Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Antologier: generelt

Her finder du spændende bøger om Antologier: generelt. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Alle antologier undtagen poesiantologier. Bruges sammen med en kode som indikerer emne eller litterær form, hvor det er mulig.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - det digitale perspektiv
    af Hans-Christian Christiansen & Gitte Rose
    412,95 kr.

    Billedmedier præger i stigende grad vores livssyn, holdninger og sociale relationer. Det gør de blandt andet, fordi den digitale teknologi muliggør en brug og formidling af billeder, som er mere varieret og dynamisk end tidligere. Digitaliseringen har således resulteret i en øget konvergens og en remediering, som gør det nemmere at kommunikere ved hjælp af billeder, men som samtidig også gør det sværere at skelne mellem medie, teknologi og indhold. Læsningen og afkodningen af billedmediernes budskaber udgør en central kundskab i dagens samfund. Forståelsen af billedmedierne problematiseres imidlertid i takt med, at disse integreres i computeren og andre digitale platforme: Analoge medier mikses i multimodale formater, levende billeder ses på mobile medier, tv-serier tilpasses streamingteknologien osv. Analyse af billedmedier - det digitale perspektiv introducerer analytiske tilgange til de enkelte medier (fotos, film, tv, reklamer, web) og deres særlige koder og æstetik ud fra et bredt spektrum af relevante medieteorier (semiotik, litteraturteori, formalisme, kunsthistorie m.m.). Kapitlerne tager tillige højde for remedieringen og den øgede tværmediale formidling gennem inddragelse af nøglebegreber inden for digital medieforståelse. Til forskel fra de tidligere bøger vægtes digitaliseringens og de seneste års æstetiske udvikling inden for billedmedierne i langt højere grad. Fem af bogens kapitler om værkanalyse, billedanalyse, tv-analyse , reklameanalyse og opgaveskrivning er helt nye. Kapitlerne om filmanalyse og websiteanalyse er opdaterede og stærkt reviderede, mens kapitlet om genreanalyse kun er lettere revideret. Kapitlet om tegneserieanalyse udgår. Bogen er målrettet brug i undervisningen i medieanalyse og beslægtede fag på mellemlange og lange videregående uddannelser.

  • - Fællesbogen
    af Naja Marie Aidt, Line Knutzon & Mette Moestrup
    189,95 kr.

    Frit flet er en collage med fragmenter fra tre stærke kvinders liv. De tre forfattere; Mette Moestrup, Line Knutzon og Naja Marie Aidt fortæller frit om venskaber, frihed, køn, ensomhed, moderskab, kærlighed, sex, magt, penge og alt derimellem. Bogen blev til, forde de savnede et levende og nysgerrigt værk, der kunne bidrage til den danske debat om køn og feminisme. Den er en undersøgelse af kvindernes forståelse af frihedsbegrebet, og derfor er den også fri i dens form og layout. Et kæmpe assemblage af alskens tekstgenrer bl.a. interview, sms’er, lister, digte og breve, som er skrevet under pseudonymerne A, B og C. Og sammen udgør de mange stemmer et smukt og udadvendt bidrag til en ellers så ofte forstenet og kedsommelig debat.

  • af Svend Brinkmann & Malene Friis Andersen
    167,95 - 287,95 kr.

    Mange i den danske befolkning føler sig stressede, og vi hører meget om, at stress koster samfundet og virksomheder dyrt. Det forekommer derfor paradoksalt, at stress ikke er en officiel diagnose. Er stress en folkesygdom, der rammer selv de mest velfungerende medarbejdere, eller er stress bare et andet ord for travlhed og brok? Er vi blevet til en nation af pylrede og krævende medarbejdere, som vil det hele både på hjemme- og arbejdsfronten? Eller dækker stress over en reel psykisk og fysisk lidelse, som opstår på grund af urimelige arbejdsbetingelser?Bogen her giver nye bud på, hvad stress handler om. Den formidler både den nyeste viden om fænomenet og rummer løsningsorienterede bud fra nogle af landets mest erfarne praktikere, som arbejder for at afhjælpe stress.

  • af Annette Kolding Rørvik, Per Bagi, Jesper Durup, mfl.
    430,95 kr.

    Dette er den første danske fagbog om operationssygepleje. Bogen er delt i fire overordnede dele.Første del beskæftiger sig med operationssygeplejerskens faglige identitet, kompetencer og funktionsområder, herunder juridiske, etiske og humanistiske aspekter. Organisation og samarbejde samt dokumentation og kvalitetsudvikling indgår også i denne del.Anden del indeholder kapitler om infektionsprofylakse og hygiejniske principper samt steriliseringsprocedurer og vedligeholdelse af operationsteknisk udstyr, som ikke tidligere er beskrevet i dansk faglitteratur. Endvidere er der fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt forebyggelse af latexallergi.I den tredje del beskrives komplikationsprofylakse, herunder forebyggelse af lejringskomplikationer og profylakse i relation til håndtering af stomi, dræn og katetre. Kapitlet indeholder desuden et afsnit om sårheling samt om anæstesi og farmakologi.Redaktører på bogen er uddannelsesleder Annette Kolding Rørvik og oversygeplejerske Susanne Sebens.Bogen henvender sig til såvel sygeplejestuderende som uddannede operationssygeplejersker på alle kompetenceniveauer og inden for alle grene af operationsspecialet. Bogen er endvidere velegnet som opslagsværk for alle sygeplejersker ansat i ambulatorier, sengeafdelinger, steriliseringscentraler samt opvågnings- og anæstesiafsnit, ligesom medicinstuderende også vil have glæde af bogen som inspiration til specialet.Endelig kan bogen anvendes til operationssygeplejersker på videre- og specialuddannelser i Norge og Sverige.

  • af Steen Stender, Karl Møller Bek, Bent Ottesen, mfl.
    517,95 kr.

    Ars pariendi – håndgreb og akut behandling ved fødsler er en tværfaglig og praktisk orienteret obstetrisk lærebog om håndteringen af det normale og det komplicerede fødselsforløb. Bogen gennemgår i kortfattet form og med mange tegninger og fotos relevante håndgreb og procedurer samt understøtter klinisk beslutningstagning.Bogens indhold baserer sig i videst mulig udstrækning på eksisterende evidens for god klinisk praksis i Skandinavien. Denne 2. udgave er en gennemgribende revision af tekst og illustrationer og er suppleret med nye selvstændige kapitler om Hjemmefødsel, Dystoci, CTGovervågning og Præterm fødsel.Forståelsen for, hvornår man skal og ikke skal intervenere i fødselsforløbet, er altafgørende på en fødestue. Visse akutte hændelser indtræder så hyppigt på fødestuen, at man som studerende, uddannelsessøgende eller sundhedsprofessionel kan opnå viden og erfaring gennem klinisk praksis. Andre akutte hændelser indtræder derimod så sjældent, at det er vanskeligt alene gennem arbejdet på fødestuen at opøve en praksisbaseret rutine i håndteringen heraf. Ars pariendi – håndgreb og akut behandling ved fødsler dækker således et behov for en kortfattet og let tilgængelig lærebog, som guider sundhedsprofessionelle i beslutninger, håndgreb og teamsamarbejde på og omkring en fødestue. Bogen kan også bruges som opslagsbog i den akutte situation.Forfatterne er primært læger i gynækologi og obstetrik samt jordemødre fra forskellige fødesteder og jordemoderuddannelsen i Danmark. Enkelte kapitler inddrager forfattere fra andre specialer som fx anæstesiologi og klinisk biokemi. Målgruppen er først og fremmest yngre læger under speciallægeuddannelse i gynækologi og obstetrik, speciallæger med vagt på fødegang, jordemødre og jordemoderstuderende samt sygeplejersker ansat på svangre- og barselsafsnit. Bogen kan også have interesse for læger indenfor andre specialer, som indgår i samarbejdet omkring behandling af gravide og fødende.

  • - Narrativ behandling af traumatiske oplevelser
    af Michael White, Amani Al-Jamal, Bilal Hassounnh, mfl.
    264,95 - 287,95 kr.

    Denne vidtfavnende, kloge og praksisbaserede bog viser, hvordan man i praksis kan benytte narrative ideer i traumebehandling af voksne, par og/eller børn. Bogens bidrag er hentet fra hele verden og dens fokus er, at ingen mennesker er passive modtagere af svigt, overgreb, tortur eller andre former for traumatiserende handlinger; mennesker vil altid møde traumatiserende begivenheder med en modhandling.Bogen viser, hvordan terapeutisk arbejde med traumatiserede mennesker i væsentlig grad handler om genetablering af personens relation til sig selv og fornemmelse af sig selv i lyset af de traumatiske oplevelser. Bl.a. bidrager den australske terapeut Michael White, der mere end nogen anden har sat sig for at koble hukommelsesteori, udviklingspsykologi og terapeutiske metoder til en praksis, der med uendelig respekt for menneskers viden og færdigheder i relation til deres eget liv kan hjælpe mennesker fri af de traumatiske oplevelsers fortsatte negative indflydelse på deres liv.

  • - På tværs af fagkulturer og paradigmer
    af Lars Fuglsang, Klaus Rasborg & Poul Bitsch-Olsen
    410,95 - 448,95 kr.

    Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne henvender sig til elever og undervisere på alle samfundsfaglige uddannelser på både bachelor- og overbygningsniveau. Bogen sigter på at give en samlende og loyal fremstilling af de mest fremherskende videnskabsteoretiske paradigmer og de ofte frugtbare diskussioner, der har været ført imellem deres tilhængere. 3. udgaven er blevet gennemskrevet og opdateret. Den grundige introduktion til de forskellige videnskabsteoretiske retninger er således blevet lettere tilgængelig til glæde for de studerende.

  • - At være patient
    af Redaktør: Anne-Mette Graubæk
    257,95 kr.

    Her foreligger 2. udgave af den velkendte lærebog Patientologi - At være patient, dvs. læren om, hvordan det er at være patient. 2. udgave følger 1. udgavens opbygning og indhold, idet alle kapitler dog er reviderede og opdaterede med hensyn til referencelisterne. Der er desuden et helt nyt kapitel om patienten med anden etnisk baggrund ikke opdaterede. Patientologi er læren om at blive og være patient. Kommende sygeplejersker skal fra starten af uddannelsen udvikle evne til at forstå menneskets livsverden og reaktion på at blive akut, kronisk og livstruende syg eller at blive pårørende til en akut, kronisk eller livstruende syg person. Bogen giver et samlet bud på de aspekter, der hører ind under patientologien, og søger at medvirke til en nuanceret forståelse af patientbegrebet og nutidens patientroller. Bogen indledes med fire autentiske patientfortællinger, som bogens øvrige kapitler referer til under beskrivelsen af mange aspekter af dét at være syg set både med patienternes øjne og gennem teoretiske briller. Resultater af den nyeste danske, skandinaviske og internationale forskning i patientologi er det bærende grundlag i alle kapitler. 2. udgave af bogen er opdateret, referencelisterne ajourførte og er et nyt kapitel om patienten med anden etnisk baggrund end dansk Patientologi som lærebog og er først og fremmest tænkt som et supplement til Sygeplejebogen 1-4. I kraft af sin teoretiske og forskningsbaserede forankring kan Patientologi indgå i sygeplejerskeuddannelsen fra første til sidste dag. Den kan også med udbytte inddrages på de videregående uddannelser inden for sygepleje og læses af sygeplejersker i klinisk praksis.

  • - En antologi om køn i pædagogik
    af Ane Kirk, Katrine Scott, Karoline Siemens & mfl.
    347,95 kr.

    En antologi, der stiller skarpt på kønsblindheden i pædagogikken: i relationerne mellem børn og voksen, i lovgivningen og i folkeskolens undervisningsmateriale. Bogen er udgivet i samarbejde med Foreningen Køn i Pædagogik, og de 15 forfattere kommer rundt om alle områdets aspekter og diskussioner.Ane Kirk, en af bogens redaktører, udtaler:»Uanset hvad man mener om betydning af køn, er det med til at udstikke rammer for både voksne, unge og børn. Alligevel er Danmark det eneste land i Norden, der har en ikke-holdning til køn i dag- og uddannelsesinstitutioner. Danmark er ikke kønsneutralt, men derimod kønsblindt, som en rapport fra Nordisk Ministerråd har fastslået«.Forfatterne diskuterer og analyserer køn i pædagogik og kommer med forslag til, hvordan man kan arbejde videre med et kritisk kønsblik i sin egen pædagogiske praksis, så der kan åbnes nye døre.åbne og lukkede døre er delt i tre: Første og anden del ser på køn i hhv. daginstitutionerne og skolen, hvor tredje del vender blikket udad og ser på de pædagogiske ’trends’ ift. kønsopdeling. Her skeles til udviklingen i Sverige, som på mange fronter er længere fremme end i Danmark.

  • - Sygeplejerskens virksomhedsområde
    af Dorte Samson Eldrup & Tine Glasscock
    214,95 - 287,95 kr.

    Ny udgave isbn: 9788712056362 At lede sygepleje - sygeplejerskens virksomhedsområde er en lærebog, som omhandler de organisatoriske kompetencer, som det er nødvendigt for alle sygeplejersker at være i besiddelse af, hvis de skal kunne leve op til den del af virksomhedsområdet, der hedder: At lede sygepleje

  • - grundforløb
    af Erling Østergaard
    871,95 kr.

    Tandklinikassistent – Grundforløb 4. udgave er skræddersyet til uddannelsen til tandklinikassistent og er revideret jf. den nyeste bekendtgørelse.Kapitlerne Arbejdsmiljø på klinikken, Ergonomi på klinikken og Mikrobiologi og praktisk klinisk hygiejne er bl.a. blevet suppleret med det relevante indhold fra grundforløbshæfterne Arbejdsmiljø, Hygiejne og Ergonomi. Der er desuden tilføjet to nye kapitler: Sundhedsfremme og forebyggelse samt Kost og oral sundhed. Bagerst i bogen findes en ordliste med fagudtryk og ”vanskelige” ord i alfabetisk rækkefølge. Der findes også en litteraturliste med supplerende litteratur, som er opdelt efter emne.Tandklinikassistent – Grundforløb indeholder:Arbejdsmiljø på klinikken af Erling Østergaard og Bo BentsenCariesbehandling af Jette Nedergaard Jørgensen og Helle HornhaverErgonomi på klinikken af Lea SørensenMundhulen af Jan HejleParodontologi af Connie Lutzke og Eva GisselbækMikrobiologi og praktisk klinisk hygiejne af Lillian Hansen og Erling ØstergaardRadiologisk assistance af Bo Danielsen, Inge-Lise Jensen og Kristine Kjeldmand HansenSundhedsfremme og forebyggelse af Hanne HvidKost og oral sundhed af Mette MøllerFørhen indgik e-læringsprogrammet Tandmorfologi i bogen Tandklinikassistent - grundforløb. Fremover kan adgang til e-læringsprogrammet købes her: skt.academicbooks.dk.Læs evt. mere på www.skt.ku.dk.

  • - Jernalder og yngre vikingetid
    af Claus Deleuran
    247,95 kr.

    Hermed del 2 (de oprindelige bind 4, 5 og 6) af genudgivelsen af Claus Deleurans monumentale værk, som desværre forblev uafsluttet.

  • - Vikingetiden og dens afslutning
    af Claus Deleuran
    247,95 kr.

    Hermed del 3 (de oprindelige bind 7, 8 og 9) af genudgivelsen af Claus Deleurans monumentale værk, som desværre forblev uafsluttet. Men nu findes det hele igen, så langt så godt.

  • - Læring - Udvikling - Intervention
    af Erik Laursen & Nikolaj Stegeager
    277,95 - 337,95 kr.

    Organisationer i bevægelse er tænkt som en lærebog. Den er rettet mod studerende på universiteter, professionsbacheloruddannelser såvel som efteruddannelser på diplom- og masterniveau, men kan også anvendes af ledere og konsulenter, der interesserer sig for organisationsteori og organisationsudvikling i et lærings- og forandringsperspektiv.

  •  
    868,94 kr.

    Afventer ny udgave april 2019Sygdomslære – for sundhedsprofessionelle er primært skrevet til sygeplejestuderende med udgangspunkt i den uddannelse, de er i gang med og med sigte på de funktioner, som en sygeplejerske skal varetage efter endt uddannelse. Bogen kan dog udmærket anvendes i de øvrige sundhedsfaglige professionsuddannelser som fx ergo- og fysioterapeut- samt bioanalytikeruddannelsen og er velegnet som opslagsbog for de færdigt uddannedede. Den er primært tænkt som en lærebog, men bl.a et righoldigt stikordsregister og en oversigt over referenceværdierne for de gængse blod- og urinprøver samt andre parakliniske undersøgelser, gør bogen velegnet som opslagsbog. Forfatterne til de enkelte kapitler er alle erfarne klinikere med stor viden inden for deres fagspeciale. De er alle rutinerede undervisere og vante til at formidle deres viden til flere forskellige faggrupper. De har fra starten været meget indstillede på, at målgruppen skulle være bestemmende for formen og indholdet i de enkelte afsnit. Det er i bogens opbygning og indhold forudsat, at de studerende har et vist kendskab til anatomi, fysiologi og biokemi. På samme vis er der ikke mange forklaringer i forbindelse med den farmakologiske behandling, da farmakologiundervisningen forventes at varetage dette.

  • - Der ændrede verden
     
    327,95 kr.

    Om den vanskelige vej til demokrati. Om kulturel evolution i jødedom, kristendom og islam. Om håb som en undren, godhed som et menneskeværk og historie i historieløshedens tid. Om mennesket som dyriske masser. Om ondskab, synd og global krise. Om usynlig magt og pompøs vælde. Om kunstværk, kritik og kontekst. Om kærlighed, verdensløshed og kropslig intimitet. Om lykke som en showstopper. Om stort og småt i modernisme og postmodernisme. Om suverænitet og fodfæste i nation og stat. Om Folket og fællesskabet. Om værdien af penge og det irrationelles rationalitet. Om pulsslaget i realisme og sandhedens umulighed. Om underet i skabelse og skønhedens salighed. Om lighed og velfærd, ånd og almen dannelse. Om sjælen og kroppen, om terror og tyranner.Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer præger og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger ─ men vi glemmer dem, og vi glemmer, hvad de vil os. I denne bog tager 32 forfattere livtag med 50 ideer, der har ændret verden.

  • - forspil til en fremtidens filosofi
    af Nietzsche
    237,95 kr.

    Da Nietzsche i sommeren 1885 havde afsluttet Således talte Zarathustra- med tankerne om viljen til magt og visionen af overmennesket - var han parat til den endelige ´omvurdering af alle værdier´, der skulle blive hans sidste store ufærdige projekt. Første hug med hammeren var Hinsides godt og ondt (1886), som nu foreligger på kraftfuldt dansk ved Niels Henningsen.

  • - Kognitiv terapi i teori og praksis. En håndbog for professionelle
    af Per Hove Thomsen, Mikael Thastum, Lisbeth Jørgensen, mfl.
    263,95 - 313,94 kr.

    Håndbog om angsten som psykisk lidelse, dens årsager, fremtræden og behandling. Første del af bogen er en indføring i teorier Bogen orienterer om hovedformer for angstlidelseri barndommen, nemlig socialfobi, generaliseret angst, specifik fobi, separationsangstog OCD, om ætiologiske teorier og fund, om undersøgelsesmetoder samt – ikke at forglemme – om kognitiv-adfærdsterapeutisk behandling til børn og unge med angstlidelser.

  •  
    167,95 kr.

    Dansevise, Skibet skal sejle i nat, Angelique, Smuk som et stjerneskud, Vi maler byen rød, Only Teardrops – eller for den sags skyld Waterloo, Hold Me Now, Congratulations, Rør ved mig og Save Your Kisses For Me; vi kender dem allesammen og synger gerne med.For første gang nogensinde udkommer nu en sangbog helt og holdent dedikeret sangene fra verdens største musikkonkurrence. Og det er ikke kun en sangbog, for bogen er også spækket med fotos, anekdoter og informationer om de enkelte sange og kunstnere.Sangene er gengivet som becifret melodilinje med underlagt tekst.

  • af Michael Larsen, Red: Peter Fahmy & Steffen Ellitsgaard Hamann
    387,95 kr.

    Den populære lærebog i øjensygdomme foreligger nu i en 4. gennemrevideret udgave. Bogen, der henvender sig både til medicinstuderende og læger, er pensumdækkende og på en gang grundig og let tilgængelig. Til den nye udgave er bogen bl.a. blevet opgraderet med et nyt, læsevenligt layout, og der er tilføjet direkte adgang til digitalt materiale i form af videoer, der demonstrerer vigtige teknikker i øjenfaget.Bogen er skrevet med henblik på også at kunne bruges efter medicinstudiet, for uanset specialevalg vil de fleste klinikere gang på gang møde patienter med øjenproblemer enten i skadestuen, på stuegang eller i almen praksis. Der er derfor lagt stor vægt på at gøre bogen praktisk anvendelig. Der er også taget hensyn til, at optikere, sygeplejersker m.fl. skal kunne drage nytte af den, både under studierne og som opslagsværk i deres arbejde. Forfatterpanelet er bredt sammensat og består af øjenlæger fra hele landet.Hvis man kun skal købe en bog om øjensygdomme, er denne et godt bud!Features fra bogen:· Nyt, læsevenligt layout· Direkte adgang til digitalt materiale, bl.a. i form af videoer· Mere end 250 farvefotografier· Mere end 50 tegninger i farve· Grafisk fremhævelse af akutte tilstande og vigtige pointer· Symptomorienterede kapitler om rødt øje, smertefuldt øje og synsforstyrrelser· Kapitel om skadestueoftalmologi· Kapitel om oftalmologi i den tredje verden

  • af Ole Kragh-Sørensen & Marianne Toftum m.fl.
    355,95 kr.

    Møn, Nyord og Bogø er nok en bog værd. Med nye vinkler og enestående beretninger, fotografier og tegninger. 69 sjæle fortæller løs om deres øer, mens bølgerne ruller, skovene duver i blæsten, og fugle, orkideer og klinter trænges på siderne. Spektakulære fortællinger og stille reflektioner. Livet er så sandelig mangfoldigt og godt på de danskes øer.

  • - moderne personlighedspsykologi
     
    340,95 kr.

    Hvem er jeg? og hvem er du? Hvorfor tænker, handler og føler vi, som vi gør? Hvilke kræfter driver os, og hvor frie er vi til at vælge, hvem vi vil være?Hvad er det, der gør os unikke og giver os vores personlige signatur? Hvorfor er nogle udadvendte og opmærksomhedssøgende, mens andre er indadvendte og tilbageholdende? Hvorfor søger nogle spænding og andre tryghed? Hvor stor indflydelse har vores gener? Og hvad betyder et stærkt individualistisk og konkurrencepræget samfund for udviklingen af personligheden?Personlighedspsykologien er fuld af spændende spørgsmål og svar. Er du nysgerrig efter at vide, hvorfor vi hver især handler som vi gør, så er det her, du tanker viden. For mange fagfolk – fra rådgivere, undervisere og ledere til arkitekter der bygger huse, og dommere der skal dømme lovovertrædere – er personlighedspsykologisk viden af afgørende betydning for de valg, der træffes.Vores vision har været at skabe en helhedsorienteret forståelse af personligheden, formidlet på en klar og overskuelig måde. Vi har derfor samlet det forvirrende vildnis af teorier inden for personlighedspsykologien i en enkel og praktisk model, som bogen også er bygget op efter: 1. Den havende side (biologi og evolution), 2. Den gørende side (motiver, behov, mål og handlinger), og 3. Den skabende side (kultur, samfund, relationer og vores fortællinger om os selv).Du får i følgeskab med udvalgte eksperter en spændende guidet tour i moderne personlighedspsykologi fyldt med eksempler fra hverdagslivet. Du bliver fortrolig med klassiske og nyere teorier samt den nyeste internationale forskning inden for personlighedspsykologien. Bogen henvender sig til alle – den garvede psykolog som den almindelige læser med interesse for psykologi og personlig udvikling.

  • - 24 noveller - antologi
    af Forlaget Brændpunkt
    122,95 kr.

    På Lille Bogdag 2019 kom forfatter Massoud Kadkhodaee med sin novelle Hun kom i sort, og den blev starten på Brændpunkts novelleantologi UDENFOR.I efteråret 2019 udskrev vi derfor novellekonkurrencen UDENFOR.Da vi nåede deadline 1. april 2020, havde vi modtaget flere hundrede spændende noveller. Tak til alle jer, der bidrog.Vi udvalgte de 24 noveller, der er med i antologien. De er valgt ud fraparametrene originalitet, humor, spænding og naturligvis litterærkvalitet.Tak til alle 24 forfattere for deres bidrag.BrændpunktLæs om asylansøgerens møde med borgmesteren og denvægtløse Melissa med rumpistol. Mød pigen på spejderlejr, der savner sin mor, og den universitetsstuderende, der bliver inviteret til fest pålandet. Lad dig rive med af drengen, der hører sin afdøde bedstefarsstemme i konkyliens ekko og af mange flere dejlige, medrivende ogtankevækkende fortællinger.Hun kom i sort af Massoud KadkhodaeeBlå af Stine HøjrisGenganger af Kasper GrandetoftElliot af Gudrun Marie JensenDen vægtløse Melissa med rumpistol af A. SilvestriGespenst af Charlotte T. FrobeniusKonkyliens ekko af Mathias RavnholtPerspektiv af Mette Hammeken BuchDenne gang er lykkens gang af Bine HeroldDøren af Birgit ErupIndeni – en novelle i seks tableauer af Ane GudrunHøje kantsten af Ulla BruhnJeg-fald af Caroline ThraneKrokodillen i baghaven af Anne KleinKrypto af Sofie BoysenLuftkasteller af Anne-Kirsten BrønserudPå en fredag af Helle Kaare LindbergPå udebane af Niels Christian LarsenStilheden indeni af Keld Vorup SørensenMit splittede jeg af Wenche Thinnesen VogtmannTrold af Lars Ahn PedersenKærlighedsstierne af Sara PlougmannSangfuglen af Barbara Beatrice DavidsenÅbenbaringer af Lars Nisted

  • af Peter Damm, Poul Videbech, Morten Hanefeld Dziegiel, mfl.
    547,95 kr.

    Obstetrik - en grundbog er en helt ny lærebog i faget obstetrik. Den afløser den tidligere lærebog Obstetrik. Tekstens grundlag er dels målbeskrivelser fra de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter, dels Sandbjerg guidelines og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Hensigten har været at skabe en indlæringsvenlig og tidssvarende lærebog, der modsvarer et ønske om en afgrænset, men dækkende lærebog på dansk. Målgruppen er primært medicinstuderende, jordemoderstuderende og alment praktiserende læger.

  • - 24 strikdesigns af 24 danske strikdesignere
    af Karen Noe, Marianne Isager, Stine Hoelgaard Johansen, mfl.
    297,95 kr.

    MANGE MASKER24 strikdesignere er gået sammen og har skabt denne mangfoldighed af dansk strikdesign anno 2013.Annette Danielsen fik idéen og kontaktede mange af sine kolleger for at spørge om, de ville være med til at lave en strikkebog, hvor hver især skulle have et design med. Materialevalget var frit – garnet skulle blot kunne købes her i landet.Annette skriver:Vi er meget forskellige – vi designer meget forskelligt. Vores udtryk, vores arbejdsmetoder og vores beskrivelser er forskellige. Vi har en alderspredning på næsten 40 år. Men det, der får os til at føle os som kollegaer, er vores store passion for at strikke og udvikle opskrifter til håndstrikkere. Og så er der oveni købet sneget sig lidt hæklerier ind.

  • af David Foster Wallace
    137,95 - 157,95 kr.

    David Foster Wallace begik selvmord i 2008 i en alder af blot 46 år. Inden da havde han med romanen ’Infinite Jest’ etableret sig som det vigtigste skønlitterære navn i sin generation. Sideløbende med sine romaner og noveller skrev Wallace gennem hele karrieren essays og journalistiske reportager. Disse tekster er helt anderledes tilgængelige end hans litterære eksperimenter, og de er blevet læst bredt og har haft en kolossal indflydelse på forfattergenerationen, der tæller blandt andre Jonathan Franzen, Dave Eggers og Zadie Smith.Det mest kendte essay, ’Noget muligvis sjovt, jeg sikkert aldrig vil gøre igen’, er en rasende underholdende skildring af Wallaces oplevelser under et luksuskrydstogt i Caribien. Her tegnes et på én gang morsomt og forstemmende portræt af en amerikansk forlystelsesindustri, hvor man ikke bare har mulighed for, men nærmest er tvunget til at have det sjovt. Med i bogen er også en berømt tekst om tennisgeniet Roger Federer, en reportage fra John McCains kampagne for at blive republikanernes præsidentkandidat i 2000, Wallaces indædte opgør med den litterære postmodernisme samt titelessayet, som er en slags kondenseret udtryk for den måske vigtigste essens, man kan uddrage af Wallaces forfatterskab: en opfordring til, at vi sætter os ud over vores solipsistiske og søvngængeragtige standardindstilling, hvor vi er centrum i vores egen lille verden, og i stedet forholder os nysgerrigt, åbent og empatisk til vores omverden og medmennesker.

  • - Indføring i forskningsarbejde i skolen
    af Mary Brekke & Tom Tiller
    237,95 - 337,95 kr.

    ”Læreren som forsker” er et ideal for den gode læreruddannelse og den gode skole. Et ideal der er kommet nærmere en realisering med en ny læreruddannelseslov og en ny folkeskolelov.I ’Læreren som forsker’ bliver den studerende og læreren indført i en lang række forskningsmetoder og metaovervejelser over forskning og lærerarbejde. Studerende og lærere får teori og metode på bl.a. aktionslæring, casestudier, læringscafé, livshistorier, videoobservation og forskningsinterview.Bogen er et kompetenceudviklende studieredskab til bachelorprojekter, praktikprojekter og andre opgaver med empiriske undersøgelser. Den retter sig mod studerende og undervisere i læreruddannelsen og på praktikskolerne, og skifter man lærer ud med fx sygeplejerske, pædagog eller socialrådgiver, er bogen også fuldt ud anvendelig og aktuel på disse professionsuddannelser.Andre bøger i serien ’Vejledning & profession’Per Jensen & Inger Ulleberg’Mellem ordene – kommunikation i professionel praksis’Thorbjørn J. Karlsen’Vejledning under nye vilkår’Terje Ogden’Evidensbaseret praksis i arbejdet med børn og unge’Svein Aage Christoffersen (red.)’Professionsetik’Asbjørn Kärki Ulvestad & Freja Ulvestad Kärki’Flerstemmig Vejledning’’Vejledning & profession’ er studiebøger til professionsuddannelser ogprofessionsudøvere. Serien fokuserer på professionsområder som faglig etik, kommunikation, vejledningsteori og -metode.Bogen rummer bidrag af:Jarle BakkeCato R.P. BjørndalKristin Emilie W. BjørndalMary BrekkeAnne G. DanielsenTor Vidar EilertsenEli Moksnes FuruSidsel GermetenMatts MattssonMay Britt PostholmKarin RørnesPetri SaloHilde SollidGerd StølenOdd Arne ThunbergTom Tiller

  • af Bo Møhl & Morten Kjølbye (RED.)
    287,95 kr.

    Omkring 2-300.000 danskere går hvert år i psykoterapeutisk behandling. Mange kommer med at konkret problem, som de vil have hjælp til, andre søger behandling for psykiske problemer eller egentlig psykisk sygdom.Spørgsmålet er, hvem man skal vælge, når man søger en terapeut. Bogen beskriver de forskellige terapeutiske retninger, og hvilke retninger, der passer til hvilke problemstillinger og diagnoser. Den beskriver også, hvad man skal være opmærksom på, når man vælger en psykoterapeut. Det mest afgørende for at få udbytte af psykoterapi er interessant nok ikke terapeutens uddannelse og retning, men derimod menneskelige egenskaber som empati, varme og rummelighed - viser forskning.Bogen giver et klart og overskueligt overblik over, hvad psykoterapi er, og hvordan den praktiseres, og den beskriver de mest anvendte og anerkendte retninger inden for moderne psykoterapi.Bogen henvender sig til alle, der ønsker at vide mere om psykoterapi og til fagfolk og studerende, der ønsker et overblik over psykoterapiens mange retninger og anvendelsesområder.

  • af Erik Laursen, Gitte Duus, Karin Kildedal, mfl.
    349,95 kr.

    Aktionsforskning – en grundbog giver en introduktion til aktions­­forsk­ningens historie, metodologiske diskussioner og ­praksis. Aktionsforskning adskiller sig fra andre akademiske retninger ved, at ­forskeren deler den videnskabelige erkendelsesproces med de aktører, som indgår i det under­søgte praksisfelt. Gennem dette aktive og demokratiske samspil tilstræber aktionsforskningen at skabe viden om og forandring af verden. Bogen giver en række konkrete eksempler på, hvordan aktionsforskning kan ­ud­foldes i praksis inden for demokratiudvikling, socialt ­arbejde, udvikling af ­organisationer, undersøgelse og understøttelse af bæredygtighedsproblemer m.m. Med Aktionsforskning – en grundbog har forskere, studerende og praktikere et solidt afsæt for at udføre aktionsforskning. Bogen er skrevet af forskere fra Roskilde og Aalborg universitet, som alle er prak­tiserende aktionsforskere og medlemmer af Dansk Aktionsforsknings Netværk.

  • - - en tværfaglig og problembaseret tilgang
    af Else Marie Skjøde Damsgaard, Dorte Nielsen & Kirsten Rahbek
    358,95 kr.

    Geriatri er et område, som kræver en tværfaglig indsats, hvor alle bidrager med deres kernekompetencer til opnåelse af et fælles mål. Denne bog er da også skrevet af en tværfaglig forfattergruppe, der omfatter læger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter m.fl.Ingen faggruppe dækker hele området, da den geriatriske patient ofte frembyder et særdeles komplekst sygdomsbillede med komorbiditet og flere konkurrerende problemer.Det er ikke alle gamle mennesker, der kan betegnes som geriatriske patienter. Ældre mennesker kan få de samme sygdomme som yngre og blive behandlet på samme måde, som man behandler yngre. Når man taler om geriatriske patienter er det gamle mennesker, der er sårbare og har et komplekssygdomsbillede kombineret med funktionstab og evt. sociale problemer.Kompleksiteten betyder, at de problemer, den ældre kommer med, kan være mangfoldige og mangeartede. Geriatriens kerneopgave er derfor at foretage systematisk og tværfaglig helhedsvurdering og -indsats.Formålet med den helheldsorienterede udredning og behandling er at tilrettelægge et koordineret og sammenhængende forløb, der rækker ud over hospitalet og som sikrer den ældres tilbagevenden til hverdagslivet med mindst muligt funktionstab.Den problemorienterede tilgang til den geriatriske patient består af en målrettet og tidsbestemt indsat i en samarbejdsproces mellem en patient, pårørende og fagfolk, der baserer sig på patientens hele livssituation og inddrager patientens præferencer og beslutninger. Det er en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.Det er denne tilgang til en geriatriske patient, som bogen kapitler behandler ud fra forskellige perspektiver.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.