Moderne lyrik (fra 1900 og frem til nutiden)

Yahya Hassan 2 er en stærkt personlig digtsamling fra Yahya Hassan. I 59 digte fortæller Yahya Hassan sin historie, fra han er 18 år, debuterende forfatter og ”præmieperker” med politibeskyttelse, til han bliver jaget vildt, voldsmand, fængslet, indlagt, ”psykoseperker” og uden et sted at være. Det er digte om tvivl, sammenbrud, vrede og ensomhed, om volden og vanviddet i verden og i en selv og om at ville kærligheden og nærheden, men ikke kunne holde på den.

Yahya Hassan, født 1995, debuterer med Yahya Hassan, der er en digtsamling om en opvækst med vold, svigt og kriminalitet.Yahya Hassan er en modig og eksplosiv bog og et bud på en nødvendig fortælling om dagens Danmark, set fra Yahya Hassans klare perspektiv. 

JEG ANERKENDER IKKE LÆNGERE JERES AUTORITET er et indigneret, selvudleverende og ømt manifest om klasseskam, prol og elite, om provinsbøsser og repræsentationssmykker, moralisme og hykleri, om Tiger King og Anna og Lotte, om dem, der altid får taletid, og dem, der ikke føler sig berettiget til en stemme. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet.

Forfatteren Tove Ditlevsen ville være fyldt 100 år den 14. december 2017. I den anledning udgiver Gyldendal en ny samling med hendes bedste digte udvalgt af forfatteren Olga Ravn, der også har skrevet bogens efterord. Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø indeholder digte fra hele forfatterskabet – såvel kendte klassikere som mindre kendte tekster, f.eks. hendes arbejderdigte. Tove Ditlevsen debuterede som forfatter i 1939 med digtsamlingen Pigesind og skrev siden en lang række romaner, noveller, digte og erindringer. Hun døde i 1976, 58 år gammel.

Michael Strunge (1958-86) nåede at skrive 11 digtsamlinger, fra debutbogen LIVETS HASTIGHED (1978) til den sidste samling, BILLEDPISTOLEN (1985).SAMLEDE STRUNGE er et samlet genoptryk af disse 11 digtsamlinger.2019-udgaven indeholder derudover fem nyfundne digte, der ikke var med i den tidligere udgave.

Drømmene maler virkeligheden er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter, Tobias Rahim. Denne bog, der er udgivet i 2022, er en fortryllende blanding af forskellige genrer, der vil holde læserne engageret fra start til slut. Udgivet af Politikens Forlag, er denne bog en hyldest til forfatterens evne til at skabe en verden, hvor drømme og virkelighed smelter sammen på de mest uventede måder. Bogen er skrevet på dansk, hvilket gør den til en fantastisk tilføjelse til enhver dansk litteratursamling. Så hvis du leder efter en bog, der kan udfordre din opfattelse af virkeligheden og samtidig tage dig med på en uforglemmelig rejse, er Drømmene maler virkeligheden det perfekte valg for dig.

DET VÆRSTE OG DET BEDSTE er en suite af 21 digte, et sammensat katalog, der opregner en række af tilværelsens vidunderlige og rædselsfulde fænomener, tildragelser og tilstande fra såvel erindringens spor som fra det konkrete hverdagsliv og fra digterens indre univers. Bogen er hen over alle opslag forsynet med store tegninger af Ib Spang Olsen, som tidligere igennem sit lange virke – ud over sit eget forfatterskab – har lagt streg til en lang række danske og udenlandske forfatteres værker i både bog- og magasinform. DET VÆRSTE OG DET BEDSTE er inspireret af et digt af Charles Bukowski, som Søren Ulrik Thomsen brugte som inspirationskilde til et digt i Hvedekorn nr. 1, 1980. Både Charles Bukowskis digt the worst and the best og Søren Ulrik Thomsens oprindelige Hvedekorn-digt er aftrykt i bogens efterskrift.

En ung kvinde får job som gymnasielærer. Første arbejdsdag møder hun en mand i toget. Han er gift og har et barn. Nye rejsende er en fortælling om at kaste sig hårdt ind mod den anden. Om at stå ved katederet og ikke kunne kende sin egen stemme. Om at føle sig forkert og akavet og fandenivoldsk. Om nervøsitet og længsel. Sex og vodka og cigaretter. Om at køre i tog. Om ikke at passe ind og at gå derhen, hvor alting kan gå galt. Nye rejsende befinder sig et sted mellem poesi og prosa. Et enkelt og præcist sprog giver fortællingen stor gennemslagskraft og en sitrende intensitet, der rummer sorgfuldhed, desperation og humor. Pressen skriver: »[…] en meget velturneret og indfølt humoristisk fortælling om at forlade livet som studerende og træde direkte ud på dybt vand som voksen med alle de usikkerheder og pinlige situationer, det indebærer. Et stof, som de fleste nyuddannede kan relatere til - jeg selv inklusive. Det er en interessant fase i en moderne tilværelse at belyse, og et terræn, som slet ikke er udforsket nok, men Høeg har lagt et særdeles vellykket fundament.« – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende »Tine Høeg excellerer i det enkle i sin sjove og ømme debut […] Det er bare helt enkelt: en sjov og øm minimalisme med en stemmeføring så sikker og en stil så stram, at man kun kan glæde sig til mere.« – ****, Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen, Politiken »Jeg grovåd mig gennem Tine Høegs lille æblegrønne, bittersødt forelskede debut på en enkelt eftermiddag. […] alle tiders sorgmuntre debut.« – Linea Maja Ernst, Weekendavisen »[…] en vedkommende, tidstypisk roman og oplagt pligt- og lystlæsning for gymnasieelever og deres lærere.« – Christina Englund, Litteratursiden.dk »Tine Høeg skriver om den unge kvindes liv i yderst knap form. Tekstbilledet minder om et prosadigt, men gennem det får hun løftet det hverdagsrealistiske til noget større og mere interessant. Det er gjort originalt og med sproglig præcision.« – *****, Fyens Stiftstidende »Virkelig vellykket og stilsikker debut.« - Melfar Posten

Sommerfugledalen. Et requiem. Anden udgave med grafisk arbejde af Jørgen Rømer. 1991.

Den rullende kanon er 242 yndlingsdigte fra hele verden, udvalgt af to lyrikelskere gennem lange læsende liv. Digtene i Den rullende kanon taler sammen på tværs af tid og rum og uden for enhver kronologi; der er beduindigte, haikudigte, mayadigte, beatdigte, prosadigte og rimede digte fra alle tider og alle dele af verden - selv om det er en bærende pointe, at samlingen ikke er repræsentativ. Som Ib Michael skriver i efterskriftet:”Udvalget er vilkårligt sammensat af ren lyst og ud fra dagens læsning. Digtene er alle uden undtagelse med, fordi de har haft en tone, som vi er faldet for. Og som har vakt genklang. Snublesten. De ligger på vejen og får dig til at miste fodfæstet. Et øjeblik er du fri af tyngdekraften og kan flyve til en stjerne”. Her er blandt mange andre snublesten af Naja Marie Aidt og John Ashbery, af Paul Celan og Glenn Christian, af Sappho og Gunnar Ekelöf, af Nicanor Parra og Li Po. Der er 242 digte at gå på opdagelse i, at blive beruset i og inspireret af; digte som alle burde læse, så de for en stund kan miste jordforbindelsen.

Samlet genudgivelse som vendebog af to af Tove Ditlevsens ikoniske digtsamlinger.Pigesind er Tove Ditlevsens kendte og elskede debutdigtsamling fra 1939, der med sine 32 digte udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme, og som stadig anses for et af hendes hovedværker. I Kvindesind, der udkom første gang i 1955, spejder den modne kvindes længselsfuldt tilbage mod ungdommen og uskylden.Nu genudgives de to ikoniske digtsamlinger som en vendebog i en smuk lærredsindbinding. Bogen er med de originale illustrationer af Arne Ungermann på omslaget.

Mit barn er vanvid og hverdag, sødme og raseri. Et smukt og grumt digt om moderskabets mørke; om træthedens monstrøsitet, om utætte kroppe og stille vold. Om skrøbelige amninger og sultens dæmoni. Om i moderskabet at blive et ekko af sin egen mor, genkende hende i sig selv; hende, som man ellers så indædt har forsøgt at frigøre sig fra. Men Mit barn er også en fortælling om solen og klarheden og håbet. Om at blomstre i alle retninger på samme tid og om at finde en form for fred med det hele - bare ligge på græsset og opdage, hvor blå himlen egentlig er.

Digte, stramt spændt op i et matematisk og alfabetisk system, som så meget stærkere udtrykker kærlighed til livet og menneskene og angst for menneskehedens grusomheder.

Samlet udgave af Leths lyriske produktion, som omfatter de ni digtsamlinger Gult lys (1962), Kanal (1964), Sportsdigte (1966), Lykken i ingenmandsland (1967), Glatte hårdtpumpede puder (1969), Eventyret om den sædvanlige udsigt (1971), Det går forbi mig (1975), Hvordan de ser ud (1987) og Billedet forestiller (2000).

Genoptryk af bogen, der samler Tove Ditlevsens digte.

Alt hvad du ejer handler om tab; om krisen og den efterfølgende afsked med en kæreste, der aborterer spontant i 11. uge, og om tabet af forbindelser, der knytter den unge mand til verden. Men Caspar Eric retter her også blikket mod, hvordan næstekærligheden kan findes frem og aktiveres i de tab, og hvordan det lille private sorgrum kan pege ud på de større bevægelser, der er i gang i verden. For Alt hvad du ejer handler også om sorg og hukommelse og hvilke begivenheder, der får lov at være en del af historien.

Med "Nye balancer" griber Caspar Eric tilbage til sin tidligere digtsamling Nike, hvor han i 2015 skrev om at være en handicappet krop i verden.I sin nye samling, der bærer genrebetegnelsen 'handicapdigte', italesætter Caspar Eric handicappet mere kropsligt og direkte, og samfundets stigmatisering og diskrimination af ‘det anderledes’ problematiseres med poppet præcision. Samtidig leder digtene efter nye fysiske og poetiske måder at findes i verden på og måske også efter et sprog, der kan røre os — med humor, power og et skarpt blik på krydsfeltet mellem det private og det politiske. Og herfra rækkes der ud efter nye fællesskaber.

Amalie Smith samler noter, billeder, prosa og essayistik fra 2007–2017 i et værk, der afsøger, hvordan menneske og verden er forbundet i kraft af sanser, biologi, teknologi, sprog og billeder.Et hjerte i alt giver indblik i en forfatter og billedkunstners arbejdsmetoder og tegner et omrids af en verdensvendt poetik; en materialenær tænkning med kærligheden som en animerende kraft, der lader det forbundne brydes op og forbindes på nye måder.Amalie Smith er uddannet fra Forfatterskolen i 2009 og Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015. Et hjerte i alt  er hendes syvende udgivelse.

En lyrisk og temperamentsfuld samling om grøn uld og om at løsrive sig fra rollen som ung pige uden at vide, hvad man ellers kan være.

7/11/ er en melankolsk pop-digtsamling der handler om kærlighed og om at forsøge at være en person. 7/11 er dokumentarisk poesi der udforsker kravet om at være lykkelig, blandt andet. Det er et portræt og en beretning direkte fra nutiden til nutiden.

DIGTE 2014 er en bog der handler om mange ting; blandt andet om hvordan det føles at være i live i begyndelsen af et årtusinde, på kanten af sammenbrud og subjektivitet

I anledning af Jørgen Leths 80-års fødselsdag 14. juni 2017 udkommer Men jeg er her jo, der er en lille meditations- og erindringsbog skrevet i Rom og Haiti. I Rom beskriver Jørgen Leth et liv i irritation og manglende inspiration og hans desperation over livets vrimmel og påtrængende fantasier. I Haiti er han alene og meget optaget af at studere et par skildpadders seksualliv. Imens vælder minderne frem, og mens skildpadderne parrer sig, og bølgerne knuses mod stranden, hvirvler Jørgen Leth sit liv op – rejserne, forholdet til skriften, tiden og døden.

★★★★ Salmekender skriver solid bog om Steffen Brandts sangskrivning Gaffa »Selvfølgelig findes tøven og tvivl, og alt det er en del af det hele, men det skal ikke være slutfacit. Livet kan gøre ondt, det skal gøre ondt, og det gør ondt. Men det skal ikke tage magten fra én. Hvis det gode ikke er slutfacit, så gider jeg ikke mere.« Steffen Brandt At livet gør ondt, kan ingen tv-2 lytter være i tvivl om. Men om det også er slutfacit må tiden vise, og der er i hvert fald altid mere at sige. Jesper Hougaard Larsen bringer i denne bog et portræt af rockpoeten Steffen Brandt. Når man gransker det gode liv er det fuld af sorg og tab og smerte. Og når forfatteren gransker det tekstunivers, der har været lydsporet til en hel generations liv, dukker de store fortællinger og de store digtere op som litterære referencer. Så tag med på et eksklusivt ridt gennem lyrik og livsklogskab, hvor vi allerede her kan afsløre: det er godt nok at være nærmest lykkelig og kærligheden overvinder alt.

I 2018 ville digteren Michael Strunge være fyldt 60 år. I den anledning udgives Min krop er tung af drøm - et udvalg af Michael Strunges poesi ved Caspar Eric. ‘At være så tung af drøm, at man løftes op i luften’ er et motiv hos Strunge, der peger på, hvordan både krop og hverdag kan være spundet ind i et system af drømme og forventninger, men også hvordan poesien kan være med til at formulere nye visioner og overskride den måde, vi normalt lærer at tænke og føle. I den forstand kan det netop være i kraft af sin insisteren på det naive, det teenagede og det melankolske, at Michaels Strunges poesi er politisk. Noget, der både kan implodere og eksplodere i sin kamp for nye sanseligheder og nye drømme om, hvad et menneske kan og skal være.