Litterære essays

Den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer kaster sig med sin nye bog over et af tidens mest presserende emner: klimaforandringer. Vi hører hele tiden, at tiden er ved at løbe ud, at klimakrisen kan føre til vores udryddelse, men alligevel – eller måske netop derfor – er det svært at stille noget op for det enkelte menneske. Eller er det? Ifølge Safran Foer kan vi indlede vores kamp mod klimaforandringerne ved hjælp af noget så simpelt som kniv og gaffel. Og man behøver ikke at tage en kold tyrker fra al kød. Det hele begynder nemlig med, hvad vi spiser – og ikke spiser – til morgenmad.

Fra Coppi og Bartali til Vingegaard og Pogacar fra 1940’erne til 2020’erne, fortæller Jørgen Leth de seneste firs års cykelhistorie.“Jeg lægger det ind i cykelløbene, som jeg ser. Det er min historie. Cykelrytterne kører på cykel. De kører fra et sted til et andet. De kører op, og de kører ned. Den, der kommer først, har vundet. Undervejs sker der nogle ting. Så enkelt er det. Ud af disse enkle hændelser træder personer, som ser direkte ud af billederne i et forsøg på at lave noget uventet. Vi er klar til at se det og indramme det. Det bliver billeder i en ramme. Øjeblikke, som træder ud af sig selv for at blive noget af varig virkning. Vi gemmer disse øjeblikke. Vi gemmer dem for at tage dem frem og se på dem.”Jørgen Leth har gennem et helt liv skrevet om cykelløbets store øjeblikke, om forførelse og undergang, stjerner og vandbærere, rasende rivaliseringer og vilde martyrier. I samarbejde med forfatter og cykelkommentator Bastian Emil Goldschmidt samler han her tekster fra hele forfatterskabet – og lægger helt nye fortællinger til.

Throughout history, some books have changed the world. They have transformed the way we see ourselves - and each other. They have inspired debate, dissent, war and revolution. They have enlightened, outraged, provoked and comforted. They have enriched lives - and destroyed them. Now Penguin brings you the works of the great thinkers, pioneers, radicals and visionaries whose ideas shook civilization, and helped make us who we are.

Om litteratur, religion, tro, ytringsfrihed, konservatisme og kærlighed. I denne bog beskæftiger den franske forfatter Michel Houellebecq sig direkte med de emner, der altid har optaget ham. Her forklarer og perspektiverer han de positioner og holdninger, vi kender ham for, og som både provokerer og stimulerer. Bogen rummer desuden en række personlige samtaler og interviews, som giver et interessant og tankevækkende indblik i Houellebecqs overvejelser om sit eget forfatterskab, om inspirationskilderne og bevæggrundene til at skrive. Det er underholdende og oplysende læsning, og for de fleste vil der nok være et par overraskelser undervejs.

10. juni 2020 døde Chimamanda Adichies far, James, pludseligt i Nigeria. I dette fintmærkende og stærke erindringsværk, mindes hans datter, en erklæret ’fars pige’, sin elskede far. Noter om sorg er en hyldest til et levet liv, en fortælling om en datters uforbeholdne kærlighed til en forælder og et studie i forskellige former for tab, og i sorgens natur.Bogen er en udvidet og bearbejdet version af en tekst bragt i The New Yorker. Lysende. The Times, UKSkarp, kærlig og rå. Los Angeles TimesDybt gribende … en enestående læseoplevelse. AftonbladetChimamanda Ngozi Adichie debuterede med romanen Lilla hibiscus. Opfølgeren En halv gul sol vandt the Orange Prize (nu the Women’s Prize for Fiction) og blev i 2020 udråbt som deres ”Winner of winners”, den bedste roman til at have modtaget prisen i de 25 år, den er blevet uddelt. Romanen Americanah vandt US National Book Critics Circle Award, og novellesamlingen Det du har om halsen samt de to essays Vi burde alle være feminister og Brev til en nybagt forælder: Et feministisk manifest i femten punkter har allerede status af moderne klassikere. Hun er modtager af et MacArthur Fellowship og deler sin tid mellem USA og Nigeria.

Som så mange andre svingede Jonathan Safran Foer som helt ung mellem at være skiftevis altædende og vegetar. Men da han selv skulle være far og dermed snart ville komme til at tage nogle vigtige beslutninger omkring mad på sit barns vegne blev hele spørgsmålet pludselig mere akut påtrængende. Foer besluttede derfor selv at forsøge at finde svarene. En søgen der blandt andet fik ham til at snige sig ind på industrielle fjerkræfarme dissekere de følelsesladede ingredienser fra barndommens middagsborde samt undersøge nogle af sine mest instinktive sondringer imellem rigtigt og forkert. Med sin sammenfletning af filosofi litteratur videnskab og personlige erindringer samt et større detektivisk arbejde griber Foer fat om de mange historier vi benytter for at retfærdiggøre vores spisevaner. Om at spise dyr er en på en gang oplysende generøs og stærkt animerende bog men skrevet med en forsonende humor: En bog der med garanti vil få enhver der læser den til i al fremtid at betragte deres middagstallerken i et andet lys

Donna Haraways Et cyborgmanifest indledte et helt nyt kapitel i nyere feministisk teori. Det er et forunderligt ubestemmeligt forsøg på at finde en ansvarlig måde, hvorpå vi kan kritisere betydningen af kategorier som race, køn, seksualitet og klasse ved at omfavne teknologi. Cyborgen introduceres her for første gang som en figur, en metafor, der kan illustrere, hvor uholdbare en lang række af vores grænsedragninger er. Natur/kultur, dyr/maskine, virkelighed/fiktion og krop/ånd er eksempler på skel i virkeligheden, som cyborgen udfordrer. Den lever i grænselandet mellem dem, den er både krypteret fiktion og social virkelighed, og den har ikke en oprindelseshistorie, som dens væren kan føres tilbage til. Dens verden er af en helt ny slags, åben og forbundet.Et cyborgmanifest er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Den har haft stor betydning for feminisme, kunst og posthumanisme og kan læses af enhver med interesse for videnskab, teknologi, kulturkritik og feminisme.

Jeg læner mig mod verden er Anne Lise Marstrand-Jørgensens essay om sit forhold til litteraturen. Om hvordan først læsning, siden skrivning skabte forbindelser mellem angsten og verden. Om mormorens fortællinger på gåture i Dyrehaven, om den drømte have, der viste sig at være virkelig, om den lærredsindbundne bog, hun stjal fra biblioteket, fordi hun fandt sig selv i et digt, og om kuverten, der blev stoppet ned i barnevognen til hendes baby, før hun senere fik tid til at læse det livsomvæltende indhold.

En af nordens største fortællere, Kerstin Ekman, skriver en ung kvindes liv og verden frem fra en fjern fortid. Med skønlitterære og personlige nedslag er Tullias verden en fortælling om kvindeliv på tværs af årtusinder, krige og magtkampe. Tullia levede i det antikke Rom som datter af Cicero.Kerstin Ekman finder spor af Tullia i faderen Ciceros breve og af det antikke kvindeliv mere generelt hos blandt andre Ovid, Lukrets, Properts og Catul. Det var mænd, der skrev for evigheden i det antikke Rom, kvinder levede tavse liv. Tullias verden bliver derfor til i et møde mellem en nutidig kvindelig forfatters fantasi og antikkens mandlige digteres overleveringer. Tilsammen bliver det til et troværdigt, rørende og sine steder stilfærdigt rasende portræt af Tullia - og de myriader af kvinder, der levede omkring hende. Tullias verden løfter sløret fra antikkens skjulte kvindebilleder. Det autobiografiske element, Ekmans egen historie, lyser samtidig ned over siderne.Tullias verden handler om retten til at få fortalt sin egen historie. Og retten til at forstå hvordan kvindeliv blev levet den gang det kun var mænd, der tog ordet. De tavse kvinder fra Antikken hvisker deres historie til Kerstin Ekman, der puster liv i myterne og knytter bånd mellem en ung enke i Cæsars Rom og en aldrende forfatterinde i det 21. århundredes Sverige.

I bogen Skoven og floden  møder Karl Ove Knausgård den tyske kunstner Anselm Kiefer mange forskellige steder i verden, blandt andet i Paris, hvor han bor, i København og London, og i Freiburg og Donaueschingen, hvor Kiefer voksede op. Han overværer Kiefer arbejde i sit atelier, og han taler med ham om hans kunst, i et forsøg på at prøve at forstå, hvad mødet med Kiefers kunst gør ved os. Gennem møderne og samtalerne med Kiefer stiller Knausgård ham de store spørgsmål: Hvordan kan billeder uden mennesker i den grad være ladet af det menneskelige? Hvordan kan et tomt landskab være ladet af historie?Skoven og floden er et fascinerende blik ind i en af verdens største kunsterens liv og virke. 

I sin nye essaysamling kombinerer Siri Hustvedt stærke personlige erindringer om sin familie med sit altid skarpe feministiske mindset. Hun beskrives som det 21. århundredes Virginia Woolf af the Literary Review, og den Man Booker-longlistede forfatter udstiller sit intellekt og sin store spændvidde på tværs af videnskabelige discipliner i denne samling, der bevæger sig ubesværet mellem essays om hendes mor, hendes bedstemor og hendes datter, til kunstner-mødre som Jane Austen, Emily Brontë og Louise Bourgeois. Hun beskriver og analyserer det kvindelige, skabt i en kultur, hvor kvindehad og fantasier om den mandlige autoritet er absolut fremherskende.Mødre, fædre og andre er en bevægende, kraftfuld og ofte ganske morsom bog, og den stiller relevante spørgsmål om den kærlighed og det had, der bor i familien, menneskers fordomme og ondskab og den helende kraft, man kan finde i kunsten.

“Når ytringsfrihed reduceres til propagandafrihed, er de eneste dele af den menneskelig ånd, som fortjener at udtrykke sig, ikke frie til at gøre det.”I essayet "Personen og det hellige" skriver den franske filosof, mystiker, lærer og aktivist Simone Weil sig ind i et område, hvor etik og retsfilosofi bliver uskelnelige. Med glødende intensitet og utrolig klarhed spørger hun, hvorfor den etiske handling aldrig kan reduceres til et spørgsmål om rettigheder, og hvordan begrebet om den juridiske person paradoksalt sætter grænser for retfærdigheden. På denne måde formulerer hun det store spørgsmål for enhver politisk praksis, der vil forstå sig selv som retfærdig.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at politik må forstås som en praksis. Selv tog hun et års orlog som lærer for at arbejde på Renault-fabrikkerne, for bedre at kunne forstå, hvordan hårdt fysisk samlebåndsarbejde påvirker arbejdernes måde at tænke på. Det er dette kompromisløse politiske engagement der gør, at hendes skrifter måske er mere relevante i dag end nogensinde før.

Ida Jessen har siden sin barndom været en lidenskabelig læser. Hvad gør Sigrid Undset, Kathrine Mansfield, Alice Munro, St.St. Blicher, Fjodor Dostojevskij og Kerstin Ekman til nogle af verdens bedste forfattere? Hvor henter de deres stof fra, og hvordan former de det, så det bliver alment menneskeligt? Hvor henter hun selv sit stof? Hvordan kan man konstant forny sig? Og det værste af alle spørgsmål: Hvornår er man færdig som forfatter og skal holde op?

Lysende beretning om kvindeliv i det 21. århundrede. Emilie Pine er en af de irske forfattere, der puster nyt liv liv i essay-genren. I denne prisbelønnede debut skriver Emilie Pine om de oplevelser, der har formet hendes liv. Hun skriver med radikal ærlighed om liv og død, om sorgen ved barnløshed, om at passe sin syge, alkoholiserede far, om kvindekroppens tabuer, om barndom, skilsmisse, misbrug og overgreb. Noter til mig selv består af seks dybt personlige essays – rå, modige, bevægende og forunderligt opløftende. Tilsammen tegner de et portræt af et moderne kvindeliv, som med sit personlige udgangspunkt har ramt en hel generation. En indsigtsfuld og vedkommende bog, som alle kvinder vil genkende sig selv i, og alle mænd bør læse for bedre at forstå dem. Emilie Pine (f. 1977) er kritiker og lektor i moderne drama på University College i Dublin. Noter til mig selv er hendes skønlitterære debut. Bogen udkom oprindeligt på det lille indie-forlag Tramp Press i 2018, men blev på få uger en ægte word of mouth-succes. Den blev siden en bestseller, vandt syv priser og blev kåret både til årets debut og årets bedste bog. Pressen skrev: ”Læs ikke denne bog offentligt: Den får dig til at græde.” - Anne Enright “Mageløs, modig, fuldkommen brillant.” - Financial Times “En bog du har lyst til at forære til alle.” - Irish Times

I Ingen vej udenom møder man en mand, der møder livet. Med åben pande. Både det liv, han har levet i gamle dage, f.eks. med barndomsvennen Klaus Rifbjerg, og det, der ligger lige for, når han går ud ad sin gadedør. I Niels Barfoeds tilfælde befinder den sig i det lyslevende Nyhavn. Han ved aldrig, hvad der sker, når han går hjemmefra. Men det er værd at læse om. 

Samtaler med fremmede er en samling af tekster af den amerikanske forfatter Paul Auster, skrevet og samlet fra de seneste halvtreds år. De 44 tekster giver et bredt og mangefacetteret billede af Paul Auster, hans tanker og reflektioner over en bred vifte af emner: korte filosofiske meditationer, politiske tekster, der berører emner som hjemløshed, 9/11, og sammenhængen mellem fodbold og krig samt tekster om hans lange rejse med den højt elskede skrivemaskine. Samtaler med fremmede er en samling tekster med ekstrem spændvidde, højt til loftet og stor menneskelighed, hvilket gør den til en vigtig bog af en af de helt store amerikanske forfattere.? - The Spectator

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger. De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være. De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart. Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

Disse to essays af Hannah Arendt har vist sig særdeles relevante for samtidens politiske tænkning og er de seneste år blevet læst flittigt både i Europa og USA – hermed er de for første gang oversat til dansk. ‘Sandhed og politik’ skrev Arendt som direkte reaktion på den ret massive kritik, hun havde fået af sin bog Eichmann in Jerusalem fra 1963. Hun var blevet overrasket over dele af kritikken, herunder at hun skulle have givet jøderne en del af skylden for Holocaust, og var særligt pikeret over de ret personlige angreb, og hvad hun opfattede som løgne omkring sin person og bog. Det gav anledning til nogle afgørende filosofiske og samtidsorienterede refleksioner over hvorfor og hvordan, der lyves i politik. ’At lyve i politik. Refleksioner over Pentagon-papirerne’ blev skrevet i anledning af de amerikanske avisers afsløring af, at den amerikanske administration systematisk og fra begyndelsen havde løjet om Vietnam-krigen. Storpolitik og sandhed trives ikke godt sammen, men Arendt viser også, hvordan løgnen ændrer karakter i moderne samfund, hvilket peger direkte mod vores egen nutid Bogen er forsynet med et kyndigt og aktualiserende efterskrift ved professor i Idehistorie Mikkel Thorup.

Rastløshedens bog af den portugisiske forfatter Fernando Pessoa er et af den moderne litteraturs hovedværker. Et mørkt og melankolsk portræt af kontoristen Bernardo Soares og hans liv i Lissabon. Sansemættet og drømmende i sit anslag er bogen en magisk forløber for den filosofiske eksistentialisme og den verserende autofiktion. ”Jeg er næsten overbevist om at jeg aldrig er vågen. Jeg ved ikke om jeg ikke drømmer, når jeg lever eller om jeg ikke lever, når jeg drømmer, eller om liv og drøm i mig er ting der er blandet sammen, sammenvævede, således at mit bevidste væsen er dannet ved at de indbyrdes gennemtrænger hinanden. —Fernando Pessoa, fra Rastløshedens bog

I løbet af det seneste halve århundrede er der overalt i samfundet sket en mærkelig og dramatisk omvending, som er så udbredt, at den næsten er blevet usynlig. For debatøren, der vil høre, for tænkeren, der vil markere sig, og for kunstneren, der vil anerkendes, er det blevet vigtigt at fremstå som om han står udenfor. Allerhelst er han direkte udstødt af The Establishment, hvor det tidligere omvendt var afgørende netop at kunne henvise til sin høje status, sin autoritet og sin magt. Og samtidig er det blevet vigtigt at definere sig selv og sit arbejde negativt: Man giver med andre ord aldrig et bud på, hvad man går ind for, anser for værdifuldt og bestræber sig på, men taler udelukkende om, hvad man er skeptisk over for, tager afstand fra og aldrig ville røre med en ildtang.Idealet er ikke længere Overlægen, der maner til ansvarlighed, men den romantiske Oprører, som overskrider grænser, for nu at bruge denne negative opbyggeligheds mest skamredne kliche. I syv essays beskriver og analyserer Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen denne negationstænkning og sporer dens rødder i den vitalistiske livsfilosofi og i radikalprotestantismen. De viser, hvordan tankegangen altid smigrer sig af at udmærke nogle få åndsaristokrater, men i virkeligheden er tidens folkelige ideologi. Og de diagnosticerer denne negativisme i den kunstneriske avantgardisme, i den kritiske journalistiks forfald, i universitetsverdenen, i kirkelivet og i den politiske radikalisme på både højre og venstre fløj.Frederik Stjernfelt (f. 1957) er lektor ved Københavns Universitet og redaktør af KRITIK. Han har bl.a. skrevet Billedstorm (sammen med Poul Erik Tøjner, 1989), Formens betydning (1992), Rationalitetens himmel (1997) samt Hadets anatomi og Krigens scenografi (sammen med Jens-Martin Eriksen, 2003-4). Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) har udgivet digtsamlingerne City Slang (1981), Ukendt under den samme måne (1982), Nye digte (1987), Hjemfalden (1991), Det skabtes vaklen (1996) og Det værste og det bedste (sammen med Ib Spang Olsen, 2002), samt poetikken Mit lys brænder (1985) og essaysamlingen En dans på gloser (1996).

Candid, moving, exhilarating, uplifting, and frequently humorous, the words Oprah shares in What I Know For Sure shimmer with the sort of truth that readers will turn to again and again.As a creative force, student of the human heart and soul, and champion of living the life you want, Oprah Winfrey stands alone. Over the years, she has made history with a legendary talk show (the highest-rated program of its kind), launched her own television network, become the USA's only African-American billionaire, and been awarded both an honorary degree by Harvard University and the Presidential Medal of Freedom. From all her experiences, she has gleaned life lessons - which, for fourteen years, she's shared in O, The Oprah Magazine's widely popular 'What I Know For Sure' column, a monthly source of inspiration and revelation.Now, for the first time, these thoughtful gems have been revised, updated, and collected in What I Know For Sure, packed with insight and revelation from Oprah Winfrey. Organized by theme - joy, resilience, connection, gratitude, possibility, awe, clarity, and power - these essays offer a rare, powerful and intimate glimpse into the heart and mind of one of the world's most extraordinary women, while providing readers a guide to becoming their best selves.

De seneste 25 år har den amerikanske forfatter Jonathan Franzen ved siden af sit succesrige skønlitterære forfatterskab levet et andet liv som risikovillig essayist. I sin nye essaysamling giver han blandt andet et bud på, hvordan vi tackler en uundgåelig klimakrise. For krisen er uafvendelig, ifølge Franzen. Men i stedet for at stirre os blinde og magtesløse på klimaapokalypsens komme skal vi koncentrere os om de mange mindre ting, som det faktisk er muligt at gøre noget ved. Uanset emne er Jonathan Franzen altid kritisk over for forudindtagede holdninger, og hans essays er lige så gennemsyrede af ironi, som de er ærlige om egne ufuldkommenheder. Franzen er også ærlig om sin store passion: fugle (de dræber ”alt muligt”), men hans beskrivelser af dem – havfugle i New Zealand, sangere i Østafrika, pingviner i Antarktis – er både en rørende hyldest til deres skønhed og livskraft og en opfordring til os alle om at redde det, vi holder af. Forfatteren til bøger som Korrektioner, Frihed og Purity er her tilbage med en ny tankevækkende og dybt vedkommende essaysamling. Behersket, med vid og bid og omhyggelige argumenter, sørger Ved enden af verdens ende for et velkomment pust af håb og fornuft.

En hjertevarm ugentlig hilsen fra en af vores allerstørste forfattereIgennem et år fra januar 2018 til januar 2019 har en af vores litterære samtids mest elskede stemmer, Elena Ferrante, skrevet en ugentlig klumme i den britiske avis The Guardian. Her samles klummerne for første gang til en smukt illustreret bog om årets gang, kærlighed og familie, hverdag og fest, sorg og ensomhed, ungdom og aldring, kort sagt nogle af menneskelivets største temaer.Samlingen udkommer i de sene novemberdage i en smukt indbundet udgave og er den oplagte julegave.

I 1944 bidrog Martin A. Hansen til den illegale antologi Der brænder en Ild, hvori han begrundede nødvendigheden af stikkerlikvideringer, og derefter skrev han regelmæssigt til det ligeledes illegale blad Folk og Frihed og overtog, efter at bladets redaktører var blevet arresteret, arbejdet med både at redigere og selv skrive en stor del af stoffet. Som modstandsmand under besættelsen erfarede Martin A. Hansen et enestående fællesskab båret af ansvar og tillid. Denne erfaring blev for Martin A. Hansen et vidnesbyrd om, at fællesskab er muligt – også i moderne tid, og som sådan, mente han, måtte den føres videre i reorganiseringen af samfundet efter besættelsen. Det viste sig dog hurtigt, at den officielle politiske linje gjorde forventningerne til skamme, hvilket naturligt førte til skuffelse for Martin A. Hansen, men aldrig til opgivelse. For Folkets Frihed er opdelt i to dele. Første del indeholder bidrag fra bl.a. Folk og Frihed, Der brænder en Ild, Information, Berlingske Aftenavis og Heretica. Anden del af For Folkets Frihed indeholder artikler af litterater, historikere og teologer, bl.a. David Bugge, Per Stig Møller og Anders Thyrring Andersen, der i deres bidrag forholder sig til besættelsen og Martin A. Hansens diskussion af hovedtemaer som samarbejdspolitikken, kampen for demokratiet, stikkerlikvidering, modstandsbevægelsens rolle i efterkrigstidens Danmark, retsopgørets fallit m.m.

Efter naturen er et essay, som gennem læsning af billedkunst søger en æstetisk vision for oplevelsen af kunst og litteratur. Gennem læsningen af en række kunstværker fra Glyptotekets samling trækker Josefine Klougart forbindelseslinjer op mellem kunsten og litteraturen og reflekterer over spørgsmålet om, hvad det er for en erkendelsesform, æstetikken repræsenterer. ”I krisetider, som den vi lever i i dag, opstår ofte den drøm, at kunsten og litteraturen skal komme os til undsætning (…) Kunsten skal tage stilling, udmønte en form for etik, “betyde noget”, og i sidste ende virke, det vil sige skabe forandring i den konkrete verden.” Efter naturen diskuterer, hvordan kunsten og litteraturen kan være politisk og hvilke fordringer, man egentligt kan stille til den. Bogen giver et unikt indblik i de tanker, der ligger bag forfatterens egne bøger, og den er et vigtigt bidrag til diskussionen om kunstens rolle i samfundet i dag og i fremtiden. Den er blandt meget andet en vision om en æstetisk og samfundsmæssig revolution. Udstilling og bog Glyptoteket inviterede i januar 2023 forfatter Josefine Klougart til at kuratere en udstilling med natur- og landskabsmaleri fra museets store samling af franske og danske kunstnere. Essayet Efter naturen er blevet til i forlængelse af dette arbejde, som en reflektion over en række store temaer, der knytter sig til spørgsmålet om, hvad kunstens forhold til naturen er og historisk set har været. Bogen udkommer samme dag som udstillingen, ”Efter naturen – Josefine Klougart genlæser Glyptotekets værker” åbner. Om forfatteren: Josefine Klougart (f. 1985) er en af de mest markante stemmer i nordisk samtidslitteratur. Hun har læst kunst- og litteraturhistorie på Århus Universitet, er uddannet fra Forfatterskolen i København og var i 2018 gæsteprofessor på Bern Universitet. Josefine Klougart har siden debuten i 2010 udgivet 6 romaner og en række essays. Hendes værker er oversat til 12 sprog.

På stille observerende måde slentrer flanøren Niels Barfoed omkring i (Nyhavns-)kvarteret og kommenterer personer, episoder, møder og miljøer. Erindringen vækkes af og til, og fortiden træder frem. Det er klogt, underfundigt, uhyre indsigtsfuldt og velskrevet. Man hører en stemme og mærker et temperament, der trods sine 91 år er åbent og nysgerrigt og vendt mod omverdenen.

Udgivelsen er forlagets bidrag til fejringen af Friedrich Hölderlins 250-års fødselsdag i 2020. Udvælgelsen af digtene, skrifterne og brevene er foretaget af Jørn Erslev Andersen, som også har skrevet et fyldigt essay. Bogen er illustreret af Peter Brandes.Karsten Sand Iversen har nyoversat digtene 'Som når på højtidsdagen …', 'Brød og vin', 'Natsange' og de filosofiske fragmenter 'Væren, urdeling, modalitet', 'Bemærkninger til Ødipus' og 'Bemærkninger til Antigone'. Endvidere indeholder bogen ældre oversættelser: 'Fædrelandet i undergang …' ved Lars S. Arndal og Stig Olsen, 'Den tyske idealismes ældste systemprogram' ved Søren Mau og Søren Riis samt syv breve oversat af Peter Seeberg.Som digter og tænker virkede Hölderlin i en periode, der indvarslede moderniteten i Europas nyere historie. Krige, kulturelle opbrud, industrialiseringens gennembrud og den franske revolution udgjorde et konfliktpræget, visionært og dynamisk transformationsfelt for den gryende formning af moderne digtning, æstetik og filosofi, som han bidrog til sammen med en række andre nytænkende europæiske digtere og tænkere.Hölderlins epokegørende digte 1800-1806 og brevromanen "Hyperion" med deres komplekse og levende kombinationer af poetisk revolution og visionær filosofisk tænkning er unikke og slidstærke bidrag til periodens kulturhistoriske nybrud med virkning helt frem til i dag. I den henseende præsenterer antologien nogle af hans mest berømte og betydningsfulde digte, skrifter og breve.Jørn Erslev Andersens fyldige essay præsenterer, rentegner og aktualiserer relationen mellem natur og frihed i Hölderlins digtning og tænkning 1789-1806 gennem krydslæsninger af antologiens tekster. Det indledes med et introducerende afsnit om at læse Hölderlin i dag, cirka 100 år efter hans sene spektakulære entre på den verdenslitterære scene. Herefter følger en kort biografisk skitse og introduktioner til teksterne i to længere hoveddele, 'Natur og frihed' og 'Filosofi og poesi', med forslag til nye aktualiserende synsvinkler på Hölderlins naturtænkning og frihedsideer. Essayet afsluttes med en præsentation og analyse af Hölderlins berømte begreb om den tragiske cæsur, der endevendes i bemærkningerne til Sofokles-tragedierne Ødipus og Antigone.Jørn Erslev Andersen (f. 1953), litteraturhistoriker, lic.phil. og lektor ved Aarhus Universitet. Har etableret sig som en internationalt anerkendt Hölderlin-forsker.Peter Brandes (f. 1944), kunstmaler, grafiker, billedhugger og fotograf. Modtog i 2013 Friedrich-Hölderlin-Preis for sit arbejde med kunstneriske formidlinger af Hölderlin.

Carsten Jensen er kendt for at være en kritisk røst både i den offentlige debat og i sine værker. ”Mod stjernerne” er naturligvis ingen undtagelse, og denne gang leverer forfatteren samfundsbetragtninger om nutidens unge generation. Han beretter om en generation, som søger efter stabile ideologier og store, forkromede tanker, som de kan tilslutte sig i jagten på selvrealisering og identitetsskabelse. Ved at koble populærkulturelle fænomener med store teoretikere såsom Ulrich Bech, Alain Badious og Hannah Arendt og skønlitterære mesterværker fra blandt andre Omar Robert Hamilton og Octavia Butler, tegner Carsten Jensen  en karakteristik af nutidens ungdom og samfundet omkring, hvormed han problematiserer det stigende behov for entydige sandheder og ubetvivlelige ideologier.Du kan selvfølgelig købe ”Mod stjernerne” og alle andre bøger af Carsten Jensen til markedets laveste priser hos tales.dk!

Argonauterne er en bevægende, original og tankevækkende erindringsbog, Forfatteren lader gennem bogen sin egen personlige historie gå i dialog med, hvad andre tænkere og filosoffer har sagt om emner som kærlighed, begær, identitet, køn, seksualitet, ægteskab og moderskab. Centralt i bogen står forfatterens kærlighedsforhold til kunstneren Harry Dodge, som er 'gender-fluid' og i løbet af bogen gennemgår en kønsskifteoperation, alt imens fortælleren selv bliver gravid og senere mor. Som argonauternes skib, Argo, der i den græske mytologi skiftes ud bid for bid, men alligevel beholder sit navn og sin identitet, ændrer Nelsons personer sig, alt imens det bliver klart, hvordan kærligheden kræver forandring – og hvordan al forandring kræver kærlighed. Resultatet er en genre-blandende, kompomisløs og dybt personlig erindringsbog, som er blevet sammenlignet med Roland Barthes og Susan Sontags mest banebrydende værker og hyldet i USA og Europa som et mesterværk. Pressen skriver: ››Maggie Nelsons erindringer er på samme tid saftige og luftige, blander akademiske noter og personligt, levet familieliv ubesværet og originalt… Argonauterne er både autofiktion og autoteori, den hyperlærde Nelson bruger sit personlige, akademiske pensum til at fortolke de områder af sin tilværelse, der netop ikke traditionelt har berøring med en universitær, tænksom sfære: sin krop, sit hjemlige liv, sin moderrolle.‹‹ — Weekendavisen ››Bogen har gjort mig klogere på moderskab, transkønnethed, kærlighed og kunst - og så bliver jeg fuld af beundring og håb, når jeg læser om familiens ukuelige forsøg på at forstå og samtidig vriste sig fri fra normens snævre rammer. Argonauterne er vigtig, rørende og usædvanligt perspektivrig. Hvor er det vidunderligt, at den nu findes på dansk.‹‹ - Information ››Et litterært mixtape, der både udfordrer og bevæger… ’Argonauterne’ opfører sig både som en queerteoretisk ph.d.-afhandling, et essay, en kærlighedshistorie og som Maggie Nelsons memoirer.‹‹ *****—Politiken

Hvad betød invasionen i 2001 for Afghanistan? Og hvor befinder Afghanistan sig nu, da størstedelen af de udenlandske styrker har forladt landet? To gange, i 2013 og 2016, har Carsten Jensen og Anders Hammer rejst rundt i Afghanistan for at finde svarene. De har besøgt storbyer og landsbyer og talt med afghanere fra alle samfundslag, krigsherrer og opiumsbønder, militssoldater og syersker, fængselsfanger og mindreårige kandidater til selvmordsattentater. En krigsherre truer dem på livet, en anden praler af de kugler, han endnu har i kroppen. En militsleder fortæller, hvordan han hele tiden skifter side og snart holder med oprørerne, snart med regeringen. Kvindeaktivister sætter livet på spil i kampen for ligestilling, og en kvindelig kommandant fremviser sine børnesoldater, der beretter om deres angst for krigen. Fjernt fra journalistikkens hovedveje tegner Carsten Jensen og Anders Hammer i en række enestående reportager et mangefacetteret portræt af et land i krigens vold.