Litteraturstudier: skønlitteratur og forfattere

Denne bog handler om bøger og litteratur. Nærmere bestemt handler den om begrebet det litterære værk, som inden for litteraturvidenskaben er en kompleks størrelse. Bogen og værket udfordrer feltet på dets manglende refleksion over dette vigtige begreb og nuancerer definitionen af litteraturanalysens genstand. Når vi læser et litterært værk, sker det altid via et medie – oftest en bog trykt på papir – og denne fysiske genstand udgør en central del af vores læseoplevelse. Bøgerne er stadig vores primære adgang til litteraturen. Men til trods for denne dominerende position spiller bogen som medie kun en marginal rolle inden for litteraturvidenskaben, hvor materielle betragtninger sjældent indgår i fortolkningen. Det er et problem for fagets videnskabelighed og akribi. For hvad er det egentlig, vi analyserer, når vi giver os i kast med et litterært værk? Denne bog syntetiserer disciplinerne boghistorie og litteraturteori og præsenterer en række værktøjer til at indarbejde den boghistoriske refleksion i sine analyser. Bogens primære målgruppe er litteraturstuderende på universiteterne.Bogens eksempelmateriale består af dansk såvel som udenlandsk litteratur. Som demonstration af metodens anvendelighed analyseres Per Højholts publikumssucces Gittes monologer, der udkom i årene 1981-84.Klaus Nielsen er ph.d. og udgaveleder ved Grundtvigs Værker, Grundtvig Centeret, Aarhus Universitet. Han er medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Franz Kafka blev berømt i årene efter Anden Verdenskrig, i skyggen af atomtruslen og det 20. århundredes totalitarisme. Dengang lå det lige for at fortolke hans forfatterskab som et budskab fra en "kafkask" verden hvor det magtesløse menneske uvægerligt må bukke under for meningsløse bureaukratiske magter. Men Kafkas litterære værker er ikke "kafkaske". Tværtimod drømte han lige fra sine tidligste år om en politisk begivenhed, om et mirakuløst øjeblik hvor menneskene ikke er passive ofre for uforanderlige skæbnemagter, men selvstændige aktører der er i stand til at rokke ved fundamenterne for det fælles liv. I denne bog om en af modernismens vigtigste forfattere forsøger professor i litteraturvidenskab Isak Winkel Holm at trække Kafka ud af koldkrigstidens skygge og ind i vores tid.

SØGER MAN AT få bekræftet det mytologiske billede af Clarice som en smuk, kølig og lukket forfatter, går man forgæves her. I brevene overrumpler hun os med sin ømhed, sine blotlagte svagheder, sin menneskelighed. Og selvom man mærker en modvilje mod at blive læst biografisk, åbner forfatteren også for sit forhold til sine værker og sit arbejde med skriften og giver os nye blikke på litteraturen, både andres og den hun selv skabte. Men også moderskabet, venskabet, familien, forfatterpligter, oversættelsesgenvordigheder og meget andet diskuteres af denne brevskriver, der gennem hele sit voksenliv synes både at plages af og insistere på særligt én ting: sin ret til at tvivle.

Det begyndte vel egentlig med Blicher, så kom J.P. Jacobsen, ”Den Jyske Bevægelse” med Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Thøger Larsen. Senere kom mange flere til, og en påfaldende stor og varieret gruppe forfattere fra Nordjylland har sat deres præg på dansk litteratur. I dag forholder det sig ikke meget anderledes: I årene 2001-11 tilfaldt De Gyldne Laurbær syv ud af elleve gange en forfatter med tilknytning til Nordjylland. I antologien går en lang række spillevende danske forfattere på opdagelse i Nordjylland som litterært fænomen gennem selvbiografiske tekster, forfatterportrætter, beskrivelser af landskaber og byer, analyser af enkeltværker og af forfatterskaber. Alle er de vidt forskellige tekster, der til sammen former et lysende billede af det litterære liv på toppen af Danmark. Blandt bidragsyderne er Hanne-Vibeke Holst, Kim Blæsbjerg, Mette Moestrup og Thomas Korsgaard.Johannes Riis (f. 1950) er tidligere forlægger og litterær direktør på Gyldendal. Han er mag.art. i litteraturhistorie og har oversat bøger af bl.a. Raymond Carver og George Orwell. Johannes Riis er vokset op på Mors. Jens Smærup Sørensen (f. 1946) er forfatter og cand.phil. i dansk. Han har udgivet en lang række anmelderroste romaner og fik i 2007 sit folkelige gennembrud med romanen Mærkedage. Jens Smærup Sørensen er vokset op i Staun ved Nibe. Lasse Horne Kjældgaard (f. 1974) er direktør for Carlsbergfondet og professor, dr.phil. i dansk litteratur. Lasse Horne Kjældgaard er født og vokset op i Hjørring.

The comprehensive collection of letters spanning the adult life of one of the world¿s greatest storytellers, now revised and expanded to include more than 150 previously unseen letters, with revealing new insights into The Hobbit, The Lord of the Rings and The Silmarillion.

"Ud af skyggerne" er en rejse gennem det 19. og 20. århundrede fra Thomasine Gyllembourg over Marie Bregendahl og Karen Blixen frem til Inger Christensen. Gennem tolv litterære portrætter vender Erik Skyum-Nielsen læserens blik mod en række kvindelige forfattere, der for langt de flestes vedkommende – og aldeles uretfærdigt – ikke har fået plads i den danske litteraturkanon. Bogen er et bud på en historieskrivning, der fremviser den indflydelse, forfatterne har haft og bør have på den danske litteratur og vores kulturliv. Erik Skyum-Nielsen (1952) er lektor emeritus ved Københavns Universitet og litteraturkritiker på Dagbladet Information siden 1978. Udkom senest i 2021 med "En særlig del af naturen. Læsninger af 20 danske digte" og var i 2020 medforfatter til "20 før 20. Begivenheder i dansk litteratur 2000-2019". Er desuden oversætter fra islandsk og færøsk og forfatter til bl.a. "Islands litterære mirakel" (2019). Modtager af Modersmål-Prisen 2022.

"An examination of how the romantic narrative from Pride and Prejudice was born out of Gothic horror, how it influenced pop culture since its publishing, and how it has reinforced harmful cultural concepts of real-life romance"--

A look at 100 inspiring novels that have left a significant mark on the world of literature and popular culture.

**WINNER OF THE WRITERS' PRIZE (NON-FICTION CATEGORY)****SHORTLISTED FOR THE WOMEN'S PRIZE FOR NON-FICTION 2024**'A wonderful read (or a great present) for anyone who loves stories and art' Nina Stibbe, author of Love, NinaA beautifully illustrated new memoir of a life in art, a father and daughter, and what a shared love of a painting can come to mean.'We see with everything that we are'On the morning of 12 October 1654, a gunpowder explosion devastated the Dutch city of Delft. The thunderclap was heard over seventy miles away. Among the fatalities was the painter Carel Fabritius, dead at thirty-two, leaving only his haunting masterpiece The Goldfinch and barely a dozen known paintings. The explosion that killed him also buried his reputation, along with answers to the mysteries of his life and career.What happened to Fabritius before and after this disaster is just one of the discoveries in a book that explores the relationship between art and life, interweaving the lives of Laura Cumming, her Scottish painter father, who also died too young, and the great artists of the Dutch Golden Age.This is a book about what a picture may come to mean: how it can enter your life and change your thinking in a thunderclap.**A SUNDAY TIMES, DAILY EXPRESS AND GUARDIAN BOOK OF THE YEAR 2023**'Brilliant ... rush out and buy it' Edmund de Waal, bestselling author of The Hare with Amber Eyes

"What's this you're writing?... asked Pooh, climbing onto the writing table."The Tao of Pooh,... I replied."The how of Pooh?... asked Pooh, smudging one of the words I had just written."The Tao of Pooh,... I replied, poking his paw away with my pencil."It seems more like ow! of Pooh,... said Pooh, rubbing his paw.

Marcel Prousts værk er åndens uendelige strøm. Den kender hverken til stagnation eller nogen form for død, skriver Ernst Robert Curtius i sit brillante essay fra 1925, skrevet tre år efter Prousts død, to år før det sidste bind af À la recherche du temps perdu (På sporet af den tabte tid) udkom. Curtius skriver endvidere, at Prousts stil er den åndelige energis triumf over oplevelsen. Den er indsigtens præcisionsinstrument, der gjorde ham i stand til at opdage nye nuancer af væren. Med sin kritiske metode sætter Curtius fokus på metaforik, på rum og tid, på kontemplationens betydning, på kærligheden som en sygdom, på æstetik og på kunsten som forløsende kraft. Curtius’ essay er et uomgængeligt bidrag til forståelsen af Prousts sætninger og åndelige orientering.

op. 101 er en ny samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre.Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet.Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.

"Min intention har været at rehabilitere kunstneren Nexø – og derigennem demonstrere, at man via et bedre kendskab til hans kunstneriske udvikling bliver sat i stand til at give en mere velfunderet biografi, hvor liv og værk kommer til at belyse hinanden på en ny og ganske uventet måde."Den store danske forfatter Martin Andersen Nexø (1869-1954) var på sin vis selv med til at skabe fortællingen om, at hans forfatterskab udelukkende var politisk inspireret. Jørgen Haugan har sammenholdt Andersen Nexøs breve, dagbøger og romaner og er kommet frem til en helt anden tolkning, nemlig at det var forfatterens erotiske liv, der drev og satte kursen for hans litterære produktion.Jørgen Haugan (f. 1941) er norsk forfatter og underviser og har skrevet en lang række biografier om skandinaviske forfattere. Han er lektor emeritus ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet, hvorfra han blev dr.phil. i 1977 for sin afhandling om Henrik Ibsen.

I 1920 hærgede den spanske syge. Blandt dens patienter var Jeppe Aakjær, der i månedsvis var syg og troede, at han skulle dø. Derfor forfattede han – for en god ordens skyld – teksten til sin egen gravsten:”Her standsed de glade klange. Her sattes mit livsens mål. Det er asken af usungne sange der hviler i denne skål.”Det var heldigvis falsk alarm, og Aakjær levede ti år længere. Men ordene har været så væsentlige for ham, at de levede med ham indtil 1930, hvor de blev mejslet ind i hans gravsten.Det er ordene om de usungne sange, som vakte sociologen, forfatteren og sangskriveren Anette Prehns nysgerrighed, og som fik hende til at gå på jagt efter lyriske ord og vendinger i Aakjærs prosa, der kunne danne nye sange.Med uventet og overraskende nutidig inspiration fra Aakjær reflekterer bogen og dens sange over de udfordringer vi står i i det 21. århundrede: stress, forandringskrav, fear of missing out, skærmtid, børneliv, kreativitet, klimaforandringer, biodiversitet, seksuelle overgreb og MeToo og bygger dermed bro mellem historien og os i dag.Bogens sange er sat i musik af Kristian Bisgaard og kan synges som fællessange.

Agnes Henningsen blev strøget af finansloven, da hun var 'usædelig'. Erich Maria Remarques epokegørende antikrigsroman 'Intet nyt fra Vestfronten' blev lynoversat til 25 sprog, men i Tyskland blev den ramt af nazistisk hetz og dødstrusler mod forfatteren. En tidlig dansk oversættelse af James Joyces 'Ulysses' blev brændt på Københavns politigård i 1944. Bestselleren 'Jeg var Hitlers kammerjomfru' blev solgt som reportage fra Hitlers privatliv, men viste sig at være en forfalskning fabrikeret af det britiske War Office i 1940.Litteraturprofessor Hans Hertel går på opdagelse mellem kendte og ukendte bøger. Han ser på klassikere med nye briller – fra Odysseen og H.C. Andersens dagbøger til Hemingway, Simenon og George Orwell – og får øje på vigtige nye navne. Han genopliver glemte titler fra emigrantforlag i Australien og USA og fra besættelsens illegale bogproduktion. Han sætter spotlight på censur, på forholdet mellem forfattere, forlæggere og læsere – og på bøgers uventede skæbne, som da T.S. Eliots kattedigte blev til en musical og 50 år efter kom til at redde hans forlag. Spotlight fortæller om bøger på en anden måde. Oplysende, muntert og med mange overraskende nyheder.Hans Hertel (f. 1939) var professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet 1980-2009, medarbejder ved Politiken og redaktør af Gyldendals Verdenslitteraturhistorie bind 1-7 (1985-95). Han er forfatter af talrige bøger om litteratur og kulturhistorie og har siden sin ungdom formidlet litteratur i presse, radio og tv. Hertel har modtaget en lang række litterære priser, bl.a. for sin store biografi om Poul Henningsen (2012/2017).

Forfatteren og filosoffen Søren Kierkegaards (1813-1855) essay “Forord”, udkom første gang den 17. juni 1844 og er en lille morsom og tankevækkende bog om de glæder og sorger, man som forfatter har, når man skal skrive forord til en bog eller en artikel.I denne udgave af “Forord” er teksten redigeret af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har udvalgt billederne og skrevet de uddybende informationer som billedtekster indeholder.

Den verdensberømte argentinske forfatter Jorge Luis Borges elskede den italienske forfatter Dante og havde efter sigende altid hans store værk Den guddommelige komedie liggende på sit arbejdsbord. Det kom der igennem Borges’ liv en række betragtninger ud af.Ni essays om Dantes komedie er samlet i denne lille bog, der introduceres og  kommenteres af juraprofessor emeritus, debattør og forfatter Ditlev Tamm, som også har stået for oversættelsen.De ni essays har ikke været oversat til dansk før.

Prosaen er blevet kaldt den moderne litteraturs maskinrum, fordi den breder litteraturens virkefelt ud. Inden for nyere prosateori beskrives prosaen som verdensvendt, rummelig, operativ, genreoverskridende, virkelighedsudvidende og hybrid.Antologiens bidrag indeholder grundlæggende refleksioner over prosaen i en modernistisk kontekst og over dens forhold til lyrik og poesi. Det geografiske perspektiv i romaner og essays har særlig bevågenhed blandt bidragsyderne og kobles til en ekspanderende kontekst af opdagelsesrejser, kolonisering og globalisering og de dermed forbundne kulturmøder. I denne henseende repræsenterer bidragene et bredt udsnit af ældre og nyere, store og små litterære geografier i og uden for Europa. Prosaen spiller fint sammen med den opprioritering af sted og rum, som vi har set vokse frem inden for de senere årtiers litteratur og forskning i litteratur.Med denne antologi stiger vi ombord for at nærme os prosaens radierende felter. Der er undervejs stoppesteder i Island, Færøerne, Danmark, Norge, Sverige, Italien og Nord- og Sydamerika. Prosaen selv ser ud til at være ustoppelig.

Bogen om Laura Ingalls Wilders Lille Hus-bøger er langt mere end en bog om en lille piges opvækst og udvikling til voksen kvinde. Det er en bog om den amerikanske sjæl og selvforståelse, oplevet gennem et barns øjne suppleret med den voksnes iagttagelser og analyser. Det er en bog om den pionerånd og det hårde slid, der skaber Amerika, eller i hvert fald skaber historien om Amerika. Den griber fat i de to bevægelser, der tilsammen 'civiliserer' Amerika: den geografiske bevægelse vestover og den sociale bevægelse opad. Det er også en bog om Lille Hus-bøgerne, om deres tilblivelses- og virkningshistorie, om de religiøse, etiske og meget markante politiske perspektiver, der kan læses ind i dem, og om de krusninger de i dagens politisk-korrekte klima skaber med deres beskrivelser eller mangel på samme af Native Americans og afroamerikanere. Spørgsmålet er, om bøgerne ved at eksponere et menneskesyn fra 1870'erne ekskluderer sig selv, eller om deres andre kvaliteter - hverdags- og naturbeskrivelser - gør dem mere relevante end nogensinde?

Fra skyggerne af det vi ved tager afsæt i bølgen af selvbiografiske romaner, som inden for det seneste årti har bredt sig fra Skandinavien og Nordeuropa til resten af verden. I en fængende gennemgang inddrager Behrendt forfattere, der er blevet ramt af begivenheder, som hverken kan håndteres inden for rammerne af traditionel fiktion eller på autofiktionens friland. Nu rammes de endnu en gang, mens de skriver. Det er Karl Ove Knausgård og hans mastodontiske værk. Og kvindelige forfattere som Linn Ullmann, Delphine de Vigan, Vigdis Hjorth og Kristina Stoltz, der i delvis opposition til Knausgård driver deres kunst til den modsatte yderlighed, ved at skrive selvbiografiske romaner ”uden navn”. Fra skyggerne af det vi ved er en bog, der rører ved tilværelsens grænse. Med Vigdis Hjorths ord: ”sandhedshændelsen”, som stærkere end noget andet forbinder forfatterne med deres læsere. Pressen skriver: »Knausgårds kæmpeværk finkæmmes, når litteraturnestoren Poul Behrendt bidrager til receptionen med to vigtige fund… Behrendts bog viser, hvilken moden frugt der vokser frem, når belæsthed og engagement krydser klinger, og udgivelsen bliver tilmed en fin demonstration af, at visse emner må tages op i monografiens fyldige form for at kunne behandles adækvat.« – Information »Man mærker Poul Behrendts fascination af Karl Ove Knausgårds selvbiografiske iscenesættelse, men også af forfatterens nu kuldsejlede kærlighedsliv… en demonstration af, hvordan man som litterat og med mobiliseringen af hele det litteraturvidenskabelige skyts kan dykke ned i nøjagtig de samme kulørte personrelaterede forhold, som kulturjournalistikken elsker.« – Politiken »… analysen er den bedste jeg har læst af Knausgårds værk til dato.« – Tom Egil Hverven, Klassekampen »Lad det være sagt med det samme: Der findes i dag ingen bedre læser af Knausgård end Poul Behrendt.« – Frode Helmich Pedersen, Aftenposten »Det er noe av det beste som er skrevet om Hjorths roman Arv og miljø overhodet.« - Ane Farsethås, Morgenbladet Følg med i debatten. KLIK HER

Ny gennemillustreret biografi fra Danmarks førende Nexø-forsker. Martin Andersen Nexø voksede op under små kår i København og på Bornholm, hvor han blev udlært skomager og siden hen lærer. Allerede midt i livet blev han kendt som forfatter til den internationale succes Pelle Erobreren. Da han senere i livet måtte drage i landflygtighed på grund af sit politiske virke på venstrefløjen, bidrog det kun til myten om proletardigteren. Men hvem var Martin Andersen Nexø egentlig, og hvordan skal vi læse hans værker i dag? I denne rigt illustrerede litterære biografi fra Henrik Yde når vi hele vejen rundt om både mennesket og forfatteren Nexø. Yde nyfortolker forfatterskabet og giver et unikt indblik i Nexøs sammensatte person og det spektakulære liv, han levede i en turbulent periode af Europas historie.

Moralske tanker er et overskudsværk. Her øser den modne Holberg ud af sin livsvisdom i 63 elegante essays, fulde af provokationer og paradokser. Stilen er formfuldendt retorisk, og samtidig er det glasklar formidling af oplysningstidens tanker om psykologi, samfundsliv og menneskelige relationer. Titlen skal ikke misforstås. Holberg prædiker ikke moral, tværtimod: Gang på gang sætter han spørgsmålstegn ved traditionelle normer og opfattelser og afprøver om de kan leve op til sund fornuft, og om de tjener noget nyttigt formål. Med øjenåbnende analyser og drillende påstande udfordrer han læseren til at tænke selv.

Peder Paars var den lærde unge professor Holbergs overrumplende gennembrud som underholdningsforfatter. Holberg blev professor ved Københavns Universitet i 1717, og allerede to år senere debuterede han som digter med Peder Paars. Det store digt som han havde siddet og skrevet i sin fritid var en løssluppen parodi på noget af det man havde mest respekt for på hans arbejdsplads: De græske og romerske klassikere. Peder Paars er et ’komisk heltedigt’. Her bliver de antikke heltedigte, især Vergils Æneide, anbragt midt i en særdeles jordnær dansk dagligdag. Som Æneas strandede i Kartago på vej til Rom, strander Paars, der skal til Århus, på Anholt. Helten er en naiv kræmmer fra Kalundborg, den eksotiske fristerinde hedder Nille, og intrigerne smedes af en skrupelløs kokkepige. Peder Paars fra Kalundborg skal besøge sin kæreste i Århus, men strander på Anholt, hvor han vikles ind i alverdens intriger. Handlingen går over stok og sten, uden at komme nogen vegne. Til gengæld farer den ud ad alle tænkelige tangenter. Ingen vittighed er for plat – og ingen reference til klassikerne for avanceret. Professorens digt gør ikke kun nar af akademikernes yndlingslæsning, men også af dem selv. Peder Paars præsenteres her som bind nummer 18 i Holberg. Ludvig Holbergs hovedværker 1-22.

Epistlerne blev til i Holbergs sidste leveår. De er en klog gammel mands suveræne refleksioner. I 542 essays, fordelt på fem solide bind, vender han alle forfatterskabets hidtidige temaer, og flere til. Intet emne er for småt, intet for stort. Og ved at udforme teksterne som breve giver han dem en let og dagligdags tone – som løbende rapporter fra den aldrende barons liv og læsning.Tobaksrygning, kys og kinesisk teater. I det tredje bind epistler fra 1750 er spredningen i emner så stor som aldrig før. En række historiske skikkelser bliver præsenteret og holdt op imod hinanden, og dramatikeren Holberg studerer sine forgængere i faget. Også humor og parodi får frit løb: Den fantasifulde svenske historieskrivning bliver grundigt hængt ud. Bogstavet C klager over konkurrencen fra kollegaen K. Og verden beriges med en lærd afhandling om udfordringerne ved fluejagt.Holberg omfatter tekster fra hele Ludvig Holbergs mægtige forfatterskab: alle komedierne, alle essays, historieskrivning, naturret, digte, erindringer og en roman. De latinske tekster er nyoversat til dansk. De danske tekster er gengivet i moderne retskrivning så de kommer nutidens læsere i møde – med Holbergs egne ord, men uden vanskelige stavemåder.

”Tilforn læste alle, men ingen ville skrive; nu vil alle skrive, men ingen læser” Epistlerne blev til i Holbergs sidste leveår. De er en klog gammel mands suveræne refleksioner. I 542 essays, fordelt på fem solide bind, vender han alle forfatterskabets hidtidige temaer, og flere til. Intet emne er for småt, intet for stort. Og ved at udforme teksterne som breve giver han dem en let og dagligdags tone – som løbende rapporter fra den aldrende barons liv og læsning. I andet bind, der ligesom det første udkom i 1748, giver Holberg tilsyneladende et par kig ind i privaten: hans selskabelige liv, hvordan han bor, hvorfor han har ladet sig adle, og hvorfor han bedre kan lide katte end hunde. Et andet emne han betragter fra mange sider bindet igennem, er sundhed og sygdom, både hos mennesker og dyr. Men vi kommer også omkring ironi, postvæsen, privatøkonomi og historieskrivning. Holberg omfatter tekster fra hele Ludvig Holbergs mægtige forfatterskab: alle komedierne, alle essays, historieskrivning, naturret, digte, erindringer og en roman. De latinske tekster er nyoversat til dansk. De danske tekster er gengivet i moderne retskrivning så de kommer nutidens læsere i møde – med Holbergs egne ord, men uden vanskelige stavemåder.

Erik Skyum-Nielsen er nu klar med en samtalebog med og om Jens Smærup Sørensen: ”Samtalerne i denne bog blev ført i løbet af tre gavmildt solbeskinnede sensommerdag i august 2015. Vi sad i timevis i Vibeke og Jens Smærup Sørensens store, lyse stue i Nykøbing Mors, ved et lille, rundt bord foran en gigantisk bogreol, men der blev også tid til gåture ned ad skrænten til fjorden. Tiden stod stille på en måde, som viste sig at befordre rolig tankevirksomhed. Det var sæson for brombær. I tangen lå der tørre Limfjordskrabbeskjold.” Smærup er født i 1946 i Staun ved Nibe, og samtalen kommer til at begynde med ind på hans barndom på en gård i landsbyen, om hvorfor og hvordan det gik til, at han brød op fra sit miljø, og hvordan han kom ind på at skrive, ”en lille smule klodset, en lille smule sær, en lille smule fraværende, en lille smule indadvendt,” som han nu opfatter sig selv som barn. Han var ikke god til landbrugsarbejde, han følte sig lidt ved siden af, og det blev i bøgerne, han fandt sit rette element.

HOLBERG er en storstilet udgave fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab af Ludvig Holbergs hovedværker i 22 bind.På hjemmesiden Ludvig Holbergs Skrifter (holbergsskrifter.dk) findes hele Holbergs samlede forfatterskab, tekstkritisk udgivet og for første gang digitalt tilgængeligt. Bogværket HOLBERG omfatter tekster fra hele dette mægtige forfatterskab: alle komedierne, alle essays, historieskrivning, naturret, digte, erindringer og en roman. De latinske tekster er nyoversat til dansk. De danske tekster er gengivet i moderne retskrivning, så de kommer nutidens læsere i møde - med Holbergs egne ord, men uden vanskelige stavemåder.Komedierne er Holbergs kendteste værker. Mange lever den dag i dag på scenen, andre er skatte der fortjener at blive genopdaget. Holberg så i høj grad sig selv som folkeoplyser, også når han skrev for scenen. Men budskaberne præsenteres med boblende humor. Dette første bind viser hvordan han debuterede på teatret i 1722 og uden tilløb sprang ud som mesterdramatiker med blandt andet Den politiske kandestøber, Jean de France og Jeppe på Bjerget.

På en ensom gård i et koldt, snedækket New England arbejder Ethan Frome hårdt for at kunne forsørge sig selv og sin svagelige kone Zeena, som han har giftet sig med af frygt for at blive ensom efter sine forældres død. Deres ægteskab er ikke lykkeligt, og Zeena er både beregnende og manipulerende. Da Zeenas livlige, unge kusine, Mattie Silver, flytter ind hos dem for at hjælpe med husholdningen, knyttes et stærkt bånd mellem hende og Ethan. I takt med at deres forhold udvikler sig, vokser Zeenas bitterhed, og da de alle tre er afhængige af hinanden, ender dette trekantsdrama i en hårdknude, der kulminerer i en overraskende og ironisk slutning."Historien om [Ethan Frome] og hans ulykkelige ægteskab er skrevet med et formelt mesterskab, der er uden sidestykke i forfatterskabet." – Gunilla og Staffan Bergsten, Verdens litteraturhistorie, Politikens Forlag"En af Amerikas fineste og mest intense fortællinger … Mark Twain sagde, at en klassiker var 'en bog, som folk roser, men ikke læser.' Dette er åbenlyst ikke tilfældet med bogen, du her har fået i hånden. Det er en klassiker, og den læses stadig både flittigt og velfortjent." – Doris Grumbach i forordet til Penguin-udgaven af Ethan Frome"Jeg er en meget stor beundrer af Wharton, og hvor moderne og forfriskende skamløst dyster hun er." – Jonathan Franzen