Litterære essays

I bogen Skoven og floden  møder Karl Ove Knausgård den tyske kunstner Anselm Kiefer mange forskellige steder i verden, blandt andet i Paris, hvor han bor, i København og London, og i Freiburg og Donaueschingen, hvor Kiefer voksede op. Han overværer Kiefer arbejde i sit atelier, og han taler med ham om hans kunst, i et forsøg på at prøve at forstå, hvad mødet med Kiefers kunst gør ved os. Gennem møderne og samtalerne med Kiefer stiller Knausgård ham de store spørgsmål: Hvordan kan billeder uden mennesker i den grad være ladet af det menneskelige? Hvordan kan et tomt landskab være ladet af historie?Skoven og floden er et fascinerende blik ind i en af verdens største kunsterens liv og virke. 

"Jeg sidder og tænker over cykelsportens fascinationskraft, hvorfor den nomadiske flok, der taler med benene, går i hjertekulen på mig. Cykelsport er noget så usædvanligt som en holdsport for enere. Sporten er for excentrikere og afvigere. Hvert løb skaber én vinder og hundredevis af tabere... Cykelsport er en ulykkelig, ubesvaret forelskelse, løb efter løb, sæson efter sæson. Det er de håbløse romantikeres klub." Det er dén fascination, Daniel Dencik skriver om i bogen Sportshjerte.

Fra Coppi og Bartali til Vingegaard og Pogacar fra 1940’erne til 2020’erne, fortæller Jørgen Leth de seneste firs års cykelhistorie.“Jeg lægger det ind i cykelløbene, som jeg ser. Det er min historie. Cykelrytterne kører på cykel. De kører fra et sted til et andet. De kører op, og de kører ned. Den, der kommer først, har vundet. Undervejs sker der nogle ting. Så enkelt er det. Ud af disse enkle hændelser træder personer, som ser direkte ud af billederne i et forsøg på at lave noget uventet. Vi er klar til at se det og indramme det. Det bliver billeder i en ramme. Øjeblikke, som træder ud af sig selv for at blive noget af varig virkning. Vi gemmer disse øjeblikke. Vi gemmer dem for at tage dem frem og se på dem.”Jørgen Leth har gennem et helt liv skrevet om cykelløbets store øjeblikke, om forførelse og undergang, stjerner og vandbærere, rasende rivaliseringer og vilde martyrier. I samarbejde med forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt samler han her tekster fra hele forfatterskabet – og lægger helt nye fortællinger til.

Jeg læner mig mod verden er Anne Lise Marstrand-Jørgensens essay om sit forhold til litteraturen. Om hvordan først læsning, siden skrivning skabte forbindelser mellem angsten og verden. Om mormorens fortællinger på gåture i Dyrehaven, om den drømte have, der viste sig at være virkelig, om den lærredsindbundne bog, hun stjal fra biblioteket, fordi hun fandt sig selv i et digt, og om kuverten, der blev stoppet ned i barnevognen til hendes baby, før hun senere fik tid til at læse det livsomvæltende indhold.

Det er en dragende bog og nok et af Kierkegaards mest elskede religiøse værker som Kierkegaard – i eget navn – udgav i 29. september 1847, med den originale titel Kjerlighedens Gjerninger. Det er den menneskelige kærlighed, der analyseres og fortolkes i Kærlighedens Gerninger; menneskets gerninger, vores måde at handle på. Ifølge Kierkegaard er den menneskelige kærlighed givet af Gud, og bogen om kærlighedens gerninger indeholder en række analyser over befalingen om at elske Gud og sin næste som sig selv. For Kierkegaard bliver omdrejningspunktet således, hvem næsten er, hvordan man handler rigtigt i forhold til næsten, og altså om en sådan, en givet, handling kan kaldes kærlig. Og i bogen analyserer Kierkegaard blandt andet kravet om gengældt kærlighed, samt vane, mistro, selviskhed, jalousi, misundelse, hovmod og dømmesyge.Jens Staubrand, filosof, mag.art., har dramatiseret Søren Kierkegaard og Regine Olsens kærlighedshistorie og produceret og instrueret musikledsagede Søren Kierkegaard oplæsningsforestillinger med Forførerens Dagbog i Danmark og i en række europæiske lande. Han har skrevet om Kierkegaard og opera, redigeret tekster til en række Søren Kierkegaard-musikværker, har produceret Cd’erne Søren Kierkegaard Set to Music, Forførerens Dagbog med musik af Sofia Gubaidulina, samt den græsksprogede Forførerens Dagbog med musik af Mozart.

“Når ytringsfrihed reduceres til propagandafrihed, er de eneste dele af den menneskelig ånd, som fortjener at udtrykke sig, ikke frie til at gøre det.”I essayet "Personen og det hellige" skriver den franske filosof, mystiker, lærer og aktivist Simone Weil sig ind i et område, hvor etik og retsfilosofi bliver uskelnelige. Med glødende intensitet og utrolig klarhed spørger hun, hvorfor den etiske handling aldrig kan reduceres til et spørgsmål om rettigheder, og hvordan begrebet om den juridiske person paradoksalt sætter grænser for retfærdigheden. På denne måde formulerer hun det store spørgsmål for enhver politisk praksis, der vil forstå sig selv som retfærdig.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at politik må forstås som en praksis. Selv tog hun et års orlog som lærer for at arbejde på Renault-fabrikkerne, for bedre at kunne forstå, hvordan hårdt fysisk samlebåndsarbejde påvirker arbejdernes måde at tænke på. Det er dette kompromisløse politiske engagement der gør, at hendes skrifter måske er mere relevante i dag end nogensinde før.

"Det blev en slags besættelse for mig at se de svin som levede i min skygge ...”I ET MIDTJYSK landskab går Mathilde Walter Clark rundt og undres. I verdens mest dyretætte land, hvor er så alle dyrene? I det vidt læste og diskuterede essay Hvordan man laver dyr kommer vi tættere på det der foregår inde i industrianlæggene når dansk landbrug ”laver dyr”. Hvilke liv lever dyrene? Hvad bruges dyrene til? Og hvordan taler vi om dem?

I dette personlige og velargumenterede essay, der stammer fra Chimamanda Ngozi Adichie meget anerkendte Ted talk af samme navn, præsenterer hun læseren for en unik definition af feminisme i det 21. århundrede. Hun trækker i høj grad på sine egne oplevelser og sin dybe forståelse for kønspolitikkens ofte tilslørede virkelighed. Og fortæller om, hvad det vil sige at være kvinde lige nu – en højaktuel opfordring til, at vi alle bør være feminister.Sangerinden Beyoncé har samplet dele af Ardichis essay og bruger det i det populære nummer Flawless, hvor teksten fungerer som 2. vers.

Lysende beretning om kvindeliv i det 21. århundrede. Emilie Pine er en af de irske forfattere, der puster nyt liv liv i essay-genren. I denne prisbelønnede debut skriver Emilie Pine om de oplevelser, der har formet hendes liv. Hun skriver med radikal ærlighed om liv og død, om sorgen ved barnløshed, om at passe sin syge, alkoholiserede far, om kvindekroppens tabuer, om barndom, skilsmisse, misbrug og overgreb. Noter til mig selv består af seks dybt personlige essays – rå, modige, bevægende og forunderligt opløftende. Tilsammen tegner de et portræt af et moderne kvindeliv, som med sit personlige udgangspunkt har ramt en hel generation. En indsigtsfuld og vedkommende bog, som alle kvinder vil genkende sig selv i, og alle mænd bør læse for bedre at forstå dem. Emilie Pine (f. 1977) er kritiker og lektor i moderne drama på University College i Dublin. Noter til mig selv er hendes skønlitterære debut. Bogen udkom oprindeligt på det lille indie-forlag Tramp Press i 2018, men blev på få uger en ægte word of mouth-succes. Den blev siden en bestseller, vandt syv priser og blev kåret både til årets debut og årets bedste bog. Pressen skrev: ”Læs ikke denne bog offentligt: Den får dig til at græde.” - Anne Enright “Mageløs, modig, fuldkommen brillant.” - Financial Times “En bog du har lyst til at forære til alle.” - Irish Times

I Ingen vej udenom møder man en mand, der møder livet. Med åben pande. Både det liv, han har levet i gamle dage, f.eks. med barndomsvennen Klaus Rifbjerg, og det, der ligger lige for, når han går ud ad sin gadedør. I Niels Barfoeds tilfælde befinder den sig i det lyslevende Nyhavn. Han ved aldrig, hvad der sker, når han går hjemmefra. Men det er værd at læse om. 

Samtaler med fremmede er en samling af tekster af den amerikanske forfatter Paul Auster, skrevet og samlet fra de seneste halvtreds år. De 44 tekster giver et bredt og mangefacetteret billede af Paul Auster, hans tanker og reflektioner over en bred vifte af emner: korte filosofiske meditationer, politiske tekster, der berører emner som hjemløshed, 9/11, og sammenhængen mellem fodbold og krig samt tekster om hans lange rejse med den højt elskede skrivemaskine. Samtaler med fremmede er en samling tekster med ekstrem spændvidde, højt til loftet og stor menneskelighed, hvilket gør den til en vigtig bog af en af de helt store amerikanske forfattere.? - The Spectator

Rastløshedens bog af den portugisiske forfatter Fernando Pessoa er et af den moderne litteraturs hovedværker. Et mørkt og melankolsk portræt af kontoristen Bernardo Soares og hans liv i Lissabon. Sansemættet og drømmende i sit anslag er bogen en magisk forløber for den filosofiske eksistentialisme og den verserende autofiktion. ”Jeg er næsten overbevist om at jeg aldrig er vågen. Jeg ved ikke om jeg ikke drømmer, når jeg lever eller om jeg ikke lever, når jeg drømmer, eller om liv og drøm i mig er ting der er blandet sammen, sammenvævede, således at mit bevidste væsen er dannet ved at de indbyrdes gennemtrænger hinanden. —Fernando Pessoa, fra Rastløshedens bog

The Light We Carry, penned by the renowned author Michelle Obama, is an enchanting journey into the depths of human emotion and resilience. Published in 2022 by Penguin Books Ltd (UK), this book is a must-read for those who appreciate captivating storytelling and profound insights. The genre of the book is a unique blend of memoir and motivational, offering readers a glimpse into the life of one of the most influential women of our time, while also providing valuable life lessons and inspiration. Michelle Obama's eloquent writing style and the powerful narrative make this book an unforgettable read. The Light We Carry is not just a book; it's a beacon of hope and strength, illuminating the path for its readers. Don't miss out on this masterpiece from Penguin Books Ltd (UK).

Ida Jessen har siden sin barndom været en lidenskabelig læser. Hvad gør Sigrid Undset, Kathrine Mansfield, Alice Munro, St.St. Blicher, Fjodor Dostojevskij og Kerstin Ekman til nogle af verdens bedste forfattere? Hvor henter de deres stof fra, og hvordan former de det, så det bliver alment menneskeligt? Hvor henter hun selv sit stof? Hvordan kan man konstant forny sig? Og det værste af alle spørgsmål: Hvornår er man færdig som forfatter og skal holde op?

Disse to essays af Hannah Arendt har vist sig særdeles relevante for samtidens politiske tænkning og er de seneste år blevet læst flittigt både i Europa og USA – hermed er de for første gang oversat til dansk. ‘Sandhed og politik’ skrev Arendt som direkte reaktion på den ret massive kritik, hun havde fået af sin bog Eichmann in Jerusalem fra 1963. Hun var blevet overrasket over dele af kritikken, herunder at hun skulle have givet jøderne en del af skylden for Holocaust, og var særligt pikeret over de ret personlige angreb, og hvad hun opfattede som løgne omkring sin person og bog. Det gav anledning til nogle afgørende filosofiske og samtidsorienterede refleksioner over hvorfor og hvordan, der lyves i politik. ’At lyve i politik. Refleksioner over Pentagon-papirerne’ blev skrevet i anledning af de amerikanske avisers afsløring af, at den amerikanske administration systematisk og fra begyndelsen havde løjet om Vietnam-krigen. Storpolitik og sandhed trives ikke godt sammen, men Arendt viser også, hvordan løgnen ændrer karakter i moderne samfund, hvilket peger direkte mod vores egen nutid Bogen er forsynet med et kyndigt og aktualiserende efterskrift ved professor i Idehistorie Mikkel Thorup.

I 1944 bidrog Martin A. Hansen til den illegale antologi Der brænder en Ild, hvori han begrundede nødvendigheden af stikkerlikvideringer, og derefter skrev han regelmæssigt til det ligeledes illegale blad Folk og Frihed og overtog, efter at bladets redaktører var blevet arresteret, arbejdet med både at redigere og selv skrive en stor del af stoffet. Som modstandsmand under besættelsen erfarede Martin A. Hansen et enestående fællesskab båret af ansvar og tillid. Denne erfaring blev for Martin A. Hansen et vidnesbyrd om, at fællesskab er muligt – også i moderne tid, og som sådan, mente han, måtte den føres videre i reorganiseringen af samfundet efter besættelsen. Det viste sig dog hurtigt, at den officielle politiske linje gjorde forventningerne til skamme, hvilket naturligt førte til skuffelse for Martin A. Hansen, men aldrig til opgivelse. For Folkets Frihed er opdelt i to dele. Første del indeholder bidrag fra bl.a. Folk og Frihed, Der brænder en Ild, Information, Berlingske Aftenavis og Heretica. Anden del af For Folkets Frihed indeholder artikler af litterater, historikere og teologer, bl.a. David Bugge, Per Stig Møller og Anders Thyrring Andersen, der i deres bidrag forholder sig til besættelsen og Martin A. Hansens diskussion af hovedtemaer som samarbejdspolitikken, kampen for demokratiet, stikkerlikvidering, modstandsbevægelsens rolle i efterkrigstidens Danmark, retsopgørets fallit m.m.

I løbet af det seneste halve århundrede er der overalt i samfundet sket en mærkelig og dramatisk omvending, som er så udbredt, at den næsten er blevet usynlig. For debatøren, der vil høre, for tænkeren, der vil markere sig, og for kunstneren, der vil anerkendes, er det blevet vigtigt at fremstå som om han står udenfor. Allerhelst er han direkte udstødt af The Establishment, hvor det tidligere omvendt var afgørende netop at kunne henvise til sin høje status, sin autoritet og sin magt. Og samtidig er det blevet vigtigt at definere sig selv og sit arbejde negativt: Man giver med andre ord aldrig et bud på, hvad man går ind for, anser for værdifuldt og bestræber sig på, men taler udelukkende om, hvad man er skeptisk over for, tager afstand fra og aldrig ville røre med en ildtang.Idealet er ikke længere Overlægen, der maner til ansvarlighed, men den romantiske Oprører, som overskrider grænser, for nu at bruge denne negative opbyggeligheds mest skamredne kliche. I syv essays beskriver og analyserer Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen denne negationstænkning og sporer dens rødder i den vitalistiske livsfilosofi og i radikalprotestantismen. De viser, hvordan tankegangen altid smigrer sig af at udmærke nogle få åndsaristokrater, men i virkeligheden er tidens folkelige ideologi. Og de diagnosticerer denne negativisme i den kunstneriske avantgardisme, i den kritiske journalistiks forfald, i universitetsverdenen, i kirkelivet og i den politiske radikalisme på både højre og venstre fløj.Frederik Stjernfelt (f. 1957) er lektor ved Københavns Universitet og redaktør af KRITIK. Han har bl.a. skrevet Billedstorm (sammen med Poul Erik Tøjner, 1989), Formens betydning (1992), Rationalitetens himmel (1997) samt Hadets anatomi og Krigens scenografi (sammen med Jens-Martin Eriksen, 2003-4). Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) har udgivet digtsamlingerne City Slang (1981), Ukendt under den samme måne (1982), Nye digte (1987), Hjemfalden (1991), Det skabtes vaklen (1996) og Det værste og det bedste (sammen med Ib Spang Olsen, 2002), samt poetikken Mit lys brænder (1985) og essaysamlingen En dans på gloser (1996).

Efter naturen er et essay, som gennem læsning af billedkunst søger en æstetisk vision for oplevelsen af kunst og litteratur.Gennem læsningen af en række kunstværker fra Glyptotekets samling trækker Josefine Klougart forbindelseslinjer op mellem kunsten og litteraturen og reflekterer over spørgsmålet om, hvad det er for en erkendelsesform, æstetikken repræsenterer.”I krisetider, som den vi lever i i dag, opstår ofte den drøm, at kunsten og litteraturen skal komme os til undsætning (…) Kunsten skal tage stilling, udmønte en form for etik, “betyde noget”, og i sidste ende virke, det vil sige skabe forandring i den konkrete verden.”Efter naturen diskuterer, hvordan kunsten og litteraturen kan være politisk og hvilke fordringer, man egentligt kan stille til den.Bogen giver et unikt indblik i de tanker, der ligger bag forfatterens egne bøger, og den er et vigtigt bidrag til diskussionen om kunstens rolle i samfundet i dag og i fremtiden. Den er blandt meget andet en vision om en æstetisk og samfundsmæssig revolution.Udstilling og bogGlyptoteket inviterede i januar 2023 forfatter Josefine Klougart til at kuratere en udstilling med natur- og landskabsmaleri fra museets store samling af franske og danske kunstnere. Essayet Efter naturen er blevet til i forlængelse af dette arbejde, som en reflektion over en række store temaer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvad kunstens forhold til naturen er og historisk set har været. Bogen udkommer samme dag som udstillingen, ”Efter naturen – Josefine Klougart genlæser Glyptotekets værker” åbner.Om forfatteren:Josefine Klougart (f. 1985) er en af de mest markante stemmer i nordisk samtidslitteratur. Hun har læst kunst- og litteraturhistorie på Århus Universitet, er uddannet fra Forfatterskolen i København og var i 2018 gæsteprofessor på Bern Universitet. Josefine Klougart har siden debuten i 2010 udgivet 6 romaner og en række essays. Hendes værker er oversat til 12 sprog.

På stille observerende måde slentrer flanøren Niels Barfoed omkring i (Nyhavns-)kvarteret og kommenterer personer, episoder, møder og miljøer. Erindringen vækkes af og til, og fortiden træder frem. Det er klogt, underfundigt, uhyre indsigtsfuldt og velskrevet. Man hører en stemme og mærker et temperament, der trods sine 91 år er åbent og nysgerrigt og vendt mod omverdenen.

Søren Kierkegaards ”Begrebet Angst” udkom første gang 17. juni 1844 under pseudonymet Vigilius Haufniensis og er en psykologisk analyse af det dogmatiske problem om arvesynden.I bogen skildrer Søren Kierkegaard forudsætningerne for syndefaldet. Han hævder, at der hos mennesket er en fundamental angst, der hos oldtidens grækere ytrede sig som skæbnetro, hos jøderne som skyld der skal sones her i livet.Som i paradiset vil der hos ethvert individ komme et øjeblik, hvor det øjner friheden, der for Søren Kierkegaard er evnen til at vælge Gud, og det sker, samtidig med at den enkelte erkender sig selv som mand eller kvinde. Det er i denne tilstand, at angsten indtræder, friheden segner, og mennesket vågner eller erkender sig som en synder for Gud.Bogen er redigeret mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer, som billedteksterne indeholder.

Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigtessay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen…', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren,urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet iundergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismesældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarsledemoderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud,industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde etkonfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for dengryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som hanbidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere ogtænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution ogvisionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag tilperiodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. Iden henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte ogbetydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner ogaktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning ogtænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Detindledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner tilteksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi ogpoesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlinsnaturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation oganalyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, derendevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. oglektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationaltanerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger ogfotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde medkunstneriske formidlinger af Hölderlin.

Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer ogmenneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayetargumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet,er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at dermå etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og eret manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideelintroduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende ogprofetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelleproblemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger. De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være. De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart. Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

Carsten Jensen er kendt for at være en kritisk røst både i den offentlige debat og i sine værker. ”Mod stjernerne” er naturligvis ingen undtagelse, og denne gang leverer forfatteren samfundsbetragtninger om nutidens unge generation. Han beretter om en generation, som søger efter stabile ideologier og store, forkromede tanker, som de kan tilslutte sig i jagten på selvrealisering og identitetsskabelse. Ved at koble populærkulturelle fænomener med store teoretikere såsom Ulrich Bech, Alain Badious og Hannah Arendt og skønlitterære mesterværker fra blandt andre Omar Robert Hamilton og Octavia Butler, tegner Carsten Jensen  en karakteristik af nutidens ungdom og samfundet omkring, hvormed han problematiserer det stigende behov for entydige sandheder og ubetvivlelige ideologier.Du kan selvfølgelig købe ”Mod stjernerne” og alle andre bøger af Carsten Jensen til markedets laveste priser hos tales.dk!

Hvad betød invasionen i 2001 for Afghanistan? Og hvor befinder Afghanistan sig nu, da størstedelen af de udenlandske styrker har forladt landet? To gange, i 2013 og 2016, har Carsten Jensen og Anders Hammer rejst rundt i Afghanistan for at finde svarene. De har besøgt storbyer og landsbyer og talt med afghanere fra alle samfundslag, krigsherrer og opiumsbønder, militssoldater og syersker, fængselsfanger og mindreårige kandidater til selvmordsattentater. En krigsherre truer dem på livet, en anden praler af de kugler, han endnu har i kroppen. En militsleder fortæller, hvordan han hele tiden skifter side og snart holder med oprørerne, snart med regeringen. Kvindeaktivister sætter livet på spil i kampen for ligestilling, og en kvindelig kommandant fremviser sine børnesoldater, der beretter om deres angst for krigen. Fjernt fra journalistikkens hovedveje tegner Carsten Jensen og Anders Hammer i en række enestående reportager et mangefacetteret portræt af et land i krigens vold.

Jeg har prøvet at passe ind, har konstant skiftet form, så jeg ikke slog mig på en verden, der er indrettet i kasser. Men det er slut nu, det er ikke nok at passe ind. Nu er det tid til at høre til, at skabe noget nyt; et hjerteland, forbundet af værdier, der lader os være det, vi er født til at være: mennesker, vidunderligt komplekse mennesker.Sådan starter Tekster om hjem, der er forfatterens debut. Moussa Mchangama er aktivist og debattør, og har gennem flere år været en vigtig stemme i den danske samtale om familieskab og racisme. I bogen reflekterer forfatteren over sit eget ophav med en mor i Kirke Hyllinge og en far på Comorerne. For hvad gør det ved et barn at blive forladt af en forælder? Og hvordan vokser man op og bliver sig selv sammen med savnet?Mchangama reflekterer i bittersøde, nostalgiske, skarpe og længselsfulde tekster om tilhørsforhold og barndom, inklusion og eksklusion og de samfundsordnende mekanismer, Moussa Mchangama kalder på forandring af.

ChatGPT og de moderne AI-chatrobotter har allerede revolutioneret mange aspekter af vores hverdag. Men vi befinder os fortsat i den spæde begyndelse af AI-epoken.Vi står i disse tider over for verdenshistoriens største teknologiske revolution. AI – eller kunstig intelligens, som teknologien kendes på dansk – er en samfundsændrende teknologi, der vil transformere alle aspekter af vores liv over de kommende år. AI vil revolutionere vores hverdag, arbejdsplads, skolevæsen og meget mere.Anders Bæk er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere, når det gælder kunstig intelligens. I denne bog tager han læseren på en rundvisning ind i fremtiden. Han fortæller gennem konkrete eksempler, hvordan vores fremtid vil blive forandret på både godt og ondt takket være denne science fiction-lignende teknologi.Det kan allerede afsløres nu, at det ikke er småting vores civilisation har i vente …Anders Bæk (f. 1992) er AI-ekspert og en af landets mest benyttede foredragsholdere til at fortælle om den store AI-revolution. Er uddannet civilingeniør i software- og forretningsudvikling, og har studeret AI’s udvikling siden 2015. Han er fast paneldeltager i landets største erhvervspodcast “Millionærklubben”, udtaler sig ofte til landets medier om AI- og tech-emner, og han udgiver en af landets mest lyttede podcasts om kunstig intelligens, ”AI Revolutionen”.

Ny bog fra Frankrigs måske største nulevende forfatter om en kort, men sindsoprivende periode i sit liv, der bød på to uafhængige skandaler. Den ene udsprang af hans mere eller mere frivillige medvirken i en hollandsk 'pornofilm', den anden af en række heftige verbale udfald mod Frankrigs muslimer. Her fortæller han med egne ord, hvad der skete, og hvordan det kom så vidt - om anklagerne for racisme og islamofobi, truslerne, bedraget, de juridiske kampe og om hans forhold til film og pornografi. »Ingen anden forfatter ville slippe ustraffet fra så kedsommelig en titel: Nogle måneder af mit liv – oktober 2022 -marts 2023. Men når titlens forfatter er Michel Houellebecq, ved man, at man nok kan vente sig både saft og kraft. Skip de kritiske franske anmeldelser, der har kaldt ham alt fra »klam« til »navlepillende«, og læs i stedet hans seneste flammeskrift, for i denne anmelders øjne er det både intimt, afslørende, afsindigt groft og eksplicit malende – grænsende til det direkte frastødende. Kort sagt: en stærkt underholdende bandbulle.« Weekendavisen