Selvbiografier: generelle

Hvad sker der med en familie i underskud, som pludselig kommer til penge? Som endelig får det, de har drømt om? Vil alt nu endelig blive godt i hjemmet for enden af den lange grusvej lidt uden for Skive? Thomas Korsgaard tog læsere og anmeldere med storm med sin debutroman "Hvis der skulle komme et menneske forbi". "En dag vil vi grine af det" fortsætter den stærke og sørgmuntre fortælling om Tue, der vokser op i et hjem, hvor børn overlades til sig selv, og hvor voksne ikke rigtig magter at være forældre. Det er en fortælling om ensomhed og fysisk og psykisk vold som en del af hverdagen. Men det er samtidig en lun og ikke-fordømmende karakteristik af livet i en hårdt prøvet familie, hvor realiteterne sjældent lever op til intentionerne. Tues mor har fået en stor erstatning for en arbejdsskade, og nu skal alt blive godt. Men er penge det, der skal til, for at komme fri af den følelse af rod og opløsning, der hidtil har præget dagligdagen? Og hvad sker der, når Tue ikke længere er et barn – men en ung voksen, som opdager, at der er en verden uden for hjemmet for enden af grusvejen?Thomas Korsgaard (født 28. februar 1995 i Viborg) debuterede i vinteren 2017 med den meget omtalte og kritikerroste roman ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’, der er baseret på hans egen opvækst. ‘En dag vil vi grine af det’ er fortsættelsen på den delvist autobiografiske fortælling om Thomas Korsgaards familie og opvækst. Thomas Korsgaard har desuden skrevet journalistik og essays for flere nationale medier.

Kiss me goodnight, Olympia er en hudløst ærlig beretning om et skæbnesvangert valg, der ændrede en kvindes tilværelse.Bogen beretter om forfatterens egen nysgerrighed, der førte hende ind i et S/M-univers, der hurtigt eskalerede til psykisk terror og fysiske overgreb, der intet havde med seksualitet at gøre. Hvor overgrebsmanden i årevis forbrød sig mod alle regler om gensidig lyst og fastholdt forfatteren i et jerngreb hinsides al respekt.Det blev til mere end tre års ydmygelser, trusler og uønsket dominans.Bogen beskriver den indledende besættelse, der forandrede sig til et umenneskeligt forhold, hvor overgrebene for altid ændrede forfatterens tilværelse med deraf følgende PTSD. Det er en fortælling om magt og afmagt, tiltrækning og afsky og om et liv i efterfølgende angst.Kiss me goodnight, Olympia er en uafrystelig læseoplevelse om menneskelig afstumpethed.Om forfatterenVibeke Marie Hoff (f. 1956) er født i Ålesund i Norge. Hun er opvokset ved fjorden og havet, og i 1975 flyttede hun til Danmark. Her fik hun børn og en uddannelse som lærer. Kiss me goodnight, Olympia er hendes debut som forfatter. I mange år lagde forfatteren låg på angsten af frygt for at genopleve de tre år i helvede. Nu er hendes fortælling omsider fuldbragt.

Forfatter Hans Lyngby Jepsens erindringsbog om barndomsårene i Aalborg i 1920'erne og 30'erne, hvor faren var forstander for byens fattiggård. Forfatteren sætter især forholdene til sin mor og farmor under kærlig behandling. Kvinderne var som nat og dag. Moren – kold og straffende. Farmoren – varm og kærlig. Bogen er forfatter Hans Lyngby Jepsens første erindringsbog ud af fire. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHans Lyngby Jepsen (1920-2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander, men flyttede fra byen efter studentereksamen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. I 1943 debuterede han med en novelle i Politiken. To år efter udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter. I perioden 1964-88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd. Efter 1988 boede han henholdsvis i København, på Frederiksberg og i Nordjylland. Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.

I denne stærkt selvbiografiske roman skildrer proletardigter Harald Herdal på social vis de arbejdsløse, ufaglærtes situation i 20'ernes Danmark. Dybt i romanen ligger en begrundet optimistisk tro på det kæmpende menneskes muligheder.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.Glansbilleder er Geeti Amiris personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

To brødre. To dødsfald. To advokater.Esbjerg er en fortælling om kærlighed, tab og familiekonflikter - og om mennesker, der kommer til at stå i vejen for sig selv og hinanden.Forældrenes død skaber kortvarigt kontakt igen mellem to brødre, der engang var tæt forbundne. Jacob er i gang med en stor international karriere. Arnt kører rundt som sælger i Danmark. Men hurtigt overtager advokater styringen i den ellers ukomplicerede bobehandling.Med Esbjerg som baggrund strækker romanen sig over 1 1/2 år fra foråret 2012 til efteråret 2013.Esbjerg er en historie om at miste, kampen om forældrenes kærlighed og selvantændelsens forskellige former.Og midt i sorgen ligger byen og vreden.

"Du er god til at skrive, du skulle ta‘ og fortsætte med det!" – er der flere, der har sagt til mig – så det gør jeg så! Jeg har stort set skrevet hele mit liv: dagbøger, artikler, læserbreve, et foredrag og bøger. Thit Jensen skriver: "Jeg skriver blot for at skrive. Jeg elsker at skrive!" Præcis sådan har jeg det også. Så godt som alle mennesker har en historie at fortælle, og som ofte er det spændende læsning for andre. Jeg har så nu skrevet en bog, som jeg håber, kan interessere nogle andre mennesker! Min mor sagde flere gange, at hun da godt kunne tænke sig at skrive om sit liv, og det var der med garanti kommet noget godt ud af, for hun var god til at skrive. Men nu gør jeg det altså!

 Erindringsbogen handler bl.a. om forfatterens spæde start som publicist på det nu hedengangne socialdemokratiske Aarhus-dagblad Demokraten og om hans tid på Jyllands-Posten, hvor ikke mindst den navnkundige litteratur- og teateranmelder Jens Kruuse gjorde indtryk på ham.Desuden handler den om hans meritter som redaktør af tidsskriftet Exil (sammen med den meget lærde frankofile Niels Egebak), den handler om Mogens Glistrup, Bent Jensen og Henrik Stangerup, om hans voksende politiske interesse, som bl.a. førte ham til Gdansk for at interview Lech Walesa.Og så handler den om Brørup, hvor forfatteren trådte sine barnesko. Skolen var en gru; men i Brørup fandtes der også en bibliotekar og en bogbinder, og de havde sans for den belæste og lidt sære dreng. De havde haft en sørgelig kærlighedshistorie begge to. ”Men i deres asyl i Brørup skabte de forår i den evige vinter, og livet har ikke lært mig stort andet end at holde med dem, som blomstrer i deres nederlag og savn.”

Lone Kühlmann er ud af en slægt af snarrådige mænd og især kvinder. I denne erindringsbog om sine barne- og ungdomsår fortæller hun med sit velkendte vid om de generationer, der kom før hende, og om at vokse op i en kærlig, københavnsk familie med en mor, der var telefonistinde ved KTAS, og en far, der var smed ved Sporvejene. Det er også historien om en tid med stor social mobilitet og om driftige, hårdtarbejdende mennesker, som greb tidens sociale, økonomiske og kulturelle muligheder for at sikre sig selv og deres børn en bedre tilværelse.Så snart hun kunne rejste Lone Kühlmann ud i verden, fra internationale ungdomsmøder over husholdningen på et dansk slot med kongelige forbindelser til 1960’ernes Mad Men-USA, som var fuld af overraskelser for en ung dansk au pair-pige. Hjemme igen besluttede hun sig for at blive journalist efter en lærerig tid i DR’s tekniske afdeling omkring starten af TV-Avisen.I medgang og medgang er en underholdende og livsbekræftende fortælling om en fascinerende tid, en farverig familie og en ung pige, der vil erobre verden.

En sommerdag i begyndelsen af halvtredserne indtraf den tragedie, der for altid kom til at præge familien i den lille østjyske landsby Ildved: Lillesøster Lisbet på halvandet år omkom ved en ulykke. Far, mor og de tre søstre rykkede tættere sammen efter katastrofen; men syvårige Jette følte det, som om der ikke rigtig var plads til hende. Denne følelse af at stå udenfor tog til i løbet af opvæksten, og den gjorde sig ikke mindst gældende i hendes unge år. På trods af disse omstændigheder lykkes det efterhånden Jette at skabe sig en identitet som pige og kvinde, der følger sin egen overbevisning uden at forfalde til selvmedlidenhed og -ynk. Dette er en bog om familiens magt; om hvordan familiebånd både kan knytte sammen og lukke ude, men aldrig ophører med at eksistere.

Rammende, provokerende og med en charmerende blanding af personlige erfaringer og letgenkendelige eksempler, tager Lone Kühlmann livtag med både virkelige og selvskabte myter og fælder i kvinders tilværelse.

Hvis ikke vi gør noget selv, så sker der ingenting. Den sandhed kom Mogens Albert Pedersen til, da han hjalp en ung afrikaner. Hun var en af de slavesolgte prostituerede i København. Hun havde været udsat for tvang, brændemærkning, tæsk og voldtægt. Mogens tog sagen i egen hånd, og gennem de seneste år har han og en betroet håndfuld medarbejdere oprettet et såkaldt Safe House, hvor især afrikanske kvinder kan komme og få hjælp til at komme ud af deres bestialske fangenskab.   Jobbet er farligt. Safe House har flere gange måttet flytte adresse, for at forblive hemmeligt, og Mogens Albert Pedersen blev til ”Christian”, et navn der fik næsten mytisk karakter i miljøet.   ”En dag mere” er sine steder en meget barsk men også livsbekræftende bog om kampen for at stoppe nutidens slavehandel – såkaldt ”human trafficking” – belyst gennem syv gribende skæbnefortællinger.