Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En dag kommer du hjem, og en stemme er flyttet ind. En stemme, der minder dig om alt, hvad der kan gå galt i verden, og som beskytter dig mod det kaos, der er omkring dig. Stemmen giver dig gode råd, den googler alt, så du kan være forberedt, den sørger for, at du ikke dummer dig, og at du ikke gør noget galt. Men den vil også bestemme over dig. Den er mistroisk over for andre mennesker. Den er bange for, at himmelen skal falde ned. Og den vil i virkeligheden bare gerne overtage dit liv. Anna Bros Rædsel er et fabulerende, humoristisk og tankevækkende manuskript om de øjeblikke, hvor sammenbruddet rammer, og man bliver revet ud af verden. Og om, hvordan man finder tilbage igen.
Marie Bjørns prisnominerede og anmelderroste debut er beretningen om et du, der var i teateret en aften i de sidste tider og hørte en mytisk beretning om det sidste elskende pari verden, der så inderligt ønskede sig et barn.
Dronning Marie-Antoinette keder sig på sit slot uden for Paris. Udenfor er folket begyndt at samle sig. De er trætte af at sulte, imens dronningen ødsler deres skattepenge væk. Dronningens tjener har hyret et par teatermagere til at fortælle hende en historie der foregår langt, langt ude i fremtiden og handler om en familie i gule veste i år 2018. Vi følger familien i et år. Med to brødre på asfalten hver lørdag – den ene som demonstrant, den anden som politimand. Med en far, der finder ny livsgejst i bevægelsen, og en idealistisk søster og datter, der ønsker at forandre verden og ser sit snit til at kravle op ad den sociale rangstige. I 1789 følger Marie-Antoinette nysgerrigt med i historien. For hvem er De Gule Veste og dennehersens kong Macron? Hvad har fodbold og terror med noget at gøre? Og hvordan skal det hele dog ende?
Tolv skæbnefortællinger. Tolv præcise nedslag i en verden, der er ved at gå under. Titlen i sig selv har en dybt ironisk klang, for selvom Soli Deo Gloria betyder ‘Al ære tilkommer Gud’, er der et mærkbart fravær af en Gud i Peter Asmussens prisvindende tekst, hvor karaktererne er faret vild i deres liv og står på kanten af tilværelsen. Mød parret, der har så travlt med at skændes, at de overser deres døende baby. Soldaten, der vender hjem og skyder på uskyldige. Pigen, der kan overleve KZ-lejren, hvis hun viser bødlen kærlighed. En kvinde, der skærer i sig selv for at mærke livet. Selvmordsbomberen. Manden, der bruger beskidtetricks for at få eneretten til barnet. Mændene, der har sex, mens verden går under. Og to fugle, der synger, når vi alle er væk.
Prisvindende ny dansk dramatik om at bygge op og rive ned. Det startede egentlig som et ganske lille problem. Carlo, en aldrende betonarbejder, sætter et hjørne forkert af. 50 mm. Om det er tegningen eller Carlos slørede blik, efter at have indtaget en ikke uanselig mængde af alkohol, vil nok forevigt stå hen i det uvisse. Men hjørnet skal bankes ned og støbes på ny. Hvilket betyder, at det entreprenørfirma, som skal rejse elementerne, bliver forsinkede. Og det kan den kran, som skal hejse dem på plads, ikke vente på, hvorfor den bliver afsat til andre opgaver. Det er her tidsplanen begynder at skride. Og det er selvfølgelig ikke kun Carlos skyld, omend man joker med det rundt om på pladsen. Men når tidsplanen skrider, så skriderbudgettet også, og så varer det ikke længe, før der også blivertalt både polsk og tjekkisk på byggepladsen.
Præmieret og prisvindende ny dansk dramatik:I 1936 løser danske Inge Lehmann en af naturvidenskabens store gåder, da hun opdager Jordens indre kerne. Lehmann vier sit liv til videnskaben, men modtageraldrig fuld anerkendelse for sin enorme opdagelse og forbliver stort set ukendt i Danmark.Jordens Indre vækker Lehmanns historie til live i en fortælling om videnskab og kvindeliv gennem det forrige århundrede. Vi kommer tæt på Lehmann, der kæmper med sig selv og sin omverden, og vi møder de mennesker, der kredser om hende. En glemt skæbne udfoldes i et drama, der spænder over årtier og kontinenter.Produceret af Folketeatret til Urpremiere på Svalegangen, oktober 2019.Præmieret af Statens Kunstfond i 2019.Vinder af "Årets Reumert 2020", Dramatikerprisen.
Prisnomineret, ny dansk dramatik:En forestilling om løb, savn og sorg.En mand begynder at løbe en time efter, at der bliver slukket for hans kræftsyge seksårige datters respirator på Rigshospitalet. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen og det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter.Stykket er baseret på journalist Anders Legarth Schmidts egne oplevelser og erfaringer, der først blev bragt som en blog på Politiken og siden også er udgivet i bogform. Anders løber ikke fra sin afdøde datter, men med smerten ved tabet. Det er sorglitteratur og løbelitteratur i ét. Fra det udgangspunkt åbner Line Mørkebys stykke for spørgsmålet om, hvordan man overlever at miste et barn.Urpremiere på Det Kongelige Teater, oktober 2017Nomineret til "Året Reumert 2018", DramatikerprisenNomineret til "Året Reumert 2018", Juryens Særpris
Ny dansk dramatik, for fuld musik:I 70’erne hvor det etablerede samfund blev udfordret, startede Mogens Amdi Petersen Den Rejsende Højskole og samme år Det Nødvendige Seminarium, der senere skulleblive til det verdensomspændende imperium Tvind. I Tvind var individet kun det nødvendige tandhjul i fællesskabets maskine.Men kan fællesskabet fylde for meget?Tvind “The Musical” er historien om en gruppe mennesker og deres udvikling i Tvind, individuelt og sammen, krydret med et udvalg af tidens politiske (slag)sange.En fortælling om en tid, hvor fællesskabet fyldte for meget, til en tid, hvor fællesskabet fylder for lidt.Urpremiere på Teater V, november 2017.
Prisvindende ny dansk dramatik, fra Anna Bro:På et restaurant et sted i en havn i Danmark bliver gamle fiskere og andre eksistenser ved med at komme, selvom den sidste båd for længst har forladt havnen. Her udspiller der sig store dramaer i det små. Her bevæger tiden sig i et andet tempo end udenfor i den hektiske verden. Men hvad sker der, da Connie en dag falder om på gulvet, og hvem er den unge pige, der har forvildet sig ind fra kulden? Hvor er Svens 10.000 kroner forsvundet hen, og vil det nogensinde lykkes Frank at få Pia tilbage, nu da hans stemme er forsvundet? Hvem vinder en levende and? Og hvor går vi allesammen hen, hvis Varmestuen en dag skulle lukke?Urpremiere på Husets Teater, november 2013.Vinder af "Årets Reumert", Dramatikerprisen 2014.
Man har længe talt om at den danske samtidslitteratur var politisk, men det kan man i allerhøjeste grad også sige om dansk dramatik, der bl.a. har været optaget af spørgsmål omkring racisme længe før hvidhedsdebatten brød ud i den litterære offentlighed.Christian Lollike "Det Normale Liv" ; Caroline Cecilie Malling: "Bag Hegnet" ; Lærke Sanderhoff: "Klumpfisken" ; Fix & Foxy: "Pretty Woman a/s" ; Kamilla Wargo Brekling: "Kvinde Kend Din Krop" ; Joan Rang Christensen: "Den Hvide Mand" ; Nielsen / The Nielsen Movement: "De Europæiske Medier" ; Line Mørkeby: "Das Unheimliche" ;Det er vigtigt på den måde at samle tendenser i samtidens kunst. Tidligere dramaturg ved det kongelige teater og teaterforsker, Solveig Gade, giver i forordet en samlende introduktion til nullernes dramatik. Fra virkelighedsteater til postdramatisk drama. Til at runde antologien af har litterat Mikkel Krause Frantzen skrevet et efterord, der drager linjer til samtidens litteratur.Det er på alle måder på tide at få dramaet tilbage i læsningen.
Sofie Diemers Generation Håbløs bringer os ind i huset og helt tæt på de 4 reality-deltagere Vita, Sebastian, Oskar og Mariel, i dette nye koncept for unge mennesker der har holdt for mange sabbatår. Vinderen får lov at gange sit karaktergennemsnit med 10 og bliver direkte optaget på sit drømmestudie! Det er både sjovt, rørende, tåre- og tankevækkende. Hvem får flest diamanter og løber med sejren? #RealityTVteater #Tænkatdualdrigharbollet #JeghåberpånogetalaParadiseHotel #HarduSixpack? #ManviljogernehaveenKarrierebagefterik?Urpremiere på Teater V, september 2019.
I Andreas Dawes prisvindende monolog møder vi Adolf Hitler 48 timer før hans selvmord i førerbunkeren 10 meter under jorden. Han taler direkte til os, gør rede for sit verdenssyn, og fortæller os om sin vej mod magtens tinde – og de efterfølgende nederlag og fiaskoer. Undervejs taler han også ind i vores egen tid, og kommenterer på verdens gang her og nu. Fortid og nutid mødes i en undersøgelse af, hvordan magt virker og manipulerer, og hvordan ondskab bliver til og kan se ud. “Det skete, og derfor kan det ske igen,” skrev Auschwitzoverleveren Primo Levi, og netop derfor bør vi tage os tid til at genbesøge en af verdenshistoriens værste despoter.Vinder af "Årets Reumert 2019". Urpremiere på Husets Teater, januar 2019.
I Sofie Diemers debutstykke møder vi den unge kvinde Nanna som skriver på en blog ved navn “Damphjerte”, opkaldt efter den følelse hun får i kroppen, når det hele brænder på. Da vi møder hende første gang er hun i gang med at skrive et langt blogindlæg om tre skelsættende dage i hendes liv. Mens Nanna skriver, genoplever hun, sammen med publikum, de kaotiske begivenheder. Nanna kæmper med en altopslugende ensomhed, og et vaklende selvværd, og så er hun aldrig rigtig stoppet med at lyve. Hendes liv indeholder alle de tabuer og dilemmaer, et ungdomsliv er fyldt af. Det er kompakt og alt for meget, på samme tid. Damphjerte er en coming of age fortælling, om at være ung, forvirret og forelsket – og mest af alt, om at blive til nogen, og komme tættere på sig selv, i mødet med andre.Urpremiere på Aveny-T, januar 2019.
Sophie Zinckernagels dramatikerdebut er et syretrip af en komedie om livet i en stripklubversion af skærsilden. Her har John Lennon siddet siden d. 8. december 1980 på sin faste barstol og tyllet whiskyshots. Det har gjort ham en lille smule bitter, for at sige det mildt. Derfor er han heller ikke just snakkesalig, da 19-årige Fanny Viola Rose-Mynte Christophersen Kristensen Hansen pludselig træder ind af døren. Kan Fannys barnlige uskyld puste liv i en død idealisme, eller er John blevet for dumt et svin, af de mange år i limbo? Og er han overhovedet til blondiner?Vinder af "Dramatisk Debut 2018". Urpremiere på Teater V, oktober 2018.
Når diskotekerne er forladt og akademierne lagt øde, vil man igen kunne høre det teaterets tavshed, som er grunden til dets sprog. - Heiner Müller
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.