Litterære essays

Jens Christian Grøndahl har skrevet dette essay i én lang bevægelse, under et ophold på Det Danske Akademi i Rom i april 2014.Det er en tekst, der bevæger sig frit og suverænt på kryds og tværs af tid og sted, fra kunst og litteratur til politik og samfund, i sin forfatters forsøg på som dansker at se ud over den danske næsetip og indkredse en europæisk identitet, på som dansker at komme til at føle sig hjemme i Europa.Der er oplevelser fra forfatterens barndom hos bedsteforældrene i Munkerup mellem Dronningmølle og Gilleleje, hvor hans far voksede op, der er vemodige skildringer af hans mors opvækst og indimellem vanskelige forhold til familien, om hendes sygdom og sidste tid, om at rejse ud i verden og gøre opdagelser dér; der er iagttagelser fra Rom og Paris , om kulturelle ligheder og forskelle, om den kolde krig og Murens fald, om ytringsfrihed og Muhammed-tegninger, om deltagelse i litterære seminarer og konferencer, venskaber, der opstod undervejs, om familierelationer , - kort sagt om at være menneske i den tid, der er vores, med de muligheder, den rummer for at se sig tilbage og forsøge at gøre sig klogere ved at lære af litteraturen, af kunsten, af historien, både den fjerne og den nære.

Højde. Skræk. den tyske mesterfortæller W.G. Sebalds første store værk - består af fire sammenhængende fortællinger. I en forbløffende blanding af personlig fortælling litterær efterforskning fiktion og fakta historie og rejseberetning følger vi hans hovedpersoner. De er alle rejsende omkringflakkende rastløse ensomme og en anelse på flugt krydser de hinandens spor. Den enes oplevelser ligner den andens. Den første af de fire fortællinger skildrer den unge franske kavaleriofficer Henri Beyles oplevelser under et af Napoleon Bonapartes felttog anno 1800. Beyle blev senere sig selv og udgav under pseudonymet Stendhal de berømte romaner Rødt og sort og Hoffet i Parma. Derefter følger vi W.G. Sebalds egen flugtagtige rejse fra Norwich over Wien til Gardasøen. Til Gardasøen rejser også i den tredje fortælling den tjekkisk-jødiske forfatter og forsikringsadvokat dr. K (Franz Kafka) i efteråret 1913 fra Prag over Wien. Under en international kongres for forsikringsvæsen gribes han af skyldfølelse over en mislykket forlovelse men forelsker sig ikke desto mindre udsigtsløst i en tuberkuloseramt kvinde fra Genua. Endelig foretager Sebald under endnu en rejse en afstikker tilbage til sin fødeby W. i det sydlige Bayern. I gæstgiveriet hvor han indlogerer sig får han ved et tilfælde nøglen til sit gamle børneværelse. I ugevis skriver han siddende ved et bord i krostuen på sine barndomserindringer. W.G. Sebald (1944-2001) var krigsbarn født i Bayern. Efter studier i Schweiz og England valgte Sebald at bosætte sig fast i England. Ved sin død (i en trafikulykke) som 57-årig blev han af mange betragtet som en mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur. På dansk er udgivet De udvandrede (1995) Austerlitz (2003) og senest Saturns ringe (2011).

Betagende og tankevækkende bog om George Orwell og om at plante roser. Rebecca Solnit, en af USA’s bedste og mest markante essayister, går bag om mennesket George Orwell. På en gang en personlig biografi om forfatteren George Orwell, et kulturhistorisk essay om roser og en smuk og tankevækkende meditation over forholdet mellem natur og politik. Bogen bringer os vidt omkring, fra Orwells reportager fra kulminerne i England og Den Spanske Borgerkrig over Stalins besættelse af at dyrke citroner til nutidens sydamerikanske rosenfarme og cellofanindpakkede roser. Bogen slutter med en genlæsning af 1984, der fuldender portrættet af en mere håbefuld Orwell - og med en refleksion over hvordan nydelse, skønhed og glæde også kan være en modstandshandling. »En vidunderlig meditation over naturens glæde og skønhed.« The Times »Ny bog argumenterer overbevisende for det politiske potentiale i at plante roser … bør læses af alle, der interesserer sig for forholdet mellem natur og politik.« Information

Uden forudsætninger for at skrive om cykelløb, faktisk uden nogensinde at have overværet et cykelløb, sendes den italienske forfatter og journalist Dino Buzzati (1906-1972) af sin avis afsted for at dække Giro d’Italia 1949: krigsstøvet har knapt har lagt sig, man famler efter normalitet og mening, og publikum hungrer efter en helt anden type dramatik – hvad de får i det endelige opgør mellem giganterne Fausto Coppi og Gino Bartali.Buzzatis ikoniske reportager sætter nye standarder for sportsjournalistik: Buzzati placerer cykelløbet i en levende litterær og poetisk ramme; han bygger bro mellem rytterne og publikum; og han giver stemme til landskabet, kammeratskabet, pinslerne og lidenskaben. Dino Buzzati formår at skrive om cykelløb, så selv cykel-fornægtere må overgive sig til den funklende og betagende prosa.I Italien er Buzzatis cykelbog blevet en klassiker; et tilbagevendende referencepunkt, såvel litterært som indenfor sportsjournalistikken (der trækkes f.eks. i dag ivrige paralleller mellem henholdsvis Bartali og Coppis opgør og Pogačar og Vingegaards). Buzzatis reportager betragtes den dag i dag som et nybrud indenfor genren.

"Fourteen years old and growing up in the Middle East, Lamya is an overachiever and a class clown, qualities that help her hide in plain sight when she realizes she has a crush on her teacher-her female teacher. She's also fourteen when she reads a passage in Quran class about Maryam, known as the Virgin Mary in the Christian Bible, that changes everything. Lamya learns that Maryam was untempted by an angelically handsome man, and later, when told she is pregnant, insists no man has touched her. Could Maryam be... like Lamya? Spanning childhood to an elite college in the US and early adult life in New York City, each essay places Lamya's struggles and triumphs in the context of some of the most famous stories in the Quran. She juxtaposes her coming out with Musa liberating his people from the Pharoah; asks if Allah, who is neither male nor female, might instead be nonbinary; and, drawing strength from the faith and hope of Nuh building his ark, begins to build a life of her own-all the while discovering that her identity as a queer, immigrant devout Muslim is, in fact, the answer to her quest for safety and belonging"--

Vi er i mundbindenes tid. Kunstneren Christian Vind har spontant kastet sig ud på en hasarderet cykeltur fra København mod Lolland. Rejseessayet Lolland I-III er skrevet over en treårig periode, hvor forfatteren hvert år, i vintermørket, tager turen til Lolland for at søge billeder. Billederne er personlige erindringsglimt, indtryk, lys og skygge, som han finder efterhånden, som han kommer frem og farer vild i ruiner, kilometersten og transformatorstationer, på et hjemsøgt hotel, i marinemalerier og i skalakunst.I Nakskov følger han sporet efter arkitekten Ejnar Ørnsholt, der over fire årtier satte sit præg på byen. Vi kommer omkring Det Teosofiske Samfunds Nakskovloge og ender med en fremvisning hos en ejendomsmægler af Ørnsholts eget hus, som er til salg som ”håndværkertilbud”. En rastløs aften på et motel køber Christian Vind et maleri af en ”ukendt kunstner” på en online-auktion. Maleriet viser sig at findes i fire næsten identiske variationer, men tilskrevet to forskellige kunstnere. Så går der kunsthistorisk krimi i den, som først ender i bogens tredje del, hvor forfatteren finder det sidste spor på netop Lolland.Christian Vinds Lolland er et medrivende rejseessay, med kunsthistorisk overskud og en masse indskud, hvor kunstnerens blik og sensibilitet over for synlige såvel som usynlige spor i omgivelserne og kunsten generøst deles med læseren.

SØGER MAN AT få bekræftet det mytologiske billede af Clarice som en smuk, kølig og lukket forfatter, går man forgæves her. I brevene overrumpler hun os med sin ømhed, sine blotlagte svagheder, sin menneskelighed. Og selvom man mærker en modvilje mod at blive læst biografisk, åbner forfatteren også for sit forhold til sine værker og sit arbejde med skriften og giver os nye blikke på litteraturen, både andres og den hun selv skabte. Men også moderskabet, venskabet, familien, forfatterpligter, oversættelsesgenvordigheder og meget andet diskuteres af denne brevskriver, der gennem hele sit voksenliv synes både at plages af og insistere på særligt én ting: sin ret til at tvivle.

Det begyndte vel egentlig med Blicher, så kom J.P. Jacobsen, ”Den Jyske Bevægelse” med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Thøger Larsen. Senere kom mange flere til, og en påfaldende stor og varieret gruppe forfattere fra Nordjylland har sat deres præg på dansk litteratur. I dag forholder det sig ikke meget anderledes: I årene 2001-11 tilfaldt De Gyldne Laurbær syv ud af elleve gange en forfatter med tilknytning til Nordjylland. I antologien går en lang række spillevende danske forfattere på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen gennem selvbiografiske tekster, forfatterportrætter, beskrivelser af landskaber og byer, analyser af enkeltværker og af forfatterskaber. Alle er de vidt forskellige tekster, der til sammen former et lysende billede af det litterære liv på toppen af Danmark. Blandt bidragsyderne er Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg, Mette Moestrup og Thomas Korsgaard.Johannes Riis (f. 1950) er tidligere forlægger og litterær direktør på Gyldendal. Han er mag.art. i litteraturhistorie og har oversat bøger af bl.a. Raymond Carver og George Orwell. Johannes Riis er vokset op på Mors. Jens Smærup Sørensen (f. 1946) er forfatter og cand.phil. i dansk. Han har udgivet en lang række anmelderroste romaner og fik i 2007 sit folkelige gennembrud med romanen Mærkedage. Jens Smærup Sørensen er vokset op i Staun ved Nibe. Lasse Horne Kjældgaard (f. 1974) er direktør for Carlsbergfondet og professor, dr.phil. i dansk litteratur. Lasse Horne Kjældgaard er født og vokset op i Hjørring.

Angstens gave er et essay om angst og litteratur. Bogen foretager en forskydning i samtidens opfattelse af angst. Fremfor at begribe angst som et sygeligt fænomen, der skal fastsættes i kliniske kategorier, kastes der lys over angsten som et opbyggeligt fænomen, der ligger til grund for selverkendelse og litterær skabelse. Gennem en række nedslag i den skandinaviske litteraturhistorie vises det, hvordan angsten er et tematisk omdrejningspunkt og en central drivkraft for både selvindsigt, trosforhold, natursansning og omverdensforståelse. Det bliver tydeligt hos de tre forfattere, som står i centrum i denne bog: August Strindberg, Inger Christensen og Karl Ove Knausgård. Vi er vant til at forbinde angst med tab. Angst for at tabe kontrollen, angst for at tabe ansigt, angst for at dø. Vi overser, at angsten giver. Angst giver anledning til sjælelig forvandling og kalder til ydre og indre kamp. Det kan litteraturen bidrage til at gøre os klogere på.

Dagen smelter som sne er et distrætselvportræt m. 35 tegn i hver linjeDet handler om hverdag i elfenbens-tårnet og fest i sølet, om komedieridyller, melankoli, hieroglyffer ogden mulige sammenhæng mellem agora-fobi og digtning, den yppige og densygelige yndighed, om møllerne, derdrejer, om maskerne, der falder, ogtiden, der stadig går, dagenes dryp

“Hands-down one of the most beautiful books of the year.” —NPRA New York Times BestsellerBarnes & Noble Book of the YearBeloved author Aimee Nezhukumatathil's celebrated work of nonfiction, now including additional essays and illustrations. As a child, Nezhukumatathil called many places home: the grounds of a Kansas mental institution, where her Filipina mother was a doctor; the open skies and tall mountains of Arizona, where she hiked with her Indian father; and the chillier climes of western New York and Ohio. But no matter where she was transplanted—no matter how awkward the fit or forbidding the landscape—she was able to turn to our world’s fierce and funny creatures for guidance.“What the peacock can do,” she tells us, “is remind you of a home you will run away from and run back to all your life.” The axolotl teaches us to smile, even in the face of unkindness; the touch-me-not plant shows us how to shake off unwanted advances; the narwhal demonstrates how to survive in hostile environments. Even in the strange and the unlovely, Nezhukumatathil finds beauty and kinship. For it is this way with wonder: it requires that we are curious enough to look past the distractions in order to fully appreciate the world’s gifts.Warm, lyrical, and gorgeously illustrated by Fumi Nakamura, World of Wonders is a book of sustenance and joy.

Why speed, flow, and direct expression now dominate cultural style

Det er henholdsvis en kvindefigur fra et skuespil af Goethe, ”Clavigo”, og en kvindefigur fra en bog, ”Faust”, ligeledes af Goethe, som Søren Kierkegaard analyserer i dette essay.Analysen af de to kvindefigurer er hentet fra første del af Søren Kierkegaards hovedværk, dobbeltværket ”Enten-Eller” (1843), fra essayet ”Skyggerids”, hvor han, ud over de to kvindefigurer af Goethe, analyserer Elvira-figuren fra Lorenze da Ponte og Wolfgang Amadeus Mozart opera ”Don Giovanni”.Som titlen – ”Skyggerids” – på Søren Kierkegaards essay om de tre kvinder angiver, så er der tale om en skitsemæssigt, om en foreløbig og ufuldkommen skildring af kvindefigurerne.Bogen, der er illustreret, er redigeret og kommenteret af mag.art. Jens Staubrand.

With the death of her aunt, Maria Stepanova is left to sift through an apartment full of faded photographs, old postcards, diaries, and heaps of souvenirs: a withered repository of a century of life in Russia. Carefully reassembled, these shards tell the story of how a seemingly ordinary Jewish family managed to survive the twentieth century.

Sygkiatri er flere ting. Det er et litterært projekt. Et aktivistisk opråb. Et forsøg på at sige det med følelser, der lyder fattigt i fagjargon. Det er en kritisk-poetisk undersøgelse af det system, der behandler psykisk lidelse i Danmark: Psykiatrien. Bogen er en samling af digte, noveller og essays, der alle undersøger de dystre og skadelige aspekter af psykiatriseringen af menneskets tanker og følelser. Hvad er forskellen på den, der lider psykisk, og den, der ikke gør? Er den ene gal og den anden normal? Den ene syg, den anden rask? Eller er det systemet,der er sygt? En syg psykiatri. En Sygkiatri.

Gud i en kakerlak samler en række strejftog ind i grænselandet mellem liv og skrivning. Først og fremmest for at gå i dialog med andre forfattere: Simone Weil, Clarice Lispector, Gerald Murnane, Inger Christensen, Henri Michaux, Michel Serres, Robert Walser, Martin Heidegger, Peter Holm Jensen, Louise Glück, Gaston Bachelard og Franz Kafka – lytte til dem, lære af dem, tænke med dem, finde frem til en anden erfaring. Fælles for dem er, at der faktisk findes en tænkning mellem alle ting og på et mere intimt plan, en sansningens fortryllelse, der er med til at forbinde os med ting, objekter og natur.”At sanse er at være inden i noget som overstiger ens konkrete oplevelse af tingene. Fordi tingene her breder sig ud i en anden horisont, tanken ikke kan rumme.”

Bogen, som er rigt illustreret med fotos af Jan Grarup, er rapporter fra rejser i Ukraine i sommeren og efteråret 2022. Per Nyholm har i mange år som journalist rejst i og dækket Østeuropa for Jyllands-Posten.

Presents a collection of the year's best essays as selected by author and critic Vivian Gornick.

"Featuring 8 newly commissioned pieces alongside more than 20 classic essays from the likes of Fraçnois Truffaut and Jonas Mekas, DO NOT DETONATE explores key influences on celebrated director Wes Anderson's new film Asteroid City. Together they form a detailed, captivating portrait of the mid-century film world and the enduring myths of the American West." --

"A collection of essays in which the author discusses the small and large things that delight him"--

A look at 100 inspiring novels that have left a significant mark on the world of literature and popular culture.

I 1964 udspiller der sig en agiteret, veloplagt og indholdsmættet avisdebat mellem to af tidens markante og skarpe stemmer i kulturlivet, nemlig kunstneren Asger Jorn og forfatteren Elsa Gress. De er nogenlunde jævnaldrende og har begge kontakter til internationale avantgarde-bevægelser – han i Europa og hun i USA. Men mens Jorn netop i disse år er slået igennem internationalt og på mange måder lever op til rollen som den store mandlig kunstner, bliver Gress kaldt ”et ukvindeligt element i kulturdebatten” og ”Danmarks eneste vrede unge mand”.De to tidligere venner tørner sammen i en diskussion om køn, kunst og kunstnerroller, og polemikken får dem begge til at radikalisere deres synspunkter, så de ender med at beskylde hinanden for henholdsvis ”fascistisk maskulinisme” og uintelligent kællingesnak”. Bogen zoomer ind på debatten og forfølger de teoretiske, humoristiske og billedlige spor, kønstematikken trækker igennem begges kunstnerskaber. Helle Brøns har sammensat bogens sprudlende billedside, der både supplerer og nuancerer kønsdebatten.

Tag med på en omvej, når Mikkel Thykier overvejer hvad og hvordan en læsning af en litterær klassiker kan lade sig gøre og ikke. Omveje til Mississippi er Mikkel Thykiers læsning af Huckleberry Finn af Mark Twain. Det sker i noteform fra en forelæsning på Forfatterskolen i 2021 som nu udkommer i bogform, fordi det er relevant for alle, der overvejer hvad og hvordan de selv læser."Klassikere er måske – det kan vi i hvert fald sige i dag – værker, hvor selv den første læsning får karakter af genlæsning. Spørgsmål om gensyn, genopdagelse og genkendelse hvirvler op: Evnen eller lysten til at dyrke min nysgerrighed, gøre opdagelser på egen hånd og lade mig overraske, som ellers ofte er mit udgangspunkt for at læse, må finde vej ind i læsningen efter gensynet, efter genopdagelsen, efter genkendelsen." - citat fra bogen.

Demeters latter begynder hos landbrugets gudinde og den sorg, hun oplever ved tabet af sin datter. Jorden goldes, og hungersnøden tager til. FN skriver, at vi kun har knap tres år igen, før vi ikke længere har muldjord tilbage at dyrke vores afgrøder i. Gennem møder med en række glemte og ødelagte arketyper – frugtbarhedsgudinder, komødre og fertilitetsikoner – følger vi Demeter i hendes søgen efter et sted, hvor livet kan fortsætte. Demeters latter gør myterne til varsler. Bogen blander forskellige teksttyper, essay, digt, prosa, feltnoter, og et poetisk billedmateriale for at skabe en åbning mod de historier, der kan fortælles nu, hvor ørkenerne breder sig, og klimaforandringerne er til at tage at føle på.

”Jeg blev uventet opmuntret af Rådströms refleksioner. Han har en sans for ideer og ironi, der holder det hele på sporet” – Dagens NyheterN.B:Denne lille bog kan læses både af de, der ikke helt kan se pointen med fodbold, og de der ikke forstår førstnævnte gruppe.En lille bog om fodbold er på én gang en lidenskabelig kærlighedserklæring til fodbold og et glødende forsvar for demokratiet. Fodboldspillet betragtes som et eksperimenterende rum, der gang på gang tester, hvordan et velfungerende samfund kan skabes.Demokrati og åbne samfund er drevet af den samme dynamik som fodbold; paratheden til at revurdere holdninger og strategier i lyset af en verden i konstant forandring. Mange af bogens tanker er opstået på Söderstadions ståpladser – hvorfra de relaterer sig til foldboldens natur på globalt plan.Niklas Rådström (f. 1953 i Stockholm) er forfatter til en lang række udgivelser indenfor lyrik, prosa, skuespil, essay m.m.; I 2019 modtog han den prestigefulde Övralidspriset for ”sin evne til at rejse i alle litteraturens retninger” og i 2021 modtog Selma Lagerlöfs litteraturpris "for et fantastisk forfatterskab, en hyldest til fantasiens evne til at genoplade vores gejst og få os til at leve videre".

In 1963, Annie Ernaux, 23 and unattached, realizes she is pregnant. Shame arises in her like a plague: understanding that her pregnancy will mark her and her family as social failures, she knows she cannot keep that child. This is the story, written forty years later, of a trauma Ernaux never overcame.

"In a world that isn't short of darkness, there could be few more urgent priorities than to spend time rehearsing for ourselves why life - despite all its challenges - still has so much to offer us; why there are still so many reasons to be hopeful. The book is an eclectic collection of anecdotes and arguments, vibrantly illustrated with artworks and photography, that remind us why we should remain hopeful when all else fails. Across a series of short essays, we learn why we still have the right to feel purposeful and buoyant despite everything that is challenging: because there is still so much more to discover, because we can delight in summer days and the light of dawn, and because we don't require perfection for things to feel good enough. In a tone that avoids the pitfalls of sentimentality and cynicism, the book urges us to reconnect with our more resilient selves, bidding us to recover faith in what is still possible. At points funny and always encouraging and kind, here is an ideal friend to guide us back to courage and delight"--Publisher's description.