Litterære essays

"Verdens frelse" er en meget morsom og meget alvorlig bog, ofte provokerende, under alle omstændigheder munter. I regeringen Løkke Rasmussens regeringsgrundlag står der, at Danmark er et kristent land. "Verdens frelse" er bestemt ikke skrevet for at påvise det absurde i en sådan påstand, men man kan næppe læse bogen uden at komme til den konklusion, at den er absurd. Bogen indledes med et indlæg af Jesus selv. Han overvejer, om han i sin tid gjorde det godt nok. Derefter følger en lang række monologer af mennesker og dyr. Mange af dem er kendetegnet af, at de, der udtaler sig – måske fordi det nu engang er Jesus, der har åbnet debatten – føler sig nødsaget til at ransage sig selv, deres fag, deres profession eller meninger for at komme til rette med, om verden står til at frelse – og hvordan, eller om den overhovedet har behov for det. Andre siger bare noget om, hvad der virkelig betyder eller har betydet noget for dem i deres liv. Bogen slutter med Jesus' kommentar til alle disse ytringer. Blandt andet fremgår det, at verden ikke synes at have ændret sig meget i forhold til hans problemstilling, da han var her for før­ste gang. Bogen rejser nogle teologiske spørgsmål - først og fremmest om en teologi (gudelære) overhovedet er mulig, når guden antages at leve stadigvæk, hvad Jesus jo må gøre, eftersom han genopstod. Men "Verdens frelse" handler ikke først og fremmest om teologi men om mennesker, deres billede af sig selv, sorger og lykke.

Richard Rorty (1930-2007) var en af de mest provokerende skikkelser i nyere tids filosofi. I disse veloplagte essays, artikler og forelæsninger fra 1990’erne præsenteres en bred vifte af hans filosofiske, politiske og kulturelle overbevisninger. Rortys forfatterskab blev til i et opgør dels med den analytiske tradition, han selv kom ud af, og dels med platonisk og kantiansk filosofi. Siden Platon har filosofien grundlæggende forsøgt at nå frem til sand erkendelse ved at trænge bag om tilsynekomsterne til en underliggende virkelighed. Men for Rorty handler det ikke om, hvorvidt vores forestillinger stemmer overens med en fundamental virkelighed, men om hvorvidt de kan bidrage til at udføre praktiske formål og skabe et mere egalitært og demokratisk samfund. I den pragmatiske ånd fra John Dewey forsøges det platoniske mål om at kopiere virkeligheden bedre og bedre erstattet med et socialt håb om at skabe en bedre fremtid bestående af et globalt, kosmopolitisk, demokratisk, egalitært, klasseløst verdenssamfund. Bogen er forsynet med et efterskrift af Michael Vernersen, som også har oversat.

Flugten til Europa er højaktuel reportage og politisk kommentar om presset på de europæiske grænser og det humanitære dilemma som opstår når hundredtusindvis af mennesker bryder op i Mellemøsten og Afrika på grund af krige forfølgelser og fattigdom.Vi kan ikke åbne grænserne for dem alle. Vi kan ikke leve med at de drukner i vores hav eller vandrer på vores veje. Europa mellem afmagt og fornuft. Med udgangspunkt i et ophold på den italienske ø Lampedusa der ligger i Middelhavet midt mellem Afrika og Europa skildrer Klaus Rothstein et af de mest påtrængende politiske problemer i og omkring vores verdensdel netop nu. I kølvandet på borgerkrige etniske konflikter politiske forfølgelser og udsigtsløs fattigdom søger flere og flere en fremtid i Europa. I tusindvis sejler flygtningene ud fra kysterne i Tyrkiet med kurs mod de græske ferieøer eller fra den sammenbrudte stat Libyen med Italien som mål.Klaus Rothstein er forfatter til flere essaysamlinger samt kritiker kommentator og journalist på Weekendavisen og studievært på det litterære radiomagasin Skønlitteratur på P1. Hans seneste bogudgivelser er erindringsessayet Det der var (2015) Soldatens år Afghanistan-krigen i dansk litteratur (2014) og Ord og handling. Essays om litteratur (2013).

Ny grundig redigeret udgave af det klassiske værk om viden, børns indsamling af viden og beskrivelser af alle de viden områder børn leger med (372 sider). Bogen har gennem årene vundet udbredelse blandt pædagoger, lærere og forældre og anvendes både i vuggestuer, børnehave og skoler. Bogen beskriver 100 almen gyldige videnområder, som børn umiddelbart er optaget af og leger og eksperimenterer med gennem deres barndom. Denne nye udgave er desuden suppleret med en omfattende semiotisk ordliste, der henviser til hvordan børns leg omsættes til viden gennem legende læring. De 10 "klogheder", videnområderne, er hver for sig suppleret med en flersidet indholdsliste med "tegnene på læring". De 100 fortællende afsnit, hver for sig smukke sproglige og poetiske oplæg, er inspirerende ideer til emne og tematisk praksis. Derfor en uundværlig bog om børns legende læring og deres søgen efter viden. Bogen er nøglen til forfatterens projektet om "Det hele barn - Det hele menneske", der suppleres med bøger om leg, sansning, kreativitet, dannelse, legetøj og redskaber, spil, fortællende tegn og fortælling. skoleleder emeritus Regnar Larsen Fremtidsforskeren Jørn Martin Steenhold har siden 1989 udgivet en række bøger, der både teoretisk og særdeles praktisk sætter legen fri til støtte for intelligens, kloghed og klogskaber. Han nyeste og betydningsfuldeste værker er "Sanser og sanselighed", "Børns leg med kundskab", "Børn og klogskab" - og sidst er udkommet "Legenes kendetegn". At finde frem til ham giver samme følelse, som den blinde høne må have, når den finder sit korn. Jens Raahauge, Dansklærerforeningen.

I Niels Birger Wambergs helt særlige sprogtone og med hans eminente iagttagelsesevne, store litterære indsigt og humoriske glimt i øjet kommer han i denne essaysamling omkring så forskellige personer og emner som bl.a. H.C. Andersen, E.T.A. Hoffmann, Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Holger Drachmann, jødisk digtning og barndommen på Frederiksberg - alt under det brede tema, der hedder sprog, tid og erindring.

Nobelprismodtageren Herta Müllers nye bog, Altid den samme sne og altid den samme onkel, er en samling af essays, artikler og taler. I den fortæller hun om sin vej fra en rumænsk landsby til litteraturens verden, om politik og skrift, barndom og ungdom. Herta Müller (f. 1953) er opvokset i en lille landsby tilhørende det tysksprogede mindretal i Rumænien. Hun bor i dag i Berlin.

Denne antologi giver et bredt, repræsentativt udvalg af Poul Henningsens kulturkritik på alle felter. Bogen, som er redigeret og kommenteret af professor Hans Hertel, præsenterer desuden hidtil ukendt materiale. Det hele fremtræder med en forbløffende friskhed, også sprogligt, der forsat vil kunne provokere vores kæreste fordomme.

Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand. Hun er en dame, der ud fra et 'gammeldags' humanistisk grundsyn går i rette med tiden, og hun har sine meningers mod: Vi lever i en forfaldskultur, i en medialiseringens tidsalder med pøbelvælde, i et samfund uden en kulturel overklasse, uden intellegentsia, elitær kunst og kritik. Fru Z beskriver tidens middelmådighed, men hun gør det uden vrede og afsky, men i stor undren og med den medlidenhed, hun mener den fortjener. Hun ønsker en bedre verden, og forbedringen skal ske ved politiske reformer, økonomisk ansvarlighed, litterær dannelse og gode manerer. Brevene er ét langt forsvar for kunsten, der taler til den indre prins i enhver læser, og som meget gerne skal stå i modsætning til den mediekommunikation, der taler til de laveste instinkter. Brevene, der er skrevet over nogle år og ofte kommenterer aktuelle begivenheder, er veloplagte, snertende, livlige, morsomme, skrevet på et stort overskud, selv om de i lange passager er triste i deres indhold. De virker henkastede, men er gennemreflekterede. De er tilsammen én stor klage- og opsang til landet Mogadonien, der har så uendelig mange ligheder med Danmark. Landet sover. Fru Z vil gerne vække det.

Blandede bolsjer indeholder 43 essays eller forsøg af Klaus Rifbjerg. De publiceres i den foreliggende bog for første gang men er skrevet gennem en del år. Det er blandede bolsjer der er både søde og syrlige og enkelte dameskrå. Emnerne er med andre ord mange og forskellige. Der er stykker om Chaplins maske om måltidet mere personlige erindringsstykker fra barndommens land over besættelsestid og efterkrig fra byen København til nutidens Spanien. Der er stykker om gamle venskaber og venskab som sådan om ungdom forlovelsestid og kærlighed om familie og slægtninge om at være født i 1931 og meget meget andet.

Ulrich Horst Petersen fik i sin ungdom Det danske Akademis ord for at have indført ideologikritikken i Danmark. Han må stadig siges at være både ideologi- og kulturkritiker men en af hans pointer er at i et demokrati kan man ikke øve kulturkritik uden at spørge hvem man selv er fordi kulturen er menneskeværk og man følgelig selv er en del af emnet. Denne dobbelthed indgår i Svinkeærinder. Bogen består af en række kortere og længere essays som tager udgangspunkt i forfatterens møder med verden: Hvor det store kommer til syne igennem detaljen - og hvor de ofte kendte og hverdagsagtige situationer udløser både overraskende og tankevækkende indsigter og refleksioner. Hvorfor har man aldrig selv lagt mærke til det før?

I flugten består af 68 stykker nogle kortere end andre nogle så lange som rigtige essays plejer at være. Nogle ræsonnerer kritisk over fænomener i tiden andre udtrykker bare noget forfatteren har mærket og bemærket. Bogen hedder som den hedder fordi Ulrich Horst Petersen ganske modsigelsesfuldt hele vejen har forsøgt at fastholde det flygtige i livet eller måske snarere udtrykke den stadige spænding mellem flygtighed og bestandighed der træder tydeligere frem når man bliver ældre og forstår at det virkelig gælder om at gribe tingene i flugten.Ulrich Horst Petersen (f. 1936) er forfatter og jurist med en årrække som tjenestemand i ministerierne skildret i erindringsbogen På vej til mig selv (1992). Hans mange essaysamlinger behandler især litterære og livsfilosofiske emner. De seneste fire er På tværs (2006) Svinkeærinder (2010) Overtid (2011) og Sidste år (2012).Ulrich Horst Petersen har modtaget en lang række priser for sine bøger bl.a. Georg Brandes-prisen og Drachmann-prisen.

USA fra kyst til kyst på cykel 1982. En rejse genskabt i erindringen. Klaus Rothsteins nye bog er på en gang et rejseessay et erindringsessay og en resigneret refleksion over et venskab der var engang. Det der var er en rekonstruktion af en rejse på tværs af Reagans USA. Sammen med en ven cyklede forfatteren som helt ung fra Seattle til New York. Det blive en oplevelse for livet men da de kommer hjem er der sket noget med venskabet som aldrig igen vil blive det samme. Rejsen finder sted under den kolde krig og de to unge danskere møder flere gange amerikanere der bekymrer sig meget om krigstruslen fra Sovjetunionen. Men først og fremmest mødes de alle steder med åbenhjertig gæstfrihed. Rejsen på cykel og erindringen om den giver anledning til refleksioner over det at bevæge sig over de livsafgørende valg vi træffer uden at vide det og om hvad det er der sker eller ikke sker når et venskab toner ud og hører op.

Udgivet i serien SKRIFTLIGE ARBEJDER.

I 1869 og 1880 udgav den franske geograf, forfatter og anarkist Élisée Reclus (1830-1905) Historien om et vandløb og Historien om et bjerg, der nu begge foreligger på dansk i Troels Hughes Hansens oversættelse. De to bøger havde i sin tid en bred appel og stærk indvirkning på den almene forståelse af naturen. Elisée Reclus plæderede for et vildt og harmonisk naturbegreb, hvilket stod i skarp kontrast til den industrielle civilisations udvikling i slutning af 1800-tallet.Bogen er i høj grad relevant i dag, fordi den tilbyder os et frisk og bejaende blik på natur­en som noget, der ikke ligger uden for os selv. Naturen hos Reclus er ikke den store Anden, som man enten kan passe på eller ødelægge. Den er ikke udelukkende et objekt, men optræder i menneskets historie og kultur som en drivende kraft. Bjerget og vandløbet er som resten af naturen evigt forbundet med mennesket på godt og ondt, og det løber som en understrøm i bogen, at det er essentielt for mennesket at vedligeholde denne forbindelse.På den led flyder Reclus’ poetiske projekt sammen med hans politiske over­bevisning. Den geografisk præcise og poetisk sanselige indoptagelse af naturen bliver en modstandskamp for digteren. Naturen er både et middel til at genoplade batterierne og samle kræfter til den store kamp for frihed og retfærdighed, men den har også en iboende værdi for os som del af vores fælles historie og udvikling.

"Teksterne indkredser de forskellige måder, de æstetiske eller kunstneriske værker opererer inden for, relaterer til eller transformerer de tids- og omverdenserfaringer, vi har som mennesker i det enogtyvende århundrede, og de gør det på en måde, som er i sync med deres emne, for teksterne gør det særlige, som samlinger af enkelttekster kan gøre: skaber en åben og kredsende undersøgelse, som betragter forskellige felter og lukker dem delvist igen, inden de føjes sammen til en helhed, som man heller ikke uden videre kan (eller skal) gribe på én gang." — fra Solvej Balles forordDenne bog er en samling af tekster, som på forskellige måder og under forskellige perspektiver drejer sig om forholdet mellem kunstnerisk betydningsdannelse og den sociopolitiske virkelighed, kunstnerisk praksis finder sted i og nærer sig ved. Det er ikke en systematisk undersøgelse af dette forhold, men snarere analyser og refleksioner over forskellige aspekter af det, ikke mindst hvad angår tidslighed.Bogen består af 10 kapitler skrevet til forskellige sammenhænge i perioden 2011–2024. Tilsammen spørger de implicit, hvad der er virkelighed, og forsøger at pege på, at den kan bringes til at virke anderledes; at den er til forhandling og lader sig transformere.

Den folkekære multikunstner Jarl Friis-Mikkelsen er udover at være tv-vært, filminstruktør, skuespiller og sanger også kunstmaler, poet og nu forfatter. I Jarlens første bog bringes et udvalg af hans malerier samt udvalgte digte.

Med udgangspunkt i sin status som både præst og fårehyrde har Kristian Ditlev Jensen skrevet en række vedkommende essays, der med realisme fortæller om livet som fårehyrde med deraf følgende glæder og bekymringer kombineret med overvejelser af teologisk og kulturhistorisk karakter knyttet til fåreholdet og fåreflokken, at hyrde sine får, offerlammet og påskelammet.Fårene veksler imellem at være bondens husdyr, jødernes offer, de kristnes symbol for Jesus, højtidskød og helgen i én bevægelse. Først som sidst er fårene dog mest af alt hyrdens kærlighed. For båndet mellem hyrde og får er noget helt særligt. Denne bog viser, hvorfor en af menneskets allerførste måder at drive landbrug på stadig ikke bare er et arbejde, men en livsstil.Da Kristian Ditlev Jensen var sognepræst for Danmarks mest isolerede og forblæste menighed – nemlig for de cirka 130 menneske, der bor tre timers sejlads ude i rum sø på øen Anholt – realiserede han en livslang drøm. Han blev fårehyrde og fik sin egen bestand bestående af 30 Ertebøllefår.I disse essays følger vi i hælene på pastoren – pastor betyder simpelthen også ”hyrde” – imens han passer sine får. Vi er med, imens han fodrer dem, imens han ordner deres klove og klipper deres uld, imens han trækker lam ud af moderdyret under læmningen, imens han slagter de unge væddere, imens han spiser lammekølle med hvidløg og rosmarin.

Asger Jorn (1914-1973), der var med til at stifte Cobrabevægelsen (1948-1951), der efter den anden verdenskrig lagde vægt på det legende og spontane i kunsten, var også forfatter.Han udgav en lang række bøger og artikler om kunst og kunstteori, herunder “La Langue Verte et La Cuite” (1957), “Pour la forme” (1962) og “Værdipolitik og planlægning” (1970).Som forfatter er han kendt for at kombinere sin store interesse for marxisme med kunst og kunstteori. Han skrev en lang række kunstkritiske og filosofiske tekster. Hans tilgang til kunst og politik er uortodoks, og han er som forfatter eksperimenterende og ofte udfordrende at læse.I bogen om forfatteren Asger Jorn zoomes der – som det fremgår af forsiden – ind på de fem kendte bøger fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme: ”Naturens Orden”, ”Værdi og Økonomi”, ”Held og Hasard”, ”Ting og Polis” og ”Alfa og Omega”.Asger Jorn elskede at skrive og skrev meget. Hans skriftlige sprog er meget flydende og rytmisk, og ofte er hans tankegang og analyser provokerende.Jens Staubrand, mag.art. i filosofi, har fungeret som kurator for en udstilling på Det Kongelige Bibliotek om Asger Jorns forfatterskab. Han har tidligere udgivet bogen ”Asger Jorn – aforismer og andre korte tekststykker” på Borgens Forlag og har redigeret tekster af Asger Jorn til Niels Viggo Bentzons sopran- og celloværk ”Det Banale”.

Fugle ænser ikke glas: En usædvanlig novellesamling af den fynske forfatter Finn JeppesenIngen kan forudsige, hvordan menneskeslægtens fremtid vil tage sig ud, men Finn Jeppesen har alligevel gjort forsøget. Forudsigelserne baserer sig på fortidige samt samtidige samfundstendenser, hvilket gør hans seneste bog ydermere aktuel i mere end én essens."Fugle ænser ikke glas" er en usædvanlig novellesamling samt Finn Jeppesens første, men i hans alsidige forfatterskab har hans nysgerrighed budt til bevægelse indenfor flere genrer, det være sig filosofiske digtsamlinger - herunder også haiku - en børnebog, samt en socialrealistisk roman."Fugle ænser ikke glas" tager sin begyndelse i en nær - ikke specielt fremmedartet - fremtid, tæt på nutidig genkendelighed.Læseren befinder sig dog snart i et fremtidsperspektiv så anderledes fra 2024. Det være sig i samfund i opløsningstilstande, præget af bestialsk vold, skin demokratier, despotier, atomare krige, miljøkatastrofer. Der er dog håb for vores efterkommere, da Fugl Fønix - nok engang - letter af asken.Flere af novellerne foregår indenfor mytologiske rammer, men kendskab til mytologi er ikke en forudsætning for en god læseoplevelse. Kort beskrevet er novellesamlingen kampen mellem de universelle kræfter: Kaos kontra logos.

Dødebogen er det hidtil ukendte livsværk eller rettere dødsværk, som Madame Nielsen og hendes mere eller mindre navnløse forgængere har skrevet på siden år 2001.Dødebogsskriften har altså eksisteret og er blevet videreført i mere end tyve år og rummer efterhånden omkring 4000 fortrinsvis virtuelle sider, altså mere end ti millioner tegn.Dette bind Dødebogsblade repræsenterer hver af de foreløbig tre epoker i Dødebogens historie: Det første, Romerbrevene, er skrevet af Den Navnløse under et længere ophold i Rom i året 2009 A.D. Det andet, Tiden i Paris, påbegyndes i Paris i foråret 2013 af Nielsen, som i en langsom transformation pludselig en dag, da foråret springer ud i sommerens blomst, er blevet til Madame Nielsen. Det tredje og sidste, The Hawthornden Diaries, er skrevet af en Madame Nielsen i den sene vinter 2016 på Hawthornden Castle, som er et lille, trangt, beklemmende mørkt og gotisk-dystert slot, der hænger over en afgrund i det skotske Highlands syd for Edinburgh.Tre produktivt mislykkede og fortvivlende inspirerede forsøg på at finde sted i verden, der hver på sin måde udgør en hel lille roman eller biografi komplet med ankomst til en ny verden, liv, drama, kærlighed, fortvivlelse, skriftrus og afsked.

Drenge skriver først bøger når de er mænd er Tomas Lagermand Lundmes ærlige beretning om at fremkalde motiver – for sit indre blik, på papiret og for læseren.Det er en bog om de mennesker, den musik og litteratur, der har rørt ham, flyttet ham. Det er en bog om at bruge skriften som gelænder og livline, om masker og vold og om det allermest sårbare smertepunkt, hvor end ikke skriften rækker.Og så er det en bog om selv at have et lys med i mørket.

En dansk forfatter sidder i Spanien blandt briter og længes efter Australien. Han drager fra sit bjerg nær Malaga til Gran Alacant og Cómpeta for at koge sproget ind og få smagen frem – finde lighedspunkterne mellem madlavning og skrivning. Mens solen går ned over Europa, iagttager han vores fantasi om, hvad Spanien er; undersøger med sine fodsåler vandringens funktion som fyrtårn og spekulerer over onde diktaturers udvikling til onde demokratier. “Jeg selv balancerer,” skriver han, “mellem alder, musik, litteratur og almindelig opgivelse” – og inviterer sin læser til at gøre ligeså.

JESPER BINZER OM KÆRLIGHED, ­SØVNLØSHED OG ENSOMHEDJesper Binzer har gået til psykolog og clairvoyant og været i regressions­terapi for at lære sig selv bedre at kende og slutte fred med sine ­dæmoner.I sin nye bog fortæller han også lidt om sine 40 år med D-A-D. Men mest taler han ud om sine 59 år med sig selv. Alt, hvad de har indebåret af misbrug, dårlig økonomi og ­­(eks)koner. Han reflek­terer over, hvad der gør livet værd at leve, hvordan man sætter sig selv fri. Og om styrken i ikke at tage sig selv alt for alvorligt. Og så understreger han vigtig­heden af at lade hinanden være i parforholdet, at blive ved med at være nysgerrig på verden omkring én – og at have en god pladesamling. Og midt i det hele står han ved, at han stadig kæmper med både kærligheden, søvnløsheden og ensomheden.

I en sporvogn i Göteborg sætter Horace Engdahl sig ved siden af David Hume, den skotske filosof, der døde i 1776. De påbegynder en samtale, som strækker sig over flere sporvognsrejser og en hel bog, undertiden afbrudt af essays om forskellige emner, der aktualiseres af meningsudvekslingen i sporvognen: 1700-tallets franske salon-værtinder, Rousseaus paranoia, luksus, hunde og meget andet. Under det hele rumsterer spørgsmålet: Findes der noget, vi kan betegne godt og ondt?

I Logi på et landsted udforsker W.G. Sebald det moderne menneskes eksistentielle hjemløshed og muligheden for at finde et midlertidigt tilflugtssted i naturen og kunsten. Med sin unikke blanding af essayistisk prosa og biografiske skitser portrætterer Sebald seks forfatteres liv og værker, der har påvirket ham dybt, heriblandt Jean-Jacques Rousseau og Robert Walser.Essayene tager udgangspunkt i de steder og landskaber, der har formet forfatterne og fortsat genlyder i deres værker. Med skarpsindig analyse og poetisk observation undersøger Sebald disse litterære skikkelsers aftryk på verden og på ham selv som læser og forfatter.W.G. Sebald (1944-2001) er forfatter til romanerne Austerlitz og Saturns ringe og blev før sin død betragtet som en mulig kandidat til Nobelprisen i litteratur.

De mange masseprotester, der har fundet sted siden 2011, har været kendetegnet ved et umiskendeligt be­hov for at udfordre, vælte og destruere de herskende politiske repræsentationer uden at foreslå nye. Det handler ikke om at erstatte den siddende regering eller leder med andre, og dermed få en bedre udgave af det, vi allerede har. Det handler om at komme af med alle lederne, inklusive de mest kritiske oppositionsledere; det drejer sig grundlæggende om at afvikle behovet for ledere. Det er en politisk handling, der hverken er klasse­kamp eller etableringen af en opposition til magt­haverne, men som tager form af et voldsomt raseri mod virkeligheden. I den forstand er det lige så meget et antropologisk som et politisk opgør, vi ser tage form i de mange protester, det er et forsøg på at vikle sig ud af alle de overleverede forestillinger om, hvordan den sociale sammenhæng, vi kalder et samfund og en nationalstat, organiseres. Det synes at stå tydeligt for flere og flere, at det ikke kan lade sig gøre at håndtere de mange kriser inden for rammerne af de politiske institutioner, vi har i dag.

"Orwells litterære analyser er små mesterværker." – Per Stig Møller i forordet George Orwell var en af sin tids mest fremtrædende forfattere med sine verdensberømte romaner 1984 og Dyregården og ikke mindst med en rig produktion af politiske og kulturelle essays, reportageromaner, erindringsromaner og journalistisk.I Litteraturkritiske essays påviser Orwell, udover skarpsindige analyser af litterære virkemid­ler og karakteristika i forfatterskabet, hvorledes forfatterens livsholdning gen­nemsyrer hans værker:"Sandheden er, at Dickens’ samfundskritik er næsten rendyrket moralsk af karakter. Deraf det totale fravær af nogen form for konstruktive forbedringsforslag i forfatterskabet … I sidste ende kan han sådan set kun sige ’opfør jer nu ordentligt’." – essayet Charles Dickens"Oversat til politisk sprogbrug tenderer Yeats til fascisme … Senere blev disse tilbøjeligheder klarere i konturen og førte ham frem til en ’jublende accept af et autoritært styre som den eneste løsning…’” – essayet W.B. YeatsSamtidig fornemmer man tydeligt i essayene Orwells egne holdninger."Orwells litterære analyser er små mesterværker. De kombinerer hans subjektive forhold til sine litterære emner fra fortiden med hans kritiske opfattelse af hans samtid og bringer det litterære, politiske og personlige sammen, for ‘enhver forfatter og især romanforfatter har altid et 'budskab'.” – Per Stig Møller i forordet"Orwells essays er blandt det bedste, han lavede.” – Daily Telegraph"Uovertruffen skarp og frisk … Den klareste og mest overbevisende engelske prosastil i dette århundrede.” – Sunday Times “Orwell har fremfor alt en ærlig stemme – klar, ligefrem og passioneret.” – The GuardianLitteraturkritiske essays er med forord af Per Stig Møller og omfatter følgende tekster:Minder fra en boghandel – Charles Dickens – W.B. Yeats – Arthur Koestler – Politik kontra litteratur: En undersøgelse af ’Gullivers rejser’ – Lear, Tolstoj og narren – Rudyard Kipling.

Som barn tilbragte den svenske digter Tomas Tranströmer (1931-2015) sine sommerferier på den idylliske ø Runmarö i Stockholms skærgård. Her brugte han tiden på at fange sommerfugle, biller, fluer og andre småkryb, som han omhyggeligt samlede i en kasse, der i mange år blev gemt væk på loftet.I seks korte essays inspireret af Tranströmers samling bringer Fredrik Sjöberg insekternes verden til live med fortællinger om deres mangfoldighed, skrøbelighed og rolle i den naturlige orden. Med videnskabelig indsigt og litterær skarpsindighed skildrer han den forbindelsen mellem naturens mindste væsner og de mennesker på øen, der har været så fascineret af dem.Fredrik Sjöberg (f. 1958) er en svensk forfatter, biolog og entomolog, bedst kendt for sin anmelderroste trilogi, der begynder med bogen Fluefælden (2004), og som er befolket af eventyrlystne naturforskere og glemte kunstnere.

ODAI AL ZOUBI FØLGER OP PÅ ANMELDERROST NOVELLESAMLING MED STÆRKE OG SAMFUNDSKRITISKE ESSAYS! ”Jeg gik rundt i den tomme by uden noget mål. Jeg vidste, at jeg snart ville flygte fra Danmark til Sverige for at starte et nyt liv for fjerde gang på et årti. Det var umuligt for mig nogensinde at tage tilbage til Syrien, fordi regimet gerne ’ville tale med mig’ om mine skriverier. Som regel er den slags samtaler ikke særligt civiliserede. Jeg kunne ikke tage til Norwich, byen som var mit andet hjem, fordi det var umuligt at få visum. Jeg kunne ikke tage til Tyrkiet, fordi syrere blev nægtet indrejse efter kuppet i 2016. Intet arabisk land vil tage imod syrere og intet vestligt land ønsker at tage imod dem. Ingen ønsker at tage imod syrere. Min kone og jeg besluttede os for at tage til Sverige, fordi der er en særaftale mellem de nordiske lande, som tillader borgere og deres familier at flytte rundt mellem dem. Tusindvis af danskere flygter til Sverige for at finde et trygt tilflugtssted for deres ikke-EU-familiemedlemmer. Jeg er en af dem, og denne gang var vi tre. En lille familie uden nogen plan, forenet i kampen mod en fjendtligsindet verden, forbandet af diktaturet såvel som af demokratiet, på jagt efter et svar.” – Fra essayet Last Christmas I essaysamlingen Syrisk Jul kredser den syriske forfatter Odai Al Zoubi om eksilet som intellektuelt vilkår med refleksioner over familier, litteratur, højtider, rejser og om at være både muslim, kristen og ingen af delene. Forfatteren, der ikke kan vender tilbage til Syrien, har på trods af dansk kone og barn ikke opnået permanent ophold i Danmark, hvilket gør, at han betragter Danmark med en ambivalens og et udefrakommende blik. Syrisk Jul giver læseren en unik indsigt i dette opslidende og endeløse eksil, hvor selve det at være menneske indirekte kriminaliseres. Odai Al Zoubi undersøger, hvad det vil sige at være en tænker, der ikke synes plads til i provokerende, inspirerende og vigtige essays. Essaysamlingen er oversat fra arabisk til dansk af June Dahy og med Anders Hastrup (tidl. direktør for Det Danske Institut i Damaskus) som redaktør. Kort om forfatteren: Odai Al Zoubi (født i Damaskus i 1981). Ph.d. i filosofi fra Norwich University. Pt bosat i Berlin med sin kone og barn. Han har tidligere på dansk udgivet et bidrag til antologien Eksil - Nye Arabiske Stemmer (Screaming Books 2019) og novellesamlingen De Sneklædte Spøgelsers Rejse (Forlaget Silkefyret 2022).Pressen skrev om De Sneklædte Spøgelsers Rejse: ”Det er forunderlig læsning, og for hver novelle gribes man på ny af den menneskelige rådvildhed og desperation i en kaotisk og usikker tid.”

DIGT & SÆTNING er en personlig og kritisk bog om skrevne ord i aktion. Ti essays, der kredser om skriftdigtning, men også psykiatri, diagnoser og skuddrabene på Aarhus Universitet i 1994 – om Peter Laugesen, Friedrich Hölderlin, Signe Gjessing, Johann Gottlieb Fichte, Harald Voetmann, Ingeborg Bachmann, Sarah Kane, Paul Celan, Jean Genet, Refaat Alareer. Om sonetter, Inger Christensen, Bjørn Rasmussen og Harald Voetmann. Om Ursula Andkær Olsen og Johann Sebastian Bach. Om Jørgen Michaelsen, kakerlakker og viralskrift. Om Jonas Georg Christensens billedskrift. Om Henrik Francis Thomsen og Per Aage Brandt og om poesimaskiner, Raymond Queneau, AI, ChatGPT, algoritmer og Klaus Høeck.Med skrift kan verden forandres. Den kan blive mindre menneskelig. Men også smukkere, mere omsorgsfuld, sanselig og sårbar.