Litteraturteori

"Om at skrive" er en samling refleksioner over skrivekunsten af en af de største amerikanske forfattere.Bogen består af Hemingways tanker om forfatterens væsen og rummer målrettede og brugbare råd til andre forfattere om det håndværk, som skrivekunsten er, om arbejdsvaner og selvdisciplin, og Hemingways personlighed gennemstråler det hele med en ophøjet visdom, en humor, en indsigt og et tindrende vid.Hemingway holdt hele livet stædigt fast ved troen på, at det betyder ulykke at tale om at skrive og at vise det, man skriver, til andre. På trods af denne overtro havde han ved slutningen af sit liv gjort netop det, som han svor, at han ikke ville gøre: I sine romaner og noveller, i sine breve til redaktører, venner, andre kunstnere og kritikere, i interviews og i diverse bestillingsarbejder omkring emnet, fik Hemingway skrevet om at skrive ret så ofte. Og han skrev lige så godt og lige så skarpsindigt om dette emne, som nogen anden forfatter, der har levet.

Leif Becker Jensens klassiker Indføring i tekstanalyse giver en grundlæggende introduktion til, hvordan man analyserer tekster. En central pointe i bogen er, at der ikke findes én grydeklar metode til tekstanalyse, men at måden, man analyserer tekster på, til syvende og sidst er bestemt af de spørgsmål man stiller til teksten. Bogen gennemgår en lang række begreber, der kan bruges som værktøjer både i tekstanalysen og i fremlæggelsen af den. Denne udgivelse er en udvidet og revideret version af den første og populære udgave fra 1997.

Fornemmelsen af at leve i harmoni med et historisk forankret sted er med globaliseringen blevet udfordret, og stedet som sådan er kommet i fokus. Denne bog giver svar på, hvad stedet kan betyde for os, og hvordan man analyserer stedets funktion og betydning i litteraturen. Sted introducerer til stedets teori og beskriver dens udvikling fra 1970'erne og frem. Studiet af stedet er udpræget tværfagligt og sætter begreber som landskab, rum og topografi i spil med fx kosmopolitisme, økologi, identitet, urbanisering og hjemstavn.Perspektivet spænder fra fænomenologi og sociologi til litterær kartografi og litteraturhistorie, og antologien forener centrale stedsteoretiske tekster med litterære tematiseringer af stedet.

Fiktionens genrer. Teori og analyse er en indføring i analyse af fiktion. Bogen introducerer til teorier om fiktion og genre og præsenterer et sæt af analytiske tilgange til fiktion af enhver art. Ved at anlægge en formel vinkel på fiktion og genrer, demonstrerer bogen, hvordan fiktion fungerer i forskellige genrer og retter opmærksomheden mod de vilkår for menings- og betydningsdannelse, som læser og publikum møder i fiktion. Bogen integrerer teorier om fiktion og genrer med et bredt spektrum af analytiske tilgange til specifikke genrer, fx romaner, digte, komedier, spillefilm og billedbøger. Fiktionens genrer. Teori og analyse falder i to dele. I første del præsenteres henholdsvis bogens fiktions- og genrebegreb og de to begrebers historie. Denne teoretisk orienterede del af bogen afsluttes med en model til analyse af fiktion. I anden del behandles lyrik, fortælling (epik), drama, børnelitteratur og levende billeder. Alle kapitlerne omfatter præsentation af både analytiske begreber og de vigtigste genrer. Anvendelse af analytiske begreber, fx rim, rytme, komposition, plot, fortæller og replik, demonstreres på litteratur og levende billeder. Fiktionens genrer. Teori og analyse henvender sig til litteratur- og danskstuderende og studerende ved beslægtede fag på universiteter og seminarier.

I dette hæfte præsenterer Anna Karlskov Skyggebjerg en række perspektiver og diskussioner, der relaterer sig til elevers og læreres arbejde med at læse, analysere og fortolke typer af tekster. Formålet er at anspore til refleksion, og efterfølgende vil studerende forhåbentlig være rustet til at diskutere spørgsmål af typen: • Hvilke tekster byder sig til i tekstarbejdet i 4.-10. klasse, og hvorfor har bestemte former for litteratur en særlig forrang, når det gælder danskundervisning? • Hvilken betydning har elevernes alder, faglige formåen og interesser for valget af tekster? • Hvilke formål begrunder tekstlæsningen? • Hvilken sammenhæng er der mellem teksternes egenart og valget af undervisningsmetode(r)?Hæftet stiller skarpt på disse didaktiske spørgsmål med baggrund i en grundig kortlægning af især børne- og ungdomslitteraturens skiftende temaer og synsvinkler i et historisk udviklingsperspektiv. Nyere forståelser af børne- og ungdomslitteraturens genrer introduceres og diskuteres, bl.a. gennem en problematisering af begrebet om den komplekse børne- og ungdomslitteratur. Desuden gøres der rede for udvalgte litteraturvidenskabelige retninger og metoder. Endelig lægges der op til, at de lærerstuderende i dansk selv kan gå på opdagelse i det mangfoldige tekstlandskab, som oprulles. Hæftet afsluttes således med en række litteraturdidaktiske studieopgaver, som er struktureret og nøje afgrænset i forhold til hovedtemaerne i de forskellige afsnit.Hæftet er et særtryk af et kapitel fra serien Lærerprofiler i dansk. Serien, som omfatter tre bind, introducerer til det nye danskfag i læreruddannelsen (2013), herunder de i alt otte kompetenceområder for hhv. 1.-6. klassetrin og 4.-10. klassetrin.

Editionsfilologi er en bog om videnskabelig tekstudgivelse – den første på dansk siden Paul V. Rubows Den kritiske Kunst fra 1938. Bogen behandler editionsfilologiens fundamentale problemstillinger: grundtekstvalg, tekstfejl og tekstrettelser, varianter og variantapparater, bog- og manuskriptbeskrivelse samt kommentering. Desuden rummer den kapitler om videnskabelige udgavetyper og om elektronisk udgivelse. Fremstillingen er struktureret efter de forskellige dele af den videnskabelige udgave, som man oftest møder dem, når man tager en konkret (bog)udgave i hånden: tekst, kritisk apparat, variantapparat, bibliografisk beskrivelse, manuskriptbeskrivelse og øvrige kommentarer. Editionsfilologi koncentrerer sig i alt væsentligt om nyfilologisk materiale, dvs. værker opstået efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Editionsfilologi er dog ikke blot en praktisk eller teknisk håndbog. Dens ærinde er også at vise, hvordan der eksisterer tætte bånd mellem udgivelse og fortolkning, mellem editionsfilologi og hermeneutik. Bogen argumenterer for, at editionsfilologien er en uundværlig del af litteraturstudiet, ligesom den bidrager til at afklare væsentlige litteraturanalytiske begreber som værk, tekst og forfatter. Johnny Kondrup er dr.phil. og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Han er bl.a. medredaktør af Søren Kierkegaards Skrifter og af Grundtvigs Værker. Medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og af Det Norske Videnskaps-Akademi.

Bland blot genrerne er en grundig gennemgang af de forskellige traditioner og synsvinkler, der er anlagt på tekster inden for litteraturvidenskab, diskursanalyse, kognitionsvidenskab og sprogvidenskab. Bogen samler trådene fra de forskellige tilgange i en fælles forståelse af genre- og tekstbegrebet og præsenterer et begrebsapparat, der gør det muligt at overskue, vurdere og analysere tekstarter på et fagligt niveau.Bland blot genrerne er specifikt henvendt til studerende ved de humanistiske uddannelser på universiteterne, men er på grund af sin alsidighed samtidig bredt orienteret mod alle fag, der behandler og arbejder med tekster og genrebegrebet samt en ideel grundbog til lærere på ungdomsuddannelser, hvor genrer og tekstarter spiller en stadig større rolle.

En grundbog til arbejdet med faktiske tekster i undervisningsfaget dansk i læreruddannelsen og en inspirationsbog til alle, der interesserer sig for argumentation. Peter Fregerslev præsenterer en række sproglige analyseværktøjer og demonstrerer, hvordan et fokus på argumentation kan danne en rød tråd i arbejdet med faktiske tekster. Forfatteren introducerer til en kommunikativ didaktik, hvor undervisning bygges op i tæt samspil mellem receptive og produktive læringsformer, og hvor der er vægt på mundtlighed, skriftlighed og argumentationsanalyse. Argumentation og faktiske tekster kan anvendes inden for flere faglige moduler i læreruddannelsen. Således både lokale moduler om faktiske tekster og de nationale moduler Literacy og Multimodale tekster. Bogen retter sig umiddelbart mod læreruddannelsen, men kan også anvendes i mange andre uddannelser: på gymnasier, på journalistuddannelsen og inden for diverse universitetsuddannelser.

Den gode læseoplevelse er en dyrebar erfaring for mange. Vi kan føle, at vi gennem litteraturen bliver klogere på os selv og på verden omkring os. Og vi husker en god bog, længe efter vi har lagt den fra os. Men hvad er det helt præcis, der sker med os, når vi læser? Hvordan finder teksten vej til vores bevidsthed og danner betydning og billeder inde i vores hoveder? Og hvad får vi som mennesker ud af at læse litteratur? Er det rimeligt at hævde, at læsning af litteratur gør os til mere empatiske og følsomme mennesker? Og hvorfor findes litteratur overhovedet? Hvordan kan det i grunden være, at mennesket til alle tider har gået rundt og opfundet historier og fortalt dem til hinanden? Med hjælp fra litteraturteori, filosofi, psykologi og evolutionsteori forsøger Det læsende menneske at besvare disse svimlende store spørgsmål og gør os samtidig klogere på, hvor fantastisk et fænomen litteratur i grunden er.

Denne bog kaster nyt lys over romankunstneren Jacob Paludan gennem et nærstudie af bipersonen Otto Stein fra romanklassikeren Jørgen Stein (1933). I dette første egentlige studie af Jørgen Steins storebror, Otto, sætter Frantz Leander Hansen det aktuelle og moderne i Jørgen Stein i relief. Otto Stein er levemand og en lovende landsretssagfører, men en fristelse til at bedrage i det små bliver til en svindelaffære af de helt store. Hans spil med stadig højere indsatser ender i frit fald og selvmord. Otto Steins skæbne spejler de brølende 20’ere frem mod børskrakket på Wall Street i 1929, men Leander Hansen viser, at svindlerfiguren også i høj grad har noget at sige den moderne verden. Analysen afdækker de mange lag i bedragerihistorien, herunder et meget aktuelt kriminalpsykologisk stof, og den kortlægger de faktorer, der udløser selvmordet. Den viser, hvordan romanfiguren Otto Stein er bygget op i et intenst og konsekvent litterært forløb, og fremlægger Jacob Paludan som en mester i at skildre højdramatiske skæbner. Leander Hansen perspektiverer i vid udstrækning til litterære og biografiske inspirationskilder samt til Jacob Paludans øvrige romaner.

I 1967 udkom fem børnebøger, som skulle vise sig at få afgørende betydning for den danske børnelitteraturs udvikling. De fem bøger var Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Halfdan Rasmussens Halfdans ABC, Flemming Quist Møllers Cykelmyggen Egon og Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken. Med udgangspunkt i de fem værker giver Trine May en status over børne- og ungdomslitteraturen anno 2017. Bogen afsluttes med et fagdidaktisk efterskrift.Pressen skriver: »Dansk børnelitteratur fremstår hos Trine May som noget helt særligt, og bogens katalog af forfattere og illustratorer fortjener bestemt stor opmærksomhed […]«- Anna Karlskov Skyggebjerg, Weekendavisen  »En fremragende, dybdegående og fyldestgørende bog om den danske børnelitteraturs fødsel og udvikling. […] En bog ethvert bibliotek bør have stående.«- Mette F. F Dyreborg, Lektør

Nogle elsker New York, andre elsker Jesus eller konen. Vi ved selvfølgelig godt, at følelserne sidder i hjernen, hvis vi bruger hovedet. Men følger vi vores hjerte, har vi stadig følelsen af, at kærligheden sidder i brystet. Det er nok derfor, Anne Linnet synger, at vores hjerte kan gå i tusind stykker - og ikke vores hjerne. Eller tyktarm for den sags skyld. Ifølge Diana M. Røpcke, hjerteforsker ved Aarhus Universitet med hjernen på rette sted, er det endda ikke bare et godt refræn, men også ren videnskab: Vi kan rent faktisk dø en grusom hjertedød af hjertesorg. Så lidt sandt taler hjertet. Når man spørger hjernen.

"Stilen er mennesket", sagde den franske naturhistoriker G.L.L. Buffon i 1753, og siden har vores begreber om stil udvidet sig til et vidtforgrenet stofområde.Stilistik har spillet en særlig rolle for litteraturopfattelsen i en fransk kontekst, men efterhånden rækker relevansen af fransk stilistik både ud over snævert nationale og faglige rammer. De seneste tyve års intense litteraturteoretiske debat om stil har relevans for alle, der arbejder med litteratur og tekstanalyse. Med undersøgelser af stilistikkens genstand og selve grundlaget for tekstanalysen udstikker den franske teori nye perspektiver også for kunst og kultur mere generelt.Gérard Genette er toneangivende med sin artikel "Stil og betydning" fra 1991, som nytænker stilistikkens område med et tværfagligt sigte. To andre hovednavne i debatten er Jean Marie Schaeffer og Laurent Jenny, den første med en semiotisk inspireret forståelse af det litterære, den anden med sit fokus rettet imod det enkelte værks singularitet.Sammen med antologiens øvrige bidrag skærpes spændingsforholdet mellem en videnskabeligt generaliserende forståelse af det litterære og et mere antropologisk og individorienteret begreb om stil.

Dette "essay i syv dele" er Milan Kunderas statusopgørelse over sine betragtninger vedrørende romankunsten. Bogen indeholder tekster om den europæiske roman og specielt om Cervantes, Hermann Broch og Kafka. Bogen afsluttes med forfatterens takketale, da han i 1985 modtog Jerusalem-Prisen: Romanen og Europa.

Essays om romankunstens inderste væsen: Hvad sker der i vores sind, når vi læser? Hvordan skaber romanen sine særlige sanseindtryk i fht. andre kunstarter? Pamuk besvarer spørgsmålene ved at læse sin ungdoms elskede forfattere Tolstoj, Dostojevskij, Flaubert og Proust.

Hvis omslaget er bogens ansigt, er titlen i sagens natur dens navn. Men hvordan vælger forfatterne egentlig, hvad deres bøger skal hedde?Gennem 25 interviews med forfattere, anmeldere og oversættere bliver du klogere på, hvordan bøger får navn. Vælges titlen først eller sidst? Hvad gør man, når redaktørerne har en anden mening? Hvordan oversætter man en titel, der ikke kan oversættes? Er alle de gode titler allerede taget? Og hvad leder anmelderne efter?I Tanker om titler fortæller kendte bogfolk om deres yndlingstitler og deler anekdoter om deres egne kendte titler. Oplev frustrationen, glæden, besværet og uenighederne, når forfatterens hjertebarn får navn.Mød Hanne-Vibeke Holst, Knud Romer, Svend Åge Madsen, Stine Pilgaard, Maren Uthaug, Jesper Wung-Sung og mange flere.

Denne bog handler om bøger og litteratur. Nærmere bestemt handler den om begrebet det litterære værk, som inden for litteraturvidenskaben er en kompleks størrelse. Bogen og værket udfordrer feltet på dets manglende refleksion over dette vigtige begreb og nuancerer definitionen af litteraturanalysens genstand. Når vi læser et litterært værk, sker det altid via et medie – oftest en bog trykt på papir – og denne fysiske genstand udgør en central del af vores læseoplevelse. Bøgerne er stadig vores primære adgang til litteraturen. Men til trods for denne dominerende position spiller bogen som medie kun en marginal rolle inden for litteraturvidenskaben, hvor materielle betragtninger sjældent indgår i fortolkningen. Det er et problem for fagets videnskabelighed og akribi. For hvad er det egentlig, vi analyserer, når vi giver os i kast med et litterært værk? Denne bog syntetiserer disciplinerne boghistorie og litteraturteori og præsenterer en række værktøjer til at indarbejde den boghistoriske refleksion i sine analyser. Bogens primære målgruppe er litteraturstuderende på universiteterne.Bogens eksempelmateriale består af dansk såvel som udenlandsk litteratur. Som demonstration af metodens anvendelighed analyseres Per Højholts publikumssucces Gittes monologer, der udkom i årene 1981-84.Klaus Nielsen er ph.d. og udgaveleder ved Grundtvigs Værker, Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet. Han er medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Hvad er bestselleren for en størrelse, hvad definerer den, hvad handler danskernes foretrukne bøger om og hvilken udviklingshistorie fortæller det om danskerne og deres forhold til emner som kærlighed og krig, køn og seksualitet, familieliv, forbrydelser, det nationale og det globale, samfundsforhold, religion og storpolitik. Med Bestsellere tager Lars Handesten pulsen på fænomenet. Det er en bog om de skønlitterære bøger, der har solgt mest i Danmark, med vægten lagt på tiden fra omkring 1980 og helt frem til i dag. Som udgangspunkt gøres der rede for bestsellerbegrebet, populærlitteraturens funktion og bestsellerlisternes art og historie. Dernæst introduceres til en omfattende række af de største best- og steadysælgere i perioden inden for mangfoldige genrer som kærlighedsromanen, chicklit, den historiske roman, autofiktionen, slægtsromanen, den filosofiske roman, krimien, den politiske thriller, spændingsromanen, fantasy, magisk realisme, romaner fra eksotiske himmelstrøg m.fl., samt de få, men ikke desto mindre forekommende bestsellere inden for lyrikken, fra salmebogen til Yahya Hassan. Bestsellere fortæller om læsernes skiftende interesser, selvopfattelse, drømme og smag, som man kan aflæse dem af bestsellerlisternes litteratur. I modsætning til den gængse nationale litteraturhistorieskrivning, som har fokuseret på den smalle og ”fine” litteratur, ser denne fremstilling bort fra de traditionelle skel mellem fin- og populærlitteratur samt dansk og oversat litteratur, da det hele er at finde på bestsellerlisterne. Bestsellere udfylder et markant hul i vores litteratur- og kulturhistoriske viden og forståelse, idet bogen synliggør det brede publikums læsning og dens historie i nyere tid.

Som udgangspunkt har feminismen interesseret sig for ideer om kvinden, men feltet omfatter begreber om køn i det hele taget, altså også mandekønnet, relationen mellem kønnene, sammenhængen mellem køn og andre forskelsmakører (begærsretning, klasse, etnicitet).Feministisk eller kønsorienteret litteraturanalyse er ikke i sig selv en analysemetode, men en grundlæggende optik, som siden den i 1970'erne blev introduceret på litteraturvidenskabens scene har forgrenet sig til flere metoder parallelt med den generelle litteraturteori.Denne antologi opdeler feministisk litteraturteori i tre faser: en med fokus på ligestilling, en med fokus på forskel mellem de to køn og en med fokus på at dekonstruere forskellen. Alle tre faser repræsenteres af de udvalgte tekster, som er skrevet af VIRGINIA WOOLF, TORIL MOI, SANDRA GILBERT & SUSAN GUBAR, EVE KOSOFSKY SEDGWICK, SHOSHANA FELMAN, JUDITH BUTLER og ADRIANA CAVARERO. Hovedvægten lægges på den angelsaksiske tradition for feministisk litteraturteori, men flere af teksterne kan betragtes som forvaltninger af den franske tradition (HÉLÈNE CIXOUS, LUCE IRIGARAY, JULIA KRISTEVA).

Grundbogen Verdenslitteraturer. Introduktion til litteraturen uden for Europa guider læseren sikkert gennem et utal af nationallitteraturer, sprogområder og forfatterskaber fra Sydamerika over Nordamerika, Rusland og Kina til Australien, Indien, Mellemøsten og Nordafrika.​ Rejs med til verdens fjernere egne, og find ud af, hvorfor myrer er en af den brasilianske litteraturs onder, hvilke historier samer og grønlændere fortæller om deres liv, hvordan afrikanske forfattere definerer sig selv ud fra lokale og koloniale sprog, og om migrantlitteratur er en ny form for verdenslitteratur. Bogen fokuserer på den litteratur, som ikke fylder meget i uddannelser, bogudgivelser og medier, men som trækker tråde tilbage i verdenshistorien og tilbyder alternative perspektiver på vor tids globaliserede verden. Den viser, hvordan verdens litteraturer opstår i mødet mellem nationale traditioner og globale strømninger.

Why speed, flow, and direct expression now dominate cultural style

Tag med på en omvej, når Mikkel Thykier overvejer hvad og hvordan en læsning af en litterær klassiker kan lade sig gøre og ikke. Omveje til Mississippi er Mikkel Thykiers læsning af Huckleberry Finn af Mark Twain. Det sker i noteform fra en forelæsning på Forfatterskolen i 2021 som nu udkommer i bogform, fordi det er relevant for alle, der overvejer hvad og hvordan de selv læser."Klassikere er måske – det kan vi i hvert fald sige i dag – værker, hvor selv den første læsning får karakter af genlæsning. Spørgsmål om gensyn, genopdagelse og genkendelse hvirvler op: Evnen eller lysten til at dyrke min nysgerrighed, gøre opdagelser på egen hånd og lade mig overraske, som ellers ofte er mit udgangspunkt for at læse, må finde vej ind i læsningen efter gensynet, efter genopdagelsen, efter genkendelsen." - citat fra bogen.

¶ [...f]ordi planeten i antropocæn i en helt konkret forstand vil blive formet af vores tanker om den – hvad den er, hvad den bør være og hvad den kan blive. Anders Dunker, (f. 1975), norsk litterat, kritiker og oversætter.

'Lacrimae Rerum' lægger tre mosaiske mosaikker, digterskæbner underlagt 1900-tallets ideologiske vanvid og gru. Karsten Sand Iversen (f. 1944), oversætter og forfatter. Tidligere er udkommet på Forlaget Virkelig 'Omskrivninger' (2017) og 'Tid af jern og ild' (2018).

Kort essay om science fiction-genrens poetik, faldgruber og nødvendighed.

Kort essay om science fiction-genrens poetik, historie og perspektiver.

Ny gennemillustreret biografi fra Danmarks førende Nexø-forsker. Martin Andersen Nexø voksede op under små kår i København og på Bornholm, hvor han blev udlært skomager og siden hen lærer. Allerede midt i livet blev han kendt som forfatter til den internationale succes Pelle Erobreren. Da han senere i livet måtte drage i landflygtighed på grund af sit politiske virke på venstrefløjen, bidrog det kun til myten om proletardigteren. Men hvem var Martin Andersen Nexø egentlig, og hvordan skal vi læse hans værker i dag? I denne rigt illustrerede litterære biografi fra Henrik Yde når vi hele vejen rundt om både mennesket og forfatteren Nexø. Yde nyfortolker forfatterskabet og giver et unikt indblik i Nexøs sammensatte person og det spektakulære liv, han levede i en turbulent periode af Europas historie.

Litteraturen rundt beskriver aktørerne i det litterære felt og den dynamik, der er mellem dem. Med udgangspunkt i Pierre Bourdieus feltteori og Bruno Latours teori om aktører, netværk og attatchment beskrives litteraturpolitik, teknologi og økonomi, forfatteroller, anmeldertyper, læsekredse, biblioteksvæsen samt forskning og undervisning i litteratur. Aktørerne i feltet organiseres af forestillingen om den litterære institution, som får en særlig opmærksomhed. Lars Handesten beskriver i bogen, hvordan det litterære felt netop nu undergår store forandringer på baggrund af internationalisering af bogmarkedet, nye digitale teknologier og forandringer i mediernes sammensætning og funktion. Bogen præsenterer ny litteratursociologisk forskning i betingelserne for litterær produktion i Danmark.Litteraturen rundt giver en eksemplarisk beskrivelse af Morten Papes roman Planen efter princippet follow the book . Planens gang gennem det litterære felt undersøges med den litterære redaktør, kritikeren og læsekredsen i fokus.