Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
The book addresses critically the question: "What is the societal impact of urban and regional planning?". The book is relevant to fields such as urban and regional planning, geography, political science, urban studies, urban sociology, urban anthropology, ethnic and gender relations.
Peder Mortensens fotodokumentar Eyes on a Street in Cairo er en fotobog med omkring 80 s/h foto med forord, indledning om gaden Shari’ al-Mu’izz li Din Allah og billedtekster. Bogen formidler en egenartet dokumentation af én og samme gade under 10 dages konstante ophold i 1991. Bogen dokumenterer kulturmøder, som det også er tilfældet i vores udgivelse, i samme serie, Eyes on Syria. Under Peder Mortensens rejser og ophold i Mellemøsten, første gang som medlem af professor P. V. Globs arkæologiske ekspedition til Bahrain i 1956, har han altid søgt at dokumentere egne iagttagelser i tekst, tegning og fotografier, hvoraf mange er publiceret i forskellige sammenhænge. Under opholdet i 1991 studerede Peder Mortensen dagliglivet og de talrige moskeer, koranskoler og historiske bygninger, som præger den gamle hovedgade imellem byportene Bab al-Futuh og Bab Zuwaylah og området omkring Al-Husayn moskeen, et område der indgår i nobelpristageren Naquib Mafouz’ romaner. Undertiden stod han på samme sted fra tidlig morgen til sen aften med fotostativet og sit kamera for at registrere hvordan gadens liv og lyset på bygningernes ornamentale facader ændredes som tiden gik. Det blev til mere end 400 fotooptagelser og to lommebøger fyldt med tekster, som dokumenterer arkitekturen og livet i og omkring Kairo’s gamle hovedgade.
"Fra køkkenmøddinger til højhuse" er den første samlede fremstilling af Århus-bydelen Langenæs' historie. Da bogen udkom første gang i 2010, fik den fine anmeldelse og blev hurtigt udsolgt. I anledning af, at Langenæs Sogn i 2016 har 50 års jubilæum, foreligger bogen nu i en revideret og ajourført anden udgave. "Der er næppe tvivl om, at Niels Kjær med sin forskning har nogle gode pointer..." Kenn Tarbensen i Århus Stifts Årbøger 2010
Byen er efemer. Den er fragmenteret, emergent, flygtig og flydende, sammenvævninger og konfigurationer. At beskrive byen er ikke enkelt, at forstå byen som erfaringsrum kræver fantasi. I alle tilfælde er forståelse og beskrivelse, begrebsliggørelse og kategorier temporære. Mange hævder den perceptive oplevelse af byen er primær, ‘først’, men bl.a. Walter Benjamin og Georg Simmel hævdede vi ‘fødes’ ind i en verden af drømme, minder og fortællinger som erfarings-vilkår.Byen er hændelser og begivenhedsgøringer af (hverdags)liv, steder og rum. Byens iscenesættelser inkluderer gade-teater, uformelle møderum, konsum, rytmer eller vandringer som involverer blikke, begær, affekt eller måske angst. Der skabes atmosfærer i her-og-nu rum, og byerne forsøger at stimulere dette gennem kulturelle begivenheder og kunst-praksiser. De temporære byrum er her blevet et attraktivt instrument for byerne, men det anvendes ikke som et strategisk element.Denne bog har ingen svar, men kan måske stimulere til hele tiden at søge nye tilgange til at forstå erfaringen med byen. Bogen er teoretisk, men også en kritisk dialog med byplanlægning og arkitekter. Ikke for at give andre svar end de giver på den materielle formning af byen, men for at udvide horisonten for hvad vi kan samtale om, når der skal planlægges med byliv i den efemere by.John Pløger er Dr. Art & Professor i Byplanlegging ved Institutt for global utvikling og samfunnsplanlegging, Universitetet i Agder, Kristiansand. Han har skrevet utallige artikler om byliv og byplanlegging samt planprosesser, og arbejder sammen med arkitekter omkring designing af byrum. Projektet ’Byens rum’ (www.byensrum.dk) er et resultat af dette. Sammen med Jonny Aspen, Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, har han skrevet bogen ’Den vitale by’ som udkommer i løbet af kort tid.
Fremtidens forstæder er en bog, der sammenfatter de mange forslag og ideer, der fremkom gennem Realdanias ambitiøse arkitektkonkurrencer om seks vidt forskellige danske forstæder. De 29 forslag behandles tværgående i otte temaer af førende specialister. Realdanias initiativ er af vital betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling af forstæderne, herunder de udfordringer, som klimaforandringerne stiller. Forstæderne omfatter langt den største del af de moderne byers areal, områder, der er under omstilling til en ny og bæredygtig virkelighed, men hvordan? Det giver Fremtidens forstæderi stribevis af svar på, og den er uundværlig for enhver, der beskæftiger sig med byens og forstadens udfordringer i en global, men bæredygtig verden. Engelsk resumé.
København har efter den truende bankerot i 1990'erne udviklet sig til en blomstrende metropol – et vækstlokomotiv for hele Danmark. Bogens forfatter, der var byens planchef, redegør for hvilke faktorer, der er afgørende for en succesfuld udvikling. For første gang påvises, at et snævert samspil imellem fysisk og økonomisk planlægning er forudsætningen for en positiv byudvikling - Et must for enhver, der beskæftiger sig med byer, både borger og beslutningstager."Fremragende bog, utrolig klar og meget velskrevet", sagde Københavns Stadsarkitekt Jan Christiansen ved offentliggørelsen.
De to første bind af Danske Bystudier beskrev byerne i en tid, da de var del af et langt større omgivende landbrugssamfund. Med industrialiseringen indledtes en proces, der førte frem til, at rollerne blev byttet om mellem land og by. Den moderne by blev skabt i denne proces. Tredje bind af serien fortæller om byernes historie i en tid med store omvæltninger gennem en præsentation af de danske byers historie og historiografi i perioden ca. 1840-2000.Byrummet var genstand for store forandringer i dette tidsrum. Byerne fik tilføjet forstæder, og sideløbende blev landlige områder inddraget, så der blev skabt plads til stationsbyer og satellitbyer. Byplanlægningen udviklede sig til landsomfattende planer, der regulerede arbejdsdelingen mellem byerne og stræbte efter at tilpasse dem til den internationale bykonkurrence. Befolkningsgrupper søgte at sætte deres politiske vilje igennem ved at "erobre" byens rum, ligesom man tilstræbte at give storbyen mere menneskelige dimensioner ved at indrette sig med små "samfund i samfundet": kvarterer, forlystelsessteder, forsamlingsbygninger og institutioner. Disse bygninger og pladser er den dag i dag omdrejningspunktet i de fleste byer.I moderne tid har byerne således domineret samfundets udvikling, og en forståelse af byudviklingen er derfor blevet en forudsætning for at forstå nutidens historie: Det nuværende bysystem er i store træk identisk med det bysystem, der blev dannet under industrialiseringen, ligesom normerne for bylivet - urbanismen - stadig er domineret af erfaringerne fra de sidste ca. 160 års byhistorie.
Bogen er henvendt til danske og internationale forskere, der ønsker en diskussion af og oversigt over dansk byhistorie under enevælden. Førende historikere fremlægger forskningen i den overordnede byudvikling og byernes økonomiske, politiske, kulturelle og sociale forhold.
Antologi om byer og bydannelse i Middelhavsområdet fra de tidligste bydannelser ca. 6000 f.kr. til 1700-tallet e.Kr. I alt 14 artikler hvor forfatterne tager udgangspunkt i arkæologiske, litterære, propagandistiske, kunsthistoriske, teologiske og samfundsmæssige forhold.
En genudgivelse af Peter Olesens klassiker og allerførste bog om sin elskede bydel, Valby.Tilbage i 1988, da bogen udkom første gang, var Valby et forsømt hjørne af København, som Borgerrepræsentationen ikke havde skænket en tanke i årtier. Olesen viser i bogen, hvordan Valby tog sig ud som landsby omkring århundredeskiftet, hvordan bydelen stod tæt på forfald i 1980’erne, og hvordan den har formet og udviklet sig gennem årene.Han fortæller om de arkitekter, der har været med til at forme bydelen, om byggeforeningerne, om rækkehuse og villakvarterer, om eventyrhuse og etageejendomme og om de mange porte og indgange til Valby.Meget er sket siden 1988, og heldigvis ser Valby anno 2015 mere velholdt ud. Olesens tekst og de mange illustrationer giver læseren et grundigt indtryk af Valby før og nu. Og med det i baghovedet kan man selv gå ud i bydelen og se hvor meget, der er sket, siden bogen udkom første gang.Peter Olesen er uddannet journalist. Han er forfatter til en lang række bøger, heraf mere end 25 om København.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.