Keramik og glaskunst (kunstværker)

Karen Bennicke – Special Destabilization er den engelsksprogede udgave af Karen Bennicke – Rumlig destabilisering fortællingen om en af Danmarks mest eksperimenterende og radikale keramiskekunstnere. Bennicke har siden 1980 været et omdrejningspunkt i denavantgardistiske keramiske elite i Danmark – den keramiske udvikling,som vi ser omkring os i dag.Bennicke har en lang karriere bag sig og er internationalt kendt forsin store produktion af keramisk unika. Denne bog er den første, derbeskriver hendes værker i en samlet monografi. Bogen bæres af et rigtbilledmateriale af Karen Bennickes farverige og smukke keramiskeskulpturer. Fire forfattere beskriver fra hver deres synsvinkel KarenBennickes værker og bidrager dermed til en dyb indsigt i hendes univers.

KASTRUP VÆRK – BRYGGERGÅRDEN følger det historiske fajanceværk i Kastrup fra dets grundlæggelse i 1749 i det maleriske område uden for storbyen København, og frem til år 1900. Opbygningen af en dansk fajancefabrik med kalkbrænderi og murstensbrænderi m.m. blev gennemført af arkitekten Jacob Fortling, som var indvandret fra Tyskland. Hans mangesidige virksomhed blev støttet af kong Frederik V og dennes regering under ledelse af lensgreve A.G. Moltke. Tidens merkantilistiske politik regulerede det danske erhvervsliv, og der blev lagt vægt på at landet opbyggede sin egen industri. I Fortlings tilfælde betød det, at han måtte indkalde højt specialiserede fagfolk fra udlandet til udvikling af fajanceproduktionen i Kastrup.­ ­ Bogen belyser gennem historiske arkivalier – som f.eks. brandtaksationer og folketællinger – fabrikkens udvikling og befolkningens sammensætning. Under skiftende ejerforhold følges virksomheden op gennem de danmarks­historiske epoker. Der rundes af med kunstmaleren Theodor Philipsens ophold i værkets hovedbygning. Herfra drog han ud på Amager og Saltholm for at male sine impressionistiske landskaber. Bogens forsidemotiv er Th. Philipsens maleri fra 1900 af Kastrup Værk set fra landsiden.Forfatteren Kirsten Nørregaard Pedersen er mag.art. i kunsthistorie. Hun er også forfatter til det store trebindsværk ”Pompejanske rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark”, som udkom på Forlaget Rhodos i 2011.

Nipsenåle og legen med disse er et stykke dansk kulturhistorie i miniformat. 'Skal vi nipse?' belyser nålenes vej fra at være saddelmagernåle til at være et stykke pigelegetøj, som langsomt er gået af mode, men som i dag til gengæld er et yndet samleobjekt.

KOPPEN OG KERAMIKEREN er en præsentation af 30 keramikere,der alle arbejder professionelt med udvikling og produktion af kaffe- og tekopper samt teskåle.Fotograf Flemming Krogh og forfatter Claus Domine Hansen har besøgt hver af de 30 keramikere. Bogen giver derfor et unikt indblik i de mange tanker, keramikerne har gjort sig i processen med at designe deres egne kopper.Besøgene, der strakte sig over otte måneder, er blevet en rejse illustreret og beskrevet via fotografier og samtaler – rejsen involverer geografi, årstider, teknikker og individuelle betragtninger omkring det at arbejde med den håndlavede keramikkop.Følgende keramikere er repræsenteret i bogen: Agnethe Schmidt Bigum. Ane-Katrine von Bülow. Anne Mette Hjortshøj. Ann Linnemann og Paul Scott. Birgitte Munck. Christian Bruun. Dorte Kristoffersen. Gitte og Aage Würtz. Hans Vangsø. Helenaa Hedegaard. Lars Rank. Lisbeth Skytte Christiansen. Louise Mathiesen. Malene Møller Hansen. Malene Sandal. Mie Mølgaard. Ninna Gøtzsche. Pia Baastrup. Priscilla Mouritzen. Rikke Wulff. Sverre Tveito Holmen. Thilde Graulund. Victoria Ceramic Studio. Helle Hansen. Mark Lauberg. Pia Lund. Signe Bailey. Clib Klap. Claus Domine Hansen

Ny bog – GELÉRET GLAS – en ny glasteknik For snart ti år siden fik jeg en god ide til, hvordan man i kold tilstand kan gelere og manipulere en glasmasse, så den får næsten tekstile egenskaber.Derefter kom det lange seje træk med at udvikle teknikken i de følgende uger, måneder og år, hvor skraldespanden blev min bedste ven.Jeg lærte meget ved at stirre ned på dens indhold af fejlslagne prøver!Teknikken kalder jeg Geléret Glas, og i bogen deler jeg opskrifter og fremgangsmetode, fordi jeg er nysgerrig efter at se, hvad den kan udvikle sig til, når også andre glasmagere arbejder med den! BÅDE amatører og professionelle.'Geléret Glas – en ny glasteknik' er en letforståelig og enkel vejledning i grundprincipperne for Geleret Glas til fremstilling af glas på måder, som ikke før har været mulige.Udgivelsen er støttet af Statens Kunstfond.GOD FORNØJELSE!Karen Lise Krabbe

"Do you want to know the secrets of a brand new glass technique that holds great artistic potential?"I call this technique ‘Gelled Glass’, and I want to share it with you, because I am curious to see how it might develop in the gifted hands of other glassmakers; beginners and professionals alike. To that end, I have put together this introduction and tutorial.The publication is intended as an accessible and simple introduction to the basic principles of Gelled Glass, which allows for new and unprecedented ways of glassmaking. Curiosity and my love of the sea and marine life put me on course to discover the properties of alginate, extracted from seaweeds, which ultimately allowed me to develop the Gelled Glass technique.With this manual, dear reader, I hope to spark your curiosity and motivation to work with Gelled Glass.I guarantee that you will experience bumps along the way, but it will be worth it!HAVE FUN!Karen Lise Krabbe "

Bookazine no. 11 explores the world of wood, in the broadest sense. It takes you on a visit to the company managing the furniture heritage of Finn Jul and portrays a craftsman who has cast conventions aside to make new furniture out of waste materials. In the bookazine, Rigetta Klint also speaks to a violin maker and a basketweaver and visits a cherry winery. You can learn about forest management, take part in a forest bath or a Forest Retreat and hear about the ancient method of shou sugi ban.You can also tour a new-built residence hall for craftspersons in training and, last but not least, watch a three-metre-tall wooden sculpture take shape.

I denne flotte bog får du trin for trin-vejledninger i at arbejde med og forme polymer-ler eller selvhærdende ler med blot nogle få redskaber, du allerede har derhjemme, så du kan lave smukke projekter. Alle de færdige projekter i bogen skal enten lufttørre eller hærdes ved at blive “brændt” i en helt almindelig køkkenovn, så der er ikke brug for en særlig keramikovn for at lave projekterne.Du vil blive overrasket over, hvad du kan skabe med polymer-ler og selvhærdende ler. Disse prisvenlige og lettilgængelige slags ler byder på uendelige muligheder for at kreere brugskunst og gaver. Bogen er perfekt til nybegynderen, der gerne vil i gang med at skabe sin egen brugskunst derhjemme uden de store udgifter til materialer eller en keramikovn.Bogen indeholder 40 projekter, du selv kan give dig i kast med – lige fra skåle og fade til urtepotteskjulere. Her får du mulighed for at give dit hjem et personligt præg med smukke genstande.

Katherine Scrivens Eje har malet hele sit liv. Hun er kendt for sine utroligt smukke silhuetter – ofte i flotte jordfarver. Bogen viser en stor del af Katherines enorme palette inden for kunst, her er portrætter, silhuetter, keramik, silketryk, smykker og meget mere. Bogen fortæller lidt om Katherines bagrund og hendes dybe forbindelse til kunst. En elegant bog med et bredt udvalg af maleriske kunstarter.

ikke alle ved, at den folkekære multikunster også har sit virke som kunstmaler. Thomas Ejes malerier vidner om hans farverige personlighed og lune. Man kan kun blive glad og trække på smilebåndet, når man ser på hans værker. Det er alt fra malerier til keramik, og alt der ellers kan males på.

Glæd dig til mødet med kunsten. Den er livsforandrende.Du bliver i bookazine no. 10 præsenteret for både udøvende kunstnere og deres praksis og for håndværkere, hvis viden og kunnen muliggør værkproduktion, ligesom du møder billedskolerektor, museumsdirektør og gallerist og inviteres med til det finske kunstnersamfund i Fiskars. I min samtale med designer Birgitte Due Madsen introducerer hun sin materialebaserede arbejdsmetode, som hun kalder fra ‘fra unika til duplika’. Hun ser sig dermed tilbage og læner sig op ad en lang tradition, hvor kunstnere og kunsthåndværkere har vekslet mellem at udkomme med kunst og at have samarbejder med virksomheder, som har seriefremstillet deres designs. Sådan var det for eksempel for Axel Salto, som i skrivende stund er udstillet på Clay Keramik Museum Danmark. Han er i øvrigt i (sviger)familie med Rikke Salto, som du også kan møde, hun fortæller om sit arbejde med at skabe messehagler i samarbejde med Selskabet for Kirkelig Kunst.“Der er nogle få, det går rigtig godt for, men det er ikke nok at være en god kunstner, man skal også forstå branchens dynamik og være god til at omgås andre”, sådan konkluderer Søren Ellitsgaard. Han har siden 2003 stået bag Litografisk Atelier, som samarbejder med en lang række anerkendte samtidskunstnere om udgivelse af litografiske tryk.Desuden skal man, inden man vier sit liv til en kunstnerisk karriere, have en accept af, at man højst sandsynligt kommer til at leve med at have patchworkøkonomi. Hvilke lapper, som kan inkluderes i et sådant patchwork, taler jeg med billedkunstner Pernille Kapper Williams om. Et bookazine om kunst, om præmissen, om nødvendigheden af og kærligheden til at skabe, om vedholdenhed og selvtillid, om ler, bronze, harelim og pigmenter, om tekstiler, træ og sten.God læselyst, designer, skribent og fotograf, Rigetta Klint

Bereits im Klassizismus avancierte die antike Glanztonkeramik zu einer bevorzugten Inspirationsquelle, aber auch im Historismus beeinflussten die griechischen Vasen den europäischen Geschmack maßgeblich: Neben Formen und Dekoren versuchte man nun auch die einzigartige Technik des Glanztons für sich fruchtbar zu machen. Dieses wenig bekannte Kapitel der europäischen Keramikgeschichte wird im vorliegenden Tagungsband erstmals breit erschlossen. Die Beiträge thematisieren verschiedene Firmen und Akteure aus Deutschland, England, Frankreich und Italien, so dass ein facettenreiches Bild der Rezeption griechischer Vasen entsteht, die auch im "langen" 19. Jahrhundert nicht nur das neue Kunstgewerbe, sondern Kunstschaffende aller Sparten prägten.Mit Beiträgen vonNorbert Franken | Bénédicte Garnier | Katharina Hefele | Anja Klöckner | Kilian Kohn | Caterina Maderna | Janett Morgan | Paolo Persano | Nancy H. Ramage | Corinna Reinhardt.

With a passion for art in all its forms, Anthony Shaw has created an extraordinary art collection which focuses in particular on British sculptural ceramics. The collection features among its major artists Gordon Baldwin, Ewen Henderson, Gillian Lowndes, Bryan Illsley, and Sara Radstone, who all work intuitively and express the "felt" nature of their works, in doing so often transcending the limitations of their medium. The most recent additions include Nao Matsunaga and Kerry Jameson, who likewise invariably produce the unexpected. The works, skillfully staged by photographer Philip Sayer, are complemented with contributions by Anthony Shaw himself and David Whiting, who set this remarkable collection in its art historical context.

Antoine Leperlier (b. 1953) is a trained visual artist and painter. He has been working as a freelance glass artist since the 1980s, developing his own glass technique based on casting and the lost-wax technique to create large-format translucent and painterly blocks. In this survey of work spanning more than 40 years, skulls float, snakes are frozen alive, and what looks like abstract watercolors are preserved forever. Time stands still, the universe speaks. His works explore transience and memory, past and future; he stops time, makes moments eternal. Enamel and ceramic inclusions, bubbles, colors, and engravings create colorful, expressive worlds reminiscent of organic forms floating in outer space. This endeavor to capture dynamic images in material form is an approach unique in contemporary glass art.

The Anahuacalli Museum in Mexico City, a pyramid-shaped structure of volcanic stone, was intended to be the final mansion of Diego Rivera and his wife, Frida Kahlo. Today, it houses Rivera's vast collection of pre-Columbian art. Unlike typical museums, the building's galleries resemble religious or ceremonial chambers, and the corridors are dramatic and cavernous.In 2022, artist Robert Janitz (b. 1962 in Alsfeld, Germany), who had recently moved to Mexico City from New York, was invited to exhibit his work at Anahuacalli. This catalog documents this extraordinary dialogue between pre-Hispanic and contemporary aesthetics. As an outsider, Janitz was free to respond to what he found compelling at Anahuacalli: the colors, the textures, the visionary architecture. Throughout the museum's three floors, Janitz installed large-scale paintings on the walls, even the ceiling and floor, to amplify and distort Rivera's almost ubiquitous decorative program. His paintings of tubular structures, halfway between hieroglyphs and shapes, were spotlit against the heavy, dark stone walls, giving them a jewel-like luminosity and creating an almost metaphysical and spiritual experience. Conceptually and chromatically, Anahuacalli seemed the perfect home for Janitz's extravagantly colored silhouettes.

Der vorliegende Tagungsband dokumentiert die Beiträge des 16. Konservierungswissenschaftlichen Kolloquiums Berlin-Brandenburg zum Thema "Wie wenig ist genug - Energiebedarf und Kulturguterhalt".In der Politik und der Öffentlichkeit werden die Themen Klimawandel und Denkmalpflege oft gegeneinander ausgespielt. Dabei wird die intensivere Energieerzeugung durch erneuerbare Ressourcen gegen die Erhaltung und Wahrnehmung von Kulturlandschaften gesetzt. Die Beiträge in dieser Publikation nehmen die "andere Seite der Medaille" in den Blick - den Energiebedarf von Museen und genutzten denkmalgeschützten Gebäuden mit ihren besonderen Anforderungen an das Umgebungsklima wertvollen Kulturgutes.Um den ökologischen Fußabdruck einer Kulturinstitution zu messen, ist es wichtig, eine Klimabilanz zu erstellen. Wie passen die Rahmenvorgaben für einen "klimaneutralen Gebäudebestand", "energetische Sanierung" und energieeffiziente Temperierung zu den Erhaltungsbedingungen von Kunst- und Kulturgut und zur Erhaltung von prägender Substanz der Gebäudehülle?Die Diskussion dieser Fragen wird durch praxisnahe Beiträge von Experten aus Restaurierung, Architektur, Naturwissenschaften, Bauphysik und Bauingenieur-wesen angeregt. Dabei wird deutlich, dass eine Differenzierung zwischen den unterschiedlichen Anforderungen zur Erhaltung der jeweiligen Objekte bzw. raumspezifischen Nutzungsanforderungen für die Regulierung des Umgebungs-klimas eine wesentliche Reduzierung des eingesetzten Energieaufwandes bedeuten kann. Dies kann z.B. durch veränderte Anforderungen an das bauphysikalische Verhalten von Gebäuden und Gebäudeteilen oder Anpassung der Anforderungen an die Regulierung kleinerer Bereiche erfolgen.

Art pottery was made in Ireland during the nineteenth century, in response to a demand for art industry products, from consumers influenced by the ideals of the Arts and Crafts Movement. It also reflected developments in design education and the rise of national identity during the Celtic Revival. The story of "Irish Art Pottery", made in Dublin during the 1870s and 1880s, opens a door onto a previously unexplored world; an artistic community where, against the backdrop of controversy about James Whistler's exhibition of paintings at the Dublin Sketching Club, social change led to the beginning of women's education and recognition of artisans' rights. This work documents the National Museum's collection of Vodrey Dublin Pottery (VDP) and the ceramics hand-painted by Herbert Cooper and his students at the Queen's Institute (QI). It includes a small number of objects from the Ulster Museum, part of an original acquisition of Vodrey Dublin Pottery by the Department of Science and Art in Dublin during the 1880s. These functional and ornamental objects range from tea and coffee sets, mustache cups and dessert plates, to bulb pots, jardinières, vases, and ornamental plaques, reflecting fashionable taste in home decoration of the middle and upper classes in Dublin during the late nineteenth century.

With the Danner Prize, four further honorary awards, and an exceptional exhibition in Landshut's Heiliggeistkirche, the Danner Foundation acclaims outstanding arts and crafts achievements in 2023 for the fourteenth time. The artists and objects are the epitome of artisanal perfection and new design-based ideas. They are presented in the catalogue in expansive photographs and informative concept descriptions, while the significance and evolution of the arts and crafts are examined from various angles by authors of renown.