Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Alex talte med Andy i et hjørne. En udveksling fandt sted, og jeg bemærkede, at penge skiftede hænder.”Kun russere kan slippe af sted med at tage steroider,” hørte jeg Kalman sige. ”Jeg ville ikke risikere at blive impotent for en medalje,” tilføjede han i et lavere stemmeleje.Fra den anden side af værelset smilede Alex, mens han kom hen imod mig. Han var høj og selvsikker, majestætisk i sin statur. Han valgte mig, og jeg valgte ham – uden tvivl fra første øjeblik vi fik øje på hinanden. De intense, overvældende følelser af ung kærlighed og begær smeltede os ind i hinanden, og vi var blevet et.Alex og jeg i skyggen af Jerntæppet er baseret på en sand og tragisk kærlighedshistorie hos et ungt par, der i 1988 flygter fra Ceausescu-regimet i Rumænien. En roman om destruktive politiske kræfter, om liv og død, og ikke mindst om styrken og viljen til at overleve.Om forfatterenLili Brindas Nørr (f. 1969) er lektor i engelsk og samfundsfag. Hun er født og opvokset i Oradea i Rumænien under Den Kolde Krig, men bor nu i København.Hun romandebuterer med Alex og jeg i skyggen af Jerntæppet, der tager udgangspunkt i virkelige hændelser.
Brudstykker af et livsstykke er en biografi, hvor livshistorien flettes ind i et følsomt mønster af refleksioner, minder, skyldfølelse og forsoning. Det er en erindringsroman, hvor forfatteren gennem sine minder maler et portræt af sin mor, ikke blot som hun husker hende, men også som hun ønsker, at hun skal huskes. På trods af og bag ved alt det svære. Og ved siden af barndom, dagligdag, livsperioder og sorg. Hun forsøger at forstå sin mor, og i den proces fortælles moderens livshistorie med en styrkefuld skrøbelighed og ærlighed, hvor forfatteren skriver om noget af det, de ikke har kunnet tale om. Forfatteren skriver med forsonende forståelse om den dybe sorg og skyldfølelse, som tyngede hendes mor. Hun skriver om en kvindelig Atlas, som tog alle menneskers sorger på sig, men som også have sin egen tunge byrde at bære på. Biografien bliver et perspektiv, en måde at forstå en del af sin egen livshistorie fra sin moders perspektiv. Gå bag om mennesket og se på det, der har formet det og forsøge at favne dets fejl. Den er forfatterens katharsis og kærlighedserklæring. Et dybfølt tak. Og ikke mindst, er den er et håb om, at andre vil kunne favne, elske, forstå og tilgive før det er for sent.
En fuldstændig fantastisk, farverig og meget ærlig selvbiografi af en meget ung Mikkel, som tager ud i verden for at udleve sin drøm, og om hvordan han - trods sin unge alder - formår at opnå alle niveauer af det meget spændende job som rejseleder, med den mission at give hver eneste feriegæst en unik oplevelse. Bogen er en skildring af, hvordan man kommer helt til tops i en til tider hård branche, dels ved at arbejde hårdt, men i lige så høj grad ved at være den mest kreative og den som forstår at tænke ud af boksen, når tallene på bundlinjen er røde. Den som tager ansvaret for sine handlinger og er en god kollega og chef, men samtidig også er den som kan sige fra, når situationen kræver det og sige farvel til en god stilling eller at afskedige dårlige medarbejdere. Mikkel er ikke bange for at afsløre, hvad der i virkeligheden skete og ikke bare hvad pressen skrev."Livet som rejseleder" er en selvbiografi på godt og ondt, men samtidig en fortælling med masser af humor og glød. Mikkel er ikke bange for at udlevere sig selv og har en fin situationsfornemmelse for, hvornår han skal se indad.
Digteren og forfatteren St. St. Blichers mest kendte og elskede novelle, den tragiske “Hosekræmmeren,” er en fortælling om kærlighed, penge, dominans, mord, sindssyge, religiøst vanvid samt brutal ærlighed. Dens personer er hosekræmmer Michel Krænsen, der har givet navn til novellen, hans hustru, deres datter Cecil samt hendes to bejlere, Esben og Mads Egelund.Udover Hosekræmmeren indeholder bogen St. St. Blichers Erindringer, der dækker perioden fra hans fødsel, til han er 63 år. Vi læser blandt andet om, hvor svagelig han fra fødslen har været, og hvordan han senere, flere gange, er helbredsmæssigt udfordret. Vi læser om hans skoletid, hans lærergerning, hans forelskelser og hans arbejde som forfatter, om hans litterære fejder, om hans mange børn og pengeproblemer, om hans oplevelser under krigen med englænderne, om de mange farer han bliver udsat for med våben og ved ridning samt om folkefesten på Himmelbjerget.Bogen er redigeret af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har kommenteret og udvalgt bogens billeder.
Pessimistens dagbog er en hudløs ærlig indsigt i et skrøbeligt sind, som desperat prøver at være stærkt.Det er et indblik i en verden fuld af angst, sorg og ked af det-hed, hvor forfatteren alligevel prøver at finde styrke i livets lidelse og i de forfærdelige ting, livet har budt.Bogen behandler tunge emner som mobning, dødsfald og selvskade.Det er en verden af modsætningsfyldte følelser, hvor kontrasterne kaster én ud på dybt vand. En verden fuld af tanker, der hjemsøger både sjæl og krop, ikke bare om natten, men også i dagtimerne.Om forfatterenRebecca Wagner Bendixen (f. 1993) debuterer som forfatter med Pessimistens dagbog. Bogen rummer dybt personlige tanker og følelser om livet, som til tider virker urimeligt hårdt. Hvis bare én person kan genkende og finde lidt ro, bare et øjeblik i disse ord, er det den største ære, der kan tilfalde en spirende forfatter.
"Thomas är uppvuxen i en familj med hat, våld och fruktan. Vid 10 års ålder, sköt han på ölburkar med salongsgevär på bakgården. Han fick sin första motorcykel som 14-åring, körde med mc-gäng som tonåring, har sett folk bli sönderslagna och sett folk fått fingrarna avskurna. Han har varit nazist i 16 år och har missbrukat både alkohol och sex. Han har genom åren mist över 10 vänner, som dött av överdos, kört ihjäl sig eller blivit ihjälskjutna. Denna bok handlar om en pojkes fruktan, som utvecklar sig till hat. Långsamt förtär det honom samt de i hans omgivning. Hur han från självmordets rand, kämpar sig upp till en bättre och normal tillvaro. "Trots allt jag har gått genom, så har mitt liv förvandlats från fruktan och hat till medkänsla och kärlek. Om jag kan det trots min bakgrund, så kan alla det! " Thomas Guffi Vestergaard Uddrag af bogen Det får polisen att gå lös på oss. Just att det är polisen som gör det, uppfattas som ett frikort från vänstern, som helt sonika löper amok. Det blir ett inferno av stenar, flaskor och batongslag. Till slut lyckas vi retirera till bussen och själv hamnar jag längst bak i bussen. Resten blir lite suddigt och är mycket svårt att komma ihåg. Bakrutan på bussen blir sönderslagen. Det var en stenbit, som tyvärr träffade mig i nacken och skar upp mitt öra. Det fanns en ljushårig, svensk tjej bredvid mig. Hon blev nerblodad och det var blod överallt.Om forfatteren Thomas "Guffi" Vestergaard (f. 1976) är uppvuxen i Jystrup på Själland. Han var nazist i 16 år och Jonni Hansens högra hand under deras bästa tid i början av 2000-talet. Han fick diagnosen PTSD 2014. Han har startat motorcykelklubben KOSA (Knights of Saint Anthony MC) och är en känd föredragshållare. Privat bor Thomas själv och har tre barn.
Jeg føler mig svigtet, og det har taget 20 år at skrive denne bog. Et eventyr er fyldt med prøvelser, der skal bestås for at komme videre i livet. Vi udsætter os selv og andre for prøvelser og modstand. I eventyr er der ofte nogen eller noget der dør, det giver dog plads til noget nyt. Et eventyr ender altid lykkeligt eller gør det? Et eventyr har en begyndelse, midte og slutning. Jeg kender endnu ikke slutningen, men håber at denne beretning om et liv der aldrig skulle være begyndt, kan hjælpe mig videre i min rejse mod en lykkelig slutning.
Asger Sørensen går på universitetet er en skrapbog fra ti års voldsomme omvæltninger i den danske forskningsverden. I fire kapitler fortælles om den første organiserede modstand mod den ny universitetslov, om den dramatiske sag om tre fyringsvarslede pædagogiske filosoffer, om den pinagtige sag om musikprofessorens konflikt med sine kollegaer og endelig om det liv, som blev det normale, når man gik på universitetet efter de store omvæltninger. Det overordnede argument er, at 2003-loven var en fejltagelse. Universiteter ikke skal ledes som private erhvervsvirksomheder, men som lærde republikker, således som det traditionelt har været tilfældet i Danmark, og som det stadig er det i andre civiliserede lande. I forbindelse med de nævnte sager diskuteres forskningsfrihed, universitetets ide, republikanisme mv., ligesom der suppleres med personlige erindringer fra fire årtier med universitet, forskning, videnskab og uddannelse. Bogens kerne er tekster om disse emner fra det nævnte tiår, der er ordnet i kapitler og forsynet med hver en nyskreven indledning. I bogens samlede indledning præsenteres det overordnede argument og i de afsluttende bemærkninger diskuteres forskellige aspekter af videnskabelig anerkendelse. Tilsammen udgør de udvalgte tekster et dokumentarium, hvor meget forskelligartede vidnesbyrd giver bogen karakter af en dekorativ collage. Og dekorativ skal den være: Asger Sørensen går på universitetet er nemlig også et festskrift i anledning af fyrre års gang på universitetet. Til slut i bogen bringes således en komplet fortegnelse over Asger Sørensens publicerede arbejder gennem disse fire årtier.Asger Sørensen går på universitetet er andet bind af Asger Sørensen bøgerne (ASB 2). Hvor første bind, Asger Sørensen i lyset af Bataille (Politisk Revy, 2012) greb tilbage til studietiden i 1980'erne og bragte historien op til lektoransættelsen i 2008, så sætter andet bind fokus på de første stormfulde år på universitetet omkring denne ansættelse og hvad deraf fulgte. I det planlagte tredje bind (ASB 3), Asger Sørensen i filosofiens tjeneste samler den 60-årige lektor et udvalg af sine filosofiske interventioner på dansk gennem fire årtier.
Den forfærdelige ungdom som vi elsker så højt. Den ungdom, der skabes af modige sind og angste hjerter. Det handler om alt det vi tænker på, men ikke tør snakke om. Det handler om ungdommen når den er bedst og når den er værst.Lærer vi nogensinde at blive rigtige voksne?Vi skaber vores egen virkelighed, og vi tager den med os ud i verden. Her får tankernes strejf lov at gro, og vi lærer at leve med dets efterdønninger og glæder.Der skal være plads til latter og gråd, grin og skrål. Der skal være plads til dig og til mig og til alle, der har brug for en håndsudrækning.Det er bare om at tage imod den.Om forfatterenNanna Heiner Jacobsen (f. 1998) er studerende ved Københavns Universitet, kollegianer på P. Carl Petersens kollegium, søster, datter og veninde.Har du tid? er forfatterens debut.
Når jeg mister grebet i mit gådefulde liv som menneske, sætter det mig i en dyb fortvivlelse, som leder mig til at spørge: ”Hvorfor er jeg her?”Den dag jeg fandt mit endegyldige svar, kunne jeg lægge fortvivlelsen til ro.Med varme og humor leverer Helle en hudløst ærlig og autentisk beretning om, hvordan det, der kan virke tilfældigt, uretfærdigt og brutalt på livets vej, kan indeholde skjulte gaver til os, hvis vi er bevidste om budskaberne.Helle tager dig med på sin egen opdagelsesrejse, som lige siden den voldelige barndom har handlet om at lede efter svarene på spørgsmålet ”Hvorfor er jeg her?”Hun deler generøst de svar, hun finder, og giver, gennem de spejle hun sætter op, muligheden for at du kan reflektere over dine egne svar.Helle har skrevet bogen til sit ufødte barn. Allerede i barndommen fortalte en indre stemme hende, at hun ikke skulle være mor. Senere fortalte biologien hende noget andet, men hun holdt fast i sin overbevisning om, at moderskabet ikke var hendes vej i dette liv.Hun er her af en anden grund, som handler om noget, der er større end hende selv.Om forfatterenAnastassia Helle Spenner (f. 1960) har mere end 30 års erfaring med personlig udvikling.Helle er psykoterapeut, coach, underviser, spirituel vejleder og healer og driver sammen med sin mand Leadership by Heart, som tilbyder uddannelser, kurser, terapi, spirituel vejledning, healing og retreats.Med Sjælens Kald debuterer hun som forfatter.
Signe var til gårdfest i en sart rosa blondekjole med vid nederdel. Hun følte sig smuk, men omklamret af tung varme og gifte par.Hun både gloede på dem og kiggede væk. Øjnene flakkede, mens hun febrilsk snakkede med endnu et gift par, hendes gode ven Osvald med de skelende grønne øjne og Vivian med stort rødt hår og perlende latter. Hun viftede Vivians cigaretrøg væk og grinede demonstrativt højt over Osvalds morsomheder. Han pegede på flagstangen.”Der er rift om det flag. Nu har klematissen snoet sig hele vejen op langs stangen og hen til vimplen, der flirter med træet. Gad vide, om grenen bliver jaloux.”Signe følte sig ramt og dækkede det med en kunstig latter.Brikker er Ellen Baches uafhængige fortsættelse af debutromanen Mosaik. En sørgmunter, spændende og tankevækkende fortælling om en opgang, hvis skæbner fletter sig ind i hinanden på godt og ondt.Brikker er en kærlig udlevering af ganske almindelige danskere med hver deres særlige karaktertræk og dramaer. Romanen er et samspil af buddhisme, dating, erotik, lykkelig og ulykkelig kærlighed, selvmordstanker, terapi og selskabelighed garneret med humor.Om forfatterenEllen Bache er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole 1982, spiller violin og begyndte i en alder af 61 at bruge sin kunstneriske åre til at skrive fiktion.I 2018 udgav hun romanen Mosaik. Hun har i en periode arbejdet som korrekturlæser på dagbladet Politiken og forlagene Munksgaard, Gyldendal og Politiken. Til daglig arbejder hun som aktivitetsmedarbejder på plejecentret Rosenborgcentret og har været buddhist i 30 år.
”Jeg forstod det ikke på det tidspunkt … Men jeg forstår det nu. Det er meget, meget vigtig viden:Du kan godt stole på hvad, du mærker. Stå op for dig selv! Forsvar dig. Lad være med bare at tilgive og tilgive, hvis nogen behandler dig dårligt. Sæt en grænse!”Dette er en rystende beretning om en barndom og ungdom med seksuelle overgreb og manipulation.Det er fortællingen om at komme meget langt væk fra sig selv, men også om helingen og vejen tilbage.Om at få den rette hjælp og tage sin historie og sin styrke til sig.Om forfatterenLone Holm (f. 1967) er dyrlæge og bryder i denne bog de tunge hemmeligheder, hun blev pålagt som barn, og tabuet om at have været udsat for seksuelle overgreb i barndommen.Det er hendes håb, at bogen kan bidrage til, at flere lægger skammen fra sig.
Jill Liv Nielsen vandt som den første dansker realityprogrammet Big Brother i foråret 2001. Men ude i det virkelige liv stod det ikke skrevet i stjernerne, at Jill skulle ende som vinder, for hun er vokset op i en familie, hvor svigt og misbrug var en del af hverdagen. I "LIV – en fortælling om at lære at leve" giver hun et indblik i sin historie og fortæller, hvordan det med tiden er lykkedes hende at komme over vreden og nå frem til en hverdag fuld af lys og glæde.Jill Liv Nielsen (f. 1976) blev landskendt som den første vinder af realityprogrammet Big Brother i 2001. Efterfølgende har hun været vært på flere tv-programmer og arbejdet som lærer, alkoholbehandler og psykoterapeut.Jan Eriksen er uddannet bibliotekar, men har arbejdet som journalist, redaktør og forfatter siden 1980’erne.
Hovedpersonen og fortælleren Susanne vokser op i provinsen i 1970’erne.Udadtil er familien både almindelig og velfungerende. Forældrene er højtuddannede, de er ikke voldelige, de drikker ikke, og Susanne er glad for sin lillesøster Signe.Da Susanne er 29 år gammel, dør hendes elskede mormor, og samtidig forliser endnu et af mange kæresteforhold. Hun begynder på et længere forløb hos en psykolog, og efterhånden indser hun, hvad hendes forældre ikke var i stand til at lære hende.Men så døde mormor er en medrivende fortælling om et hverdagsliv på godt og ondt – et underspillet drama, som trækker tråde mange år frem.Om forfatterenLouise Winther er født i 1963 og er forfatter, erhvervspsykologisk konsulent, foredragsholder og psykoterapeut. Hun har desuden en baggrund som cand.jur. og Master of Laws. Louise Winther har skrevet to digtsamlinger og står bag citatbøgerne Sagt om sorg og Sagt om sorg II. Men så døde mormor tager udgangspunkt i forfatterens eget liv og er hendes debut som romanforfatter.
Denne bog er skrevet af det danske Clairvoyante Medie Lone Voss Boes. Bogen giver et indblik i Lones vej gennem livet som et Clairvoyante Medie. I bogen er der rørende og spændende historier fra Lones liv, både som privat person og i hendes arbejdsliv som et clairvoyant medie.Bogen indeholder også vigtige arbejdsredskaber, som Lone bruger i hendes liv. Redskaber som alle kan bruge i deres hverdag og i deres erhvervsliv. Det er en bog der giver indsigt i både det at være et clairvoyant medie og især også dig selv.Der er også historier og fortællinger fra både de elever, kunder og de der har deltaget i Lones arrangementer i klarsyn i bogen. Så det hele får en kant ude fra, hvad er det folk oplever hos det Clairvoyante Medie Lone Voss Boes.
Jeg vil smide min maskerede facade og lade dig komme helt tæt på mine inderste tanker og følelser.Der, hvor spiseforstyrrelse affødt af et destruktivt sind giver anvisninger på at leve et liv fyldt af urimelige restriktioner og ukærlige handlinger.Et sted, hvor tanker ikke frivilligt evner at respondere på fornuften, men ynder at stagnere i mørket. Men også hen til destinationen, hvor jeg vinder modet, bevarer håbet og bærer troen på, at jeg kan bryde med mit mangeårige sorte sind.Der, hvor jeg bliver sat fri og tager ansvaret tilbage.En sort sky kan hænge over ens hoved så længe, at man næsten glemmer den. Et tankemønster bliver til vane. En ond spiral født. Gennem årtier forfulgte en spiseforstyrrelse Carina, men på trods af utallige nederlag og selvmordstanker opgav hun aldrig kampen mod skyggesiden.I Maskeballets Dronning beskriver Carina sin årelange rejse på en meget rammende facon, der når helt ind til ens hjerte. Bogen viser, at der er en vej ud af mørket og et håb for en bedre fremtid.Om forfatterenCarina Bruun Kristensen (f. 1980) er forfatter til selvbiografien Maskeballets Dronning. Carina er mor til datteren Zelina og sønnen Alexander. Hun er gift med Morten og arbejder til daglig som erhvervsuddannet serviceassistent i socialpsykiatrien.
Mandag den 7. februar 1966 om eftermiddagen stiller en ung kvinde sin blå barnevogn fra sig i Odenses bymidte. To timer senere vrimler det med politi og presse.“Basse” er tilsyneladende blevet bortført fra sin barnevogn, og jagten går ind for at genfinde den lille dreng hurtigst muligt.“I dag er du Basse – min bror” er en digtsamling om at forsøge at finde svar i en hidtil uopklaret sag.Om journalisten, der sætter spørgsmålstegn ved morens uskyld, men alligevel er det bedste bud på en samarbejdspartner, hvis “Basse-sagen” endelig skal opklares.Om svimlende dilemmaer, dramatiske opdagelser og til tider morbid humor.Om at savne og forstå baglæns.Med denne digtsamling er det første gang i over 50 år, at et familiemedlem tager bladet fra munden.“Jeg trøster mig med, at uden min indblanding i dit liv, så havde denne rørende og modige digtsamling aldrig set dagens lys.”Peer Kaae, journalist og forfatter.
I en alder af 36 år fik Yasha Susanne Bodhi Sukul en hjerneblødning, der sendte hende ud til kanten af Livet.Efter at have ligget i koma i tre dage vågnede hun op til en ny virkelighed. Efter denne opvågnen var alt forandret.Yasha opdagede, at tid og rum var opløst, og at personlighedens stramme lænker havde givet slip. I denne væren, i det Evige NU, blev livet transformeret.I denne bog fortæller Yasha poetisk, åbent og ærligt, hvordan en livstruende begivenhed blev den største gave, Livet kunne give hende.Om forfatterenYasha S. B. Sukul (f. 1982) født og opvokset i Midtsverige, i dag bosiddende i Danmark. Hun er et sart og spirituelt væsen, der udtrykker livet gennem musik og poesi. Dette er hendes debut som forfatter.
De kom alle for at høre kålormens historier. Hans smukke askebrune hår er stramt sat op i en hestehale, som får ham til at se ældre og mere alvorlig ud, end han egentlig er. Når han tager det ned, falder det som et skinnende hav af små træstammer og snoede grene. Det giver liv til ham og hans historier, imens han tager fortællerkappen på, som er mørkeblå med sølvfarvede stjerner ...Emma Elver Wolff tager læseren med på en gribende og tankevækkende rejse ind i en ung kvindes tankestrøm. Noveller fyldt med refleksion, fortvivlelse, angst og en fortælleglæde, som lyser op, når mørket trænger sig allermest på.Om forfatterenEmma Elver Wolff Jespersen (f. 1992) er kunstner, performer, pisse arbejdsløs, skør, sigøjnernomade og forfatter til denne novellesamling.Efter kronikker i Weekendavisen og Information, samt et virke som klummeskribent for Politiken, begyndte hun at skrive novellesamlingen ”Ægte Elverkvinder Har Grimme Huller i Ryggen”.Bogen er et tragikomisk, selvironisk, ærligt og kærligt sammensurium af noveller fra det virkelige og vilde liv, godt krydret med hvide løgne og ægte hændelser, for så smager det hele bare lidt bedre.
’En historie er ikke en historie, uden at nogen fortæller den, og selv helt almindelige mennesker som Vera har en historie at fortælle.’VERA er en fortælling om en kvinde, der gav alt, men intet havde. En fortælling, der er skrevet udfra erindringer og baseret på sandheden.VERA handler om en person, der levede et langt liv i et rigtigt halvtredser-ægteskab, hvor glansbilledet skulle opretholdes, og hvor Gud var den eneste som vidste, om hun havde det godt.Bogen er fortalt efter hendes død, hvor alle hemmelighederne i familien kom frem, og den perfekte facade begyndte at krakelere.En historie, der begynder med slutningen.VERA er en lille bog med bid og fortællingen om et menneskes indflydelse på et andet.Om forfatterenLaura Kastell (f. 1995), uddannet BSc, stud.cand.polyt (MSc),debuterer med bogen VERA.
Jeg ville være den tyndeste i klassen, og mor havde altid så travlt med, at jeg skulle fremstå perfekt for omverdenen. Jeg turde ikke fortælle hende, hvordan jeg virkeligt havde det. Jeg drømte ganske enkelt om et liv på landet med et forfatterskab, heste, blomster, militæret og efterretningstjenester. I et desperat forsøg på at komme tættere på mine drømme, slippe væk fra min spiseforstyrrelse og mors druk, endte jeg i psykiatrien efter en planlagt overdosis. Jeg håbede, det kunne hjælpe mig tættere på mine drømme. Men det blev en uventet lang rejse ...
Niels Thomassen har igennem mere end 60 år læst, undervist, diskuteret og filosoferet med udgangspunkt i den kontinentalfilosofiske tradition. Han har især været engageret i spørgsmålet om, hvad et godt og lykkeligt liv er, og af alt det, der står det i vejen, det onde, ulykkelige og fortvivlende. Thomassen har ikke mindst knyttet an til Søren Kierkegaards og K.E. Løgstrups tænkning, men er også hjemme i den positivistiske og analytiske filosofi, som har haft en stor plads i det danske filosofiske miljø i hans virketid. Denne bog er et indblik i filosofien i Danmark igennem anden halvdel af det 20. århundrede og et indblik i universitetsverdenens maskinrum. Derudover er bogen fuld af nærværende og personlige erindringer, også om to af Danmarks største tænkere i nyere tid, K.E. Løgstrup og David Favrholdt. Thomassen har studeret hos Løgstrup og i mere end 30 år været kollega med Favrholdt på Syddansk Universitet.
Jeg har gennem de seneste 40 år som psykolog fulgt mange personer med fysiske lidelser og handicaps. Det har medført meget intense oplevelser og fortrolige relationer til personerne og deres familier. Spørgsmål, som ofte melder sig, er: ”Hvad kan vi klare som mennesker?” og ”Hvad er meningen med livet?” De fleste personer med en sygdom som ALS kommer igennem meget svære forløb, hvor det at opretholde sin identitet og bevare gensidigheden og empatien i relation til sine nærmeste og til hjælpere kræver umenneskelige kræfter. Bo Søsted fortæller i LEV LIVET MED ALS klart, skarpt – og med en god humor – om kampen for livet og om det at give livet mening. Man kan overraskes over hans indholdsfortegnelse og have svært ved at forstå, at en person kan blive tvunget til at føle, forstå og handle i så mange livshandlinger, som Bo på naturligste vis introducerer. Bo prøver at “skrive det neutralt”, som han siger, men det neutrale dækker over en kæmpe personlighed, der virkelig har brugt kræfter på at fastholde og udtrykke de oplevelser, som han har været igennem. Derigennem afprøver han vores grænser. Hvem fanden kan klare at skulle forholde sig til det liv? Bo er der – og han kæmper virkelig med sig selv. Det kan kun medføre respekt og kærlighed! Læs bogen – og se om du har mod på livet med ALS! John MarquardtCand.psych. aut., samt specialist og supervisor i sundhedspsykologi
Se mor, jeg danser er en hyldest til livet. Det er også fortællingen om en ukuelig tro på, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom. Puk Elgård fortæller historien om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: "Få et andet barn med det samme." Lige efter begravelsen blev Puk undfanget og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke - og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før.Udgivelsen er en storskrift-udgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Michelle Obama er en af vor tids mest ikoniske og spændende kvinder. Som USA?s førstedame - og den første afroamerikanske førstedame - var hun med til at skabe det mest imødekommende og rummelige Hvide Hus i historien, samtidig med at hun etablerede sig som en stærk fortaler for kvinder og piger i USA og rundtomkring i verden. Hun har været med til på afgørende vis at ændre den måde, familier stræber efter et sundere og mere aktivt liv, og hun stod ved sin mands side, da han førte Amerika gennem nogle af de mest dramatiske øjeblikke. Undervejs viste hun os et par dansetrin, sejrede i Carpool Karaoke og opdragede to døtre med begge ben på jorden på trods af en ubarmhjertig mediebevågenhed.Erindringerne er fascinerende historiefortælling og rummer også dybe refleksioner. Michelle Obama inviterer læserne ind i sin verden og i de oplevelser, der har formet hende - fra barndommen i Chicagos South Side til hendes år som en erhvervsleder, der skulle finde balancen mellem moderskab og arbejde, og endelig hendes år på verdens mest berømte adresse. Med ærlighed og humor beskriver hun sine sejre og sine skuffelser, både de offentlige og de private, og fortæller hele sin historie, som hun har oplevet den. Det er varmt, klogt og åbenhjertigt.MIN HISTORIE er en usædvanlig personlig beretning fra en kvinde med sjæl og substans, der utrætteligt har overgået alle forventninger - og hvis historie inspirerer andre til at gøre det samme.Michelle Obama (f.1964) er uddannet advokat fra Princeton university og Harvard Law School. Gift med Barack Obama.Udgivelsen er en storskrift-udgave i tre bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Ord for ord mod lyset er om min vej fra depressionens mørke tilbage til lyset. Igennem digte viser jeg et glimt af, hvordan min depression så ud indefra. Fra, hvordan det var at føle intet, mens tankerne myldrede frem om alt det, jeg gerne ville føle. Og til at komme tilbage til at føle alt igen og stadig kæmpe med tusindvis af tanker. Skrivning var mit redskab til at redde mig fra mit kaos af mørke og overvældende mange tanker. Digtene er her og nu-digte, skrevet mens jeg var midt i depressionen og på vej ud af den. Senere har jeg bundet digtene sammen med historien fra perioden for at vise, hvordan resten af tiden så ud, når jeg ikke skrev. I dag er jeg kommet ud af depressionen, men har stadig mén, som jeg nok aldrig helt slipper af med. Jeg håber, at jeg med Ord for ord mod lyset kan give et glimt ind i et mørke, der for mange kan være en gåde og derfor svær at forstå. Vi har brug for mere forståelse for en sygdom, som vi ikke snakker så meget om, men som er så udbredt i Danmark, at det er blevet en folkesygdom. Lad os tale om det, ikke tie.
"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950’erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom."Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950’erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie.Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården.Udgivelsen er en storskrift-udgave i 1 bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Hvordan spotter du en stalker?Hvilke røde flag skal du være på udkig efter?Hvordan kan du få hjælp hurtigst muligt?Og hvordan kan du vende et stalkingmareridt til noget positivt og vokse som menneske?Dette er blot nogle af de spørgsmål, som bliver rejst og besvaret af forfatteren, der beskriver sit eget mareridt – et stalkingforløb på atten måneder med forfølgelse, overvågning og manipulation.Hun beskriver også det efterfølgende forløb med healing af de psykiske skader, og hvordan hun kom ud på den anden side som en klogere og sundere kvinde.Bogen er til andre ofre for stalking, enten direkte eller in direkte som pårørende.OM FORFATTERENEydis Dali (f. 1974) er opvokset på Færøerne, men har boet i København siden 1996. Hun er uddannet ejendomsmægler. Eydis er en selvstændig kvinde med sin egen stemme, som ikke finder sig i fysisk eller psykisk vold. Hun føler et medansvar til at oplyse om stalking og inspirere andre kvinder til at bruge deres stemme.
"Kort over paradis" tager os ind det totale illusionsbrud fra barndomslandet på Falster til 90ernes glittede reklameverden med hurtige penge og kokain.Vi møder bandeordenes mester! Det parisiske kloaksystem! Hemmelige biblioteker - og Knuds magiske, amerikanske ven, der vokser op på fronten af den kolde krig i Mellemøsten som søn af en CIA spion. Ingen når hjem.12 år efter den prisbelønnede debut "Den som blinker er bange for døden" er Knud Romer tilbage med en omvendt dannelsesroman, og "Kort over Paradis" viser vejen til helvedet.Knud Romer (f. 1960) er forfatter og radiovært. Hans debut ’Den som blinker er bange for døden’ er udgivet i 13 lande og har modtaget en lang række priser, blandt andre De Gyldne Laurbær, Debutantprisen, Premio Cálamo Otra Mirada, Eine Stadt liest ein Buch, Le Prix Initiales d’Automne og Weekendavisens Litteraturpris.’Kort over Paradis’ er den selvstændige efterfølger.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.