde" af Bojana Kunst, "Retsteknisk arkitektur" af Eyal Weizman, "Den frigjorte beskuer og Det sanseliges deling" af Jacques Rancière, "Vores æstetiske kategorier" af Sianne Ngai, "Toldfri kunst" af Hito Steyerl og "Samtidskunstens teorier" af Juliane Rebentisch.
Id-fotografiet tjener ikke alene som et værktøj til kontrol i den politiske praksis, men har også gjort sin entré i kunsten, medierne og populærkulturen som et betydningsfuldt symbol på det moderne individ. Kampen om ansigtet afdækker dette hidtil forbigåede kapitel af den nyere kulturhistorie. Bogen analyserer id-fotografiet som et fælles afkom af den politiske praksis og den visuelle kultur. Forfatteren påviser, at id-fotografiet er en prægnant og magtfuld visuel fremstilling af identiteten, som staten og det afbildede individ hver især har stærke interesser investeret i: Id-fotografiet videregiver en række for myndighederne essentielle informationer om køn, race, klasse og personlige kendetegn, men hænger som en reproduktion af ansigtet også tæt sammen med individets forståelse af sig selv. Id-fotografiet er en del af en visuel kultur, hvor intet synes mere uomgængeligt end repræsentationer af ansigtet. Id-fotografiet er bogens konkrete analyseobjekt, men samtidig et greb, der baner vej for diskussioner af centrale moderne problemstillinger som national identitet, afkolonisering, terrorisme, frihedsrettigheder og social udgrænsning – problemstillinger, der sjældent bliver behandlet ud fra en visuel synsvinkel, selvom en sådan er af vital betydning for forståelsen af dem. Mette Mortensen, adjunkt ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.