Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Bind 4 indeholder flere af Shakespeares allermest berømte skuespil. De store tragedier Hamlet og Julius Cæsar behøver ingen nærmere præsentation, ligesom komedien De lystige koner i Windsor nok også er kendt af mange. Det er den, hvor den tykke ridder Falstaff ser sine snedige planer krydset af et par borgerkoner, der ganske rigtigt har sans for humor – de får ham både båret ud i en vasketøjskurv og klædt ud som en gammel kælling. De elegante, underfundige komedier Som man behager med skildringen af livet i Ardennerskoven og med Shakespeares mest indtagende ”bukserolle”, den forklædte Rosalinde, og Helligtrekongersaften med narren Feste og den sure hushovmester Malvolio og kærlighedstrekanten mellem grevinde Olivia, hertug Orsino og den unge Viola, hører til Shakespeares bedste i den genre. Og som sjette stykke i bindet kommer Troilus og Cressida, en sjældent spillet, men interessant, bitter tragikomedie om hvordan en langvarig krig, den trojanske, forgifter både heltemod og kærlighed.
Bind 3 af Shakespeares Samlede Skuespil i Niels Brunses nyoversættelse indeholder først og fremmest de fire kongedramaer, der handler om Englands stormfulde historie fra Richard II til Henry V. Mellem de to skuespil, der bærer disse kongers navne, ligger de to dele af Henry IV, som ikke mindst er berømte for figuren Sir John Falstaff, den tykke, umoralske og grandiost morsomme ridder. Falstaff er en af Shakespeares mest uforglemmelige skikkelser og måske den mest berømte næst efter Hamlet. Desuden rummer bindet Købmanden i Venezia, et mangefacetteret stykke, hvor den romantiske kærlighedshistorie mellem Bassanio og Portia blandes ind i historien om den foragtede jøde Shylock, der er træt af at blive hundset og hånet og glæder sig, da tilfældet giver ham en chance for at hævne sig på de kristne – men som må se sig overtrumfet af den intelligente Portia, forklædt som dommer. Det sjette skuespil i samlingen er komedien Stor ståhej for ingenting, den elegant og let komponerede fortælling om Beatrice og Benedikt, der nærmest bliver narret til at forelske sig i hinanden (selv om de nok ikke har så meget imod det). Kontrasten til deres kærlighed er forholdet mellem Hero og Claudio, hvor Claudio narres til at forstøde Hero foran selve alteret ved deres bryllup – men også den historie når ad kringlede omveje til en lykkelig slutning.
William Shakespeares samlede værker 1-6Bind 1De to herrer fra VeronaTrold kan tæmmesHenry VI, 1-3Richard IIIDette er første bind af seks planlagte, der skal blive til en komplet ny udgave af Shakespeares skuespil på dansk. En del af hans skuespil har været oversat flere gange, men ikke siden 1870’erne er der blevet foretaget en komplet oversættelse af Shakespeare til dansk.Oversætteren Niels Brunse, som allerede har oversat næsten halvdelen af Shakespeares skuespil og fået mange lovord for det, har påtaget sig at fuldføre rækken og dermed skabe en ny, komplet Shakespeareoversættelse til det enogtyvende århundrede. Gyldendal vil udgive værket i seks bind, hvoraf det første er planlagt til udgivelse i efteråret 2010. For første gang vil skuespillene blive ordnet kronologisk og ikke efter genrer – med de tidligste tekster først og de seneste tekster sidst
De seks skuespil i bind II stammer fra Shakespeares unge år, de er formodentlig alle skrevet i midten af 1590’erne. Ligesom i bind I fremgår det, at Shakespeare fra starten skrev i alle genrer mellem hinanden – her er der tre komedier, to tragedier og et historiespil. Niels Brunses oversættelser af En skærsommernatsdrøm og Romeo og Julie har både været brugt ved adskillige opsætninger på danske teatre og udgivet i bogform før; her er de let revideret og forsynet med noter. De fire andre oversættelser er udført til denne udgave og har ikke været opført eller trykt. Bind to indeholder: TITUS ANDRONICUS, TVILLINGERNE, BEGÆR OG BESVÆR, EN SKÆRSOMMERNATSDRØM, ROMEO OG JULIE og KONG JOHN.
Sjette og sidste bind i William Shakespeare. Samlede skuespil i ny oversættelse af Niels Brunse. De syv skuespil i dette bind stammer fra den sidste periode af Shakespeares forfatterliv og kan dateres fra ca. 1606 til 1613. Fire af dem er de ”eventyrspil” eller ”romantiske komedier” – genrebetegnelserne er svære og aldrig helt rammende – som Shakespeare udviklede i disse sidste år: Pericles, Cymbelin, Vintereventyret og Stormen; to af dem vender tilbage til det romerske stof, som havde optaget Shakespeare tidligere: Antonius og Cleopatra og Coriolanus; og det sidste, Henry VIII, er en sen tilføjelse til rækken af Shakespeares kongedramaer, dog på en ny måde, idet hovedvægten ligger på historierne om personer i kongens nærhed, der forstødes eller falder fra magtens tinder – dronning Katherine og kardinal Wolsey. Det er rimelig sikkert, at Shakespeare havde medforfattere til Pericles (George Wilkins) og Henry VIII (John Fletcher), men hans egen andel i teksterne er tilstrækkelig stor til, at man medregner de to stykker blandt de 37 ”kanoniske” titler. Antonius og Cleopatra har været opført en enkelt gang, på Det Kongelige Teater; Stormen og Vintereventyret har været benyttet til adskillige opsætninger. Alle tre er blevet grundigt revideret til denne udgave. De fire øvrige dramaer publiceres her for første gang.
Det kendte og elskede spil om kvinden, der tager sit livsforløb i egen hånd. Uforkortet tekst.
I Dramaer er seks af Henrik Ibsens samtidsdramaer samlet: Et Dukkehjem, Gengangere, En Folkefiende, Fruen fra Havet, Hedda Gabler og Bygmester Solness - stykker, der har været svære at opdrive. Bogen udkommer i Rosinantes klassikerserie. Henrik Ibsens dramatik er en del af fundamentet i det moderne menneskes selvforståelse, og hans stykker udforskes og spilles konstant på verdens teaterscener i nye opsætninger. Hans skuespil er mesterstykker i psykologisk indsigt: De er evigt aktuelle, og dramaerne, intrigerne og magtkampene kunne lige så godt foregå i dag. Ibsen stillede de spørgsmål, som vores samfund og vores kultur stadig forsøger at besvare: om individ og fællesskab, om økonomi og driftsliv, om kønsroller, moral og menneskets grundvilkår. For udvalget står professor, dr.phil. Lasse Horne Kjældgaard, som også har skrevet forordet.
Forblændet af kærlighed har Medea forladt sit hjem ved Sortehavet og er rejst til Grækenland med den charmerende Jason. Lykken viser sig dog at vare kort: Efter at have fået to børn med Medea beslutter Jason sig for at sikre sin fremtid ved at gifte sig ind i den græske kongefamilie. Fornedret, rasende og ydmyget af den mand, hun har ofret alt for, står Medea nu over for landsforvisning, og hun og hendes sønner går en usikker fremtid i møde. Hvordan kan hun finde en hævn, der er grusom nok?Euripides' tragedie er en dramatisk milepæl, og Medea er prototypen for stolte og kompromisløst hævngerrige kvinder i europæisk kulturhistorie.
Ibsens spil om Hjalmar, der lukker øjnene for livets realiteter, men konfronteres med dem af vennen Gregers.Uforkortet, i originalsproget.Liste med forklaring på vanskelige ord.
HENRY DUNBAR, den engang så magtfulde leder af et verdensomspændende medieimperium, er godt gemt af vejen på et sanatorium i det nordvestlige England. Han har overdraget ansvaret for milliard-koncernen til sine to ældste døtre, Abby og Megan. De har i ledtog med deres fælles elsker, den løgnagtige dr. Bob, sørget for, at deres senile far intetanende har indtaget et paranoia-fremkaldende medikament. Og nu har mediemogulen fortrudt. Han vil have sit imperium tilbage. Dunbar planlægger sin flugt fra sanatoriet, og da han stikker af ud i det bjergrige landskab, er familien lige i hælene på ham. Men hvem finder ham først: Hans bekymrede yngste datter, Florence, som aner uråd, eller rovdyrene Abby og Megan?DUNBAR er en sort-humoristisk familietragedie, en hudfletning af vores tid og en undersøgelse af begreberne grådighed, magt og tilgivelse.”Dunbar er uhyre velturneret underholdning; komik, der ikke blot spidder råddenskaben i medieverdenen og hulheden i superrige menneskers motiver, men også vover at bringe ord som taknemmelighed og velsignelse i spil.”Kristeligt Dagblad, 5 stjerner af 6 ★ ★ ★ ★ ★"St Aubyns stilistiske kendetegn er en knivskarp, ætsende og voldsomt udtryksfuld prosa."Jyllands-Posten, 5 stjerner af 6 ★ ★ ★ ★ ★"Et besk portræt af en ulykkelig familie skrevet både underholdende og rammende med rum for både gråd og grin … "Nordjyske Stiftstidende, 4 stjerner af 6 ★ ★ ★ ★"Morsom og ætsende ond."Ekstra Bladet, 5 stjerner af 6 ★ ★ ★ ★ ★”Edward St Aubyn har en syleskarp, satirisk pen, og han bruger den gerne på overklassen og dens hensynsløshed og dekadence. At matche ham med en gendigtning af Shakespeares ondeste familietragedie, Kong Lear, er noget af en genistreg.”Bogblogger.dk"Harry Dunbars forsøg på at vende tilbage til sit enorme imperium er skildret med Edward St. Aubyns sproglige boremaskine på fulde omdrejninger, og op hvirvles en rystende fortælling om grådighed, kynisme, magtmisbrug, manipulation og forræderi indenfor og udenfor de familiære rammer, der gør " DUNBAR" til en af den slags romaner, der gør et godt læseliv endnu bedre."Lolland-Falsters Folketidende"Det mest overraskende og dristige ved Aubyns stilistisk virtuose gen-versionering af Kong Lear er måske, at han skifter genre, fra ublandet tragedie til grumset tragikomedie (…) Lykkes det? Ved sin flabethed og sin satiriske verve: ja." Weekendavisen"Forrygende historie om en mediemogul, der fortryder at have overladt sit imperium til sine døtre." Søndag"DUNBAR er både grusom og grinagtig og absolut ikke for sarte sjæle, men så meget burde allerede være klart ud fra det Shakespeare-stykke, den er baseret på. Det er en hæsblæsende fortælling, som visse steder kan være svær at finde hoved og hale i, men ikke desto mindre er den dybt underholdende. Den kan derfor kun få undertegnedes varmeste anbefalinger." Lituna.dk
Holbergs første komedie, der stadig er aktuel politisk og menneskeligt brugbar satire - efter 275 år!Fyldige noter og ordforklaringer.
Shakespeares teater er renæssancen i dramatisk anretning, den personlige relation mellem to kraftcentre: individet og Gud. Mennesket er ikke i sidste ende et afmægtigt væsen, der er givet en blind skæbne til pris. Det er tværtimod et selvmægtigt væsen, der grebet af en lidenskab træffer sit valg og måske derved bliver skyldigt og følgelig må bære sin deraf bestemte skæbne. Men det er samtidig stillet over for en guddommelig magt, der kan kaldes mange ting: guderne, Gud, Naturen, men som hver gang fungerer i rollen som det overordnede forsyn, der griber ind. Og det kan alt sammen skildres i de mest forskelligartede nuancer, i komediernes lyse eller i tragediernes dystre stemning.
Et af Ibsens tidløse skuespil - det spilles stadig på danske teatre, selv om det er skrevet i 1882! Om magt, korruption, løgn og manipulation.
The StoryHamlet is refused permission by his uncle, the King, to return to University.His love, Ophelia, is glad they will have more time together to help him get over his father's sudden death and his mother's sudden marriage. Instead, her brother warns her to stay away from Hamlet, then her father tries to reason with her, finally ordering her to cease all contact.The ghost of Hamlet's father tasks him with a revenge murder which puts Hamlet in a tailspin.Ophelia hears rumors that Hamlet has gone mad and a brief visit confirms it. She wonders, with some hope, that it is because they have been kept apart and agrees to help her father and the King spy on them so she can talk to Hamlet. During the meeting she and the King realize his madness has nothing to do with love.The arrival of travelling players gives Hamlet the idea of using a play to prove the guilt of the King. Emboldened by certainty, Hamlet comes across the King unprotected but will not slay him at prayer. He continues on to his mother and berates her for bedding his uncle, then discovers someone hiding in the room and kills him. The spy is Ophelia's father and her tenuous hold on reality begins to crumble.When Hamlet is sent away Ophelia has nothing left but flowers in her life. It is not enough.At sea, Hamlet discovers his companions hold a royal command for his execution. He changes the names and escapes. Horatio meets him back on shore with rough clothes and they walk back to the castle. Passing a graveyard they come across Ophelia's burial. Hamlet despairs and fights her brother Laertes at the grave claiming his love is stronger.The King takes Laertes aside to plot the murder of Hamlet during a sporting duel.It ends tragically for all involved.Read HAMLET DECIPHERED first, then enjoy the poetry.
This Element is of the eighteenth-century performance history of The Fair Penitent demonstrates the interrelation of print and performance and models how readers can recover elements of performance through close attention to text.
"The Picture of Dorian Gray" is a philosophical and decadent novel penned by Oscar Wilde. Published in 1890, the story unfolds in the vibrant and morally rigid society of Victorian England. The narrative centers around the young and captivating Dorian Gray, whose portrait is painted by the artist Basil Hallward. Influenced by his witty and cynical friend, Lord Henry Wotton, Dorian becomes enthralled by the idea of eternal youth and beauty. In a moment of introspection, he wishes that his portrait would age instead of him, allowing him to indulge in a life of hedonism and excess without facing the consequences on his own person. As Dorian delves into a life of debauchery and moral decay, his portrait becomes a visual representation of his inner corruption. The novel serves as a profound exploration of the consequences of aestheticism and the pursuit of pleasure without regard for morality. Wilde challenges the societal norms of the time, critiquing the superficial values and moral hypocrisy prevalent in Victorian society. The character of Lord Henry serves as a mouthpiece for Wilde's own views on art and life, advocating for the pursuit of pleasure and beauty above all else. However, as Dorian's actions lead to tragedy and ruin, the novel takes on a cautionary tone, warning against the dangers of unchecked indulgence and the abandonment of moral principles. Wilde's prose is rich with wit, clever dialogue, and philosophical musings, making "The Picture of Dorian Gray" a timeless work that continues to captivate readers with its exploration of the complexities of human nature, the consequences of one's choices, and the tension between morality and the pursuit of aesthetic pleasure.
When Telegonos, the son of Odysseus and the goddess Circe, sets out to seek his father's land, disaster strikes and the wanderers are shipwrecked on a mysterious island. As dreams and omens gather around him, Telegonos must make the most harrowing decision of his young life. Told in poetic form, Telegonos offers a vision of the world of classical myth with allegorical overtones.
Librashqip risjell "Macbeth", një nga dramat më të njohura dhe më të fuqishme të shkruara nga William Shakespeare, tani, me përkthimin e mjeshtër Fan Noli, kjo vepër e madhe është në dispozicion edhe në gjuhën shqipe.Ky libër magjik sjell në jetë historinë e një burri të tronditur nga ambicia dhe pasioni për pushtet. Fan Noli sjell këtë vepër të pasur në gjuhën shqipe me një aftësi dhe pasion të rrallë. Ai ndërton një tekst të fuqishëm që ruan shpërndarjen e pasionit, tradhtisë, dhe vdekjes në mënyrë të shkëlqyeshme. "Macbeth" në përkthimin e Fan Nolit është një vepër që do të ju frymëzojë dhe do të ju mbyllë në një botë të thellë të tragjedisë dhe pasionit njerëzor. Në këtë dramë të mrekullueshme, do të gjeni thellësinë e shpirtit njerëzor dhe sfidën e vetëdijes për të arritur pushtetin, siç nuk është tjetërsoj shprehur kurrë më parë."Macbeth" nga Fan Noli është një vepër që nuk do ta harrohet kurrë, dhe një përkthim që do të respektohet gjenerata pas gjenerate. Përsëriteni aventurën e makthit në këtë kënd të lashtë të Skocisë, tani në gjuhën e Shqipërisë. Por kujdesuni, sepse "Macbeth" do të lë gjurmë në shpirtin tuaj që do të durojnë përjetë.
Cette pièce s'inscrit dans le cycle mythologique des Atrides. Elle débute après que le roi de Mycènes, Agamemnon, a été assassiné par son épouse Clytemnestre et l'amant de celle-ci, Égisthe, qui règnent désormais tous deux sur la cité. Électre, fille d'Agamemnon, connait depuis une existence misérable au palais de Mycènes. Contrairement à sa s¿ur plus timorée, Chrysothémis, elle ne se prive pas de dénoncer sa mère et Égisthe. Elle espère ardemment le retour de son frère, Oreste, pour venger le meurtre de leur père.Au tout début de la pièce, Oreste vient de revenir à Mycènes mais, par ruse, il décide de faire croire à sa mère et à Égisthe qu'il est mort. Cette annonce plonge Électre dans un profond désespoir, mais son frère, qu'elle ne reconnaissait plus, vient l'en tirer. Il part ensuite pour le palais où il tue Clytemnestre. La pièce s'achève alors qu'il est sur le point de faire subir le même sort à Égisthe.La pièce de Sophocle - comme son titre le suggère - est beaucoup plus centrée sur le personnage d'Électre que l'¿uvre d'Eschyle sur le même sujet, Les Choéphores. Euripide a écrit (sans doute plus tard que Sophocle) une pièce du même nom et sur le même sujet.
Philoctète est une tragédie de Sophocle où personne ne meurt, et qui, de plus, a trois personnages principaux, sans héros véritable (si ce n'est que l'un des trois est éponyme). On a pourtant dit qu'il s'agissait d'une de ses pièces les plus tragiques. Le tragique de la pièce réside en effet dans le fait que Philoctète est expulsé de l'humanité même et retourne presque à un état primitif, à la frontière entre l'homme et l'animal (il ne peut par exemple se tenir debout à cause de sa blessure et est obligé de ramper). Et alors qu'il croit renouer avec l'humanité, par la parole échangée avec Néoptolème, l'amitié de celui-ci s'avère feinte, et il l'a en fait trompé par cette parole mensongère, qu'il considérait comme salvatrice.
¿dipe roi est une tragédie grecque de Sophocle, représentée entre 430 et 420 av. J.-C. Elle met en scène la découverte par ¿dipe de son terrible destin. Alors qu'il a accédé au trône de Thèbes après avoir triomphé de l'énigme de la Sphinx, l'enquête qu'il mène afin de découvrir la cause de la peste envoyée par Apollon sur la ville le conduit à découvrir que le responsable de l'épidémie n'est autre que lui-même : il est coupable à la fois de parricide et d'inceste, car il a, sans le savoir, tué son propre père, Laïos, et épousé sa propre mère, Jocaste.¿dipe roi est l'une des plus fameuses tragédies de Sophocle et elle a connu une postérité abondante, inspirant nombre de dramaturges et d'artistes et suscitant de nombreuses interprétations allant des études mythologiques à la psychanalyse.
¿dipe à Colone est une tragédie grecque de Sophocle, l'une des dernières qu'il ait composées. Elle a pour sujet la fin de la vie d'¿dipe, roi légendaire de la dynastie des Labdacides. Banni de Thèbes après s'être découvert coupable de parricide et d'inceste et s'être crevé les yeux, ¿dipe erre sur les routes, guidé par sa fille Antigone; tous deux finissent par trouver asile à Colone, où ils sont accueillis par le roi d'Athènes Thésée ; ¿dipe y connaît une mort surnaturelle qui annonce une protection divine sur la ville d'Athènes.
Aias est une tragédie grecque de Sophocle dont la date de création n'est pas connue. Par déductions, la plupart des spécialistes s'accordent pour en faire une des ¿uvres initiales de son auteur, jouée pour la première fois entre 450 et 440 av. J.-C. et plus probablement au printemps 445 av. J.-C.. Dans cette pièce, Sophocle raconte les circonstances qui ont conduit à la mort d'Ajax, chef des Salaminiens. L'action se passe devant les remparts de la cité de Troie que les Grecs assiègent.
Le héros Achille est mort. Les deux Atrides, Agamemnon et Ménélas, chefs des armées grecques, remettent les armes du défunt Achille à Ulysse. Ajax convoitait les armes qui devaient lui revenir en tant qu'ami d'Achille. La pièce s'ouvre sur la colère d'Ajax. Aveuglé par Athéna il massacre les bêtes (b¿ufs, moutons...) des armées grecques les prenant pour les compagnons d'Ulysse et les deux Atrides. Ajax, revenu à la raison, ne peut accepter le déshonneur de son crime.Ajax, honteux de son acte qui rejaillit sur la réputation de sa famille, décide de se racheter par son suicide. Sa compagne, Tecmesse, tente de le dissuader. Ajax semble y consentir et se retire sur une île. Teucros, frère d'Ajax, débarque alors dans la maison du chef des Salaminiens : il recherche Ajax. Il a appris par un oracle que s'il restait cloîtré chez lui, les dieux ne seraient plus en colère et son crime pardonné. Cependant Ajax isolé se donne la mort avec l'épée arrachée au Troyen Hector.La pièce s'achève par la découverte d'Ajax mort et la dispute entre Teucros et Agamemnon. Le roi atride refuse qu'on donne une sépulture au chef des Salaminiens ; Teucros, au contraire, veut honorer son frère. Ulysse intervient alors : malgré les disputes qu'il avait eues avec Ajax, il conseille à Agamemnon de laisser Teucros rendre les derniers hommages au défunt.
Antigone est une tragédie grecque de Sophocle dont la date de création se situe en 441 av. J.-C. Elle appartient au cycle des pièces thébaines, avec ¿dipe roi et ¿dipe à Colone, décrivant le sort tragique d'¿dipe (roi de Thèbes) et de ses descendants. Dans l'économie du cycle, Antigone est la dernière pièce, mais elle a été écrite avant les autres.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.