Litterære essays

Bogens første dele handler om udviklingen af universitetet og om humaniora med fokus på Danmark. Universitetet er i gang med at fjerne det nationale (afnationalisering), det historiske (det posthistoriske universitet), det vil undskylde (afkolonisering), og det vil forberede de studerende på globaliseringen. Aarhus universitet bekender sig nu officielt til den amerikanske, identitetspolitiske treenighed: DEI (diversity, equality, inclusion). Begrebet dannelse er forsvundet fra de humanistiske fag, hvor målet i stedet er omdannelse.Bogens anden del er selvbiografisk og handler om, da jeg læste engelsk på Aarhus universitet fra 1967-1972. Det var et godt studium, som handlede om engelsk sprog og litteratur. Sådan er det ikke længere. England er forsvundet. Nu handler engelskstudiet om alt muligt andet eller om hele verden. Det gør næsten alle humanistiske fag. Og de gør det på engelsk, så på den måde er hele humaniora blevet et stort engelskstudium. Dansk forsvinder som sprog.De sidste dele af bogen handler om engelskstudiet på de danske universiteter (Aarhus, Odense, Aalborg, København), som er præget af luftguitar og phony effects (Hannah Arendt), der skal få studiet til at se ud af noget. Humaniora er blevet en kompensationsvidenskab.

ODO MARQUARD (1928-2015) var en af Tysklands mest fremtrædende filosofiske essayister i det 20. århundrede, kendt som en markant kritiker af marxismen og historiefilosofien og som forsvarer for konservatisme og borgerlighed i en bred betydning. Han betragtes almindeligvis som en af de vigtigste repræsentanter for den såkaldte Ritter-skole, der opstod omkring filosoffen Joachim Ritter, der var professor i filosofi ved Universität Münster. Selv anså han sig for en moderne skeptiker og fik stor betydning for den hermeneutiske skole i det 20. århundrede. Marquard har indtil videre været forbeholdt kendere af tysk filosofi, men foreligger med dette udvalg for første gang i en dansk oversættelse, der både viser ham som en blændende essayist og som en vigtig – og vittig – stemme i den aktuelle filosofiske debat.

NEJ SNARERE forener canadiske Anne Carsons tre discipliner i ét værk, når essay, oversættelse og digt sammen formulerer en oversættelsespoetik. Undervejs taler Carson med skikkelser som Jeanne d’Arc, Homer, Francis Bacon og Friedrich Hölderlin i en forfølgelse af det ord som bliver tavst i oversættelsen. Med humor og skarphed præsenteres vi også for syv mildt sagt forskellige oversættelser af samme Ibykos-fragment, bl.a. én lavet kun med brug af ord fra manualen til Carsons nye mikrobølgeovn! Digtet »Tilfældigvis det kykladiske folk« afslutter bogen med en beretning om kykladisk kultur, hvor digtets forløb er genereret ved en maskines tilfældige nummerering af linjerne. NEJ SNARERE er et angreb på klichéen og et forsvar for det uoversættelige.Bogen er oversat af Karsten Sand Iversen.NEJ SNARERE er første bog i Tredje septembers udgivelsesrække LEDSAGER, en serie om oversættelse, alt det der opstår og går tabt på vejen mellem sprog.

Livet er grundlæggende meningsløst, men kan paradoksalt ikke leves uden mening. Uden mening er der kun tomhed og depression. Denne bog handler om, hvordan dette paradoks kan forvaltes og gennemleves, så der midlertidigt skabes den meningsfuldhed, som er livsnødvendig. Det beskrives både konkret og teoretisk. Og meningen … tilbyder sig som svajepæl for associationer over det liv læseren selv er i. Som de foregående to bøger i serien – Så det … og Omgrænser – trækker forfatteren på egne krystalliserede episoder fra sit personlige liv og fra sin undervisnings- og forskningsvirksomhed. Teksten i denne bog er komponeret over temaerne Forstærkning, Fortælling & Forhandling, som forfatteren betragter som psykologiens søjler. Temaerne og begrebernes indbyrdes dynamik illustrerer de kræfter, vi er underlagt, når vi stræber efter at blive aktører i eget liv, aspirerer efter fordybet (selvforglemmende) virke samt forbundne relationer.

Vi ved meget lidt om Hyginus, ud over at han sandsynligvis var romer, skrev på latin og at hans mytologiske fortællinger var meget populær i det sene Romerrige. Værket giver et fascinerende indblik i en tradition, der aldrig fandt en kanonisk form, men som til stadighed blev tilpasset den enkelte forfatters behov.I den findes udlægninger af de antikke myter, som ikke kendes fra andre kilder. Det hører for eksempel ikke med til den traditionelle fortælling om Herakles, at han forsøger at tvinge Iole til at gifte sig med sig ved at dræbe hendes forældre, eller at Aeneas' far Anchises enten begik selvmord eller blev dræbt af Zeus, fordi han ikke kunne lade være med at prale om sit forhold til Afrodite.I Da Herakles var spæd har Sebastian Maskell Andersen udvalgt og oversat centrale myter fra Hyginus’ samling, der giver mange spændende og nye vinkler på de antikke myter.

I denne samling af livskloge essays, taler og tekster forsøger Margaret Atwood at svare på Brændende spørgsmål som:Hvorfor har mennesker igennem alle tider, i alle kulturer og alle steder fortalt hinanden historier?Hvor meget kan man give af sig selv, før man forsvinder?Hvordan kan vi leve sammen på denne planet?Er det sandt? Og er det retfærdigt?Hvad har zombier med autoritære principper at gøre?I mere end halvtreds tekster, sigter Margaret Atwood sit fænomenale intellekt og sin drillende humor mod resten af verden og rapporterer, hvad hun finder undervejs. Det er en tur gennem historien, som bl.a. dækker økonomisk krise, Trumps vej til toppen, en pandemi. Fra gæld til tech, fra klimakrise til frihed, fra hvornår man tilbyder gode råd til unge mennesker (svaret er: kun hvis man bliver spurgt) til, hvordan man definerer mysli. Bogen er en guldgrube af svar på de mange forskelligartede mysterier i vores store univers.

I Skeens placering inviterer Deborah Levy læseren inden for i sit private bibliotek. Gennem bøger, breve, erindringer og nedslag i eget liv fortæller hun om de forfattere og kunstnere, der har formet hende og gjort hende til den, hun er. Deborah Levy skriver veloplagt om Marguerite Duras, Colette, Ballard og Barthes. Hun tager os med på café i Wien og betragter gæsterne gennem Freuds briller. Hun ser på kunstværker og kunstnere som Méret Oppenheim, Lee Miller og Francesca Woodman. Levy skriver poetisk, klogt, varmt og nogle gange surrealistisk, men altid med et skarpt og kærligt øje for detaljer. For hvad hvis det faktisk betyder noget, hvilken vej skeen vender, mod det kogte æg eller væk fra det? Hvad afslører sokker og sko om dem, der bærer dem? Hvis det faktisk betyder noget, hvem og hvad vi er opmærksomme på. Skeens placering er en indirekte selvbiografi af forfatteren Deborah Levy med klare referencer til erindringstrilogien.

Henry D. Thoreaus essay Civil ulydighed fra 1849 er en central tekst i den politiske og aktivistiske litteratur. "En hver maskine har sin friktion" skriver Thoreau og peger på den menneskelige vilje til forandring af samfundets maskineri.Civil ulydighed udkommer her i en nyoversættelse af Mikkel Andersen, og bliver skrevet ind i kontekst af den nutidige klimakamp med et efterord af klimaaktivist Nikoline Borgermann.

”Hvis man ikke skulle tro på sig selv og sin egen unikke eksistens, hvad skulle man så tro på? Men det var et møjsommeligt arbejde at indse, at der ikke var nogen rimelighed i, at jeg skulle have mindre ret eller adgang til at række fingeren op i timerne, og i livet, end min sidemand eller nabo,” siger Helge Damsbo.’På kanten af tiden’ indeholder essays og erindringer. Om en livsrejse fra mindreværd til frejdig frimodighed. Selv om mindreværd er et væsentligt tema i bogen, er den langt fra noget jammersminde. Den indeholder mange glædelige og sørgmuntre historier. Historierne om de tiltider forkrampede møder, som mindreværd afstedkom, er underholdende set i bakspejlet. Men i momentet var de hjerteskærende og begrænsende.’På kanten af tiden’ er ikke nogen selvhjælpsbog. Den indeholder ikke de gyldne nøgler til en skattekiste fuld af godt selvværd. Tværtimod er den en konstatering af, at det kræver et langt og sejt træk at ændre mønstre, man er præget med fra barndommen. Men det rummer håb og lys at dele sine historier. Og at spejle sig i andres livshistorier.

When it comes to how societies commemorate their own distant dreams and catastrophes, we often think of books, archives, or memorials carved from stone. But in Time's Echo, Jeremy Eichler makes a revelatory case for the power of music as culture's memory, an art form uniquely capable of carrying forward meaning from the past.Eichler shows how four towering composers - Richard Straus

Ulrich Horst Petersen (f. 1936) begyndte efter 30 år som embedsmand i centraladministrationen sit forfatterskab i starten af 1960’erne. Med 30 bogudgivelser har hans kultur- og tidskritiske forfatterskab markeret sig som et af de væsentligste på dansk. Ulrich Horst Petersen har således også modtaget adskillige litterære priser. Med opladt sind er den nu 88-årige essayist i Til efterkommerne på ny på jagt efter virkeligheden i dens modsætningsfylde og sammenhæng. Og som hans øvrige kultur- og tidskritiske bøger rummer også den nye samling essays betydelige litteraturanalyser og stor erindringskunst. De enkelte essays ser hver på deres måde både frem og tilbage i tiden. Tilbage til da det begyndte og frem mod, hvad der venter os. De stiller spørgsmålet: Hvad har vi tilbage at tage med os – af kultur, af natur? Ulrich Horst Petersen bevæger sig på tværs af fag-, sag- og livsområder og viser at det hele ikke er opfundet i går. Det afgørende er at skærpe sanserne for hvad der egentlig er det nye i tiden. Ulrich Horst Petersen er værdiopløsningens analytiker. Værdiernes opløsning er forfatterskabets store fortælling.

Hvordan bliver litteratur til? Hvor langt skal man gå i kunstens navn? Hvem har retten til at fortælle? Det er nogle af de spørgsmå,l Åsa Beckman stiller i sit selvbiografiske essay, KULTURBØRN. Bogen gør op med det traditionelle billede af den store, solitære forfatter og forskyder blikket til de omgivelser, der er med til at gøre den kunstneriske skabelse mulig, først og fremmest familien. Familien må ofte fungere som en hjælpetrop, der støtter, beskytter, opmuntrer, bygger op – for at den skrivende skal kunne fortsætte sit arbejde. Åsa Beckman fletter sin egen historie som kulturbarn – hun er datter af forfatteren Erik Beckman – sammen med andre døtre og sønners beskrivelser af, hvordan det var at vokse op i en familie, hvor alt kredsede om den skrivende forælder. Hvor børnene på én gang blev tilsidesat og ophøjet, og i flere tilfælde udviklede en medafhængighed af berømmelsen i symbiose med deres grandiose forælder. Den vexcentriske Mann-familie er et gennemgående eksempel i bogen, der også inddrager en række store svenske forfattere og deres børns mere eller mindre uforsonlige opgør med dem.

Kulturjournalistik – Kronik/essay/debat er den fjerde bog fra den dansk-­sydkoreanske forfatter, jazzmusiker og cand.mag. i fransk Jakob Park Nielsen. Bogen indeholder kronikker, essays og debatartikler publiceret i Berlingske Tidende, Information, Politiken og Jyllands-Posten fra maj 2021 til marts 2024. De kulturkritiske tekster kredser om den vestlige kærlighedsmyte, #Me-Toos implikationer for galanteri og forførelse, klassekamp og klasseskam, det danske uddannelsessystems faglige kollaps, og fransk litteraturs bemærkelsesværdige aftryk på det europæiske kunst-, kultur- og dannelsesideal. Forfatteren spidder skånselsløst en samtid, der er mere optaget af økonomisk profit og likes på instagram og facebook end kunstneriske og kulturelle opdagelser, og advarer om en europæisk civilisation i forfald; et sprogligt, dannelsesmæssigt og kulturelt forfald. Forfatterens grundtone placerer sig midt imellem et akademisk sprog og en kronikørs rationelle og ansvarsbevidste sprogtone.

denne roman handler om noget så enkelt og sammensat som: nutidens højhastighedsfortravlede og mobiltelefonerende mennesker i det Herrens år 2022 den ærgerrige, snarrådige, empatiske og purunge filminstruktør Johannes Andersen sætter et forrygende – og alarmerende – fokus på den københavnske trafik sammen med sit filmhold bestående af: eskimoiske Augo, tjekkiske Raisa, islandske Valhildur og finske Juha læs romanen før din nabo, over- og underbo og trafikministeren

'Dur ikke til noget' er en dansk oversættelse af Mark Fishers korte, men betydningsfulde essay 'Good For Nothing' fra 2014. Teksten handler om forholdet mellem depression og senkapitalisme.

♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ "Smukt set, tænkt, følt og gennemført" -Politiken★★★★★ "Som at få en gave, man ikke vidste, man ønskede sig."-Kristeligt Dagblad"Fremragende erindringsessay." – Weekendavisen"En lille perle af en bog." – Information"Skrevet i et smukt og følsomt sprog ."– Litteratursiden.dk"Essay, der både rodfæster og frisætter." – ATLAS I essayet Kaplevej 97 genbesøger Lillian Munk Rösing en adresse med særlig betydning for det erindrende jeg. Lilian Munk Rösing (f. 1967) er litteraturlektor ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken.

Mistrivsel og livsmod, nyt perspektiv med gamle rødder ...Iben Krogsdals Vi mislykkede guder tager udgangspunkt i unges mistrivsel og er skrevet til dem og deres voksne – familie og professionelle – men kan med stort udbytte læses af enhver, der er ved at segne under egen karma-byrde og har brug for et nyt perspektiv med gamle rødder:Mennesket lever spændt ud imellem forestillingen om at ville og kunne alt, som en lille gud, og erfaringen af ikke at magte det. Krogsdal kaster et kritisk blik på den individualisering og psykologisering, der præger det moderne mistrivselssamfund; hun sætter fingeren på denne (over)tro, hvorefter hun løfter blikket og peger på muligheden af en anden og frisættende tro. Som ikke er på os selv.

Institut for Venterettigheder blev grundlagt, da René Magritte en eftermiddag ventede på en sporvogn, der aldrig kom. Romanens fortæller, ETC, er arkivar på instituttet og beretter ved hjælp af indkomne, anonyme dokumenter om menneskets forsøg på at finde ro i verden og hvile for øjet.Klaūs Rød Frederiksen (f. 1965) debuterede som forfatter med den litterært eksperimenterende roman Henrik, Omkuld (2016) og senest er udkommet romanen En suite (2021); Magritteruten er hans til dato mest tilgængelige – men stadig eksperimenterende – tekst, udsprunget af bl.a. forfatterens fascination af og kærlighed til fotografiet som medie og René Magritte som poet.Måske er Margritteruten en erkendelsesfilosofisk kortprosa-essay-arkivroman om skønhed.

I sommeren 2008 besøgte jeg Palæstina. Jeg var invi­teret af Art School Palestine til at sam­arbejde og mødes med lokale kunstnere og andre folk i de besatte områder. Besøgets tema var temmelig åbent og min palæstinensiske vært havde forklaret mig, at opholdet godt kunne betragtes som en form for kunstnerisk forskning. Det passede mig fint, da jeg havde arbejdet med aktivistiske undersøgelser og kunstnerisk forskning ved Det Fri Universitet i København.Som et minimum havde jeg besluttet at føre en blog under mit ophold, hvor jeg løbende ville fortælle om mine oplevelser og overvejelser i de besatte områder. På den måde kunne jeg påtage mig rollen som vidnet, der formulerer sit vidnesbyrd til dem derhjemme for at give et kritisk og detaljeret billede af forholdene.Selv om jeg egentlig troede, at jeg var godt orienteret om livet på Vestbredden, var det faktisk forbløffende, hvor anderledes forholdene blev oplevet, da jeg stod på gaden i Ramallah. Alene den erfaring gør det klart, hvor langt der er fra mediebilledet af Palæstina til det konkrete liv i de besatte områder. Sam­tidig var det en gave at opleve, hvor rig og sammensat kulturen var blandt den gruppe palæstinensere, som jeg brugte det meste af mine seks uger sammen med.

In On Reflection Richard Holloway thinks back on some of the questions that have shaped his life. Here, then, are the big asks: is there a God? How can we forgive? Where does creativity come from? How can we face loss and death? How can we live a good life? And how do we find beauty in the world?To this cause he also recruits the help of poets, writers, musicians and artists, whose own wisdom can help us navigate life's challenges. To 'reflect on' can also mean to change your mind; a necessary facility in any well-lived life. And this leads us to more of our big asks: how do we change the world for the better? How do we heal divisions? How does a society move forward?In beautiful prose, and with care and joy, Richard Holloway offers his reflections on how a good life is one inspired by love and guided by knowledge.

A vivid historical imagining of life in the early United States“One of the richest books ever to come my way.”—Annie Proulx, Pulitzer Prize–winning author of The Shipping News“This is a wonderful book. . . . An extraordinary achievement.”—Edmund de Waal, New York Times bestselling author of The Hare with Amber EyesSet amid the glimmering lakes and disappearing forests of the early United States, The Forest imagines how a wide variety of Americans experienced their lives. Part truth, part fiction, and featuring both real and invented characters, the book follows painters, poets, enslaved people, farmers, and artisans living and working in a world still made largely of wood. Some of the historical characters—such as Thomas Cole, Margaret Fuller, Nathaniel Hawthorne, Fanny Kemble, Edgar Allan Poe, and Nat Turner—are well known, while others are not. But all are creators of private and grand designs.The Forest unfolds in brief stories. Each episode reveals an intricate lost world. Characters cross paths or go their own ways, each striving for something different but together forming a pattern of life. For Alexander Nemerov, the forest is a description of American society, the dense and discontinuous woods of nation, the foliating thoughts of different people, each with their separate shade and sun. Through vivid descriptions of the people, sights, smells, and sounds of Jacksonian America, illustrated with paintings, prints, and photographs, The Forest brings American history to life on a human scale.Published in association with the Center for Advanced Study in the Visual Arts, National Gallery of Art, Washington, DC

"Introducing our newest anthology in celebration of our 25th anniversary: Girls Write Now On the Art of the Craft: A Guidebook to Collaborative Storytelling. This hands-on guide, conceived of, written, and edited by the young people of Girls Write Now, draws from the organization's dynamic curriculum and the writers' own personal experiences spanning decades. Structured around three magical themes: Creation, Combination, and Transformation; this book is alchemy for aspiring writers to develop their craft, including tips, insight, prompts, and advice on the writing and publishing process as well as critical thinking about the future of storytelling. With this handbook, both uplifting and practical, readers everywhere can equip themselves to shape their life stories, and become the writers and leaders they dream of being"--

'We're mysterious aliens in the crowd. We jump like fleas from future to past and back again, and float like clouds of gas between nebulae; in a flash, we can reach the edge of the universe, or tunnel into a quark, or swim within a star-core... We're as unassuming as fireflies, yet our numbers grow like grass in spring. We sci-fi fans are people from the future.' - Cixin Liu, from the es

Men, kære kulturminister, udover det filosofiske og logiske tankesystem, da stammer vi ligeledes fra et mytisk tankeunivers, som vi har fra fx de antikke digtere – fra den vestlige verden nævnes først Homer. Myterne har givet mennesket en forståelse af dets samhørighed med naturen på en anden vis, end filosofien og senere videnskaben har kunnet. Myten eller skønlitteraturen (om man vil) fortæller om menneskeskæbner, om hvordan mennesker kunne tænkes at leve og dø. Aristoteles mente, at digtekunsten var mere seriøs end historiske studier, fordi den drejer sig om det alment menneskelige – det, som kunne være sket, ikke blot det, som faktuelt skete.

Serien Æter blev lanceret i 2021 af forlaget Arkiv for Detaljer. Pamfletterne undersøger via kunst, litteratur, filosofi, samtaler, ritualer o.l. alt det, vi ikke umiddelbart kan se. Tanken bag Æter er at gøre det åndelige jordnært og tilgængeligt og at tilføje livet magi. Hver pamflet har ét fokusområde. Æter udkommer 2-4 gange om året og er støttet af Statens Kunstfond. Hvert nummer er håndsyet i 200 eksemplarer.I dette nr. dykker Wendy Rolle ned i lydenes både helende og kreative egenskaber. Hun beskriver, hvilken rolle sang og musik har haft i hendes eget liv, og hvordan lydes vibrationer kan have en positiv indvirkning på krop og sind. Hun fortæller om sit arbejde som lydhealer og inviterer dig til at lave en simpel øvelse, så du på egen krop kan mærke lydenes effekt. Wendy Rolle (f. 1981) er sanghealer, sygeplejerske og kandidat i pædagogisk filosofi. Drivkraften bag Wendys virke er at ville højne trivsel og frihed i kærlige fællesskaber – hun er en slags kaospilot i kreativitet og velvære.

"A groundbreaking collection of original essays by prominent poets of the feminist avant-garde about what influenced and inspired their writing, establishing a powerful new literary history"--

This is the fourth collection of essays and other writings by Fereshteh Molavi in Persian.

E. B. White’s greatest stories, asides, essays, jokes, and tall tales about the city he arguably saw clearest, loved best, and skewered most mercilessly.Over more than fifty years at the New Yorker, E. B. White came to define a kind of ideal American prose: clear, casual, democratic, and urbane. He also did more than any writer to define his favorite city. His classic Here Is New York captured a moment in the life of Manhattan with precision and love—but his was no fleeting infatuation. In New York Sketches, the first collection of his casual pieces about the city, White ranges at whim from the nesting habits of pigeons to the aisles of a calculator trade-show on Eighth Avenue, from the behavior of snails in aquariums to the ghosts of old romance that haunt a flower shop or a fire escape or an old hotel. These sketches, some less than a page long, many written for a laugh, or in response to the news of the day, show us White at his most playful and inventive. New York Sketches is a welcome diversion for every New Yorker—native, adoptive, or far from home—and a perfect introduction, not only to what White called “the inscrutable and lovely town,” but to the everyday enchantments of one of her fondest reporters.

Fully-illustrated, The Passenger collects the best new writing, photography, art and reportage from around the world. IN THIS VOLUME: Paolo Macry on Naples' "monarch mayors"・Francesco Abazia on the influence of the US Army's presence on Neapolitan popular music・Cristina Napolitano on the Neapolitan diaspora, and what it means to come back・Gianni Montieri on the city's passion for football・Alessandra Coppola on the cult of the young victims of the Camorra, or the police, and much more... In recent years, Naples has been the subject of countless books, films and TV series, making it even more difficult to imagine a Neapolitan normality, if it exists at all. As Naples becomes the most filmed city in Italy, where to look for the ordinary, the average? Maybe we need to "go up" to Vomero, a neighborhood considered almost alien to the city, middle class, homogeneous, peaceful? A reality in sharp contrast with the over-the-top life of the historic centre, crossed as it is by a thousand stratifications - architectural, historical and social. And yet even there we find an alternative reading: the city as a model of coexistence between ancient and modern. While some areas have been waiting for decades for much promised redevelopment, others have benefited from cutting-edge projects with far-reaching positive impact, representing a Naples that attracts talent, exports models, and colonizes instead of being colonized.