Internet og digitale medier

Vi spiser mere og mere alene, mens folk samles i nye online madfællesskaber. Vi bruger generelt mindre og mindre tid på at lave mad, men tager og poster billeder af mad som aldrig før. Forbrugeren overvåges via de sociale medier af store og små fødevarevirksomheder, mens forbrugeren via de samme medier kan anmelde og shitstorme fødevareindustrien og restauranter, hvis de begår den mindste fejl. Paradokserne i det komplekse nutidige forhold mellem mad og medier er mange.Mad og medier giver en grundlæggende indføring i det historiske aspekt af forholdet mellem mad og medier, og i hvordan forskellige food-celebrities i dag gør brug af medierne til at kommunikere deres budskab til forbrugerne. Forfatterne viser også, hvordan madæstetik er blevet en medieret kampplads, hvor idéer om den gode og dårlige madforbruger kommer til udtryk. Endelig sætter bogen fokus på de normer, der styrer opfattelsen af kønnenes forhold til mad – også i medierne.Teoretisk tager bogen bl.a. udgangspunkt i sociologerne Michel Maffesoli, Andreas Reckwitz og Pierre Bourdieu. Bogen præsenterer forskning, der metodisk arbejder i krydsfeltet mellem tekstanalyse, interview og observation.Bogen er til studerende, forskere og praktikere inden for medier, kommunikation og de æstetiske fag, sundhed og fødevarer, samfundsvidenskaberne samt det pædagogiske felt.

Iscenesatte begivenheder som popkoncerter, performancekunst eller populære ritualer, giver os mulighed for at være deltagere i helt særlige rum. Der forankres vi i et fællesskab, og skaber en opbremsning af det tidspres og præstationsræs, der præger det moderne liv. Samtidig bruger vi vores deltagelse til noget individuelt, skaber nye erfaringer, danner en del af vores identitet; og dokumenterer det hele på de sociale medier.PÅ! handler om den bevidsthed, vi har fået om at være deltagere – om at være på. Og om hvad det giver os. At være publikum er ikke blot at modtage noget, andre sætter i gang, men i lige så høj grad, at skabe mulighed for selv at performe, reflektere over oplevelsen; og i sidste ende danne mening i vores liv.Michael Eigtved introducerer i bogen såvel begivenhedssamfundet som konkrete rammer og modeller til at forstå det, der finder sted, når vi er deltagere i en iscenesat begivenhed. Bogen undersøger, hvilke elementer i oplevelsen af iscenesatte begivenheder der kan skabe nye erfaringer og dermed mulige forandringer af dem, der deltager.

Vores dagligdag er blevet digital. Digitale platforme og interaktioner former medborgerskab, politisk deltagelse, samtaler med venner og familie, kærlighedsliv og kommunikation med offentlige myndigheder. Digitaliseringen tilbyder nye måder at interagere på i privatlivet, i offentligheden og i arbejdslivet.Dagligdagens digitaliseringer udfoldes i bogen inden for tre temaer: brugere, platforme og selvfremstillinger. De fleste digitaliseringer har til hensigt at gøre hverdagslivet nemmere for brugere, men kan også føre til frustration og afmagt. Platforme omformer viden om vores liv til data og påvirker derved personlige praksisser gennem en række automatiseringsprocesser. Selvfremstillinger er centrale i individers brug af digitale medier, mens de samtidig er omdrejningspunkt for virksomheders strategiske forsøg på at navigere på meningernes markedsplads.DIGITALE LIV belyser, hvordan digitaliseringer påvirker vores liv gennem analyser af shitstorme, dating, gaming, influencere, e-boks, Spotify, Facebook, Instagram, algoritmer, velgørenhed, platformsøkonomi mv.Bogen er egnet til undervisning i medievidenskab, datalogi, informatik, interaktionsdesign, teknologistudier og kommunikation på universiteter og professionshøjskoler, men kan læses af alle, der interesser sig for den digitalisering, der i stigende grad præger vores samfund og daglige liv.Denne udgave omfatter bog samt adgang til e-bog.

Hvad skal vi med nyhederne? - spørger professor Rasmus Kleis Nielsen i den 18. Moderne Ide og stiller skarpt på et afgørende grundlag for vores demokratiske fællesskaber: Nyheder.I en tid med breaking news kan det undre, at vi samlet set bruger mindre tid på nyheder, end vi gjorde før i tiden. Og mens nyhedsmedierne kæmper om vores opmærksomhed, bliver den sociale ulighed i nyhedsbrug online større. Men nyheder kan stadig noget, som ikke meget andet kan. I denne bog giver professor Rasmus Kleis Nielsen et bud på, hvad det er, hvorfor det er udfordret, og hvordan nyhederne og deres rolle i vores samfund er ved at ændre sig radikalt.Fra bogen: “Historisk set har nyhederne alt for ofte været sammenfiltret med eliten og magthaverne, tættere på deres anskuelser og interesser end på den brede offentligheds, for slet ikke at tale om forskellige minoriteters. Hvis nyheder blandt andet er viden, og viden er magt, er det altid relevant at spørge: Hvis viden og hvis magt? Rigtig meget journalistik er og har altid været for hvide, velhavende, veluddannede heteromænd (som mig), af hvide mænd og om hvide mænd.”Hvad skal vi med nyhederne? er den 18. bog i Informations Forlags serie Moderne Ideer, om vor tids store udfordringer – klima, krig, ulighed, migration, terrorisme, overvågning, medborgerskab, uddannelse og data med mere. Serien har solgt knap 30.000 eksemplarer.Rasmus Kleis Nielsen (f. 1980) er direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism. Han er også professor i Politisk Kommunikation ved University of Oxford.

Vores dagligdag er blevet digital. Digitale platforme og interaktioner former medborgerskab, politisk deltagelse, samtaler med venner og familie, kærlighedsliv og kommunikation med offentlige myndigheder. Digitaliseringen tilbyder nye måder at interagere på i privatlivet, i offentligheden og i arbejdslivet.Dagligdagens digitaliseringer udfoldes i bogen inden for tre temaer: brugere, platforme og selvfremstillinger. De fleste digitaliseringer har til hensigt at gøre hverdagslivet nemmere for brugerne, men i virkeligheden fører de ofte til frustration og afmagt. Platforme omformer viden om vores liv til data, og påvirker derved personlige praksisser gennem en række automatiseringsprocesser. Selvfremstillinger er centrale i individers brug af digitale medier, mens de samtidig er omdrejningspunkt for virksomheders strategiske forsøg på at navigere på meningernes markedsplads.DIGITALE LIV belyser, hvordan digitaliseringer påvirker vores liv gennem analyser af shitstorms, dating, gaming, influencers, e-boks, Spotify, Facebook, Instagram, algoritmer, velgørenhed, platformsøkonomi mv.Bogen er egnet til undervisning i medievidenskab, datalogi, informatik, interaktionsdesign, teknologistudier og kommunikation på universiteter og professionshøjskoler, men kan læses af alle, der interesser sig for den digitalisering, der i stigende grad præger vores samfund og daglige liv.

Dannelse og digital kultur giver en introduktion til de nyeste problemstillinger inden for digital kultur og digital dannelse samt et overblik over fænomenerne digital dannelse, læring og sociale samvær i den digitale verden.Tilstedeværelsen af digitale medier har åbnet op for diskussioner og refleksioner inden for mange fagområder. Derfor har bogens forfattere forskellige ståsteder med udgangspunkt i sociologi, psykologi, fysioterapi, pædagogik og medievidenskab.Bogens seks kapitler giver mulighed for at gå på opdagelse i følgende emner:Hvordan kan begrebet dannelse forstås, og hvordan er det med til at danne et fundament for den digitale dannelse?Demokratiet i den digitale verden, hvor tilstedeværelse giver mulighed for indflydelse.Digitale mediers betydning i undervisningen på ungdoms­uddannelserne. Hvordan kan man kombinere digitale værdier med det analoge værdisæt?Hvilke fysiske skader kan børn og unge pådrage sig, når de i mange timer sidder bøjet over en tablet? Hvilken betydning har sociale medier for sårbare og psykisk udsatte unge?Dannelse og digital kultur henvender sig bl.a. til studerende på pædagog- og læreruddannelserne. Den kan også læses af færdiguddannede lærere i både grundskole og på ungdoms­uddannelserne samt andre interesserede.

Du vil have din hjemmeside til at ligge på side 1 på Google. Du vil skrive effektive og fængende tekster. Du vil have mere salg på nettet. Tekst og trafik viser dig hvordan.Bogen er til dig, der måske lige har startet virksomhed eller har et par år på bagen. Måske har du en blog, studerer onlinekommunikation eller sidder i en kommunikationsafdeling.På en pædagogisk og sjov måde lærer du, hvad du skal gøre og hvorfor. Du lærer om tekstforfatning, onlinekommunikation, SEO (søgemaskineoptimering), tekstgenrer på nettet, budskab, modtager, afsender, argumentation, et sælgende sprog, og hvordan du lægger indhold op i WordPress. Du lærer også om Fru Søge, tre musketerer og en stor, krammelysten bamse – det giver god mening, når du først er kommet i gang.

I sværmen. Tanker om det digitale er en kulturkritisk, antropologisk tekstsamling om det digitale medium, disintegration af fællesskaber og politisk lammelse. Den tyske filosof Byung-Chul Han tegner stridslystent et panorama over det digitaliserede livs skyggesider – individualisering, respektløshed, skandale og Big Datas panoptikon. På trods af sin mulighed for at samle os fungerer det digitale medium nærmere isolerende. Det har forskubbet produktionen af information og kommunikation til privatsfæren, og samtalens arena er ikke længere massen eller skaren, men sværmen, en ansamling af isolerede individer uden chance for at danne et "vi". Enhver er optaget af tingenes øjeblikkelighed, det spektakulære og at like. For at genetablere fællesskabet og det politiske må det private adskilles fra det offentlige, det indre fra det ydre, borgeren fra konsumenten. Derfor går Han til forsvar for vigtigheden af at værne om det hemmelige, intimiteten og distancens patos.

Den teknologiske udvikling har konstant udfordret immaterialretten på væsentlige dele af varemærkeret, og især de digitale medier har således givet mulighed for nye former for brug af andres varemærker i markedsføringen som f.eks. brugen af AdWords i søgemaskinebaseret markedsføring, som keywords til brug for søgemaskineoptimering og som domænenavne. Også på de sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube findes der talrige eksempler på, at andres varemærker er brugt som en form for kendetegn. Senest har brugen af andres varemærker som apps til smartphones givet anledning til konflikter, og der ikke er grund til at tro andet end, at udviklingen af de digitale teknologier og af de dermed forbundne digitale medier vil fortsætte med uformindsket styrke, og at der således vil opstå nye måder at bruge varemærker på. Retstillingen omkring brugen af varemærker på internettet kan langt fra siges at være afklaret. For det første giver Domstolens afgørelser i sig selv anledning til en række yderligere spørgsmål. For det andet er det sparsomt med retningslinjer for det både i teorien og i praksis vigtige samspil mellem varemærkelovgivningen og anden lovgivning herunder ikke mindst med den almene konkurrenceret. Hertil kommer, for det tredje, at den voldsomme vækst i handler foretaget over internettet og den forventede vækst i handler foretaget via mobile enheder, har medført, at mulighederne for at anvende andres varemærker i forbindelse med kommercielle aktiviteter på de digitale medier er blevet centrale kommercielle og juridiske problemstillinger for mærkeindehaverne. Bogen giver en grundig retlig analyse af gældende ret inden for hver af de tre centrale varemærkeretlige forgreninger – varemærkelovgivningen, den almene konkurrenceret og reguleringen af domænenavne og skaber en øget klarhed og forudsigelighed i retstilstanden. Når brugen af en andens varemærke er omfattet af flere af de retlige forgreninger overlapper grænsefladerne. Bogen identificerer disse grænseflader, og fastlægger hvilke fortolkningsprincipper, der, i situationerne, finder anvendelse. IndholdsoversigtForord 1. Indledning DEL I: TEORI, METODE OG AFGRÆNSNINGER 2. Den teoretiske baggrund: Varemærkeretten som juridisk disciplin 3. Metodiske overvejelser 4. Afgrænsninger og anvendte begreber DEL II: VAREMÆRKERETTENS UDVIKLING I NATIONALT OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV 5. Varemærkerettens udvikling og status DEL III: BRUG AF ANDRES VAREMÆRKER I DIGITALE MEDIER. EN ANALYSE AF GÆLDENDE RET 6. Den første forgrening. Varemærkelovgivningen 7. Anden forgrening. Den almene konkurrenceret og brugen af andres varemærker i digitale medier 8. Tredje forgrening. Brug af andres varemærker i domænenavne DEL IV:SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 9. Sammenfatning perspektivering 10. Resumé på dansk 11. Summary in English Litteraturliste Oversigt over domme og afgørelser Oversigt over anvendte hjemmesider (online kilder) Stikordsregister