Sprogbrug og grammatik

For at blive god til at stave er det nødvendigt at kunne udnytte skriftens lydprincip. Da udtale af ord og enkeltlyde ofte er et stort problem for elever og kursister med DSA, er materialet lydbaseret, så kursisten/eleven kan høre udtalen af målord. Dermed kan kursisten/eleven øve sig i at lytte sig til stavemåder og styrke den lydrette stavning. Samtidig arbejdes med morfologisk stavning, der med sit fokus på genkendelse af orddele er det andet vigtige element i stavning.Alle ord, sætninger og tekster er indtalt til fri download. Det betyder at man selv kan sidde med øvelserne og lytte til sætninger og målord i sit eget tempo.I Stavning 1b arbejder kursisterne med den lydrette stavning generelt, men struktureret efter de konsonanter og vokaler, som kan siges at have to standardudtaler. Samtidig trænes også genkendelse af rodmorfemer samt stavning af rødder og sammensatte ord, som er lydrette.Materialet følger staveudviklingstrinene og målene for stavning på FVU.Se også Stavning 1a til dansk som andetsprog

Kommunikation dækker kernestoffet for de emner i faget PASE på FGU, der har med kommunikation at gøre:samarbejdslære, herunder anvendelse af en eller flere kommunikationsmodeller, kommunikationens indflydelse på arbejdsmiljøet, konflikthåndtering og samarbejdsøvelser.arbejdspladskultur samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.træning i at tilegne sig kompetence til at indgå i relationer, herunder personlig fremtræden.almen dannelse inden for kommunikation, herunder digital adfærd, etik og faldgrupper, tavsheds-pligt og oplysningspligt samt træning i smalltalk.informationssøgning på Borger.dk og brug af e-boks.anvendelsesmuligheder af NemID. Bogen er skrevet i et lettilgængeligt sprog med fokus på sproglig opmærksomhed. Det indeholder forskellige opgavetyper, der giver eleverne mulighed for fordybelse og refleksion.PASE (privatøkonomi, arbejdspladslære, samarbejdslære og erhvervslære):Hvad vil det sige, at ens udgifter er løbet løbsk, og at budgettet ikke holder? Hvorfor skal vi ikke betale det samme i skat, og tilbyder den suspekte mand i baggården det billigste lån?Må man skrive, at ens arbejdsplads er en rådden fuskerbiks på de sociale medier? Og hvad gør man, hvis kollegaens pranks går over stregen? Er det god stil at svare på kunders mails med smileys og ironi?Hvem bestemmer, hvad du skal have i løn? Og skal du arbejde gratis, mens du er under oplæring?Spørgsmålene er mange, når man som ung skal prøve kræfter med arbejdsmarkedet og voksentilværelsen. Få svarene i PASE-bøgerne: Privatøkonomi, På job og Kommunikation.

Ny dyrk dansk - med et helt nyt udvalg af danske noveller, digte, film og artikler. Ny dyrk dansk er til unge voksne som modtager danskundervisning på G og FED-niveau. Materialet er til VUC, FGU, ungdomsskoler, efterskoler, tekniske skoler, handelsskoler mm.- og selvfølgelig også til folkeskolens afgangsklasser Ny dyrk dansk er opdelt i følgende hovedafsnit: noveller, lyrik, eventyr, film og tv og sagprosa.Til hver tekst følger:? forfatterpræsentation? førlæsningsopgave? tekstlæsningsopgave? tekstboks med danskfaglige redskaber og begreber? sprogligt fokus? skriveopgave? interaktive multiple choice-opgaver.

Pjæk - og lidt mere er et FVU-materiale, der giver kursisten gode strategier til læsning,stavning og skriftlig fremstilling. De utraditionelle, interessante og sjove emner bidrager til et bredt og mere nuanceret ordforråd: ? Sprog? Tattoo? Cykelkultur? Genbrug? Pjæk? Rygning Pjæk - og lidt mere er en grundbog til FVU trin 3 og er det tredje materiale i Alfabetas FVU-serie, som består af: ? Kaffe - og lidt mere til trin 1? Løgn - og lidt mere til trin 2? Pjæk - og lidt mere til trin 3

Saliha Marie Fetteh har læst arabisk på Yemen Language Center i Sanaa. Hun har endvidere en BA i arabisk fra Mustansariya University i Bagdad, Irak, samt et sidefag i arabisk og en kandidatgrad i moderne mellemøststudier fra Syddansk Universitet i Odense. Saliha Marie Fetteh har desuden opholdt sig i arabisktalende lande i længere perioder, hvorfor hun er godt bekendt ikke bare med moderne standardarabisk, men også med flere af de dialekter, der tales i regionen.Sidst men ikke mindst så har hun siden år 2000 undervist i arabisk sprogfærdighed på flere niveauer i Nyborg Statsfængsel, på aftenskolerne AOF og 17:48 og på Syddansk Universitet og VUC i Odense, hvor Saliha stadigvæk er ansat som arabiskunderviser.I "Maria lærer arabisk – en arabisk læsebog for begyndere" lærer læseren den 20-årige arabiskstuderende Maria Hansen at kende. Man følger hendes hverdag, lærer hendes familie, kæreste og veninde at kende og følger hendes forberedelser i forbindelse med en længere studietur til Mellemøsten. Men læseren præsenteres også for dele af den danske kultur på arabisk, da handlingen foregår Danmark, hvor arabisk i dag er det største minoritetssprog.Bogen er først og fremmest er en læsebog, men lægger ligeledes op til samtale efter hvert kapitel, hvor der stilles læseren nogle basale spørgsmål til teksten samt til læserens hverdag, baggrund, tanker og oplevelser. Læseren bør således have gennemgået et propædeutisk grundforløb (forberedende sprogundervisning på begynderniveau) i arabisk for at kunne opnå et optimalt udbytte af bogen.

Mojn! – sådan snakker vi i grænselandetSønderjysk, fællesdansk, højtysk, nedertysk og frisisk. Denne vende- og vennebog kommer videnskabeligt og personligt ind på og i grænselandets rigdomme – både sprogligt, historisk og nutidigt. Nyd sprogene, kulturen og især mangfoldigheden. Der er alt fra hertugdømmerne, deres guldalderlitteratur og højskoletraditionen til noget om tysklæreruddannelsen.For 100 år siden blev Sønderjylland helt dansk og Slesvig delt. Mindretal og flertal på begge sider af grænsen lever nu i fredelig sameksistens i Danmarks og Tysklands forhaver. Tag med på rejsen fra nedertysk til sønderjysk, og få hele historien om den fælles hilsen mojn!Rikke Holm: Den danske højskoletraditionJens A. Christiansen: Det danske mindretal og dansk i SydslesvigAnna Marbjerg: Tysk er min MutterspracheElin Fredsted: Sydslesvigdansk er noget helt for sig selvChristoph G. Schmidt et al.: Nordfrisisk: Sprog uden moderlandHeiko Gauert: Op Plattdüütsch heet dat MoinMarianne Ehlers: Plattdüütsch in Sleswig-HolsteenDieter Lohmeier: Da den tysksprogede litteratur i hertugdømmerne blev slesvig-holstenskReiner Pogarell: I Danmark er alt godtHarro Hallmann & Anke Tästensen: Tysk som mindretalssprog i Sønderjylland og fremmedsprog i DanmarkAnne-Marie Fischer-Rasmussen: Tyskundervisningen i DanmarkElin Fredsted: Vi ka' æ sproch – inno da!Rikke Thomsen: Jeg ville hjemMalene Monka: Sprogændring gennem tre generationer – fra sønderjysk til mere rigsdanskMichael Ejstrup: I Sønderborg snakker de sønderjyskMoin! – von Hamburg bis KoldingNiederdeutsch, Friesisch, Hochdeutsch, Dänisch und Synnejysk – erleben Sie die Sprachen der Grenzregion! Schleswig ist seit 1000 Jahren vielsprachig und seit 100 Jahren zwischen Deutschland und Dänemark aufgeteilt. Die friedliche Grenzziehung durch Volksabstimmungen feiern wir im deutsch-dänischen Freundschaftsjahr 2020. Minderheiten und Mehrheiten beiderseits der Bundesgrenze leben nunmehr vorbildlich in Frieden zusammen in Deutschlands und Dänemarks Vorgärten.Erfahren Sie, warum man von hier bis zur Elbe den ganzen Tag mit Moin! begrüßt wird, oder genießen Sie die Beiträge über die Literatur der Herzogtümer des 19. Jahrhunderts und die stärkste Mundart Dänemarks. Die ursprünglichen Muttersprachen erwecken besondere Gefühle und werden deshalb vom Kindergarten bis zum Pflegeheim gern gesprochen.Dobbeltsproget dansk-tysk. Identisk med ISBN 978-3-942409-96-4.

Siden det kommunistiske regimes fald fra magten i Etiopien i 1992 har Danmarks forhold til landet ændret sig drastisk. Fra en komplet mangel på samarbejde og diplomatiske forhold har Danmark nu siden 1998 haft en fuldbyrdet ambassade i Addis Abeba, etiopiere har mulighed for at komme til Danmark og fortsætte deres højere uddannelse her, og antallet af danskere som adopterer børn fra Etiopien stiger støt – antallet af etiopiere i Danmark er nu steget til over 1.800.Til trods for dette er der endnu aldrig udgivet nogen ordboger eller grammatiske værker til at bygge bro mellem dansk og amharisk, Etiopiens officielle og mest udbredte sprog der tales af omkring 30 millioner mennesker som modersmål og mange flere som andetsprog.Dette vil Taddese Asmellash nu forsøge at råde bod på med denne praktiske amharisk-danske ordbog, den første af sin slags. Ordbogen er især tiltænkt etiopiere der kommer til Danmark og mødes af det danske sprog, men også til medarbejdere inden for flygtningehjælp, socialrådgivning og undervisningssektoren som i sit daglige arbejde har kontakt med etiopiere, samt adoptivforældre som ønsker at give deres adoptivbørn et mere solidt kendskab til deres etiopiske baggrund og sprog.Ordbogen er enkelt bygget op, uden lange, dybdegående opslagsord, men med en kortfattethed og overskuelighed der gør den brugbar i praktiske hverdagssituationer, og den er desuden forsynet med en indledende indføring i det amhariske sprogs lydlære og grammatik som vil være uundværlig for enhver dansker der skal forsøge at anvende amharisk som et praktisk redskab til at arbejde med etiopiere.

NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.

Temaet er, hvorledes »nye« danskere integreres i vort samfund. Nogle af bidragene er personlige oplevelser og refleksioner, andre er mere teoretiske i deres tilgang. Endelig indeholder årbogen et historisk overblik.Baard Owe: »Følelsens sprog har ingen accent« (s. 11-19)Claus Tilling: »Polsk-dansk teaterinstruktør med gebrokkent, men effektivt dansk« (s. 21-27)Naser Khader: »Dansk på den danske måde« (s. 29-34)Karen Lund: »Interkulturel kommunikation – at navigere i misforståelser« (s. 35-43)Allan Tølle og Janus Møller: »Integreret tosprogethed – vejen til integration« (s. 45-52)Dorte Ahlberg Andersen: »Når vanerne er forskellige« (s. 53-58)Karen Risager: »Verdensborger i Danmark« (s. 59-67)Anne Holmen: »Dansk som andetsprog er kommet for at blive« (s. 69-77)Karin Kunzendorf: »Dansk som andetsprog – et nyt liniefag på seminarierne« (s. 79-96)Bente Krog: »Den individuelle pædagogik« (s. 97-107)[J.] Normann Jørgensen: »Perkerdansk og de sure gamle mænd« (s. 109-117)Catherine E. Bouwer: »Spor af sproglig identitet i samtaler« (s. 119-125)Johannes Wagner: »Du skal ud af min kiosk!« (s. 127-132)Arne [J.] Hermann: »Det nye modersmål – banebryder for integration« (s. 133-138)Modersmål-Prisen 2000 ved Claus Tilling (s. 139-142)

Lone Hertz: “Glæden ved sproget – og sorgen” (s. 9-14)Anne Marie Helger: “At labbe sproget i sig” (s. 15-25)Jytte Abildstrøm: “Glæden ved at læse” (s. 27-32)Asger Baunsbak Jensen: “Den sidste samtale” (s. 33-40)Birgit Pettersson: “At nå hinanden gennem sproget” (s. 41-46)Klaus Rifbjerg: “Det rige sprog” (s. 47-51)Lars Bonnevie: “Vi har kun det” (s. 53-58)Johan de Mylius: “Sprog som binder og forløser” (s. 59-67)Erik A. Nielsen: “Hvad Gud har sammenføjet …” (s. 69-78)Claus Tilling: “Hvad børn dog hører: Tanker i anledning af Ib Michaels ‘Vanillepigen‘” (s. 79-83)Jesper Hoffmeyer: “Max erobrer virkeligheden – i sproget” (s. 85-91)Lene Johansen: “Glæden ved sproget – begejstringen for livet” (s. 93-97)Per Jespersen: “Samtalens nødvendighed” (s. 99-103)Modersmål-Prisen 1996 ved Gerda Thastum Leffers (s. 105-108)

Tema: Sportsmetaforer, ordbilleder fra sportens verden, som vi først og fremmest bruger, fordi metaforer fremmer forståelsen.IndholdBenny Andersen: “Klaverbokser” (s. 11)John P.A. Jensen: “Det’ fedt, mand” (s. 13)Ken Farø: “Banen rundt i modersmål og fremmedsprog” (s. 15-24)Kristian Tvilling: “Sportsmetaforer i kirken” (s. 25-30)Christian Kock: “Den demokratiske banehalvdel” (s. 31-40)David Jacobsen Turner: “Transcendentale tæsk” (s. 41-48)Bent Jørgensen: “Læn Dem ikke ud” (s. 49-58)Brian Nygaard Oswald: “Om golf-dansk og marsboere” (s. 59-65)Bent Pedersbæk Hansen: “Farlige metaforer” (s. 67-73)Knud Lindholm Lau: “Og metaforen kort” (s. 75-96)Gerda Thastum Leffers: “Den sproglige gennemslagskraft. Tale til Per Arnoldi” (s. 97-100)Per Arnoldi: “Takketale” (s. 101-103)

Kære læser: Forkundskaber er nyttige, hedder det i »Klodshans« og »Hjertesorg« af H.C. Andersen. To næsten modpoler. Mellem dem er der også plads til forord, der også har til hensigt at gøre nytte som forkundskab. Det skal fortælle hensigten med bogens tilblivelse. En hensigt må der være, når et udvalg, der går sproget og dets mangfoldigheds ærinde, henvender sig til 14 kompetente skribenter og beder dem medvirke. Alle har de været og er med til at tegne samtidens kulturelle billede. Et billede, der mest af alt bliver til af vores ageren. Vores adfærdsformer går fra de utvungne, de primitive til de mere civiliserede og efter forholdene afstemte formelle og forfinede for at ende i det individuelt naturlige. Sidstnævnte er næppe muligt. Men en fællesnævner er nødvendig, hvis vi ikke på skift skal føle os inde og ude i det accepterede selskab, der favner bredt, uden at give los for det platte eller vulgære. Hvor svært ka’ det være? Det korte svar er ‘meget’. Det længere kan bogens kapitler snakke med om.IndholdJørn Lund: Vi snakkes (s. 13-19)Lasse Rønnoe: »Hvor er det dejligt at se dig« (s. 21-31)Kaspar Rostrup: Om at hilse (s. 33-43)Henning Kirk: Den kliniske hilsen (s. 45-50)Poul Thomsen: Vær hilset (s. 51-56)Hans Christian Bjerg: Danske hilseformer – militære hilseformer (s. 57-64)Gitte Hørning: Moderne hilsekultur (s. 65-82)Johs. Nørregaard Frandsen: Kære Eduard og andre tiltaler (s. 83-92)Bjørn Andersen: Du og De (s. 93-111)Mette Kopp: At se en hilsen eller et menneske (s. 113-124)Anja Vintov: At hilse (s. 125-133)Robert B. Hansen: Danske hilseformer (s. 135-141)Irina Bjørnø: En Hjertelig Hilsen (s. 143-148)Carina Heckscher: Et håndtryk – en verden af muligheder (s. 149-160)

I Din stemme tæller har årbogsudvalget samlet nogle tekster om mundtlighed, politikernes mundtlige kommunikation og dens betydning.IndholdNiels Birger Wamberg: “Flerstemmig monolog” (s. 13-23)Stine Pilgaard: “Min mor siger” (s. 25-34)Irina Bjørnø: “Hvordan jeg tabte min stemme” (s. 35-43)Julie Fabricius: “Kan du høre hvad du selv siger” (s. 45-51)Ole Meisner: “Musik i sproget” (s. 53-69)Erik Norman Svendsen: “Din stemme tæller” (s. 71-77)Hanne Bistrup: “En stemme i koret” (s. 79-88)Thorstein Thomsen: “Man har et publikum” (s. 89-96)Orla Hav: “Former vi sproget eller former sproget os?” (s. 97-105)Peter Skaarup: “Husk optimismen” (s. 107-112)Christine Antorini: “Du hører politikeren, du ser og tror på” (s. 113-118)Christian Kock: “Lad din stemme høre – og hør de andres” (s. 119-135)

Dialekter i rigt mål – fra Ribe over Randers til RønneDialekter i rigt mål giver prøver på de danske dialekter og forklarer deres udvikling – og måske afvikling. En række forfattere skriver om alle de store dialektområder og adskillige af de små. Nogle af dem med et glimt i øjet, andre med en vis bekymring.Engang var dialekterne »bare« den måde man talte på et givet sted. Det var der hverken prestige eller noget særligt ved. For de indviede er dialekt hjemligt og udtryk for et fællesskab. For andre er dialekt noget andre taler, og som man måske på forhånd har en bestemt og ikke alt for positiv opfattelse af.De dialekter som Blicher fik at høre når han rejste rundt i Danmark, er for længst forsvundet – eller i al fald meget stærkt forandrede. Alligevel spiller dialekter stadig en stor rolle sprog‑ og kulturhistorisk. Vi oplever dem i film, litteratur og musik. Reklamer og erhvervsliv spiller heltbevidst på danskernes opfattelser af dialekter. Dialekter i rigt mål kommer hele vejen rundt.Bogens sidste kapitel gengiver talen til den sønderjyske dialektsanger, der modtog Modersmål-Prisen i 2019 for sin indsats for sin dialekt.Bogen er til dig hvis dine bedsteforældre, forældre ‒ eller måske du og dine søskende ‒ taler en dansk dialekt og har lyst til at vide mere om nutidens danske talesprog rundt om i landet. Eller vil du bare gerne vide mere om de mange charmerende dialekter fra thybomål og vendelbomål i nord til sønderjysk, fra vestjysk til bornholmsk?Dialekter i rigt mål er også til dig hvis du kan lide at læse både faglige artikler skrevet af forskere for den videbegærlige ikke-specialist og artikler hvor kærligheden til en dialekt og dens hjemsted skinner igennem ‒ eller ligefrem lyser ud af hvert afsnit.Interesserer det dig om de danske dialekter er uddøde ligesom latin der kun tales af ganske få personer i ret begrænsede sammenhænge, eller endnu lever ganske mange steder ‒ blot mere eller mindre forandrede når man sammenligner med gamle dage?IndholdBogens artikler og dialektlandskabet v. redaktøren og BA i lingvistik Michael Bach IpsenHovedtrækkene i de danske dialekter frem til 1950 v. lektor Inge Lise PedersenDialekterne under afvikling siden ca. 1950 v. lektor, ph.d. Malene Monka og lektor Inge Lise PedersenDialekternes død og kulturhistoriske studier v. lektor, ordbogsredaktør og centerleder Viggo SørensenVestjysk – te fuld pris ka en jo kyøw allting v. sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupØstjyske dialekter – Fra Blicher til Smærup Sørensen v. lektor og ordbogsredaktør Torben ArboeSønderjysk – Om æ køen sproch v. professor, ph.d. Elin FredstedNordvestjysk – sprog fuldt af lune v. lektor og ordbogsredaktør Torben Arboe og formand for Foreningen Thybomål Christian Bo HansenVendelbomål – A we godt wæ’ we’, a er wejelbo v. vendelbo Ingrid CarlsenSådan siger vi det på Fyn v. lektor i journalistik, ph.d. Jonas Nygaard BlomSjællandsk – kage der ikke er kage v. lektor og ordbogsredaktør, ph.d. Asgerd GudiksenLyden af Lolland v. lærer og journalist Ole ØdegaardBornholmsk – dansk dialekt med skånske træk v. lektor og ordbogsredaktør Karen Margrethe PedersenVad är danskt och vad är svenskt i Skånes dialekter? v. forskningsarkivar, fil.dr. Mathias StrandbergNye sprogvarianter – en aarhusiansk bydialekt v. ph.d.-studerende Ditte ZachariassenDialekter – aldrig i ro, altid på vej v. sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupHjælpemidler til dialektale selvstudier v. lektor og ordbogsredaktør, ph.d. Asgerd GudiksenKompetent sproghistorisk overblik og specialviden v. professor, ph.d. Elin FredstedTak for din kunst – og tak for dit mod v. Sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupSidste udkald for de danske dialekter? v. redaktør Georg S. Adamsen og BA i lingvistik Michael Bach IpsenTalesprogsgengivelse i lydskrift m.m. og særlige tegn

Når vi taler om sproget i lyst og nød, tænker vi på sproget, når vi er glade, og sproget, når vi er kede af det, plus alle de nuancer, der er inden for de to udtryk. Men sproget kan også være i direkte nød – selve sproget – fordi det ikke bliver anvendt så godt, som det fortjener; det bliver ikke ordrigt, og det bliver ikke nuanceret, hvis vi sjusker og fortrinsvis bruger vanesætninger. Vi skal huske at komme rundt i hjørnerne. Sproget har en detaljerigdom, som ikke skal stå i skyggen af nye friske slangudtryk, som er knap så detaljerede, men rappe og lyder kvikke. Det vil jo sige, at der står en masse til rådighed, som ikke bliver brugt, mens andet bliver brugt igen og igen, til det er udpint. Et sprog i nød kan sammenlignes med en fisk, der snapper efter vejret og kun med besvær får sit iltbehov dækket. Sådan står sproget der i vandskorpen og vånder sig, og den sprogglade og -øvede bruger føler sig snydt. Der tales og gestikuleres, men der mangler noget.Indhold»Følsomhed og forståelse« af Anne Hjælmsø (s. 17-27)»Litteraturen gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte« af Christian Jensen (s. 29-36)»Dansk som sproglig dannelse« af Mischa Sloth Carlsen (s. 37-44)»Sprogmusik« af Ebbe Preisler (s. 45-58)»Når døden har talt« af Jesper Stange (s. 59-66)»Sprogets terapeutiske indfarvning« af Jørn Henrik Olsen (s. 67-72)»Sproget i lyst og nød« af Jørgen Christian Wind Nielsen (s. 73-77)»Tonen og melodien« af Knud Lindholm Lau (s. 79-105)»Kærlig fyring i sorgens flow« af Niels Åkerstrøm Andersen (s. 107-118)

Ordet var det første ligesom i denne bogs titel. Det er en god ting at mestre sproget for at fuldkommengøre måltidets glade og nydelsesrige forløb. Ordets og bordets glæder er tæt forbundne og virtuost lykkes det for os at konversere vores bordfælle uden at tale med mad i munden; vi skal vise velvilje og næstekærlighed som i alle forhold. … Ligeså, når samtalekøkkenet danner rammen. Fantasien får vinger, sanserne udfordres, og vi hører, smager og ser, ombølges af dufte, næsten før det store udtræk af krydderurter og kaloriebevidste tryllerier har taget over. Vi får lyst at prise måltidet og hele dets set up. Samtalen løber frit og forventningerne med. … Nu er blot at sige velkommen til bords med de 12 velskrivende forfattere, der her har prøvet at delagtiggøre hinanden og læserne i en masse om omsorg for smag, glæden ved at forske, sætte ord på lækkerierne og sætte dem til livs.IndholdMartin Marchman Andersen: Smag og behag kan (ikke) diskuteres (s. 15-23)Grethe F. Rostbøll: Man tager et Sølvfad (s. 25-32)Anne Hjernøe: Køkkensamtaler og snak om mad (s. 33-45)Klavs Styrbæk & Ole G. Mouritsen: Omsorg for smag (s. 47-58)Ulla Høst: Hornfisk (s. 59-68)Niels Birger Wamberg: Bord, dæk dig! (s. 69-104)Anders Kjærsig: Til bords med Gustav Wied (s. 105-112)Johs. Nørregaard Frandsen: Rødgrød i Grøfterne: H.C. Andersen og det poetiske bord (s. 113-126)Elisabet Sinding: Emma Gad – jeg gider også! (s. 127-133)Irina Bjørnø: Familiens hemmeligheder (s. 135-143)Caroline Nyvang: Politikerens kogebog (s. 145-151)Hanne Holm og Mogens Lykketoft: Klimavenlig menu på skype (s. 153-174)

I Sprog og sex fortæller en række forfattere om deres møde med det seksuelle sprog, fra Højsangens antydende erotik med overraskende dybder til det helt ucensurerede, men måske alligevel en smule grænseoverskridende.IndholdNiels Birger Wamberg: »Det unævnelige« (side 13‒22)Klaus Rifbjerg: »Sex og samfund« (side 23‒27)Thorstein Thomsen: »Der må være en grænse« (side 29‒36)Jens Juhl Jensen: »Amor og Adam« (side 37‒43)Christian Graugaard: »Når bimboer guffer gren (en rundtur i det seksuelle slangsprog) (side 45‒55)Lars Chandresh Henriksen: »Samlejet som kommunikationssituation« (side 57‒87)Marianne Rathje: »Sex i sproget« (side 89‒102)George Hinge: »Det kønsneutrale sprog« (side 103‒117)Georg Stubkjær Adamsen: »Jeg er min elskedes, og min elskede er min« (side 119‒138)Tine Byrckel: »Kulturel omskæring« (side 139‒157)

Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse indeholder 13 artikler, der dels formidler og fører ind i faglige studier og historisk viden, dels fra et mere personligt udsigtspunkt øger læserens forståelse af sprogene.Fra forordetModersmål-Selskabet vil gerne fremme og udvikle brugen af det danske modersmål, og det samme ønsker vi for vores nordiske brødre og søstre. Vi ser imidlertid også gerne, at vi kan tale sammen på vores egne sprog – uden at skulle ty til fremmedsprog som engelsk eller tysk. Med en beskeden indsats er det muligt, når det gælder de nordiske nabosprog – til gavn for det nordiske fællesskab.Derfor glæder vi os over at præsentere årbogen Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse. Årbogen indeholder 13 artikler, som behandler temaet nabosprogsforståelse eller direkte vil hjælpe til en større nabosprogsforståelse.Der har manglet en bog om nordisk nabosprogsforståelse både for dem, der som vores medlemmer interesserer sig for dansk og de skandinaviske sprog, og for dem, der har brug for at lære noget om emnet.Der er faglige artikler til dem, der skal eller gerne vil lære om nabosprogsforståelse og måske selv finde et emne til et projekt, og der er mere personlige artikler, som man kan lære meget af. En historisk oversigt over Nordisk Råds betydning snydes vi ikke for. Endelig er der mulighed for at læse dansk, norsk og svensk – sidstnævnte med gloser. Uanset om man er gymnasieelev, lærerstuderende eller studerende i dansk eller andre nordiske sprog, vil man kunne have glæde af Ord og naboer i Norden (se i øvrigt Læse- og brugsvejledningen).Ord og naboer i Norden vil måske være allermest velegnet for den, der står for at skulle flytte til et andet skandinavisk land og lære at tale et nyt sprog.IndholdIslændingene og det danske sprog af Dr. Vigdís Finnbogadóttir (s. 23-28)Dansk i nordisk sammenhæng af Henrik Hagemann (s. 29-38)Nabosprogsforståelse i praksis og i undervisning af Eva Theilgaard Brink (s. 39-54)Færingers færdigheder i og holdninger til dansk af Hanna Birkelund Nilsson (s. 55-69)Er skånsk så svært endda? af Marie Sveistrup (s. 71-87)Svensk for begyndere af Michael Bach Ipsen (s. 89-110)Dansk – nabosprog eller fremmedsprog? af Marc Daniel Skibsted Volhardt (s. 111-119)Mig og mit danske jeg af Steinunn D. Jónasdóttir (s. 121-136)At finde sprogligt fodfæste i Norge af Per Kolstrup (s. 137-145)Danskens uskyldige morgenbrød af Kolbjørn Seth (s. 147-153)Erfaringer og refleksioner – en svensker i Danmark af Markus Hector (s. 155-159)En serbers møde med dansk og nordisk af Tijana Vujadinović (s. 161-169)Språk ska vara kärlek och omsorg af Björn Ranelid (s. 171-182)

Marie Møller Kristensen: “Jeg er dynamit” (side 17-32)Kristian Tvilling: Fucking høflige (side 33-40)Pia Raug: “I begyndelsen var ordet” (side 41-50)Søren Ulrik Thomsen: Noget alvorligt i klemme (side 51-60)Anne Kjærgaard: Breve fra det offentlige (side 61-69)Anders Fogh Jensen: Tale der virker. Godt (side 71-87)Jørgen Chr. Wind Nielsen: Havemand og sprogmand (side 89-92)Søren Ryge Petersen: Takketale (side 93-102)

Vi fortsætter, hvor vi slap, og arbejder videre med de resterende danske ordklasser. Vi kommer også forbi forvekslingsord, forstavelser, afledningsendelser og fremmedord, inden vi slutter med sætningsanalyse.Kurset indeholder 58 forskellige og inspirerende opgaver. Følger du undervisning i OBU eller FVU regi, kan du nemt se, hvilke opgaver du skal mestre på dit niveau. I bogen indgår opgaver til trin 3 og trin 4.

NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.

NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.

NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.

Duet 4 er et grundbogsmateriale, der henvender sig til kursister med dansk som andetsprog på Danskuddannelse 1 modul 4. Materialet består af en grundbog (inkl. lyd) og en lærervejledning med kopiark, ekstraopgaver og modultest til grundbogens kapitler med emnerne: Skole Arbejde By. Mundtlighed: Duet 4 har fokus på mundtlighed i overensstemmelse med ministeriets nye bekendtgørelse. Gennem sproghandlinger og dialoger øver kursisterne prosodi og udtale af bøjningsendelser. Nyttige udtryk og vendinger bliver automatiseret, og de lærer at udtrykke holdninger og meninger. Specielt udviklede sprogkort ligger klar i lærervejledningen. Skrivning: I de skriftlige opgaver arbejder kursisterne videre med udtryk og vendinger fra det mundtlige ordforrådsarbejde. Læsning: Læseteknisk fortsætter kursisterne morfemarbejdet fra Duet 3, bl.a. med rod- og bøjningsmorfemer. Læseteksterne er alle tekster fra hverdagen som fx mødeskema fra arbejdspladsen, skema over dagpengesatser, køreplan eller skilte i byen. Hvert kapitel inddrager relevant hverdagsmatematik som fx budget over fritids-aktiviteter og beregninger af statistik. Den afsluttende modultest har afsæt i det indlærte og er således både en repetition og et tjek af, hvor meget man har lært. EkstramaterialeDu finder alle ekstramaterialer frit tilgængeligt her.

Maishas historie er til unge voksne som modtager danskundervisning på: sprogskoler, VUC'er, FGU'er, ungdomsskoler efterskoler, tekniske skoler, handelsskoler mm.- og selvfølgelig også til folkeskolens afgangsklasser.Maishas historie er en smuk og medrivende fortælling om at træffe egne valg og at turde åbne sig for en ny verden. Maisha kommer fra Syrien og er kommet til Danmark uden sine forældre. Savnet fylder alt, indtil Maisha ved et tilfælde finder ud af noget nyt om sig selv: Hun kan løbe. Hurtigt.Efter hvert af de 10 kapitler følger ordforrådsarbejde, læseforståelses- og diskussionsspørgsmål.

Direkte Dansk 2 er en fortsættelse af Direkte Dansk 1 og er et arbejdsmarkedsrettet begyndermateriale for de allerhurtigste DU 3-kursister, som ønsker en stejl indlæringsprogression. Det er til sprogskoler, som har særligt intensive undervisningsforløb.Materialet bygger på den klassiske audiolingvale metode og fremstår her i en nyudviklet og moderne form. Sproget er autentisk og arbejdsrelevant, som det bruges på danske arbejdspladser, og bogens metodikker/øvelser sikrer, at kursistens udtale og sætningsstrukturer indøves korrekt fra start.Direkte Dansk 2 består af 10 kapitler, og hvert kapitel er designet til, at man kan nå igennem det på én mødegang a 2-3 lektioner. Lærervejledning med konkrete anvisninger til, hvordan materialet kan bruges, findes på nettet. Her ligger også fri lyd til hele materialet.Ea Gullan Kerr har 17 års undervisningserfaring i dansk som andetsprog og driver sin egen sprogskole, Danskbureauet, hvorfra materialet er udviklet og afprøvet.