Mekaniske musikinstrumenter

Takket være fremsynethed og virkelyst hos Christian IV blev Danmark et af de lande uden for klokkespillenes fædrelande – Holland, Belgien og Nordfrankrig – der tidligst fik et klokkespil. Det var i 1621, hvor orgelbyggeren Johann Heckelaur fra Nordhausen leverede et sangværk (klokkespil) med 16 små klokker, som kan slaa 100 underskedlige [forskellige] Psalmer. Klokkespillenes ældre historie er dybt forbundet med danmarkshistoriske begivenheder såsom krige og brandkatastrofer, og dramatikken er ofte på et højdepunkt, som det var tilfældet ved Københavns bombardement i 1807, hvor Vor Frue Kirkes højtelskede sangværk fra 1736 spillede sin egen dødssang, mens det 125 m høje spir slingrede og faldt ned over kirken. Efter Frederiksborg Slots brand i 1859, hvor klokkespillet fra Christian IV’s tid blev luernes bytte, stod landet helt uden klokkespil, men i 1889 fik Frederiksborg Slot landets første klokkespil i nyere tid. Det var bekostet af brygger I.C. Jacobsen. Siden er det gået slag i slag, således at Danmark med sine 105 klokkespil indtager en 3. plads blandt verdens lande målt på klokkespil pr. indbygger. Klokkespil i Danmark fortæller historien om alle landets klokkespil fra 1621-2021 og indeholder desuden afsnit om klokkestøbning og klokkespillenes tekniske indretning.

Orgelbyggeren Johan Lorentz den ældre (o. 1580 – 1650) var manden bag en række betydelige orgelværker, hvoraf enkelte facader endnu er bevarede. Han var kong Christian 4.s privilegerede orgelbygger og satte i allerhøjeste grad sit præg på dansk orgelbyggerkunst, som med ham nåede op på et meget højt kunstnerisk niveau. I dette smukt udstyrede og farveillustrerede værk gennemgår orgelbygger og organist Henrik Fibiger Nørfelt – på baggrund af årelangt arbejde og en lang række nye kilder – samtlige kendte orgler fra Lorentz’ hånd. Hermed belyses for første gang i bogform en vigtig dansk kunstnerskikkelse samt en kunst- og kulturhistorisk epoke af direkte betydning for senere tids så velkendte navne som Buxtehude og Bach.