Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Verden er det her hus, siger Clara, som forsøger at beskytte sine kære fra en verden uden for hjemmets fire vægge, der synes at udgøre en stadig større trussel. Clara har lukket sig inde i en mørk lejlighed sammen med sin far, sin datter og en kanariefugl, og tagterrassen bliver det sted, hvor hun finder den sidste rest af frihed. Kommer trusler og smerte udefra eller inde fra vores egen krop? Hvoraf opstår volden? Hvad er vi bange for? Fernanda Trías forsøger ikke at besvare disse spørgsmål om instinkt, civilisation og tabuer, men hun giver dem form og graver dybt ned i dem med denne groteske og stærke roman, skrevet med nærmest kafkask humor. Tagterrassen er en klaustrofobisk roman om frihed, men også om angst, vold og moderskab og om det at miste. ”Trías har skabt en verden, hvor alle sociale normer og konventioner går i opløsning, hvor en hjælpsom nabo bliver til en spion, og tagterrassen på et lejlighedskompleks til det eneste fristed fra en verden, der er ved at smuldre. En foruroligende kraftpræstation af en af de mest spændende og nyskabende nulevende latinamerikanske forfattere.” Morning Star
** NY UDGAVE I TASKEFORMAT 17x24 cmSmå hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse.Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.
I en lille bygd på Færøerne svirrer rygterne. Det siges, at flere mænd har begået overgreb mod børn. I en bestemt familie skal det være foregået gennem flere generationer. En af de mænd, der hviskes om, er Thormund, men kan det virkelig passe? Han er ellers sådan en pæn mand. Hans søster Pia kan i hvert fald ikke få sig selv til at tro det.Bogen fortæller Thormunds historie og viser, at hvis den slags ikke skal fortsætte, fordi ofrene selv begår overgreb som voksne, er man nødt til at tale åbent om det, så det kan blive stoppet.
”Hjerteskærende” ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Et nødblus fra en, der har tabt sit hjerte til inuitterne ved verdens ende” Jyllands-Posten”På alle måder en vild, smuk og smertelig bog” Kulturkapellet.dkEn ung, kvindelig socialarbejder fra Quebec arbejder hver sommer i Salluit, en nordlig inuit-landsby. Romanen er fortalt som kvindens indre beretning til Eva – Eva er der ikke mere, hun blev dræbt af sin kæreste og smidt i havet – og til Salluit i det hele taget. Et lavmælt, lyrisk skrig af afmagt, såvel som en kærlighedserklæring til indbyggerne, mest af alt børnene, i den korte barndom de har. Nirliit er også et litterært spejl i hvilket nutidens inuitters muligheder og vilkår står krystalklart aftegnet. En roman om venskab, kærlighed, tilhørsforhold, rastløshed, natur og kultur. Og skyld.
Aaiún Nin debuterer med digtsamlingen På min huds sorthed. Digtene kredser om kroppen – den sorte krop, queer-kroppen, kroppe på flugt og den vold og undertrykkelse, kroppen konfronteres med. På min huds sorthed bevæger sig fra Angola, hvor kolonitiden stadig trækker spor gennem familien og samfundet, over Middelhavet til Europa og København. Udspændt mellem to geografier skriver Aaiún Nin om at være sort i verden og om at føle sig hjemløs i den. Om overlevelse og om at forsøge at leve sit eget liv. Om seksualitet og sprog som steder at være, når man ikke har noget hjem. Aaiún Nin skriver politisk og med vrede, mod og håb. Det er poesi, der lyser af talent og protest. På min huds sorthed er oversat til dansk af Mette Moestrup i samarbejde med Aaiún Nin. Aaiún Nin (f. 1991 i Angola) debuterer med digtsamlingen På min huds sorthed. Bogen er solgt til udgivelse i USA, Tyskland og Polen.
På den tropiske franske ø Mayotte i Det Indiske Ocean bor Moses, en dreng med et sort og et grønt øje. Hans biologiske mor opfatter det som et tegn på, at hendes søn er besat af djinner og dermed ulykkebringende og efterlader ham på hospitalet. Sygeplejersken Marie tager barnet til sig. Da Moses er 14 år, dør Marie, og Moses overlades til sig selv. Han søger fællesskab og bliver optaget i Bruces bande.Romanen er en uhørt stærk beretning om en udsat drengs længsel efter et tilhørsforhold og hans kamp om at overleve på bunden af samfundet.
SOL er et digt, et kraftfelt. Ikke ét komma er sat i denne musikalske bog, som med nærværende intensitet skildrer jeget og hendes forhold til sit barn. “Mit barn slog mig i panden med en sten. Mit barn kastede en taburet efter mig. En hammer. En pude,” står der i begyndelsen af bogen. Barnet får en autisme-diagnose. Familien flytter i et lejet hus nær havet, og nye rutiner opstår. Haven udforskes, barnet begynder i skole, energierne suser. De tager på stranden, de indtager mad, de tager på Femølejr. SOL foregår i hverdagen, i omskifteligheden. Volden og smerten er integreret i omsorgen og kærligheden.I dansk litteratur oplever vi en bølge af litteratur om moderskab, og den føjer Sine Bang Nielsens nye bog SOL sig til og bryder den måske også. Det er en rørende og vedkommende bog, der skriver sig forbi diagnosen og finder et eget sprog til barnet.Sine Bang Nielsen er født i 1980, bor i Svendborg og har bl.a. udgivet Appelsin og Den grønne ø: Karin Michaelïs' asyl.
At blive et menneske skildrer, hvad traumatiske begivenheder i barndommen kan betyde for et menneskes liv, og hvor komplekst det kan være for det voksne barn at finde sin egen vej.Med udgangspunkt i pigen Liv vises tre generationers kamp for at gribe det personlige ansvar i voksenlivet. De fleste karakterer i bogen bukker under for deres dæmoner, men Livs rejse mod at blive sig selv viser, at der er håb for et godt liv på trods af psykisk sygdom, alkoholmisbrug og psykisk vold. Romanen kan indgyde håb for læsere, der har haft en hård barndom eller på anden vis er blevet traumatiseret. Fortællingen kan ligeledes give behandlere og fagprofessionelle en indsigt i, hvilke mekanismer om tilknytning, loyalitet og dysfunktion som er vigtige at holde sig for øje, når man arbejder med traumatiserede mennesker. Uddrag af bogen Da de sejler ind ad Oslofjorden, falder noget i hende i hak. Hendes nervesystem stiller ind på den frekvens, der er Norge. Bjergene, farvekontrasterne, det rå udtryk, der langt bedre passer til den fragmenterende uro, der altid er en del af Liv. I Norge kan hun bedre genkende sig selv. Fjordene er dybe nok til at sluge hendes skrig, bjergsøerne kolde nok på bunden til at holde hendes mørke. Om forfatteren Camilla Stenhaug Pedersen er cand.mag. i religionsvidenskab og nordisk litteratur og er gift på 15. år. Har to teenagedrenge og bor i Skanderborg. Camilla har i 12 år været leder og udviklingskonsulent i et tværsektorielt felt mellem civilsamfund, det offentlige og erhvervslivet. Her udvikler hun nye velfærdsløsninger til udsatte, bl.a. ved at trække på sin opvækst i en dysfunktionel familie.
”Overordentlig stilsikker og skarp debut … En stærk og urovækkende roman” Jyllands-Posten”Frygtelig klogt og isnende syleskarpt, og jeg anbefaler denne lille, hurtigt læste roman på det allervarmeste” Bogblogger.dk7-årige M. er indehaver af et talent, der gør hende til et indbringende aktiv som kompagnon for sin far, omrejsende sælger af isenkram. Snart efterspørger andre sælgere M.s service. I den skinnende Renault på de støvede, chilenske landeveje forsøger M. at forstå verdens indretning ved hjælp af varerne, der sælges, fra fukssvanse til øjenskygger. Undervejs samler de en ny rejsefælle op, som forsøger at tage billeder af landets spøgelser.María José Ferradas debutroman Kramp er en stramt komponeret litterær (salgs)rejse gennem et døende erhverv, en hastigt svindende barndom og et arret Chile; præmieret med den chilenske kritikerpris, det chilenske kulturministeriums pris samt Premio Municipal de Literatura de Santiago. Det er aldrig tidligere sket, at disse tre priser er tildelt samme roman.
Hvordan præger det en familie, når det meste af en borgers liv afhænger af det sociale system, hvor ens liv bliver vejet og opgjort af skønsvurderinger og lovgivning?Efter en barndom i helvede endte Birne Dalbjerg i det sociale system. Blot en borger er en autentisk fortælling om forfatterens liv i Danmarks sociale system i perioden 1977 til 2018.Den dybt personlige beretning indeholder både positive oplevelser og tragikomiske elementer, hvor systemets kassetænkning reducerer mennesket til et sagsnummer.Bogen er et vidnesbyrd om en næsten overmenneskelig kamp for at se glæden i livet.Om forfatterenBirne Dalbjerg (f. 1955) er opvokset i det smukke Nordsjælland og har en musikpædagogisk eksamen. Hun debuterede i 2018 med Kan du se Lyset – et gruopvækkende vidnesbyrd om en barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb.
"Det er noget, hun finder på! råber en stemme indeni. Jeg kender den stemme. Det er den, der har talt så roligt til mig gennem de sidste mange måneder – den stemme, som jeg lytter til for at overleve. Den råber af sine lungers fulde kraft, at det ikke passer. Hun lyver! Hun vil gøre mig ondt!"Da Julie møder Luc, går hun fra at være en usikker københavnerpige til en eftertragtet femme fatale. Luc repræsenterer alt det, hun har drømt om, men i en overdosis af kærlighed mister hun langsomt sig selv. Gennem en smertende returrejse i tankerne går det op for hende, at deres forhold er styret af psykisk vold.NÅR SOLEN IGEN STÅR OP er historien om en forelskelse, der forvrænges i misforståelser, manipulation og magtspil.Line Sølvhøj Johansson (f. 1982) debuterede i 2018 med “Vingebarn”, der er en rørende beretning om kroppens fængsel og hjertets længsel. Med ”Når solen igen står op” fortsætter forfatteren sin udforskning af kærlighedens vrangsider.
Når der er torden i huset, lukker Elmer kabinen og gør raketten klar til afgang. »Atlantis OV-104 er fremme,« råber han, når han lander på base-alfa i det fjerneste hjørne af haven langt fra Tordenhuset.Tordenhuset er fortællingen om en dreng, hvis far på gode dage hedder Torben, men på dårlige dage mere lyder som torden, så man må flygte ud af huset, ind i fantasien og op i verdensrummet.Og om det legitime i, når den anden forældre pakker barnet i bilen, tager ansvar og tager videre. Et delikat emne behandlet med stor nænsomhed og respekt i såvel ord- som billedside.
Emmas far, Leif, råber og skælder ud, så Emma og hendes mor må dukke sig for de hårde ord hver dag. Den dag Emma holder julefrokost for klassens piger, kommer Leif uventet tidligt hjem og opdager dem. Og han bliver rasende og ender med at slå Emmas mor. Som en reaktion på det psykisk hårde miljø dukker der monstre op i Emmas liv. Læs om Emmas liv, og om hvordan hun får håndteret monstrene, som hun ser, men som andre ikke kan se. Læs om hvad veninderne siger, om hendes mor, om Jette, og om Emma tør drømme om fremtiden igen. Denne bog er skrevet til alle de dejlige børn og unge i Danmark, der har det svært - og især dem, der har det så svært, at reaktionen bliver at høre eller se ting, som andre ikke kan se. Bogen er også skrevet til andre unge, til lærere og sundhedspersonale og til forældre, således at bogen kan fungere som arbejdsbog i skolerne eller som støtte for pårørende. Olivia Rachel B. Dinnage skriver om bogen, at hun "vil gerne sige en stor tak til Pia Brandt Danborg for at have skrevet denne bog. Tak fordi du giver en stemme til de unge mennesker, der ikke selv har mulighed for at fortælle deres historie - og giver håb til dem, der måske både kæmper med og mod sig selv, sin omgangskreds og systemet.
Et treårigt barn får en lussing af en voksen til en grillfest i et australsk forstadskvarter, og episoden udvikler sig til et kaos, der truer med at splitte familier og venskaber. Lussingen har været en litterær begivenhed, siden den udkom i 2008, og er blevet kaldt den store australske samtidsroman. Gennem otte hovedpersoner fortæller Christos Tsiolkas historien om et samfund i kulturelt opbrud i en rå tone, der går direkte på Australiens kulturelle tabuer. Med et godt blik for hykleriet, egoismen, intolerancen – og alt det, der trods alt føles godt og smukt – fortæller Tsiolkas en intens fortælling om mand mod kvinde, ung mod gammel, indvandrer mod indfødt, rig mod fattig. En historie om tabte drømme og om nye generationer fyldt af usikre forventninger.Lussingen er en international bestseller og omtales som den store australske samtidsroman. Den har modtaget adskillige priser, heriblandt Commonwealth Writers’ Prize og Australian Literary Society Gold Medal i 2009, og var desuden longlisted til Man Booker-prisen 2010.“Har man aldrig læst en australsk bog, må det her blive den første. Den er så velfortalt og underholdende, at den ikke er til at lægge fra sig.” – Lars Hedebo, Politiken, ♥♥♥♥♥“Manden kan skrive, så hans roman er på en gang sindssygt underholdende og på et højt litterært niveau.” – Pernille Stensgaard, Weekendavisen”Fantastisk fortælling fra et moderne Australien … Jeg er vild med denne samfundskritiske roman.” – Litteratursiden.dk”Sommerens must-read-roman.” – Guardian
"Uren" er en historie om at tåle, at turde og at træde frem hos forældre der på hver deres måde er uformående. Karen fødes i 1959 uden for ægteskab af Signe der stammer fra en gammelrig, men falleret proprietærfamilie. Signe har otte søskende og gifter sig, i håb om at blive en rigtig familie, med en jord- og betonarbejder som bliver Karens stedfar. I privatskolen er Karen mønstereleven der husker salmevers udenad og holder foredrag om 2-tals-systemet. Hun kan blive familiens første student, men er bange for gymnasiet der venter. Hjemme er Karen skiftevis øjesten og horeunge. Hun henter bøger på biblioteket og studerer FN’s menneskerettighedserklæring når hun ikke går med aviser eller klipper billetter i Kosmorama. Frem vokser en frimodig kvinde der kører på motorcykel med sin rockerkæreste og bærer englevinger når juleevangeliet skal læses højt i kirken. Romanen udkommer også som lydbog, e-bog og i en engelsk oversættelse. Karen Schultz, f. 1959, er cand.psych.aut., oberstløjtnant af reserven, tidligere matematikstuderende, censorformand i psykologi på universiteterne og ejendomshandler. ”Uren” er en erindringsroman om et barn hvis opvækst og familie bærer på skam, tvivl og mørke.
Alba er 2,5 år og bor på krisecentermed sin mor. Det gør hun, fordi hendes far nogle gange råber højt og slår på mor. Så bliver Alba bange og mor og far ligner ikke sig selv.For det meste er det rart at bo på krisecenter. Men andre gange er det svært. For Alba savner sin Kaninus og hun savner sin far. Heldigvis passer de voksne godt på mor, så mor kan passe godt på Alba. Det hjælper lidt. Men ikke altid.Alba bor på krisecenter er en samtalebog til de 1-4-årige børn, der er udsat for vold i deres familie. Den handler om at være barn og bo på krisecenter. Det kan være både trygt og rart, når man som barn er voldsudsat. Men det kan også være svært, når man savner alt det, der er blevet derhjemme. Et stort dilemma,som kan fylde meget, når man kun er 2,5 år og der eksisterer vold mellem de mennesker, man elsker allerhøjest. Alba bor på krisecenter er den tredje bog i serien om Alba. Udg. dato 20. oktober 2024.Charlotte Steenbjerg er socialpædagog og har siden 2008 arbejdet på Silkeborg Krisecenter. Charlotte fungerer som børnerådgiver og har samtaler med børnene om den vold, de har været udsat for.Igennem de seneste år har Charlotte haft særligt fokus på de yngste børn, der er udsatte for vold. Hun har arbejdet på at udvikle samtaleredskaber til netop den målgruppe. Derfor fik hun ideen til bøgerne om Alba.Marie Schack er kunster, illustrator og indehaver af Studio Schack. Marie er oprindeligt uddannet socialrådgiver og har arbejdet på flere krisecentre og som rådgiver for familier, hvor vold har været en del af hverdagen. Marie har gennem flere år været optaget af kvinderettigheder, vold og voldens ødelæggende konsekvenser for et familieliv. Marie har med pensel gjort Alba levende på papiret.
Bogkasse med 5 letlæsningsbøger for uge:Fire ønskerCyber LoveTrio UniteIkke LasseJeg er ikke din Spar 30% ved køb af bogkassen
Jo…Alle sagde, det var min skyld.Havde mareridt i 10 år.Ingen hjalp mig. Var så ensom, præget af volden på min skrøbelige sjæl. PTSD som teenager.Du gjorde mig uønsket i mit eget liv.Jeg var ikke din søn, og kun ham ville du. Han var alt, hvad du ønskede dig. Den tomme succes, som du avlede på. Jeg var aldrig god nok, fordi jeg var din datter, et hunkøn. En succes.Aldrig ønsket. Aldrig ville have mig. Kun en ting at misbruge for din egen fornøjelses skyld.Du vidste præcis, hvordan du skulle ramme mig: på min længsel efter min egen mor. Knus, kram og anerkendelse. At jeg er din datterDu fik mig til at føle mig beskidt og uelsket.Kun en død ting.Forladt …Nu skal jeg leve. Jeg vil leve.Jeg er en overlever …
Tre børn vokser op under kaotiske og kærlighedsløse forhold, fordi deres forældre ikke magter det liv, de henholdsvis har kastet sig ud i og er blevet en del af. Faderen er ambitiøs, urealistisk, impulsiv og dyrker kun pengene, som var de en guddom. Moderen er bitter, depressiv og blottet for ethvert overskud.Bogen handler om fysisk og psykisk vold og dens konsekvenser og ikke mindst den udfordring, det er at leve med kroniske smerter.Hvis man vil besejre mørket, må man gå igennem det.Vi er ikke det, der sker med os, men det, vi vælger at være.
Det er ganske vist, at der findes en ø i Det Sydfynske Øhav. Romanen Snørklede forgreninger udfolder sig på denne ø og bygger på forfatterens oplevelser og fortolkninger af mødet med øboerne på godt og ondt. Øens smukke natur er forsøgt gengivet så tro mod virkeligheden som muligt. Desuden udfoldes seniorlivets mangfoldighed med et stænk af humor og selvindsigt. Romanens hovedperson, Signe, rystes af flere forskellige begivenheder. Der rejses tvivl ved hendes biologiske herkomst, og romanen dykker ned i en af Danmarkshistoriens mest tabubelagte sager om anbringelse. Gennem romanen håndteres flere forskellige livstemaer – venskaber, ensomhed, overgreb, vold, forelskelse, kærlighed, familierelationer og død – alt er sjældent, hvad det giver sig ud for. Alle karakterer i romanen er opdigtede, og skulle der være nogen form for genkendelighed, er det ikke tilsigtet og helt tilfældigt. Det må stå for læserens egen fortolkning.
"Hun vidste at han hadede når hun græd. Alligevel håbede hun at døren ville gå op og han ville komme ind til hende. I ønskescenariet ville han trøste hende og sige undskyld. Han ville holde om hende og sige at han elskede hende og at han aldrig ville gøre noget for at gøre hende ked af det. Døren forblev imidlertid lukket."Hvad er vold? Hvornår er det vold? Hvordan flygter man fra volden, når man ikke engang selv er klar over at det er det man bliver udsat for?Liva møder, hvad hun tror er, drømmemanden. De har alt til fælles og hun bliver sat op på en piedestal. Hun er sikker på at hun endelig har mødt den rigtige.Gradvist viser hendes udkårne dog en anden side af sig selv: En mørkere, mere beregnende side. Inden længe er hun fanget i et psykisk fængsel, hvor hårde ord og ligegyldighed fungerer som tremmerne.Inden længe har hun mistet sig selv...
"Mennesketræet" er en samling af digte, der i forskellige billeder viser den menneskelige grusomhed, der udspiller sig i en krig. Digtene er et råb om den afstumpethed, der udvises overfor medmennesket, og de enorme savn det medfører, og som mærkes af dem, hvis elskede er fanget i mørket. Det savnede nærvær og de kærtegn som kun findes i drømmene. Og det spinkle håb, hvorfra en ny fremtid og et nyt samfund kan bygges. Og de børn, som er døde og de børn, som overlever skal opbygge en ny menneskelighed."The Human Tree" is a collection of poems that, through various images, depict the human cruelty unfolding in a war. The poems are a cry against the callousness shown towards fellow human beings, and the immense longing it brings, felt by those whose loved ones are trapped in the darkness. The missed presence and caresses found only in dreams. And the fragile hope from which a new future and a new society can be built. And the children, those who have died and those who survive, must build a new humanity.
Til læsere af Linn Ullmann, Elena Ferrante og Delphine de Vigan:Et rystende vidnesbyrd om svigt fra højeste sted– Og et portræt af familiens ofre, voldsudøvere og alkoholikere i middelklassedanmark anno start-90’erneVerden bryder sammen for pigen, der i hele sit tiårige liv har boet med sin far, mor og sine to halvbrødre i et trygt villakvarter i Kastrup. Ud af det blå skal forældrene skilles, og hun og brødrene flytter med moren ind på Amager i en etageejendom, der ligner dem ved siden af til forveksling. Her bor folk fra de fødes, til de dør. Det og familiens pludselige opbrud er ikke til at forstå. Men pigen og moren er enige om en ting: De skal ikke blive boende her.Flytningen fra Kastrup bliver den første af mange og startskuddet til seks år med vold, tavshed og sirligt flettet hår, hvor de voksne mister al værdighed og retningssans, mens de skubber gamle traumer foran sig og går i stå og starter forfra i forsøget på at komme videre.Midt i det hele forsøger pigen at gøre sig så usynlig som muligt uden helt at forsvinde, og spærret inde i vanviddet kaster hendes blik for det absurde og romanens hypnotiserende sprog et glasklart lys på de voksnes verden omkring hende.ANNE-HELENE MERKELSEN (f. 1981) er uddannet journalist, opvokset i København og Svendborg og bor i København. UDEN EGENTLIG AT VILLE DET er hendes debut og den første fritstående bog i en planlagt trilogi om fortælleren og brødrenes ungdomsliv efter morens tidlige død, frem til fortælleren selv bliver mor og må konfrontere sin arv.
”En dag kom Prita løbende ned ad gaden. Hun skubbede Kup i klapvognen og havde Kelti ved hånden. Kup sad og suttede på poten af en grå tøjkanin. Kelti græd. Folk veg til side for dem. To kvinder hviskede bag deres ryg. Det faldt dem ikke ind, at Prita blev nødt til at løbe, fordi den røde ild ville flamme op, hvis ikke de kom hurtigt hjem. Prita og Kelti og Kup havde en rød ild derhjemme.” Rød ild er en billedbog om at have noget derhjemme, som burde have været noget andet; om et hjem, som skulle være trygt, men ikke er det – og om hvordan folk viger udenom, når man forsøger at få fortalt om det. Men også om alligevel at møde nogen, der godt kan se, at den ild, man har derhjemme, har en forkert farve. Rød ild er præmieret med Spaniens ældste og fineste pris for billedbøger, Premio Lazarillo.
Den universitetsstuderende Christian erfarer at hans tidligere soldaterkammerat Thor er fundet død ved en swimmingpool i det lukkede samfund La Luz på Tenerife. Thors fald fra en altan bliver afskrevet som en ulykke, men da Christian modtager en konvolut med Thors hundetegn, bliver han overbevist om at Thor vidste han skulle dø.Christian rejser til den kanariske ø, hvor han bliver involveret i det mystiske La Luz, som hylles i et rødt lys efter mørkets frembrud. I sin søgen efter sandheden om Thors død bliver Christian nu vidne til flere voldsomme episoder som sætter hans egen moral og dømmekraft på prøve. Var Thor den som Christian troede han var, og hvem er Christian selv blevet i sin jagt på afklaring?LA LUZ er en intens spændingsroman – ikke bare om en mulig forbrydelse, men om menneskets natur i en civiliseret verden
Jaget udspiller sig i et lille skovhuggersamfund i Sverige. Tilsyneladende svensk idyl i de dybe skove, men under overfladen lurer galskab og voldsprægede familiemønstre, der kulminerer i forfølgelse og drab.Luca deler en spirende forelskelse med Gunmarie. Men deres følelser bliver sat på en hård prøve af snedkerens søn, Ketil, der nærer en sygelig besættelse af Gunmarie. Luca forsøger at standse ham, men Ketil mister sit greb om virkeligheden.Med sin fars riffel og sin bror som gidsel, kører han linen ud.Jaget er en genudgivelse af romanen Vildskud.
"Et hovedværk i finsk litteratur" Helsingin SanomatEn stor gruppe drenge tilbringer den lange sommerferie i en skov, hvor de har stiftet republikken Matara. Staten, som i høj grad minder om det antikke Rom, er bygget på fastlagte regler og hierarkier. Et stød med et træsværd afstedkommer døden, hvorfra der ikke kan vendes tilbage. Og fremmede bliver behandlet, som så ofte før – nådesløst.Matara hører hjemme på hylden ved siden af sine fjerne og nære slægtninge som fx Fluernes Herre og Kaninbjerget. I Riikonens hænder smelter fuglesangsfyldte forårsskove sammen med drengenes vold og ømhed og forvandles til en opsigtsvækkende roman, der tager børns leg alvorligt på en måde som få andre. Nogle gange fortoner det sig, at man læser en skildring af drenge i leg; andre gange gribes man af frygt; er dette en beskrivelse af virkeligheden?
Nick havde revet tæppet væk under Louise. Den dag da Kristine var vrikket om på sine stiletter, og havde ramt kantstenen uden for diskoteket. Hans ligefremme omsorg for Kristine, havde vækket Louises fulde opmærksomhed for ham. Hun havde ikke overvejet det mange dage før hun havde opsøgt ham. Deres forbudte kærlighed havde ikke huet hendes forældre. Alligevel havde hun løsrevet sig deres overskyggende omsorg og indledt et forhold til den noget ældre Nick.Kærligheden som Louise i barndommen har hungret efter fra sine forældre, levere Nick til fulde. Alligevel må hun balancere i livet mellem hans kærlighed, hans berømmelse og forventninger til hende. Hendes uddannelse, deres børns behov og ikke mindst hendes egne forventninger til det at være hustru og mor.Derfor må Louise overveje tre tingHvem er det hun er?Hvad er det hun vil?Er Nick den rigtige for hende?
Et liv med en opvækst så hård og en kamp for at kæmpe sig op og holde sig nærmest i live.En kamp mod alle odds og en kamp, hvor du står alene, og livet bare kan ende med at nå nulpunktet, så kan det blive hårdt.Grædende hjerte, blødende sjæl er en fortælling om det at komme til verden og i en alt for tidlig alder blive udsat for en masse brutale ting igennem sit liv.Helt fra barnsben og til det voksne liv. En kamp, som ikke er uden konsekvenser.Fortælling om mig selv i tredje person.
Denne gang har Thomas ”Guffi” Vestergaard valgt at fortælle sin livshistorie i digtform. Dels som prosadigte, dels som lyriske digte. Det er digte om egne erfaringer med misbrug, PTSD, tortur, vold, traumer, desperation, angst, selvmordstanker, selvskade og frygten for at blive forladt. Men det er også digte om recovery, selvudvikling, håb, ønsker, parforhold og drømme. Der er sat tanker, følelser og ord på fortidens traumer for bedre at kunne forstå, hvorfor han tænkte og reagerede, som han gjorde. For Thomas er det vigtigt at forstå sig selv og sin fortid, for lærer man ikke af sine fejl, er man dømt til at gentage dem.”Mange har takket mig for at sætte ord på tanker og følelser, som de har gået rundt med i årevis, efter at have læst mine digte på sociale medier. Jeg er taknemmelig for, at mine dårlige erfaringer og personlige udvikling kan hjælpe andre mennesker i en positiv retning.”– Thomas ”Guffi” VestergaardUddrag af bogenJeg ligger i min seng, helt stille. Jeg kan ikke bevæge mig, jeg kan ikke sove. Tårerne triller ned ad min næseryg på min allerede våde pude. Jeg græder, men der er ingen lyd, kun smerte.Jeg er træt af at kæmpe, træt af at blive misforstået, træt af at føle mig forkert. Hvor blev livsglæden af? Det gik lige så godt, og så puf. Så var vi tilbage igen. Tilbage i drama, problemer og stress. Hvor blev glæden af? Hvorfor ligger jeg her igen? For jeg har jo ikke lyst til at være her. Men her er trygt og godt, jeg kender fortvivlelsen og afmagten. Tristheden er min ven, den gør mig tryg.Om forfatterenThomas ”Guffi” Vestergaard er tidligere misbruger, nazist og bandemedlem. I dag er han international præsident for KOSA NATION, Europas største stoffrie motorcykelfællesskab. Han har også over 10 års erfaring med selvudvikling, ligesom han er mentor og foredragsholder med over 300 foredrag i bagagen. Han har tidligere udgivet Mit liv til skræk og advarsel og Spørgsmål til en mønsterbryder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.