Sprogbrug og grammatik

NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.

Temaet er, hvorledes »nye« danskere integreres i vort samfund. Nogle af bidragene er personlige oplevelser og refleksioner, andre er mere teoretiske i deres tilgang. Endelig indeholder årbogen et historisk overblik.Baard Owe: »Følelsens sprog har ingen accent« (s. 11-19)Claus Tilling: »Polsk-dansk teaterinstruktør med gebrokkent, men effektivt dansk« (s. 21-27)Naser Khader: »Dansk på den danske måde« (s. 29-34)Karen Lund: »Interkulturel kommunikation – at navigere i misforståelser« (s. 35-43)Allan Tølle og Janus Møller: »Integreret tosprogethed – vejen til integration« (s. 45-52)Dorte Ahlberg Andersen: »Når vanerne er forskellige« (s. 53-58)Karen Risager: »Verdensborger i Danmark« (s. 59-67)Anne Holmen: »Dansk som andetsprog er kommet for at blive« (s. 69-77)Karin Kunzendorf: »Dansk som andetsprog – et nyt liniefag på seminarierne« (s. 79-96)Bente Krog: »Den individuelle pædagogik« (s. 97-107)[J.] Normann Jørgensen: »Perkerdansk og de sure gamle mænd« (s. 109-117)Catherine E. Bouwer: »Spor af sproglig identitet i samtaler« (s. 119-125)Johannes Wagner: »Du skal ud af min kiosk!« (s. 127-132)Arne [J.] Hermann: »Det nye modersmål – banebryder for integration« (s. 133-138)Modersmål-Prisen 2000 ved Claus Tilling (s. 139-142)

Lone Hertz: “Glæden ved sproget – og sorgen” (s. 9-14)Anne Marie Helger: “At labbe sproget i sig” (s. 15-25)Jytte Abildstrøm: “Glæden ved at læse” (s. 27-32)Asger Baunsbak Jensen: “Den sidste samtale” (s. 33-40)Birgit Pettersson: “At nå hinanden gennem sproget” (s. 41-46)Klaus Rifbjerg: “Det rige sprog” (s. 47-51)Lars Bonnevie: “Vi har kun det” (s. 53-58)Johan de Mylius: “Sprog som binder og forløser” (s. 59-67)Erik A. Nielsen: “Hvad Gud har sammenføjet …” (s. 69-78)Claus Tilling: “Hvad børn dog hører: Tanker i anledning af Ib Michaels ‘Vanillepigen‘” (s. 79-83)Jesper Hoffmeyer: “Max erobrer virkeligheden – i sproget” (s. 85-91)Lene Johansen: “Glæden ved sproget – begejstringen for livet” (s. 93-97)Per Jespersen: “Samtalens nødvendighed” (s. 99-103)Modersmål-Prisen 1996 ved Gerda Thastum Leffers (s. 105-108)

Tema: Sportsmetaforer, ordbilleder fra sportens verden, som vi først og fremmest bruger, fordi metaforer fremmer forståelsen.IndholdBenny Andersen: “Klaverbokser” (s. 11)John P.A. Jensen: “Det’ fedt, mand” (s. 13)Ken Farø: “Banen rundt i modersmål og fremmedsprog” (s. 15-24)Kristian Tvilling: “Sportsmetaforer i kirken” (s. 25-30)Christian Kock: “Den demokratiske banehalvdel” (s. 31-40)David Jacobsen Turner: “Transcendentale tæsk” (s. 41-48)Bent Jørgensen: “Læn Dem ikke ud” (s. 49-58)Brian Nygaard Oswald: “Om golf-dansk og marsboere” (s. 59-65)Bent Pedersbæk Hansen: “Farlige metaforer” (s. 67-73)Knud Lindholm Lau: “Og metaforen kort” (s. 75-96)Gerda Thastum Leffers: “Den sproglige gennemslagskraft. Tale til Per Arnoldi” (s. 97-100)Per Arnoldi: “Takketale” (s. 101-103)

Kære læser: Forkundskaber er nyttige, hedder det i »Klodshans« og »Hjertesorg« af H.C. Andersen. To næsten modpoler. Mellem dem er der også plads til forord, der også har til hensigt at gøre nytte som forkundskab. Det skal fortælle hensigten med bogens tilblivelse. En hensigt må der være, når et udvalg, der går sproget og dets mangfoldigheds ærinde, henvender sig til 14 kompetente skribenter og beder dem medvirke. Alle har de været og er med til at tegne samtidens kulturelle billede. Et billede, der mest af alt bliver til af vores ageren. Vores adfærdsformer går fra de utvungne, de primitive til de mere civiliserede og efter forholdene afstemte formelle og forfinede for at ende i det individuelt naturlige. Sidstnævnte er næppe muligt. Men en fællesnævner er nødvendig, hvis vi ikke på skift skal føle os inde og ude i det accepterede selskab, der favner bredt, uden at give los for det platte eller vulgære. Hvor svært ka’ det være? Det korte svar er ‘meget’. Det længere kan bogens kapitler snakke med om.IndholdJørn Lund: Vi snakkes (s. 13-19)Lasse Rønnoe: »Hvor er det dejligt at se dig« (s. 21-31)Kaspar Rostrup: Om at hilse (s. 33-43)Henning Kirk: Den kliniske hilsen (s. 45-50)Poul Thomsen: Vær hilset (s. 51-56)Hans Christian Bjerg: Danske hilseformer – militære hilseformer (s. 57-64)Gitte Hørning: Moderne hilsekultur (s. 65-82)Johs. Nørregaard Frandsen: Kære Eduard og andre tiltaler (s. 83-92)Bjørn Andersen: Du og De (s. 93-111)Mette Kopp: At se en hilsen eller et menneske (s. 113-124)Anja Vintov: At hilse (s. 125-133)Robert B. Hansen: Danske hilseformer (s. 135-141)Irina Bjørnø: En Hjertelig Hilsen (s. 143-148)Carina Heckscher: Et håndtryk – en verden af muligheder (s. 149-160)

I Din stemme tæller har årbogsudvalget samlet nogle tekster om mundtlighed, politikernes mundtlige kommunikation og dens betydning.IndholdNiels Birger Wamberg: “Flerstemmig monolog” (s. 13-23)Stine Pilgaard: “Min mor siger” (s. 25-34)Irina Bjørnø: “Hvordan jeg tabte min stemme” (s. 35-43)Julie Fabricius: “Kan du høre hvad du selv siger” (s. 45-51)Ole Meisner: “Musik i sproget” (s. 53-69)Erik Norman Svendsen: “Din stemme tæller” (s. 71-77)Hanne Bistrup: “En stemme i koret” (s. 79-88)Thorstein Thomsen: “Man har et publikum” (s. 89-96)Orla Hav: “Former vi sproget eller former sproget os?” (s. 97-105)Peter Skaarup: “Husk optimismen” (s. 107-112)Christine Antorini: “Du hører politikeren, du ser og tror på” (s. 113-118)Christian Kock: “Lad din stemme høre – og hør de andres” (s. 119-135)

Dialekter i rigt mål – fra Ribe over Randers til RønneDialekter i rigt mål giver prøver på de danske dialekter og forklarer deres udvikling – og måske afvikling. En række forfattere skriver om alle de store dialektområder og adskillige af de små. Nogle af dem med et glimt i øjet, andre med en vis bekymring.Engang var dialekterne »bare« den måde man talte på et givet sted. Det var der hverken prestige eller noget særligt ved. For de indviede er dialekt hjemligt og udtryk for et fællesskab. For andre er dialekt noget andre taler, og som man måske på forhånd har en bestemt og ikke alt for positiv opfattelse af.De dialekter som Blicher fik at høre når han rejste rundt i Danmark, er for længst forsvundet – eller i al fald meget stærkt forandrede. Alligevel spiller dialekter stadig en stor rolle sprog‑ og kulturhistorisk. Vi oplever dem i film, litteratur og musik. Reklamer og erhvervsliv spiller heltbevidst på danskernes opfattelser af dialekter. Dialekter i rigt mål kommer hele vejen rundt.Bogens sidste kapitel gengiver talen til den sønderjyske dialektsanger, der modtog Modersmål-Prisen i 2019 for sin indsats for sin dialekt.Bogen er til dig hvis dine bedsteforældre, forældre ‒ eller måske du og dine søskende ‒ taler en dansk dialekt og har lyst til at vide mere om nutidens danske talesprog rundt om i landet. Eller vil du bare gerne vide mere om de mange charmerende dialekter fra thybomål og vendelbomål i nord til sønderjysk, fra vestjysk til bornholmsk?Dialekter i rigt mål er også til dig hvis du kan lide at læse både faglige artikler skrevet af forskere for den videbegærlige ikke-specialist og artikler hvor kærligheden til en dialekt og dens hjemsted skinner igennem ‒ eller ligefrem lyser ud af hvert afsnit.Interesserer det dig om de danske dialekter er uddøde ligesom latin der kun tales af ganske få personer i ret begrænsede sammenhænge, eller endnu lever ganske mange steder ‒ blot mere eller mindre forandrede når man sammenligner med gamle dage?IndholdBogens artikler og dialektlandskabet v. redaktøren og BA i lingvistik Michael Bach IpsenHovedtrækkene i de danske dialekter frem til 1950 v. lektor Inge Lise PedersenDialekterne under afvikling siden ca. 1950 v. lektor, ph.d. Malene Monka og lektor Inge Lise PedersenDialekternes død og kulturhistoriske studier v. lektor, ordbogsredaktør og centerleder Viggo SørensenVestjysk – te fuld pris ka en jo kyøw allting v. sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupØstjyske dialekter – Fra Blicher til Smærup Sørensen v. lektor og ordbogsredaktør Torben ArboeSønderjysk – Om æ køen sproch v. professor, ph.d. Elin FredstedNordvestjysk – sprog fuldt af lune v. lektor og ordbogsredaktør Torben Arboe og formand for Foreningen Thybomål Christian Bo HansenVendelbomål – A we godt wæ’ we’, a er wejelbo v. vendelbo Ingrid CarlsenSådan siger vi det på Fyn v. lektor i journalistik, ph.d. Jonas Nygaard BlomSjællandsk – kage der ikke er kage v. lektor og ordbogsredaktør, ph.d. Asgerd GudiksenLyden af Lolland v. lærer og journalist Ole ØdegaardBornholmsk – dansk dialekt med skånske træk v. lektor og ordbogsredaktør Karen Margrethe PedersenVad är danskt och vad är svenskt i Skånes dialekter? v. forskningsarkivar, fil.dr. Mathias StrandbergNye sprogvarianter – en aarhusiansk bydialekt v. ph.d.-studerende Ditte ZachariassenDialekter – aldrig i ro, altid på vej v. sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupHjælpemidler til dialektale selvstudier v. lektor og ordbogsredaktør, ph.d. Asgerd GudiksenKompetent sproghistorisk overblik og specialviden v. professor, ph.d. Elin FredstedTak for din kunst – og tak for dit mod v. Sprogforsker, ph.d. Michael EjstrupSidste udkald for de danske dialekter? v. redaktør Georg S. Adamsen og BA i lingvistik Michael Bach IpsenTalesprogsgengivelse i lydskrift m.m. og særlige tegn

Når vi taler om sproget i lyst og nød, tænker vi på sproget, når vi er glade, og sproget, når vi er kede af det, plus alle de nuancer, der er inden for de to udtryk. Men sproget kan også være i direkte nød – selve sproget – fordi det ikke bliver anvendt så godt, som det fortjener; det bliver ikke ordrigt, og det bliver ikke nuanceret, hvis vi sjusker og fortrinsvis bruger vanesætninger. Vi skal huske at komme rundt i hjørnerne. Sproget har en detaljerigdom, som ikke skal stå i skyggen af nye friske slangudtryk, som er knap så detaljerede, men rappe og lyder kvikke. Det vil jo sige, at der står en masse til rådighed, som ikke bliver brugt, mens andet bliver brugt igen og igen, til det er udpint. Et sprog i nød kan sammenlignes med en fisk, der snapper efter vejret og kun med besvær får sit iltbehov dækket. Sådan står sproget der i vandskorpen og vånder sig, og den sprogglade og -øvede bruger føler sig snydt. Der tales og gestikuleres, men der mangler noget.Indhold»Følsomhed og forståelse« af Anne Hjælmsø (s. 17-27)»Litteraturen gav mig en tryghed, jeg aldrig vil svigte« af Christian Jensen (s. 29-36)»Dansk som sproglig dannelse« af Mischa Sloth Carlsen (s. 37-44)»Sprogmusik« af Ebbe Preisler (s. 45-58)»Når døden har talt« af Jesper Stange (s. 59-66)»Sprogets terapeutiske indfarvning« af Jørn Henrik Olsen (s. 67-72)»Sproget i lyst og nød« af Jørgen Christian Wind Nielsen (s. 73-77)»Tonen og melodien« af Knud Lindholm Lau (s. 79-105)»Kærlig fyring i sorgens flow« af Niels Åkerstrøm Andersen (s. 107-118)

Ordet var det første ligesom i denne bogs titel. Det er en god ting at mestre sproget for at fuldkommengøre måltidets glade og nydelsesrige forløb. Ordets og bordets glæder er tæt forbundne og virtuost lykkes det for os at konversere vores bordfælle uden at tale med mad i munden; vi skal vise velvilje og næstekærlighed som i alle forhold. … Ligeså, når samtalekøkkenet danner rammen. Fantasien får vinger, sanserne udfordres, og vi hører, smager og ser, ombølges af dufte, næsten før det store udtræk af krydderurter og kaloriebevidste tryllerier har taget over. Vi får lyst at prise måltidet og hele dets set up. Samtalen løber frit og forventningerne med. … Nu er blot at sige velkommen til bords med de 12 velskrivende forfattere, der her har prøvet at delagtiggøre hinanden og læserne i en masse om omsorg for smag, glæden ved at forske, sætte ord på lækkerierne og sætte dem til livs.IndholdMartin Marchman Andersen: Smag og behag kan (ikke) diskuteres (s. 15-23)Grethe F. Rostbøll: Man tager et Sølvfad (s. 25-32)Anne Hjernøe: Køkkensamtaler og snak om mad (s. 33-45)Klavs Styrbæk & Ole G. Mouritsen: Omsorg for smag (s. 47-58)Ulla Høst: Hornfisk (s. 59-68)Niels Birger Wamberg: Bord, dæk dig! (s. 69-104)Anders Kjærsig: Til bords med Gustav Wied (s. 105-112)Johs. Nørregaard Frandsen: Rødgrød i Grøfterne: H.C. Andersen og det poetiske bord (s. 113-126)Elisabet Sinding: Emma Gad – jeg gider også! (s. 127-133)Irina Bjørnø: Familiens hemmeligheder (s. 135-143)Caroline Nyvang: Politikerens kogebog (s. 145-151)Hanne Holm og Mogens Lykketoft: Klimavenlig menu på skype (s. 153-174)

I Sprog og sex fortæller en række forfattere om deres møde med det seksuelle sprog, fra Højsangens antydende erotik med overraskende dybder til det helt ucensurerede, men måske alligevel en smule grænseoverskridende.IndholdNiels Birger Wamberg: »Det unævnelige« (side 13‒22)Klaus Rifbjerg: »Sex og samfund« (side 23‒27)Thorstein Thomsen: »Der må være en grænse« (side 29‒36)Jens Juhl Jensen: »Amor og Adam« (side 37‒43)Christian Graugaard: »Når bimboer guffer gren (en rundtur i det seksuelle slangsprog) (side 45‒55)Lars Chandresh Henriksen: »Samlejet som kommunikationssituation« (side 57‒87)Marianne Rathje: »Sex i sproget« (side 89‒102)George Hinge: »Det kønsneutrale sprog« (side 103‒117)Georg Stubkjær Adamsen: »Jeg er min elskedes, og min elskede er min« (side 119‒138)Tine Byrckel: »Kulturel omskæring« (side 139‒157)

Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse indeholder 13 artikler, der dels formidler og fører ind i faglige studier og historisk viden, dels fra et mere personligt udsigtspunkt øger læserens forståelse af sprogene.Fra forordetModersmål-Selskabet vil gerne fremme og udvikle brugen af det danske modersmål, og det samme ønsker vi for vores nordiske brødre og søstre. Vi ser imidlertid også gerne, at vi kan tale sammen på vores egne sprog – uden at skulle ty til fremmedsprog som engelsk eller tysk. Med en beskeden indsats er det muligt, når det gælder de nordiske nabosprog – til gavn for det nordiske fællesskab.Derfor glæder vi os over at præsentere årbogen Ord og naboer i Norden – Nordisk nabosprogsforståelse. Årbogen indeholder 13 artikler, som behandler temaet nabosprogsforståelse eller direkte vil hjælpe til en større nabosprogsforståelse.Der har manglet en bog om nordisk nabosprogsforståelse både for dem, der som vores medlemmer interesserer sig for dansk og de skandinaviske sprog, og for dem, der har brug for at lære noget om emnet.Der er faglige artikler til dem, der skal eller gerne vil lære om nabosprogsforståelse og måske selv finde et emne til et projekt, og der er mere personlige artikler, som man kan lære meget af. En historisk oversigt over Nordisk Råds betydning snydes vi ikke for. Endelig er der mulighed for at læse dansk, norsk og svensk – sidstnævnte med gloser. Uanset om man er gymnasieelev, lærerstuderende eller studerende i dansk eller andre nordiske sprog, vil man kunne have glæde af Ord og naboer i Norden (se i øvrigt Læse- og brugsvejledningen).Ord og naboer i Norden vil måske være allermest velegnet for den, der står for at skulle flytte til et andet skandinavisk land og lære at tale et nyt sprog.IndholdIslændingene og det danske sprog af Dr. Vigdís Finnbogadóttir (s. 23-28)Dansk i nordisk sammenhæng af Henrik Hagemann (s. 29-38)Nabosprogsforståelse i praksis og i undervisning af Eva Theilgaard Brink (s. 39-54)Færingers færdigheder i og holdninger til dansk af Hanna Birkelund Nilsson (s. 55-69)Er skånsk så svært endda? af Marie Sveistrup (s. 71-87)Svensk for begyndere af Michael Bach Ipsen (s. 89-110)Dansk – nabosprog eller fremmedsprog? af Marc Daniel Skibsted Volhardt (s. 111-119)Mig og mit danske jeg af Steinunn D. Jónasdóttir (s. 121-136)At finde sprogligt fodfæste i Norge af Per Kolstrup (s. 137-145)Danskens uskyldige morgenbrød af Kolbjørn Seth (s. 147-153)Erfaringer og refleksioner – en svensker i Danmark af Markus Hector (s. 155-159)En serbers møde med dansk og nordisk af Tijana Vujadinović (s. 161-169)Språk ska vara kärlek och omsorg af Björn Ranelid (s. 171-182)

Marie Møller Kristensen: “Jeg er dynamit” (side 17-32)Kristian Tvilling: Fucking høflige (side 33-40)Pia Raug: “I begyndelsen var ordet” (side 41-50)Søren Ulrik Thomsen: Noget alvorligt i klemme (side 51-60)Anne Kjærgaard: Breve fra det offentlige (side 61-69)Anders Fogh Jensen: Tale der virker. Godt (side 71-87)Jørgen Chr. Wind Nielsen: Havemand og sprogmand (side 89-92)Søren Ryge Petersen: Takketale (side 93-102)

Vi fortsætter, hvor vi slap, og arbejder videre med de resterende danske ordklasser. Vi kommer også forbi forvekslingsord, forstavelser, afledningsendelser og fremmedord, inden vi slutter med sætningsanalyse.Kurset indeholder 58 forskellige og inspirerende opgaver. Følger du undervisning i OBU eller FVU regi, kan du nemt se, hvilke opgaver du skal mestre på dit niveau. I bogen indgår opgaver til trin 3 og trin 4.

NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.

NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.

NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.

Duet 4 er et grundbogsmateriale, der henvender sig til kursister med dansk som andetsprog på Danskuddannelse 1 modul 4. Materialet består af en grundbog (inkl. lyd) og en lærervejledning med kopiark, ekstraopgaver og modultest til grundbogens kapitler med emnerne: Skole Arbejde By. Mundtlighed: Duet 4 har fokus på mundtlighed i overensstemmelse med ministeriets nye bekendtgørelse. Gennem sproghandlinger og dialoger øver kursisterne prosodi og udtale af bøjningsendelser. Nyttige udtryk og vendinger bliver automatiseret, og de lærer at udtrykke holdninger og meninger. Specielt udviklede sprogkort ligger klar i lærervejledningen. Skrivning: I de skriftlige opgaver arbejder kursisterne videre med udtryk og vendinger fra det mundtlige ordforrådsarbejde. Læsning: Læseteknisk fortsætter kursisterne morfemarbejdet fra Duet 3, bl.a. med rod- og bøjningsmorfemer. Læseteksterne er alle tekster fra hverdagen som fx mødeskema fra arbejdspladsen, skema over dagpengesatser, køreplan eller skilte i byen. Hvert kapitel inddrager relevant hverdagsmatematik som fx budget over fritids-aktiviteter og beregninger af statistik. Den afsluttende modultest har afsæt i det indlærte og er således både en repetition og et tjek af, hvor meget man har lært. EkstramaterialeDu finder alle ekstramaterialer frit tilgængeligt her.

Maishas historie er til unge voksne som modtager danskundervisning på: sprogskoler, VUC'er, FGU'er, ungdomsskoler efterskoler, tekniske skoler, handelsskoler mm.- og selvfølgelig også til folkeskolens afgangsklasser.Maishas historie er en smuk og medrivende fortælling om at træffe egne valg og at turde åbne sig for en ny verden. Maisha kommer fra Syrien og er kommet til Danmark uden sine forældre. Savnet fylder alt, indtil Maisha ved et tilfælde finder ud af noget nyt om sig selv: Hun kan løbe. Hurtigt.Efter hvert af de 10 kapitler følger ordforrådsarbejde, læseforståelses- og diskussionsspørgsmål.

Direkte Dansk 2 er en fortsættelse af Direkte Dansk 1 og er et arbejdsmarkedsrettet begyndermateriale for de allerhurtigste DU 3-kursister, som ønsker en stejl indlæringsprogression. Det er til sprogskoler, som har særligt intensive undervisningsforløb.Materialet bygger på den klassiske audiolingvale metode og fremstår her i en nyudviklet og moderne form. Sproget er autentisk og arbejdsrelevant, som det bruges på danske arbejdspladser, og bogens metodikker/øvelser sikrer, at kursistens udtale og sætningsstrukturer indøves korrekt fra start.Direkte Dansk 2 består af 10 kapitler, og hvert kapitel er designet til, at man kan nå igennem det på én mødegang a 2-3 lektioner. Lærervejledning med konkrete anvisninger til, hvordan materialet kan bruges, findes på nettet. Her ligger også fri lyd til hele materialet.Ea Gullan Kerr har 17 års undervisningserfaring i dansk som andetsprog og driver sin egen sprogskole, Danskbureauet, hvorfra materialet er udviklet og afprøvet.

NyS Nydanske SprogstudierNyS er et bredt og varieret tidsskrift om sprog og sprogvidenskab. Her kan du holde dig orienteret om de nyeste undersøgelser af dansk sprog og om udviklingen af sprogteorier generelt. I NyS udforskes alle sprogets aspekter. Tidsskriftet formidler klassisk sprogvidenskab som grammatik og pragmatik. Men sproget ses også gennem andre optikker som pædagogik, sociologi, filosofi og psykologi. Ud over de videnskabelige artikler indeholder hvert nummer af NyS anmeldelser af danske og centrale udenlandske udgivelser. NyS er et forum for både etablerede og kommende forskere; tidsskriftet formidler såvel erfarne forskeres arbejde som artikler udført af talentfulde studerende. Læserne er studerende eller undervisere i sprog – samt andre der ønsker at gå i dybden med sprog og sprogteori.

Branchedansk - lager er et arbejdshæfte til voksne udlændinge, som skal i praktik på et lager.Målet er at give praktikanten en række sproglige værktøjer, som vil styrke den daglige kommunikation på lageret.Gennem sproglige øvelser får praktikanten viden om fagrelaterede vendinger, arbejdsredskaber og -opgaver.Praktikanten får således sproglig støtte til at kunne:fortælle om det daglige arbejde på et lager.modtage og udføre instruktioner fra leder og kollegaer.etablere og vedligeholde relationer på arbejdspladsen.Sidst i hæftet introduceres der også til de mest grundlæggende elementer i jobsøgning og personlige jobkompetencer.

Artikelsamlingen præsenterer Voksendidaktik-projektets grundlag og analyserer aktuelle danske voksenuddannelser i et lærings- og motivationsteoretisk perspektiv. Gennem en række teoretisk orienterede udspil indkredser artiklerne centrale problemstillinger omkring voksenuddannelserne.Artiklerne ser nærmere på f.eks. læringsteori, erfaringspædagogik, uddannelsesstrategier, voksendidaktik, ansvarlighed og begrebet ""de nye voksne"". Udspil om læring og didaktik præsenterer aktuelle lærings-, motivations-, bevidstheds- og uddannelsesteoretiske perspektiver.