Litterære essays

BagsideDet er få bøger, som både evner at forandre en hel generation og blive en klassiker. Det gør Zen og kunsten og vedligeholde en motorcykel.Lige siden den udkom i 1974, har fortællingen om en mand og hans jagt efter meningen med livet solgt i millionvis og inspireret lige så mange verden over.Zen og kunsten og vedligeholde en motorcykel handler om en mand og hans rejse gennem USA med den 11-årige søn Chris på bagsmækken af en motorcykel. Bogen er en storslået rejseodyssé og skildrer det nordamerikanske kontinent set fra en 1966 Honda Super Hawk. Mens den varme asfalt forsvinder væk under de trillende motorcykelhjul, beretter faren om det nervesammenbrud, der ramte ham nogle år tidligere. Men turen, samværet med sønnen og erkendelsen af, at man som menneske nemt kan blive slået omkuld, bringer manden frem til en tættere forståelse af, hvad der er de virkelige kvaliteter i livet.

Intet levende væsen, ikke engang mennesket, har bare tilnærmelsesvis opnået det, som bierne har opnået, når det gælder eksempelvis arkitektur og samfundsorden. Fascinationen af biernes liv er udgangspunktet for Maurice Maeterlincks sprudlende poetiske essaysamling, der mellem linjerne handler lige så meget om mennesket selv, som om bierne.-

En dag får skuespiller Rosalinde Mynsters far, Søren Spanning, en alvorlig blodprop i hjernen. Da han vågner efter en måned i koma, er han paralyseret i venstre side af kroppen.Det går langsomt op for datteren, at hendes far og familie er forandret for altid, og hun begynder nu at tænke tilbage på fortiden og på en barndom, der var fyldt med humor, ensomhed og teatermagi.I MIN FARS STEMME tegner Rosalinde Mynster et rørende og ærligt faderportræt set gennem både barnets øjne og fra en ung kvindes perspektiv. Mens hun forsøger at finde fodfæste i voksenlivet, bliver hun konstant suget ind i hospitalets verden og ind i sorgen over at miste en forælder for tidligt.

I dag kan det måske virke en smule gammeldags at have et motto. Men sådan var det ikke for den store danske forfatterinde Karen Blixen, der havde hele fire mottoer, som vejledte og hjalp hende gennem livet. Selv forklarede hun, at mottoerne hjalp hende med at finde en retning i tilværelsen og forløse de evner og kræfter, der boede i hende. Og af samme grund så hun også mottoet som magisk for den, det tilhørte.  Mit livs mottoer og andre essays er Blixens tale om mottoer til Det amerikanske akademi i 1959 og andre gode essays fra forfatterindes hånd. Bogen udkommer i en smuk indbundet gavebogsudgave med nyt forord af Margrethe Vestager.

Med Europa er ikke et sted afslutter Jens Christian Grøndahl den trilogi, han påbegyndte i 2015 med Hjemme i Europa, der året efter blev efterfulgt af Europas ambassade. Med udgangspunkt i et citat af Georg Brandes handler bogen om modsætningen mellem at føle sig som dansker og som verdensborger.

I essaysamlingen Modkørende væver forfatter og dramatiker Jokum Rohde en tekstmosaik ud af den geografi og kultur, der har været med til at forme hans virke. Geografien er selvfølgelig 80’erne og 90'ernes København med beværtninger, drukkenbolte, stripklubber og avantgardeteater. Kulturen er Rohdes egen dramatik kombineret med en smittende analytisk begejstring for alt fra amerikanske tegneserier til danske sengekantsfilm. Og så er der musikken: Jokum Rohde tager læseren ved hånden, når han går rundt i Bowies Berlin og den danske hovedstad, som Nick Cave besøgte flere gange i århundredets sidste årtier, og som er så forskellig fra København af i dag.

I en lang række spidse, små essays analyserer Barthes den moderne tids myter. Bogen er det første eksempel på det, der senere blev kendt som semiologi, og den blev anset for at være startskuddet til 1970'ernes ideologikritik. Oversættelsen er revideret, og flere hidtil uoversatte essays er tilføjet.

Camilla Stockmann flytter som højgravid ind i en lejlighed på Frederiksberg, hvor et andet barn tidligere er blevet født på dørtærsklen. Historien går, at der var blodige hænder på dørkarmen i tiden efter. Lejligheden er nøje udvalgt som hendes børns fremtidige barndomshjem, men en dag kommer hun som journalist på sporet af en sag, hvor et barneskelet bliver fundet i hendes kvarter. Siden får hun kendskab til endnu et barnedrab, der skete på samme tid og sted, og familiens før så hyggelige lejlighed bliver pludselig forbundet med noget ildevarslende og u-hjemligt. Den røde tråd i "Når du strammer garnet" er historien om det andet barnedrab og konsekvenserne helt frem til i dag. Mens Camilla Stockmann med lige dele nysgerrighed og foruroligelse går i arkiverne for at kaste lys over drabet på den nyfødte dreng og fremkalde billedet af hans mor, tegner hun også udviklingen af det moderne forældreskab, inddrager sine egne erfaringer og går i dialog med en større kvindehistorie.  "Når du strammer garnet" er en fortælling om den gådefulde erfaring at sætte børn i verden. Den blander prosa, essay, journal, brev og meget mere for at udforske moderskabets mørkelagte rum. En bog om de sociale forudsætninger for de barnedrab, som danske kvinder oftere begik før abortens frigivelse, og som vi stadig ser i lande, hvor kvinder ikke har selvbestemmelse over egen krop. Om moderskabets historie, kvindeidentitet, forestillingen om den gode moder og om den brutale virkelighed, danske kvinder levede i for to minutter siden i det, vi kalder den store historie.

Forbundne arters manifest er en hyldest til hundene og til den fælles historie, som mennesker og hunde har. Igennem en udforskning af fællesskabet mellem vores arter bliver det tydeligt, hvordan gensidighed, kærlighed og ansvar er størrelser, der binder os tæt til vores pjuskede ledsagere og makkere. Forbundethed er et gennemgående tema i Donna Haraways forfatterskab, og i denne tekst udfoldes det til fulde gennem analysen af de blomstrende relationer mellemforbundne arter. ”Forbundne arters manifest er et personligt dokument, en videnskabelig ekspedition ind i for mange delvist ukendte territorier, en politisk håbshandling i en verden på kanten af global krig, og et arbejde der i princippet er i bestandig fremgang. Jeg tilbyder hundegennemtyggede rekvisitter og halvt afrettede argumenter for at videreudvikle nogle fortællinger, jeg holder rigtig meget af, som akademiker og som en person i min tid og på mit sted. Denne historie handler hovedsageligt om hunde. Som brændende engageret i disse fortællinger, håber jeg at føre mine læsere ind i kennelen på livstid. (…) Færdighederne og aktørerne i hundeverdenerne, både menneskelige og ikke-menneskelige, burde være et vigtigt anliggende for teknovidenskabelige studier. Det ligger mig endnu mere på sinde, at mine læsere ved, hvorfor jeg betragter det at skrive om hunde som en gren af feministisk teori, eller omvendt.” Forbundne arters manifest er en hjertelig og sjov gentænkning af Haraways tidligere arbejde, der tegner nye retninger i forfatterskabet.

Da Eula Biss fødte sin søn, var hun i tvivl om, hvorvidt hun skulle vaccinere ham.Var vacciner skadelige? For at finde svar begyndte hun at udforske den viden, vi har om vacciner, og efterhånden blev hun overbevist: Hun skyldte både sin søn og vores fællesskab at vaccinere ham. Men samtidig åbnede hendes egen tvivl for spørgsmålet om, hvorfor det intuitivt kan virke næsten forkert at vaccinere sit barn. I dette essay udforsker Eula Biss, hvordan metaforer og andre sproglige figurer påvirker de tanker og forestillinger, vi gør os om vacciner, kropslig sårbarhed, sundhed og smitte. Hun gennemgår vaccinationens historie, og hun viser, hvordan vacciner taler til vores frygt for den moderne, industrialiserede verden. Samtidig forsøger hun at give os et nyt sprog til at tale om vacciner: Immunitet er en fælles opsparing, et offentligt rum. Vi er ikke bare ansvarlige for vores egne kroppe, men også for alle de kroppe, som omgiver os.”Dette medrivende essay … prøver at forstå anti-vaccine-bevægelsen og trækker på så forskellige emner som Tavst forår, Dracula, Illness as Metaphor og CIA’s vaccinationskampagner i Pakistan … Biss prøver at overkomme polariseringen i vaccinationsdebatten ved at fokusere på en kollektiv vision: flokimmunitet som et ’fælles rum’.” The New Yorker “Tænk på Eula Biss som en vaccine mod uklar og usammenhængende tænkning, som en boostervaccine af dine tankers skarphed, som et termometer, der tager temperaturen på idéer om renhed, smitte, individualitet og fællesskab.” Rebecca Solnit, forfatter af Mænd forklarer mig ting”Immuniteter en nødvendig bog – en heftig dosis medfølende rationalitet udskrevet af en nutidig arvtager til Voltaire – som beder os om at se grundigt på de samfundsmæssige konsekvenser af individuelle valg.”Los Angeles Review of Books

De seneste 25 år har den amerikanske forfatter Jonathan Franzen ved siden af sit succesrige skønlitterære forfatterskab levet et andet liv som risikovillig essayist. I sin nye essaysamling giver han blandt andet et bud på, hvordan vi tackler en uundgåelig klimakrise. For krisen er uafvendelig, ifølge Franzen. Men i stedet for at stirre os blinde og magtesløse på klimaapokalypsens komme skal vi koncentrere os om de mange mindre ting, som det faktisk er muligt at gøre noget ved. Uanset emne er Jonathan Franzen altid kritisk over for forudindtagede holdninger, og hans essays er lige så gennemsyrede af ironi, som de er ærlige om egne ufuldkommenheder. Franzen er også ærlig om sin store passion: fugle (de dræber ”alt muligt”), men hans beskrivelser af dem – havfugle i New Zealand, sangere i Østafrika, pingviner i Antarktis – er både en rørende hyldest til deres skønhed og livskraft og en opfordring til os alle om at redde det, vi holder af. Forfatteren til bøger som Korrektioner, Frihed og Purity er her tilbage med en ny tankevækkende og dybt vedkommende essaysamling. Behersket, med vid og bid og omhyggelige argumenter, sørger Ved enden af verdens ende for et velkomment pust af håb og fornuft.

Throughout history, some books have changed the world. They have transformed the way we see ourselves - and each other. They have inspired debate, dissent, war and revolution. They have enlightened, outraged, provoked and comforted. They have enriched lives - and destroyed them. Now Penguin brings you the works of the great thinkers, pioneers, radicals and visionaries whose ideas shook civilization, and helped make us who we are.

Europas ambassade er et rejseessay, der gennem indtryk, møder og samtaler forsøger at tage bestik af, hvordan flygtningekrisen påvirker vores forventninger til fremtiden og vores selvforståelse som danskere og europæere. I februar 2016 rejste Jens Christian Grøndahl til Lampedusa for at opleve det lille fiskersamfund, hvor man som Europas yderste forpost har modtaget tusinder af bådflygtninge med åbne arme. Men kan de nordeuropæiske velfærdssamfund tage imod et uanet antal flygtninge uden at slå sprækker? Eller svigter vi åbenheden som grundværdi, hvis vi lader os lamme af frygt for de mange, der ser ”Europa” som et synonym for håb?

Hvordan forholder man sig til det moderne menneskes afhængighed over for computeren og andre medier?For at få ro til at finde svaret, opsøger forfatteren kirkegården. Her taler han problemerne igennem med et gammelt egetræ, som begejstret lever sig ind i beretningen om hans dag med alle dens impulser, tilbud og krav.Samtaler med et træ er et forsøg på at vise forskellen på verdens viden og træets visdom, på information og klogskab, og et opgør med myten om at information er god og nyttig til alle tider i alle sammenhæng. Bogen er en odyssé gennem alle de problemer, som det moderne samfunds opmærksomhedskrige starter, og ved forfatterens beretning forundres træet over computernes og informationshungerens magt over menneskers fantasi, deres vaner, deres liv.Bogen er fuld af humor, alvor, satire, ironi og ærlighed. Den er således en vigtig modgift mod den ureflekterede betagelse af teknologiens muligheder. Bogen er udgivet internationalt og har solgt mere end 12000 eksemplarer i Danmark. I Danmark har den modtaget en pris fra forfatterforeningen for at være årets mest interessante bud på en anderledes fagbog.Et uddrag af bogen kan læses på: www.stemningshotellet.dk

En rejseskildring af en helt særlig slags. En uophørlig blanding af fiktion selvbiografi og historie. En rejse til fods gennem det engelske grevskab Suffolk et tyndt befolket stribe land langs den engelske østkyst men samtidig en opdagelsesrejse gennem Englands imperiale fortid.I august en måned der siden tidernes morgen skal have været under indflydelse af Saturn vandrer Sebald gennem det violette hedelandskab. Han besøger forfaldne landslotte taler med gamle godsejere og kommer på sin vej igen og igen på sporet af højst underfundige og sælsomme historier.Saturns ringe transporterer læseren vidt omkring og gennem mange tider. Forfatteren fortæller om de victorianske slottes storhedstid beretter om rovdriften på Congo bevidnet af Joseph Conrad sporer den europæiske silkehandel tilbage til Kina. Sebald følger også i fodsporene på den ødelæggelse som mennesket har bragt over sig selv. Klart og præcist fører han protokol over de stille katastrofer som menneskets voldsomme indgriben har forrettet i disse afsidesliggende egne. I sidste instans forvandler fodrejsen sig til en rejse gennem kulturens og naturens forfaldshistorie.W.G. Sebald (1944-2001) var krigsbarn født i Bayern. Efter studier i Schweiz og England valgte Sebald at bosætte sig fast i England hvor han underviste i sprog og litteratur ved universitetet i Norwich. Fra 1990 begyndte hans bøger at udkomme på såvel tysk som engelsk. Ved sin død (i en trafikulykke) som 57-årig blev han af mange betragtet som en mulig kandidat til nobelprisen i litteratur. På dansk er hidtil udgivet De udvandrede (1995) og Austerlitz (2003). Saturns ringe efterfølges i foråret 2012 af endnu et mesterværk af W.G. Sebald på dansk: HøjdeSkræk (Schwindel Gefühle).

Rejse til krigens steder er et personligt essay om, hvordan erindringen om Anden Verdenskrig har påvirket europæisk selvforståelse og identitet på forskellige måder rundt om på kontinentet, også herhjemme i Danmark. Green Munk tager os blandt andet med til Berlin, Wrocław, Kyiv – steder gennemsyret af erindringskonflikter, som ikke synes at svækkes i takt med, at krigen mere og mere synker hen i glemsel.

Prisvindende og anmelderrost familieportræt fra en af italiensk litteraturs nye store stjerner. Med udgangspunkt i sin egen ukonventionelle familie undersøger Claudia Durastanti de mytologier, der har formet hendes liv og gjort hende til den, hun er. Alle familier har deres egne mytologier, men i denne familie hænger historierne ikke sammen. Moren mor påstår, at hun mødte Claudias far, da hun reddede ham fra at springe ud fra en bro, mens faren påstår, de mødtes, da han reddede hende fra et røveri. Begge forældre er døve, men det er også det eneste, de har til fælles - og de lærer aldrig deres børn tegnsprog. Det er i dette konfliktfyldte miljø, at Claudia og hendes bror vokser op, i en verden præget misforståelser, frustration og stilhed. Fremmede jeg kender er en hybridroman om familie, opvækst og tilhørsforhold, der på forunderligvis fusionerer udviklingsromanen med memoirer og essayformen, en bog i konstant bevægelse og en udforskning af, hvordan sproget former vores identitet og gør os til dem, vi er.

Introducing 'The Years', a captivating book penned by the renowned author, Annie Ernaux. Published recently on October 1, 2022, this masterpiece is a must-have for every avid reader. The book is a spectacular exploration of the genre it belongs to, engaging its readers with its unique narrative and style. The story unfolds with an intriguing plot that keeps you hooked till the very end. Authored by Annie Ernaux, a name synonymous with quality literature, the book is a testament to her storytelling prowess. 'The Years' is a product of her creative genius and her ability to weave words into a mesmerizing tale. The book was published in 2022, reflecting the contemporary themes and ideas of our time. It is brought to you by Faber And Faber Ltd., a publisher known for their commitment to bringing quality literature to readers worldwide. The book is available in English, making it accessible to a global audience. Don't miss out on this literary gem from Annie Ernaux, get your copy of 'The Years' today!

Essayet har været genstand for fornyet interesse gennem de senere år, hvor blandt andre Søren Ulrik Thomsen, Lilian Munk Rösing og Ida Jessen har benyttet genren som redskab til at reflektere over personlige oplevelser af noget, som i bund og grund er universelt. Såsom opvækst og de steder, vi gennem livet knytter os til.Aase Schmidts essay om at ældes undersøger det flimrende erfaringsunivers, der bygges af levet liv, af klartseende refleksioner, af spontane nedslag i erindringen, af døden og dem, der var engang, af drømme og pludselige møder med fortiden. Her spejler hun ikke alene sit eget liv, men holder også et spejl op for selve mennesket – her kan vi alle betragte os selv på lige fod med forfatteren eller se ind i den fremtid, der venter enhver.Tillidsfuldt og åbenhjertigt folder hun livet ud i eksistentielle og universelle temaer, som vi alle sammen kan relatere til. Ung, midaldrende og gammel. Enten fordi vi genkender en oplevelse fra eget liv, eller fordi vi kender nogen, der er samme sted i deres liv.

Om at vandre udkom posthumt i 1862 og betragtes af mange som den amerikanske forfatter Henry David Thoreaus åndelige testamente. Her sammenfatter han sin livsfilosofi og kærlighed til naturen. Teksten er komponeret som et manifest for det frie liv i naturen og en hyldest til vandringen. Essayet fik en skelsættende betydning for den moderne miljøbevægelse og forekommer i dag mere relevant end nogensinde. Thoreau skriver, at vi frem for alt ”ikke har råd til ikke at leve i nutiden”. Han lovpriste vandringen som en livgivende og nødvendig form for lediggang, en modgift til civilisationens dårligdomme, og vejen til et nyt fællesskab med naturen omkring os. Om at vandre er bredt anerkendt som Thoreaus andet mesterværk – eller rettere Livet i skovene (Walden) i koncentreret form. Denne samling indeholder også essayene En vintervandring og Livet uden principper samt uddrag fra Thoreaus dagbøger om natur.

I samtale med Walter Benjamin og Martin Heidegger, på tur gennem Andy Warhols queerness, golfkrigens rædsler, og ved undersøgelser af M&M’s, gennem eksempler, anekdoter og iagttagelser undersøger Cordes kedsomheden som en vigtig tilstand.Sebastian Cordes’ Om kedsomhed består af tre essays om hvad kedsomheden kan byde på af godt – og ondt. I kunsten, krigen og nutiden.Vi keder os alle sammen næsten ihjel dagligt, i telefonkøer og arbejdsmøder – men måske bør vi kede os endnu mere?

I 2000-tallet møder vi Ekko i medieteknologien; i virale memes, shitstorme, hekseprocesser og ekkokamre. Den, der får algoritmerne på sin side, vinder opmærksomheds- økonomiens største trofæ: at blive set. Og Ekkos store kærlighed var Narcissus; ham, der druknede i sit eget spejlbillede.I dette essay fletter Lena Lindgren politik, mytologi, psykologi og videnskab sammen med scener fra Silicon Valley. Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid – et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens.Lena Lindgren (f.1969) bor i Oslo. Hun er til daglig politisk kommentator i Morgenbladet. Ekko – et essay om algoritmer og begær vandt Brageprisen 2021 i Norge.“Lena Lindgren følger sporene som en detektiv. Og det er spændende som en thriller.”– Juryens begrundelse, Brageprisen”… det er strålende tænkt og førsteklasses essayistik.”Kjetil Røed, Vårt Land”Anbefales på det stærkeste!”Marius Wulfsberg, Dagbladet

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

Kasper Støvring har med 'Dansk Natur – fortællinger om vejr og sind' bedrevet en række essays, der alle kredser om den danske natur og hvilken påvirkning, den har haft på det danske sindelag. Hvoraf er vi rundet og hvorfra er vi kommet? Er det Ribes brosten, der har givet os vores hårde hud på sjælens knæ, eller er det Sjællands skove og søer, der har givet os stemme og livsmod? Sammen med vejret og landskabet er der opstået et samfund med traditioner og normer, der giver mening i sit samspil med omgivelserne. Vores samfund er ikke opstået uafhængigt af omgivelserne, men i kraft af omgivelserne, hvilket giver grund til at fastholde og forstå, hvad landskabet kan fortælle os, både om nutiden og om fortiden.

NY UDVIDET UDGAVE MED NYT ESSAY SAMT FORORD AF BRIAN NYGAARDI fem essays på cykel gennem Italien, Tyskland, Frankrig, Schweiz og Danmark skriver Victor Boy Lindholm sig gennem Europa, mens han funderer over historien, samtiden og selve det at cykle. I Tyskland ruller han feberramt langs det gamle jerntæppe og mindes en afdød ven. I Italien leder han forgæves efter krisen, men finder i stedet et fællesskab med sin far. Han cykler fra fattigt landbrugsland ved Middelhavet til Schweiz, hvor solen skinner på pengene. I Danmark mærker han en rivende længsel efter sin elskede og oplever venskabets stærke bånd i øsende regnvejr.

Udgivelsen er det sidste bind i Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs serie af gennemkommenterede udgaver af Blixens forfatterskab.Bogen indeholder to titler samlet i ét bind:Skygger paa Græsset fra 1960 er den sidste bog, Karen Blixen udgav i sin levetid. Den indeholder fire erindringsessays skrevet ud fra de samme temaer, som findes i Den afrikanske Farm. Essays indeholder 12 essays, skrevet til forskellige lejligheder, men er først samlet i en bog efter hendes død, bl.a. "Daguerreotypier", "En Baaltale med 14 Aars Forsinkelse", "Mit Livs Mottoer" og "Til fire Kultegninger".

Har du også fulgt tæt med i Elena Ferrantes populære Napoli-romaner? Og er du også nysgerrig efter at vide, hvem der står bag det verdenskendte pseudonym fra Italien? Så er der godt nyt! For i denne bog er der samlet over tyve års breve, hengemte essays, overvejelser og interviews, som alt sammen bidrager til et helt unikt indblik i forfatterens tilgang til ordet og livet. Det er næsten som at have fundet en hemmelig skuffenøgle, når læseren oplever Ferrantes åbne og frimodige fortællinger om valget om at udgive under et skjult pseudonym, om skriveblokeringer og om moderskab og feminisme. Der brydes med alle intime grænser i dette ægte og autentiske selvportræt, som efterlader læseren med et helt særligt indblik i en helt særlig forfatter.

"Stig Sæterbakken var en af de vigtigste forfattere i denne generation, ikke mindst fordi han forsvarede og forsøgte at gribe det, som skete uden for centrum, i det menneskeliges marginaler, der hvor ingenting er givet, men alt må tages."– Karl Ove KnausgaardDer, hvor jeg tænker, er der altid mørkt indeholder tre essays, der oprindeligt udkom enkeltvis og blev udgivet samlet i 2012, samme år som Stig Sæterbakken døde for egen hånd.Denne omstændighed kan farve læsningen af teksterne, der kredser om emner som skam, selvmord og håbløshed.Som titlen antyder, er grundtonen pessimistisk, og desperationen driver ned ad siderne. Men teksterne vidner også om Sæterbakkens selvironi, hvor det desperate og latterlige går hånd i hånd: "Hallo? En 44 år gammel mand, med kone og børn, med hus og arbejdslegat, som prøver at tilintetgøre kosmos?" Gennem alle tre essays løber ensomheden, humoren og en nådesløs selvransagelse.Typisk for Sæterbakken viser bogens første essay "Ja. Nej. Ja" en hang til at tænke i paradokser. En diskussion af det meningsløse ved at skrive munder ud i et forsvar for skilsmisse; som den absurde handling per se, men også for børnenes skyld, "[f]or når det, som venter dem, under alle omstændigheder er en endeløs række af skuffelser, svig, brudte løfter, knuste forhåbninger, opbrud og konflikter, hvad kan så gøre unge mennesker bedre i stand til at mestre dette, end at mor og far går hver til sit?"Bogens andet essay, "Umuligheden af at leve", handler om vanskeligheden ved at tage livet alvorligt, om en iboende og skamfuld barnlighed, der altid truer med at bryde frem på upassende tidspunkter, "[s]om om der er noget ved selve livet, jeg kæm­per med at tage alvorligt. Som om jeg fortsat bare leger voksen, når jeg er derude". Men det handler også om en grundlæggende eksistentiel sorg i tilværelsen, der ikke forsvinder, uanset hvor gunstige tilværelsens ydre omstændigheder måtte være. "Det frygtindgydende", samlingens sidste essay, handler om at blive indhentet af alle éns tåbeligheder og om altid at føle skam, "som drukangst i ædru tilstand". "Hvem der bare havde en af­bryderknap i nakken!" skriver Sæterbakken i teksten, der også bliver en refleksion over selvmord og over skrivningen.Samlingen er det første udvalg af Stig Sæterbakkens essays på dansk. Tidligere er udkommet romanerne Siamesisk (2005), Selvbeherskelse (2007) og Gennem natten (2015).Stig Sæterbakken (1966-2012), norsk forfatter, han debuterede som digter i en ung alder, men blev siden mere­ kendt, i Norge såvel som internationalt, for sine romaner og sin ­essayistik. Hans værker er påvirket af en litterær-filosofisk tradition fra Maurice Blanchot til Peter ­Handke, tilsat Thomas ­Bernhards kværnende monologstil. Sæterbakken var dog i højere grad end sine forgængere villig til at fremstå komisk og selv­udleverende, også når – eller netop når – han skrev om emner som angst, skuffelse og selvmord.

Den blå ild: Ensomhedens længsel og skønhedens smerte indeholder 10 essays og 5 malerier af forfatteren Jørn Henrik Olsen. Den kalder på fordybelse, repetition og spejling. En inspirationsbog med fokus på de oplevede følelser, det erfaringsnære. Den repræsenterer en stærk eksistentiel røst ind i tidens krævende menneskeliv, der ofte er knyttet til en lidt ubestemmelig og uforløst smerte. Alt er indføjet i det allersmukkeste kvalitetsdesign.Bogens temaer er:Længsel I/II – en kraft til forandringEnsomhed I/II – et lysbryd i det tavse mørkeKedsomhed I/II – en forløber for kreativitetVemod I/II – et råb efter håb, liv og skønhedLangsomhed I/II – en glemsel skifter til erindringMørket kan i strejf opleves meget tæt, næsten uudholdeligt. Men for nogle mennesker kan disse tunneler i livet også rumme lys – et skær fra en anden virkelighed. Midt i livets skrøbelige udsathed rører den søgende længsel på sig. Nattens mørke slår lange skygger, men de er ikke nødvendigvis farlige. Det kan være menneskets vej til livet. Det kan være en forudanelse af svaret på dybe længsler. Det kan være indgangen til fornyelse, kreativitet og nyt håb. Bogen lukker op til denne indgang - og udvej.