Sprog: historie og generelle værker

Bogen her er en historiebog. Men indholdet er et andet, end det man plejer at finde i de tunge opslagsværker. I stedet for de store fortællinger er det nemlig de små, finurlige, overraskende og underholdende sider af historien, der er i fokus. Har du for eksempel hørt at man i 1600-tallet mente, at fuglene trak til månen om vinteren? Eller at man i middelalderen på den lille engelske øgruppe Scilly kunne betale sin husleje i søpapegøjer? Læs om det og meget andet i de mange unyttige historiske facts. Temaet i denne bog er dyr og natur. For vores forhold til naturen har ændret sig, og også derfor er det interessant at kigge tilbage i historien og glædes og græmmes over brug og misbrug af den forunderlige natur.

De fleste af os har sproget i munden til daglig. Vi bruger det ustandseligt, tygger på det, spytter det ud, henvender os med det, meddeleler os i det. Det er derfor ikke underligt, at sproget, det daglige, talte og skrevne dansk er i stadig udvikling. Ord, vendinger og begreber opstår, og de forgår. Ord importeres, fordrejes, slides op. Der er simpelthen liv i sproget.KOVENDINGER. LIV I SPROGET er ikke en bog om korrekthed eller retskrivning, men en munter fortælling om, hvordan ord og vendinger undertiden løber vildt eller om, hvordan der pludseligt opstår nye, frugtbare eller skæve betydninger. Ord og vendinger kan ofte fortælle spændende historie, når man giver sig tid til at grave lidt i sproget.Bogen er langt fra at være en pedantisk redegørelse for sproget og dets historie. I stedet vender forfatteren pandekager med nogle af de ofte overraskende betydninger eller medbetydninger, der ligger i sproget, og som er med til, at sprogbrug kan blive en oplevelse af mangfoldighed og rigdom.Johannes Nørregaard Frandsen, født 1949, er professor og leder af H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Han har tidligere udgivet bøger om bl.a. ”de tre jyske tenorer” Jeppe Aakjær, Thøger Larsen og Johannes V. Jensen. Forfatteren er flittig foredragsholder samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Dansk Sproghistorie 1-6 fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab beskriver på op mod 3.000 sider og med mange illustrationer det danske sprogs udvikling fra de tidligste runeindskrifter til nutidens digitale værker. Værket kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden - før og nu - og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet.I første bind, Dansk tager form, omtales de skriftlige og mundtlige kilder, der findes til ud­forskning af sprogets historie. Samtidig præsenteres de teorier, der kan bruges i arbejdet med sprog og sprogets udvik­ling, hvilke perioder sprogbeskrivelsen kan opdeles i, sprogets betydning for national identitet og det danske sprogs placering blandt de indoeuropæiske sprog.

ORD FOR ORD FOR ORD handler om sprogets byggesten, ordene. Hvordan har de skrevne ord gennem historien været stavet? Hvilke former for tegn har vi brugt til at adskille ord og sætninger? Bogen fortæller om de enkelte lyde der har været brugt i udtalen af dansk gennem tiden, også før de første lydoptagelser i slutningen af 1800-tallet. I bogen er der kapitler om de tre hovedtyper af ord – arveord, låneord og fremmedord – og om hvordan nye ord dannes ved sammensætning og afledning. Ordforrådet i fagsprog, i navne og i slang behandles, og bogen bugner af eksempler på ord vi har lånt fra latin, tysk, fransk, engelsk og nyere indvandrersprog. Beskrivelsen af ordenes historie bygger på en lang række kilder – fra Guldhornets runer over Jyske Lov og Christian 4.s breve til moderne slang.

BØJNING OG BYGNING handler om hvordan vi sætter ord sammen ud fra bestemte regler og på den måde skaber mening ved hjælp af sprogets separate bygningsdele. Bogen fortæller fx hvordan forskellige ordklasser som substantiver, verber og adjektiver arbejder sammen. De bøjes efter tal, tid eller grad, ligesom hver ordklasse indtager bestemte pladser for at sætninger kan blive forståelige. Men sætningernes opbygning og udseende forandrer sig afhængig af tid, sted og socialklasse; det samme gælder også ordenes udtale. Derfor tages det danske sprogs dialekter og sociolekter også under behandling. Bogen beskriver og eksemplificerer det danske sprogs skiftende bøjning og bygning ud fra et bredt udvalg af kilder – lige fra Christian 4.s håndskrevne breve til lydoptagelser af moderne talesprog.

DANSK SPROGHISTORIE 1-6 følger det danske sprogs udvikling fra de ældste runeindskrifter til nutidens digitale tekster. I værkets seks bind beretter sprogforskere og andre eksperter om hvordan udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordenes betydning har ændret sig gennem historien. Forfatterne fortæller også om hvordan man taler dansk i fx Island og EU og engang talte det på Guldkysten, ligesom de undersøger hvad der sker når andre sprog som latin, engelsk og tyrkisk dukker op inden for landets egne grænser. dansk sproghistorie 1-6 kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden – før og nu – og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet.DANSK SPROGHISTORIE 1-6 består af følgende bind:- Dansk tager form. Dansk Sproghistorie 1- Ord for ord for ord. Dansk Sproghistorie 2- Bøjning og bygning. Dansk Sproghistorie 3- Dansk i brug. Dansk Sproghistorie 4- Dansk i samspil. Dansk Sproghistorie 5- Forfatternes dansk. Dansk Sproghistorie 6

Dansk Bibliotekshistorie fortæller i to bind om de danske biblioteker i deres mangfoldighed. Den dækker udviklingen fra middelalderens samlinger af håndskrifter til den digitale tidsalder med nye udfordringer til alle biblioteker og informationscentre.Bind 1Biblioteker for de få begynder sin næsten tusinde år lange fortælling med biblioteker i kirker og klostre, der var forbeholdt præster og skriftkloge munke som historikeren Saxo, der i 1200-tallet benyttede biskop Absalons bibliotek til at skrive sin Danmarkskrønike. Efter reformationen i 1536 skabte konger, adelige og lærde deres egne biblioteker, men stadig med adgang for ganske få. Bøger var kostbare klenodier. I 1700-tallets oplysningstid oprettede borgerskabet læseforeninger og lejebiblioteker i byerne, mens folk på landet måtte klare sig med beskedne almue- og sognebiblioteker. Store nationale biblioteker voksede samtidig frem med enestående samlinger af bøger og håndskrifter, også i international sammenhæng. Det Kongelige Bibliotek blev åbnet for offentligheden i 1793, så samlingerne kunne udnyttes til videnskabelige formål. Nye klasser, nye fællesskaber og nye biblioteker dukkede op. Omkring år 1900 fremmede bogsamlingsbevægelsen og folkeoplysende pionerer som Andreas Schack Steenberg og H.O. Lange bibliotekssagen med oprettelse af bogsamlinger både i byerne og på landet. Dette bind slutter med optakten til den første danske bibliotekslov i 1920 med visionen om biblioteker i by og på land med adgang for alle.Bind 2Biblioteker for alle har som udgangspunkt biblioteksloven fra 1920, der åbnede mulighed for statslig støtte til kommuner med biblioteker med oplysende formål. Med loven fik folkebibliotekerne stadig større kulturel betydning og social udbredelse. Målet var at nå ud til alle landets borgere for at bidrage til et demokratisk og oplyst samfund. Den vigtige ændring af biblioteksloven i 1964 betød, at folkebibliotekerne kunne inddrage nye lyd- og billedmedier og tage initiativ til flere kulturelle arrangementer. Med formidling af musik, kunst og nye populære genrer nåede folkebibliotekerne ud til nye brugergrupper og generationer og fik stadig stigende betydning som lokale mødesteder. Forskningsbibliotekerne åbnede sig for et voksende antal forskere og studerende fra 1960’erne og frem, og stadig flere specialiserede og faglige biblioteker kom til. Digitaliseringen har forbedret søgemulighederne i forhold til både historisk og helt aktuelt materiale, og samarbejdet mellem folke- og forskningsbiblioteker har gjort information mere tilgængelig for alle. Bindet afrundes med debatten om bibliotekernes fremtidige muligheder og ændrede vilkår i det 21. århundrede domineret af sociale medier, nem adgang til information via nettet, ændrede udlånsmønstre, stigende besøgstal og øgede kulturelle aktiviteter. Værket er finansieret med fondsstøtte fra:15. Juni FondenAugustinus FondenDanmarks BiblioteksforeningDanske Fag-, Forsknings- og UddannelsesbibliotekerDen Hielmstierne-Rosencroneske StiftelseFarumgaard- FondenForbundet Kultur og InformationG.E.C. Gads FondInstitut for Kommunikation, Københavns UniversitetKonsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks FondLandsdommer V. Gieses LegatAage og Johanne Louis-Hansens Fond

DANSK SPROGHISTORIE 1-6 følger det danske sprogs udvikling fra de ældste runeindskrifter til nutidens digitale tekster. I værkets seks bind beretter sprogforskere og andre eksperter om hvordan udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordenes betydning har ændret sig gennem historien. Forfatterne fortæller også om hvordan man taler dansk i fx Island og EU og engang talte det på Guldkysten, ligesom de undersøger hvad der sker når andre sprog som latin, engelsk og tyrkisk dukker op inden for landets egne grænser. DANSK SPROGHISTORIE 1-6 kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden – før og nu – og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet. DANSK I SAMSPIL kortlægger den indflydelse dansk har haft uden for Danmark, og beskriver hvordan andre sprog har påvirket dansk inden for landets grænser. Bindet viser de aftryk dansk har sat på de lokale sprog i de nordiske lande, i Sydslesvig og i de tidligere kolonier, og samtidig beskrives danske udvandreres fortsatte brug af dansk i de nye hjemlande. Kapitlerne redegør også for hvordan andre sprog end dansk har været talt og haft indflydelse i Danmark, fra latin, tysk og jiddish til nutidens nyere indvandrersprog som serbokroatisk, urdu og arabisk, mens russisk og ikke mindst engelsk afsætter spor gennem det politiske, økonomiske og kulturelle samarbejde med andre lande. De enkelte kapitler bringer læseren rundt til lande som Grønland, Indien, Sydamerika og Guldkysten.Kapitlerne i bind 5: Dansk i verden | Andre sprog i Danmark

For 100 år siden søgte en faderløs græsk-ortodoks flygtningefamilie tilflugt på Lesbos efter dens fordrivelse fra Lilleasien i det osmanniske rige. Den overvandt utallige strabadser og skabte sig langsomt et nyt liv. Den historiske skildring af denne ene families skæbne sætter nutidens begivenheder i stærkt relief. For flygtningekrisen har i en årrække præget vores verden, og den græske ø Lesbos er blevet et sindbillede på de menneskelige tragedier krige fører med. Da forfatteren, den græskfødte psykolog Libby Tatá Arcel, døde i 2018 var bogen om flygtningekvinden Tasítsa – Libbys mor – allerede skrevet. Den blev udgivet på græsk på forlaget Kedros, og blev en stor succes i Grækenland, hvor en betydelig befolkningsgruppe er efterkommere af lilleasiatiske flygtninge. Nu har Lene Koch forkortet og bearbejdet en oversættelse til dansk. Som tillæg til denne beretning er bogen udstyret med tre efterskrifter: En beretning fra Tasítsas barnebarn Christina Papadópoulou, en psykiatrisk redegørelse
for nogle grundlæggende forhold omkring flygtninges traumer ved psykiateren Anne Lindhardt og et efterskrift ved historikeren Mogens Pelt, der sætter Tasítsas beretning ind i en bredere historisk kontekst. Ud over foto fra Tasítsas liv er bogen også udstyret med righoldige og samtidige historiske foto under billedredaktion af Mogens Pelt og Pernille Carstens.

Vi opfatter ofte anstrengelsen for at modvirke uretfærdigheder, frisætte os fra overgreb og udøve social protest – om det er for klimaet eller for fred – som en kamp. Noget, der skal forstås i aggressive og militære termer. I den sammenhæng ses ikkevold for det meste som noget passivt. Noget, der ikke har styrke. Men måske er det netop gennem vores sårbarhed og fællesskab, at vi kan stå sammen om en ny etisk protest.I ‘Ikkevoldens styrke’ viser Judith Butler, hvordan vi kan handle og demonstrere politisk uden at bruge vold. Budskaber om fred og forandring kan nemlig ikke fungere, hvis de baseres på militarisme. I en filosofisk analyse viser hun, hvordan vi kan forbinde os med vores mindst destruktive side og danne nye sociale forpligtelser ved at gå på gaden i vores civile sårbarhed med hinanden i hænderne i stedet for med våben.I en bog, Politiken kaldte ”stærkt gribende”, henvender Butler sig til alle mennesker, unge som ældre, der oplever, at noget strukturelt må forandres i vores verden, hvis kloden og menneskene skal have en fremtid.

Fra vikingetid og Jellingsten over reformation og Hamlet til Grundlov, Besættelsen og Yahya Hassans digte. ORD DER FORMEDE DANMARK er et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem talemåder, enkeltord og citater fra runesten, taler, sange, romaner, avisartikler, reklameslogans og meget mere. Joakim Jakobsen tager os på en rejse med nogle af de ord, der gennem de sidste 1500 år har skabt, forandret, truet og bevaret Danmark.

“Germanere” kaldte romerne dem for to tusind år siden. Selv kaldte de sig andre ting: saksere, kimbrere, goter, langobarder, vandaler, batavier, frisere og markomanner. Langt senere er ordet “germansk” blevet brugt til at betegne en række beslægtede sprog, hvoraf dansk er et – hver eneste danske, svenske eller norske sætning rummer en række ord af “germansk” oprindelse, hvoraf flere genfindes på engelsk og tysk. Hvilken historie ligger der bag? Hvem var egentlig oldtidens germanere, og hvorfor er de siden blevet hentet frem af glemslen og støvet af for at spille en rolle i nationalistisk propaganda, især under nazismen? Mærkeligt nok er det svært at finde klare svar på så enkle spørgsmål. Germanernes historie og efterliv hænger sammen med hele den nordiske og nordeuropæiske historie siden oldtiden og handler om tanker og forestillinger, der har spillet en stor rolle og stadig er farligt ladet. Tore Janson undersøger sprogenes historie og historierne om de mennesker, der har talt og skrevet dem. Det er en farverig, detaljeret og omskiftelig historie, der endnu ikke er afsluttet – også selvom der ikke længere findes germanere.

DANSK SPROGHISTORIE 1-6 følger det danske sprogs udvikling fra de ældste runeindskrifter til nutidens digitale tekster. I værkets seks bind beretter sprogforskere og andre eksperter om hvordan udtalen, retskrivningen, grammatikken og ordenes betydning har ændret sig gennem historien. Forfatterne fortæller også om hvordan man taler dansk i fx Island og EU og engang talte det på Guldkysten, ligesom de undersøger hvad der sker når andre sprog som latin, engelsk og tyrkisk dukker op inden for landets egne grænser. dansk sproghistorie 1-6 kommer hele vejen rundt om sprog i Danmark og dansk i verden – før og nu – og kortlægger den afgørende betydning sproget har for kultur og identitet.FORFATTERNES DANSK beskriver udviklingen af sproglig og litterær stil som den gennem historien er kommet til udtryk i talesprog og ikke mindst på skrift. Bindet viser også hvordan oversættelser af såvel litterære klassikere som tegneserier har påvirket det danske ordforråd og brugen af faste vendinger. FORFATTERNES DANSK sætter ikke mindst fokus på den indflydelse som 20 danske skønlitterære forfattere havde på samtidens og for nogles vedkommende også på eftertidens sprog. Fra Anders Sørensen Vedel over H.C. Andersen og Karen Blixen til Klaus Rifbjerg. Kilderne til bindet omfatter så forskelligartede værker som Dantes Guddommelige Komedie, Leonora Christinas Jammers Minde, Blichers Sildig Opvaagnen og Højholts Gittes monologer foruden udvalgte numre af Anders And og Familie Journal.Kapitlerne i bind 6: Sprog og stil | Forfattersprog

Alle ved fra Asterix, at hele Gallien i år 50 f.Kr. var besat af romerne – men passer det? I tegneserierne bevidner vi historiske hændelser og møder personer fra oldtiden, men hvad er fup, og hvad er fakta? Smovsede gallerne faktisk i helstegt vildsvin og bar deres høvdinge rundt på skjolde? Var det virkelig populært at være bautastenhugger? Tilbragte romerne al deres tid på badeanstalter og i teatret, før de proppede sig ved daglige orgier – mens gallerne gik rundt og var bange for, at himlen skulle falde ned om ørerne på dem? Førte alle veje til Rom, og fik Cæsar rent faktisk en søn med Kleopatra? Bernard-Pierre Molin, som også har skrevet bestselleren Asterix: Latinbogen, har gransket mere end 70 myter og mere eller mindre sande fakta og anakronismer fra Asterix-serien og afslører her, hvad der er op og ned. Vær forberedt på en underholdende og lærerig historietime!Ekstra: Tidsoversigt, historiske landkort, galliske, romerske og andre byer – og kundskabens kilder: hvor ved man egentlig hvad fra?

"Denne bog tager os på en tidsrejse tilbage gennem det danske sprogs historie. Bogen afspejler mit personlige forhold til dansk og til sproghistorie. Jeg prøver at nå vidt omkring. Og det betyder at vi ikke kommer i dybden med det hele. Til gengæld tilbagelægger vi seks tusind år i kort format fra moderne dansk til det indoeuropæiske grundsprog." – Thomas OlanderOm forfatterenThomas Olander er lektor i indoeuropæiske sprog ved Københavns Universitet. Ud over dansk beskæftiger han sig med bl.a. slaviske sprog og oldgræsk.

Dansk Jagtordbog er en samlet fortegnelse over det danske jagtsprog i ordbogsform.Jagten i Danmark har en rig kultur med masser af traditioner og skikke. Og ikke mindst har jægerne deres helt eget sprog. Et sprog, der er formet i en smeltedigel af ord og udtryk fra især tysk, engelsk og fransk, der er blevet blandet med ærkedanske udtryk. Der er masser af slang, lydbeskrivende ord, farverig jargon og dialektord i jagtsproget.Bogen vil være nyttig for læsere af gammel dansk jagtlitteratur, men også for jægere og sproginteresserede, der ønsker at dygtiggøre sig i den sproglige jagtkultur.

This book offers a systematic acoustic phonetic analysis of both language and dialect death in the region of Béarn, southwestern France. Focusing on Béarnais, a localised dialect of Gascon which is under pressure from French, the author explores the socio-political process of language shift, whereby members of a speech community cease to speak their indigenous language in favour of an incoming dominant language. Gascon is at an advanced stage of this process, making its remaining speakers excellent candidates for the study of language obsolescence, and this unique study will be of interest to researchers working in a broad range of disciplines, including language variation and change, language and dialect contact, Occitan and French, sociophonetics and phonology.

Sind Sie ¿Rassist¿, wenn Sie einen Traktor als ¿schwarz¿ bezeichnen? Sind Sie ¿Antiziganist¿, wenn Sie im Restaurant ein Zigeunerschnitzel bestellen? Sind Sie ein Tierquäler, weil Sie mit jemandem ¿ein Hühnchen zu rupfen¿ haben? Oder sind Sie gar misogyn, wenn Sie Ihre geschriebenen Texte nicht mit allerlei Sonderzeichen spicken?Es herrscht große Unsicherheit im Lande. Dieses Buch soll beruhigen. Es gibt keine Obrigkeit, die Ihnen Sprache aufzwingt. Aber es gibt eine Verfassung, die Ihre Redefreiheit schützt. Fassen Sie einfach den Mut, für Ihr Recht einzustehen. Und geben Sie denen keine Macht, die es Ihnen nehmen wollen.Der fernsehbekannte Autor und Übersetzer Dr. Thomas Kinne beschäftigt sich in diesem Buch einmal mehr mit den Tücken unserer eigenen Sprache, aber auch mit Scheinproblemen, Scheinlösungen und unnötiger Angst, etwas ¿falsch¿ zu machen.

Translation of: èAèa: manifiestos sobre la diversidad linguistica.

"Aeolic and Aeolians explores the origin of an ancient Greek language and the beginnings and evolution of the community of its speakers - the Aeolians. Roger Woodard argues that the starting point for both is situated in Asia Minor during the period of the Late Bronze Age"--

This book examines the efforts of the French-speaking minority in Flanders, Belgium, to maintain a legal and social presence of the French language in Flemish public life. Chronologically, the study is bookended by two developments, almost exactly a century apart. In 1873, the first laws were passed which required the use of Dutch in some aspects of public administration in Flanders, challenging the de facto use of French among the Flemish ruling class. One hundred and one years later, the last French daily newspaper in Flanders collapsed, marking the end of a once-vibrant French-language public sphere in Flanders. The author contends that the methods and arguments by which French speakers defended the role of French in Flemish public life changed along with the social and political situation of this minority. As the Flemish movement grew over the course of the twentieth century, French speakers¿ appeals to the ¿free choice¿ of language lost traction, and they put forward claims that they represented an ethnolinguistic minority who deserved protection for their mother tongue. Providing new insights for scholars of European history, and in conversation with the literature on liberalism, national identity, and Francophonie, this book demonstrates how the debate over the role of French in Flanders was at the center of Belgium¿s ethnolinguistic conflict ¿ the repercussions of which continue to be felt to this day.

Has nostalgia existed forever or only since a given date? The word is first attested in 1688, but the experience of homesickness for a specific place, time, or both may be universal among human beings. Today nostalgia receives extensive scrutiny, in mass media as well as in ­scholarship. Longing for the Middle Ages has been regarded as sometimes dangerous for political reasons. Suspicion has grown about nostalgia for and in the medieval period: consider the furor over the term Anglo-Saxon. The Medieval Latin Poem of Walthare, better known as the Waltharius, cries out for a share of attention.This essay situates the Poem of Walthare within nostalgia studies. The examination reviews the many different types of nostalgia that have been identified lately. Alongside private and collective, it touches on the role of consumerism and the politicization of ­nostalgia, especially by (neo-) Nazis, white supremacists, and their opponents. At the same time, the study delves into the earlier medical view of nostalgia: this syndrome was diagnosed among Swiss ­mercenaries in the late seventeenth century.The recent debates have interesting consequences for the short ­medieval epic, which is rooted in the events of a distant Germanic past, which produced legends of exiles who yearned for their homes and peoples. Yet the Latin of the Middle Ages does not fit naturally within modern national languages and literatures. Since the late eighteenth century, the poem has been coordinated with early medieval German culture. Jacob Grimm, who played a foundational role in this research, paid heed to the longing for a German homeland that he felt. Joseph Victor von Scheffel had his own nostalgia for long-ago Saint Gall.

Dieses Buch bietet eine praktische Anleitung zur Analyse der Syntax des gesprochenen Deutsch, wie es in Alltagsgesprächen verwendet wird (talk-in-interaction). Der Fokus liegt auf der Frage, wie in der mündlichen Interaktion abgeschlossene syntaktische Strukturen ('syntaktische Projekte') entstehen, wie diese Strukturen - auch in Abgrenzung von der Schriftsprache - aussehen und wie sie zu analysieren sind.¿ Einige Kategorien der am schriftlichen Deutsch orientierten Grammatik lassen sich für die Syntax im Gespräch nicht verwenden oder müssen revidiert werden. Die Einführung richtet sich an Studierende aller Stufen, Grundwissen der syntaktischen Analyse wird vorausgesetzt. ¿

This volume collects ten studies that propose modern methodologies of analyzing and explaining language change in the case of various morpho-phonological and morpho-syntactic characteristics. The studies were first presented in the fourth, fifth and sixth workshops at the ¿Language Variation and Change in Ancient and Medieval Europe¿ summer schools, organized on the island of Naxos, Cyclades, Greece and online between 2019 and 2021. The book is divided into two parts that both focus on modern tools and methodologies of analyzing and accounting for language change. The first part focuses on common directions of change in Indo-European languages and beyond, and the second part emphasizes explanations that reveal the role of language contact. The volume promotes a dialogue between approaches to language change having their starting point in structural and typological aspects of the history of languages on the one hand, and approaches concentrating on external factors on the other. Throughthis dialogue, the volume enriches knowledge on the contrast or complementarity of internally- and externally-motivated causes of language change.