Lyrik af en forfatter

Når han er ensom, klemmer han dens øre, og når han er angst, slikker den hans hud. Hans hjortehund Fiske er alt, hvad der er kærligt og sandt og trygt i en bange og vred verdensorden, men Fiske har problemer med helbredet – og snart skal den af sted.FISKESONETTERNE er Bjørn Rasmussens uendeligt smukke sonetkrans til hunden Fiske, som også optræder i romanen "Jeg er gråhvid" (2018) og i digtsamlingen "Forgabt" (2021). I samme klassiske form som Inger Christensens "Sommerfugledalen" skriver Bjørn Rasmussen kærligheds- og sorgdigte om at elske som en nar med en hund i sit hjerte.

BØGETID er en samling vilde og uforudsigelige digte om mennesket som natur. Det giver plads til stemmer, der taler fra mange tider og mange steder, et mosefund med lipgloss og pollen i mundvigen, en kvindeskikkelse fra nordisk mytologi eller en mor i en moderne boligblok. I Nanna Storr-Hansens digte er mosen og internettet, en nyfødt bon og et bøgeblad, menneskekroppen og samfundet en del af samme kredsløb, men også af samme økonomiske system, hvor alt, der betyder noget, bliver kaldt arbejde.

Morten Søndergaard er både forfatter og kunstner og har med "Journal" ladet sine digte få følgeskab af egne fotografier fra det lukkede sindssygehospital i Volterra, Italien. Her har han for første gang i sit liv følt sig hjemme! Med hundrede procent lydhørhed og sanselig omgang med verden skriver han sig ind på en smertelig barndom, en følelse af hjemløshed og oplevelser fra de mørkeste egne af sindet. Bogens titel, "Journal", henter medbetydning i dagbogens og sygejournalens optegnelser. I en jour­nal indføres data og intimiteter, det inderste i vores liv. Ordet "journal" kommer af dag, og dagen er noget, man kan vælge at gribe og gå ind i. Netop det vil Morten Søndergaard gøre med sin bog; den skal åbne et stort kunstnerisk rum, på en gang intimt og verdensvendt. Morten Søndergaard fortæller selv om udgangspunktet for "Journal": "Ideen til bogen udspringer fra et særligt sted i Volterra, i Italien, et forladt sindssygehospital, som jeg har opsøgt mange gange. Det sted har tiltrukket mig, fordi det giver mig en følelse af at være kommet hjem, hjem til et indre og til et historisk stof, som rummer megen grusom og vidunderlig skønhed. Bogen er en kortlægning af det stof.” "Journal" bliver udgivet i forbindelse med Morten Søndergaards store udstilling, "Sproghospitalet", som vises på Sorø Kunstmuseum og siden på Medicinsk Museion i København i efteråret 2019.

Det er Nordbrandts første digtsamling på Gyldendal siden 3½D, der udkom i 2012. Den store amerikanske hævn er en samling, der spænder vidt: fra politiske emner, fx krig og flygtningestrøm, over barndomserindringer og kunst og rejseindtryk fra både ind- og udland til mere eksistentielle anliggender; men fælles er sansen for paradokset, underfundigheden, den sagtmodige sabotage af rationaliteten og den fodformede fornuft.

Sulpicia er den eneste romerske kvindelige digter fra klassisk tid, der er bevaret hele digte af. Hendes digte er kærlighedselegier fra sidste tredjedel af 1. årh. f.v.t., kejser Augustus’ tid. Måske. Man kender kun til Sulpicias mulige eksistens igennem digtene, og de er bevaret i et appendiks til den mandlige digter Tibuls værk. Ifølge den gængse teori, var Sulpicia en ung kvinde fra en rig patricierslægt med nære forbindelser til kejseren og til alle den romerske guldalders berømte digtere. I SULPICIA – EN ROMERSK DIGTER oversætter Harald Voetmann de bevarede digte, der tilskrives Sulpicia, og forsøger i sine kommentarer at åbne veje for læsningen, bl.a. at se hendes digte som udtryk for forskellige tilgange til at give plads i kærlighedselegien til en særegen kvindelig stemme. Mange af vejene er blindgyder, for Sulpicias digte fører nemt læseren ud i et vildnis af gætværk og spekulationer. Men alt i alt giver digtene og læsningerne en tilgang til de måder, man kunne - og ikke kunne - være kvinde på i et mandsdomineret samfund som det romerske.

Pia Tafdrups digtsamling Lugten af sne er anden del af en suite. Første del var Smagen af stål, der udkom i 2014. Temaer som tab, erkendelse, individ og den omgivende verden står stærkt i Pia Tafdrups forfatterskab.

Klaus Rifbjerg, født 1931. Debuterede i 1956 med digtsamlingen UNDER VEJR MED MIG SELV. Digtene følger et livsforløb fra undfangelse til voksenlivets borgerlige forpligtelser og bevæger sig undervejs fra det muntert charmerende til det pågående, frække og selvironiske.

"Catul er store armbevægelser og løse håndled", skriver forfatteren og oversætteren Harald Voetmann i sit forord til "Catul".Catul levede ca. 84-54 f.v.t. og er en af de tidligste romerske digtere, hvis værker er bevaret. Mest kendte af Catuls digte er en håndfuld til den elskede Lesbia, men blandt hans værker findes også mytologiske digte, trøstedigte, forbandelser og trusler, sladder, breve til venner og sexpartnere af begge køn, festsange, politiske smædevers, onkelvitser, kultisk digtning, utrolig meget sjofelhed og enkelte tekster, der stadig kan virke stødende på læseren. Nu findes hele Catuls sprælske værk for første gang på dansk i Harald Voetmanns lige så sprælske oversættelse.

Billedserien i ISOLA er en ganske præcist afgrænset tidskapsel fra foråret 2020. Den 11. marts om aftenen blev Danmark lukket ned. Med et slag var vi alle fanget og alene i verden. Næste morgen mødte arkitekturfotografen Jens Lindhe et København, som på en nat var ble­vet tømt for liv. Bygningerne var der, men menneskene og den larmende trafik var væk. Med et slag var vi alle fanget og alene i verden. Nu var storbyens ellers livlige byrum med et slag forvandlet til en slags øde teaterscenografi. Dér hvor dagligdagens bulder og stress normalt tegnede bybilledet, trådte nu byens ”kulisser”, arkitekturen, uforstyrret frem.Med essay af Tore Leifer og digt af Morten Søndergaard. ”Jeg har altid holdt af ordet ”samfund” i dets sproglige enkelhed. Samfund er, at vi har fundet sammen. Det er samliv mellem mennesker. ”Samfund” har haft betydninger som samvær og sammenkomst, forbindelse og sammenhæng, forening og selskab, fællesskab og harmoni.Som bikuben eller myretuen har vores travle byer været selve billedet på det menneskelige samfund. Fulde af aktivitet, fulde af samvær, fulde af liv.Men pludselig blev byen tom. Pludselig viste vi bedst vores samfundssind ved at isolere os fra samfundet. Menneskene var der selvfølgelig stadig, et sted, i skjul – dem, der ikke var flygtet til deres sommerhuse.Men de sad oppe i deres lejligheder og ventede, de vovede sig ikke ud. Byen stod alene tilbage.”Fra Tore Leifers essay ”Byen uden mennsker – I venten på at det bliver tid”  ”Verden er en anden.Verden er forandret.Vi vil aldrig glemme det vi står midt i nu.Verden er ny og nu.”Fra Morten Søndergaards digt ”Vi rus”

Ny digtsamling af lyriker og dramatiker Jess Ørnsbo (f. 1932). Om livet, døden og tidens forgængelighed.

White girl er tilbage! I tekster inspireret af virkelige facebooksopslag er hun grovere, sjovere og mere rasende end nogensinde før.White girl 2 er en samling bidende skarpe tekster om de fordomme og den afmagt og vrede, der opstår i mødet mellem kulturer, når hvide turister rejser ud, eller brune flygtninge rejser ind. Det handler om os og dem-tænkning, om (strukturel) racisme, privilegieblindhed, patroniserende hjælpekomplekser, krænkelse og offersprog.

Smagen af stål er Pia Tafdrups 16. digtsamling. Samlingen tematiserer livets barske sider og handler om en række forskellige former for tab. Der er tale om en klassisk Pia Tafdrup-bog med stemningsmættede sansninger, iagttagelser og ræsonnementer om liv og død, samt litteraturens mening og betydning i en konfliktmættet verden. Smagen af stål efterfølger de fire bøger i Salamanderkvartetten, Hvalerne i Paris (2002), Tarkovskijs Heste (2006), Trækfuglens Kompas (2010) og Salamandersol (2012), som spænder over de fire elementer, vand, jord, luft og ild, og som er båret af hver sit dyr. I Smagen af stål arbejder Pia Tafdrup blandt andet med en hårdhed i sproget med hyppig brug af den trykstærke mandlige udgang.

Han bor alene i en kolonihave, har ikke kysset en mand i tre år og kommer kun for egen hånd. Han går ture med sin hund, læser H.C. Andersen og drømmer om at blive en havfrue. En dag føder han en dronning ud af røvhullet, hoster en prinsesse op på pudevåret, og så kommer feberen for at afskedige ham eller tilgive ham.FORGABT er digte om at være alene, om ikke at blive berørt af menneskehånd og om at finde andre former for intimitet, lyst og kropslighed end seksualitetens. I FORGABT opløser Bjørn Rasmussen membranen mellem drøm og virkelighed og lader dét være den heftigste affære.Med vignetter af Rikke Villadsen

Så en morgen er undergangsdigte. Det er digte om alderdom, tab af evner og identitet, mistet kærlighed. Det er ikke en rolig, afklaret stemme, der taler til os gennem digtene i Så en morgen. Det er en stemme fuld af angst og foragt for forgængeligheden og døden. Et frit fald ned igennem en mørk elevatorskakt - sådan beskrives den sidste fase af livet i disse digte. Og hver dag er bare ét hug nærmere bunden.Når solen endelig bryder frem, er dens lys blot endnu et spot på det ødelagte. Alligevel er der måske et håb, en morgen, i Henrik Nordbrandts nye bog. I sprogets suverænitet, i den skæve strøm af humor, som bevæger sig stille gennem værket, og i fortællerstemmens mod til at være til stede i sin egen ødelæggelse; nærme sig undergangen reflekteret, sansende, følsomt. 

Mimosa står oprejst i hysteriet. Hun bevæger sig et sted mellem white trash og borgerskabet, mellem det fjendtlige og det hengivne, hun er møgungen og den pubertære, den lille kone og dyret, der søger at udbrede sin art og sine gener, hun er en menneskelig krop i vild og ekspansiv udvikling mod noget andet.

Alvorlige digte om tiden, liv og død, håb og fortvivlelse, som forløses til mættede stemningsbilleder med stærke pointer.Udgivet i serien SKRIFTLIGE ARBEJDER.

Med inspiration fra Inger Christensen beskriver Martin Larsen i Parasitsonetterne et system af sonetter, der danner sig selv i det uendelige.

Traveling er en ny digtsamling af Peter Laugesen. Peter Laugesen skriver om digtsamlingen: Som en film. Kameraet følger, håndholdt eller på skinner, et motiv, der bevæger sig. Baggrunden sløres og i den sløring opstår mønstre. Tider og steder blandes med minder og drømme. Det sker i skriften, som er tidens suveræne instrument. Helt ligetil betragtet fra første rækkes træbænk: Langtur på liv og død i kroppens og sindets biograf.

Indeholder digtsamlingerne Lys, Græs, Det og Alfabet, og digtene Brev i april, Digt om døden og Sommerfugledalen.

Zoe Leonard skrev i 1992 digtet I want a President, som et udtryk for ønsket om mere diversitet blandt folkevalgte. En drøm om flere politikere, der har oplevet kriser, modstand og som har gjort sig minoritære erfaringer – i modsætning til de fleste repræsentanter i det politiske system.Med udgivelsen af Jeg vil have en statsminister peger Liv Nimand Duvå på samme problemstilling i en aktuel dansk kontekst.

DEN SIDSTE SPIRAL er digte fra briksen hos gynækologen, fra dansegulvet med en tyveårig, fra et blegrødt lagen i Vangede, fra Fisketorvets hårsalon, fra en botox-klinik, dødens vandhul og andre steder, hvor den mere eller mindre afklarede krop erfarer, hvad det vil sige at være til i en midaldrende kvindes legeme. ”Jeg har taget strømperne af, så mine ben ikke virker korte. /Gynækologen kæmper med at få rygstykket på lejet rejst. / Splitten har sat sig fast, hun sidder på hug. / Jeg står skråt bag ved hende. / som sagt er jeg nøgen. / /... / jeg tror ikke nogen kvinde nogensinde er kommet langt nok frem i første forsøg.” DEN SIDSTE SPIRAL kredser om frygten for at blive usynlig, om hud som synker, foldes og rynkes i en uundgåelig bevægelse mod jorden. Med vemod betragtes overgangsfasen fra frugtbar til ufrugtbar. Var det så det? Det blev ikke til flere børn, men sikke et prægtigt barn. Jeget vandrer på en forudbestemt vej mod overgangsalderen og kroppens sikre forfald. I en alt for nær horisont venter et farvel til blikke fra mænd, nu er det ikke længere nok blot at smile lidt. Kan man så ikke længere betragtes som et erotisk væsen? Splittelsen og sorgen er stor i den ikke-unge, ikke-gamle kvindekrop – en krop i limbo. Men i tabet af noget opstår noget andet, som en Fugl Føniks rejser der sig af ungdommens aske en taknemmelighed for det, man har og er. Et sundt og rask barn, en stærk krop, et meningsfuldt virke, en delvis tilfredshed med sit ydre, som jeget på sin vis forsøger at slutte fred med efter mange års kamp. Marie Louise Tüxen debuterede som digter i Hvedekorn i 2013. I 2017 udgav hun, ligeledes på Vild Maskine, den roste debutroman JEG SER MIG SELV SOM RYTMISK, som blev udvalgt som én af De bedste danske debutanter 2017-18 af Litteratursiden.dk. Siden da er det blevet til flere digte i poetiske tidsskrifter og dagblade samt to romaner i samarbejde med Anders Morgenthaler, udgivet på Gyldendal. Hver søndag er hun vært på podcasten Om søndagen græder vi på Podimo sammen med Hella Joof.

Vågent skriver sig ind i to af dansk litteraturs højaktuelle temaer: moderskab og natur. Fortælleren er den iagttagende, følsomme omsorgsperson, men også et menneske, der skal samle sig selv kropsligt og eksistentielt, og som finder hjælp til dette i naturens rytmer. Digtsamlingen rummer kærlighed og afmagt, og den spørger både til det eksistentielle og taler om det konkrete. I digtene finder du også et omsorgsarbejde, som mødre på hver sin måde går igennem for at komme ud på den anden side af den særlige postpartum-periode, som følger fødsel og graviditet.

Halfdan Rasmussen digter om natten. Om den utrygge krigsnat, om kærlighedsnatten med en elsket ved sin side, om forældrenatten, hvor livet pludselig bliver skrøbeligt, om spas og ballade i børnenes gakkede nat, om nattens mysterier, mareridt og vidundere – og i sidste ende om den evige nat, som vi alle møder før eller siden.Natten går igen i Halfdan Rasmussens digte, som den går igen i vores liv.Om natten indeholder uddrag fra Halfdans digte.Udkommer i Gyldendals Kolibri-serie.

"Peer Gynt" er et dramatisk digt af Henrik Ibsen, der er baseret på et norsk folkesagn om den letsindige og uansvarlige Peer, der drømmer sig gennem livet og undgår alle personlige og individuelle valg. Digtet blev udgivet første gang i 1867 og i 1876 uropført på Christiania Theater med musik af Edvard Grieg.Den norske dramatiker og digter Henrik Ibsen (1828-1906) er én af de vigtigste forfattere i Det Moderne Gennembrud og regnes som grundlæggeren af det moderne drama med skuespil, der sætter den menneskelige psykologi i centrum og kredser om den fortid, det er så umuligt at flygte fra. Ibsen er verdensberømt for skuespil som "Et dukkehjem", "Peer Gynt" og "Hedda Gabler", men producerede i alt over tyve dramaer, der stadig opføres på teatre over hele verden.

I serien af F.P. Jac-genudgivelser fra Tiderne Skifter mangler nu kun sjette bind, Udvalgte digte. Når dette bind er udkommet, vil der i samme format og udstyr foreligge en komplet udgave af F.P. Jacs prosa inklusive erindringer – og for poesiens vedkommende hovedværket Misfat, de efterladte digte og et omfattende udvalg af hans bogudgivne poesi.Udvalgte digte vil vise F.P. Jacs poetiske særpræg og følge hans udvikling fra den tidlige raptus i et vildt og omkalfatrende sprog til den senere, ikke mindre virtuose, hverdagsbundne praksis. Alle F.P. Jacs digtsamlinger – undtagen Misfat – vil være repræsenteret i udvalget, der vil være kronologisk anlagt (1976-2009).Udvalgte digte vil være den oplagte indgang til et lyrisk forfatterskab, der ikke ligner noget andet i dansk litteratur, og som allerede nu har klassikerstatus.

Simon Grotrian udfolder igen her i salmesamlingen Ravnekost og slagere sin særegne sproglige kraft i overrumplende billeder og mættede stemninger i 59 mundrette nyskrevne salmer.

De tre digtsamlinger, der her er samlet i ét bind, viser først og fremmest Kirsten Thorup som modernistisk digter. Men i disse bøger sporer man også den lyst til at udtrykke sig i prosa og fortælle historier, som meldte sig i novellesamlingen I dagens anledning og senere udmøntede sig i de kendte og elskede romaner. Digte 1967-71 rummer digtsamlingerne Indeni-Udenfor (debuten fra 1967), Love from Trieste (1969) og Idag er det Daisy (1971).

VINGESLAG er en ekspressiv digtsamling med en på én gang heftig, sorgfuld og kølig stemme. Digtene kredser om et stormfuldt kærlighedsforhold, om et du og jeg i dialog, om optur og rigdom, krig, afmagt og lidelse, om viljen til at kæmpe og elske - på trods af alle nederlag og fejltagelser.

Nye digte af Ursula Andkjær Olsen med fotografiske arbejder af Sophia Kalkau.