Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur

Her finder du spændende bøger om Moderne skønlitteratur. Samtidslitteratur. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Skønlitteratur som ikke hører til en speciel genre. Udgivet efter 1960.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kaspar Colling Nielsen
    72,95 - 132,95 kr.

    Det europæiske forår er et dystopisk billede af Europas fremtid. Vi følger fire mennesker i begyndelsen af et nyt årtusinde. Lolland er blevet opkøbt af et internationalt konsortium, og nu skal øen omdannes til et økologisk drømmeland, hvor rige mennesker kan nyde lokale råvarer og en smuk – og slet ikke så naturlig – natur. For at bevare idyllen i Europa sætter danskerne hårdt ind over for terror, og med militærets hjælp deporteres samtlige urostiftere og utilpassede med muslimsk baggrund til en containerby i Mozambique. Forfatteren eksperimenterer med grænserne for, hvad man kan tillade sig i kunstens navn og med etikkens sande væsen. Idealer, udnyttelse og realitet går hånd i hånd i denne tankevækkende roman, som tvinger læseren til at forholde sig til store dilemmaer, som trods deres fiktive afsæt slet ikke føles langt væk fra den verden, vi lever i.

  • af Dorthe Nors
    72,95 - 151,95 kr.

    Danmarks internationale forfatterstjerne Dorthe Nors skriver om længsel i alle tænkelige former i novellesamlingen KORT OVER CANADA. KORT OVER CANADA er fortællinger om mennesker – sammen og hver for sig, men aldrig rigtig forventningsafstemte. Vi møder dem i Norge, i Thy, i Los Angeles og i København, men aldrig helt hjemme. En ægtemand taber alle kampe, og det er ikke første gang, han er kørt ud i en skov. En kvindelig forfatter logerer i betænkelig nærhed af sin tidligere elskers mor. En mand må konstatere, at der er sket en slags dobbeltbooking, så han ikke skal i seng med Anja, men med til hendes mosters fødselsdag. I Dorthe Nors’ noveller er der både kaffe og kage, spejdere og sødt duftende blomster. Men man skal ikke lade sig narre. Aldrig har hun været sortere. KORT OVER CANADA er fortættede tekster, der slår døre op til store rum. Det er noveller, der interesserer sig for kærlighed, vold, omsorg og ensomhed, og som altid hos Dorthe Nors krydser humoren det grumme.

  • af Emma Bess
    118,95 - 157,95 kr.

    Otte noveller om de stærke bånd og skiftende følelser i familier. Bevægelsen mellem intimitet og pludselig afstand. Om længslen efter at komme helt ind til dem, man elsker. Mia vinterbader med sin lillesøster og rammes af minder om en udefinerbar kulde i deres barndomshjem. Hvor kom den kulde fra, og er den flyttet ind i hende? Janes datter bevæger sig rundt i de urovækkende skygger, hendes mors nye forelskelse kaster over verden. Og i løbet af en lang, hed sommerdag fyldes Tilde til bristepunktet af spænding. For hvad er det for en fest, hendes storesøster Nelli gør sig klar til? Pressen skriver: »Det her er en sikker og suveræn debut … Sitrende skønne, mystiske og helt igennem overrumplende noveller.« ***** – Politiken »Fantastisk, tæt og sanselig novellesamling. « – Weekendavisen »Læs den før din datter, og sørg for, at din mor også får et eksemplar.« ***** – Femina »Emma Bess skriver intimt og sørgmodigt om de nære familierelationer.« – Information »Det er i balancen mellem den apatiske hverdag og de store, skelsættende begivenheder, Bess' force ligger.« – Jyllands-Posten »En stærk debut.« **** – Nordjyske Stiftstidende »Om du er mor, datter eller søster, vil du genkende detaljer og følelser i de små fortællinger, som du kan plukke i eller læse fra ende til anden. Det er svært at stoppe, når først du er i gang.« – Liv »Denne lovende debut anbefales.« – Lektørudtalelse

  • - Familiehemmeligheder 1
    af Erling Jepsen
    72,95 - 151,95 kr.

    I Erling Jepsens nye roman er alt ikke, som det synes. Under Gram ligger Gramhavet, det trak sig tilbage for mange tusind år siden, men det ligger stadigvæk under det hele og giver en helt særlig, ikke sjældent lidt foruroligende klangbund til alt, hvad der foregår i Gram. I Gram bor Erling og hans familie. Erlings far er ikke på nogen måde en vinder. Det går sløjt med forretningen, det lille mejeriudsalg, der er for langt mellem kunderne, og i privatlivet står det ikke bedre til: Konen, der stammer fra Hamburg og engang som barn har hilst på Goebbels, tager en gang imellem en tur til den tyske café i Haderslev, og det kan både manden og naboerne jo have deres teorier om, hvorfor hun gør. Datteren har det skidt, hun er i familiepleje og ser kun sjældent sine forældre og søskende. Der er noget her, man ikke taler om.

  • - Vandmærket, Tilgang, Bavian
    af Naja Marie Aidt
    72,95 - 189,95 kr.

    Samlede noveller er den første samlede udgave af Naja Marie Aidts nu tre klassiske novellesamlinger Vandmærket (1993), Tilgang (1995) og Bavian (2006). Bavian modtog hun Nordisk Råds litteraturpris for i 2008. Samlede noveller udgives i samme udstyr og i samme design som Naja Maria Aidts Samlede digte (første udgave 2009, anden udgave 2015), formgivet af Kim Lykke.

  • af Tine Høeg
    152,95 - 227,95 kr.

    ”SULT” er en roman om hvad fertilitetsbehandling gør ved et menneske, en kvinde, en kunstner, en kæreste, en krop. Mia og Emil har selv forsøgt at få et barn i et år og starter nu i fertilitetsbehandling. Emil har to børn fra et tidligere forhold. Mia er forfatter og har altid vidst, at hun vil være mor. Hun begynder at skrive tekster fra et behandlingsforløb, der bliver stadig mere gennemgribende og truer med at få alt til at falde fra hinanden. Samtidig lever og vokser skriften, den bliver en frelse, men bringer også yderligere uro ind i parforholdet. Kan man være kompromisløs både i kunsten og i kærligheden? ”SULT” er en roman om begær efter liv. Driften efter at skrive flyder sammen med det erotiske begær, der flyder sammen med begæret efter at blive befrugtet, føde et barn. Den er skrevet fra et uroens sted, hvor intet er afklaret. En tilstand af længsel, smerte, håb og vanvid. Om forfatteren:Tine Høeg har haft en kæmpe gennemslagskraft med sine to tidligere bøger, der har nået et stort publikum, er blevet omsat til teater, har modtaget priser og er solgt til udgivelse i udlandet. Tine har turneret landet rundt med romankoncert og foredrag og optrædener på festivaler og biblioteker. Tine kommer fra Albertslund og er bosat på Amager.

  • - Scandinavian Star. Del 2
    af Asta Olivia Nordenhof
    127,95 - 157,95 kr.

    Djævlebogen er en erotisk gyser og en roman om kærlighed i kapitalismens tid. Djævlebogen er den længe ventede bog to i Asta Olivia Nordenhofs romanføljeton, der har mordbranden på Scandinavian Star som et gennemgående motiv. Et storslået litterært projekt om penge, vold og kærlighed. Djævlebogen er et forsøg på at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at elske under kapitalismen. Romanen tager os på en rejse med forretningsmænd og djævlen, som lokker, ikke bare med penge og sex, men også med udsigten til en ikonisk død. Vi kommer også en tur i galehuset for at se, hvilke djævle der gemmer sig derinde. Ikke mindst må vi se, om det kan lade sig gøre at skrive kærlighedspoesi. Om vi kan træde ud af ensomheden og ind i den nye verden, som måske allerede er her.

  • af Anne-Grethe Bjarup Riis
    187,95 - 197,95 kr.

    Da Anne-Grethes otteårige søn bliver dødeligt syg, forandrer hendes liv sig fra en velfungerende tilværelse til et ubærligt mareridt. Ægteskabet bliver sat på en hård prøve, familie og venner forsvinder, og bønnerne til Gud bliver ikke hørt. At se sin lille dreng være syg af cancer, at vide han kan dø, er for en mor en umenneskelig situation. Fanget i isolation på Rigshospitalet og afskåret fra omverdenen sniger følelser af ensomhed, uretfærdighed og svigt sig ind i Anne-Grethes hjerte. Følelser som hun kun kender alt for godt, og brudstykker fra hendes barndom dukker nu op i hendes erindring.Vi møder den otteårige Anne-Grethe og hendes familie, som fl ytter fra det civiliserede Herning og ud til de øde og spøgelsesagtige brunkulslejre i Søby i 70’ernes Midtjylland. Mørke familiehemmeligheder trækkes frem i lyset og udspiller sig et gudsforladt sted blandt forsømte skæbner, svineavl og kviksand og åbenbarer, at en ætsende forbandelse hersker gennem generationerne.I Guds rige er en rystende og rørende fortælling om forhold mellem mennesker og om at søge ned i barndommens mørke fortrængninger og møde sig selv. Romanen er en beretning om liv og død, om skyld og svigt og om at bevare et håb i selv – en roman, som opfordrer til at søge kærligheden trods smertelige mærker i sjælen og til at tilgive og være taknemmelig for livet.

  • af Kim Leine
    118,95 - 151,95 kr.

    Rød mand/Sort mand er en storslået historisk roman om det første møde mellem danskere og grønlændere i starten af 1700-tallet. Om brutale sammenstød mellem præster og hedninge, om kærlighed, død og ondskab og de kræfter, der driver os mod mørket eller lyset. Rød mand/Sort mand er en selvstændig efterfølger til Kim Leines prisbelønnede bestseller Profeterne i Evighedsfjorden.

  • af Elena Ferrante
    102,95 kr.

    Den italienske forfatter Elena Ferrantes tredje roman. Om de konflikter der kan opstå i mor-barnforholdet, om moderlighed og moderskab, om kampen mellem den individuelle frihed og bindingen til børnene. "Gør ondt som et sår, lindrer som balsam," skrev La Republicca om romanen.

  • af Christina Hesselholdt
    72,95 - 189,95 kr.

    Christina Hesselholdt tager i sin nye roman fat i den gådefulde amerikanske gadefotograf Vivian Maier (1926-2009), hvis unikke fotografiske livsværk kun ved et tilfælde nåede offentligheden. Vivian Maier levede på overfladen en stilfærdig tilværelse som en kærlig, kontant og ilter barnepige for velbjærgede familier i Chicago og New York. Men i over fire årtier tog hun mere end 150.000 fotos, hovedparten med Rolleiflex kameraer. Billederne kom først for dagens lys på en auktion kort før hun døde forarmet og vist nok temmelig ensom. I en tid, hvor jegdyrkelse og selviscenesættelse når nye højder, udøver Vivian Maier en særlig fascination. Hvem var denne excentriske person? Og hvorfor forsøgte hun ikke at komme til at leve af sin kunst? I Vivian beskæftiger en hel flok af stemmer, inklusiv Vivians egen, sig med disse spørgsmål. Man følger Vivian gennem hendes opvækst hos en mildest talt dysfunktionel familie i New York og i Champsaur i Frankrig, og man følger hende som barnepige i Chicago og som fotograf på gaderne i de amerikanske storbyer og på landet i Frankrig. Det er stemmerne der bærer fortællingen frem, Vivians mors stemme, Vivians stemme, stemmen hos et af de børn hun passede og forældrenes stemmer. Og ikke mindst stemmen tilhørende den pågående fortæller, der holder trådene i fortællingen sammen og stiller Vivian nærgående spørgsmål. Pressen skriver: »Den der vittige kække gæve djærve kokette bramfri lakoniske bryske brave tone […] Et orkester af stemmer dirigeret af en storladen fortæller. […] Mange af tekststykkerne er små værker i sig selv, mættede med kringlede tanker og rige metaforer […] Hesselholdts skriftsprog […] løber så ubesværet og storladent af sted som en elegant, erfaren kvindes på én gang henkastede og nøje koreograferede gestikulation« ****** – Lilian Munk Rösing, Politiken »Tydeligvis er den nye roman, Vivian, en prisværdig bestræbelse på at rykke ud af komfortzonen, væk fra det selvcentrerede. Den bevægelse gør denne læser mere end glad. […] Forfatterens stil er fortsat dejligt egensindig […] Man læser den engageret, tvivlende, diskuterende. […] eksperimentet kalder på respekt.« ***** – Erik Svendsen, Jyllands-Posten »Smuk fortælling om tab og livsbegær. […] den morsomme Hesselholdt […] Hesselholdts særlige evne til at gestalte en karakter, så man mærker den helt ind under huden. […] Vivan er en smuk bog.« ***** – Mai Misfeldt, Kristeligt Dagblad »Fascinerende sjæleportræt […] Sproget og billederne emmer af poesi og musikalitet […] Med en slående visualitet og sans for de billedskabende detaljer har Christina Hesselholdt skabt en særegen roman […] en fascinerende og smuk collage over en kuriøs kunstnersjæl.« ****** – Anne Skov Thomsen, Nordjyske Stiftstidende »I sine øjeblikke, sætning for sætning, er Christina Hesselholdts nye roman Vivian helt fantastisk. Hun er en af de bedste stilister i Danmark. […] Der er en utrolig, perlende, men også helt upåfaldende lethed i hendes sprog, en næsten melankolsk humor, der ligesom bobler frem i det enkelte ordvalg. […] en uforbeholden nydelse at læse.« – Tue Andersen Nexø, Information »Hesselholdt viser os en personlighed, der lever på anden hånd, et frit og selvstændigt vidne, der har sat sig for at afsløre gadens, livets sandhed. Det gør hun meget overbevisende.« ***** – Preben Rasmussen, Fyens Stiftstidende »Livfuldt og intenst flaksende roman […] lykkeligt vellykkede Vivian. […] højt sprogkunstnerisk niveau. Det er nærmest skandaløst, at jeg er kommet så langt uden at eksaltere over, hvor skønt bogen er skrevet. Men det er den! […] også i Vivian lyner skriften med sin helt egen fine og skæve excentricitet« – Lars Bukdahl, Weekendavisen

  • af Niels Henning Falk Jensby
    43,94 - 157,95 kr.

    Techno er en rå og kompromisløs dannelsesroman, ikke bare om at finde sig til rette i sin egen krop, men også om at vokse til og definere retten til denne krop i en verden af flydende grænser. Niels Henning Falk Jensby debuterer som forfatter med Techno. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2015.

  • af Dolly Alderton
    145,95 kr.

    Living out of a suitcase, waiting for his career as a stand-up comedian to finally take off, Andy struggles to process the life-ruining end of his relationship with the only woman he's ever truly loved. Trying to solve the unsolvable mystery of his broken relationship, he has a lot to learn - not least his ex-girlfriend's side of the story.

  • af Katrine Marie Guldager
    118,95 - 151,95 kr.

    Birgithe bærer ikke over, hun bærer nag. Hun er folkeskolelærer med en forkærlighed for Tove Ditlevsen og en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, en uhyggelig dårlig bilist, temperamentsfuld (læs: rasende!) og har en følelse af, at det altid har været hende, som har skullet holde sammen på familien – og det er det nok også. Nu da hendes mor er død, er det derfor Birgithe, og ikke hendes psykisk skrøbelige søster, der skal tømme huset. Hun har tænkt sig at slæbe alt ud i haven, bygge et kæmpe bål og brænde det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen over alt det tabte sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.BIRGITHE MED TH er en veloplagt og rørende fortælling om en desperat kvinde fanget i centrum af en dybt kompliceret og helt almindelig familie. En roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, men – måske! – begynde at forsone sig med både vreden, sorgen og sin egen historie.

  • af Kerstin Ekman
    118,95 - 189,95 kr.

    Ulf Norrstig, pensioneret forstkandidat, er fortælleren i Ekmans fortættede roman ULVESPRING, der udspiller sig i Midtsveriges store skove. Efter mødet med en ulv en frostklar nytårsmorgen begynder han at se jagten, dyrene og skoven i et nyt lys.Dagen gryr, det er bidende koldt. Ulf, den lokale jagtleder, drikker kaffe fra termokanden uden at løfte blikket fra skovbrynet. Egentlig skulle Ulf være hjemme og hjælpe hustruen Inga med at forberede dagens festligheder. Han fylder rundt, og både jagtkammeraterne og familien kommer for at fejre ham.Men Ulf er taget i skoven med madpakke, kikkert og riffel. Skyggerne glider gennem nattens nysne. Og pludselig ser han dem, sporene. Og lige derefter ulven, der kommer ud fra skoven lidt længere fremme. Ulven står på kanten af den frosne mose og ser opmærksomt ud over landskabet, inden den drejer hovedet, så Ulf ser profilen med den ædle næse, den stolte pande og ørerne, der står ret op.ULVESPRING handler om at være i naturen, om minder, der hober sig op, om et livslangt ægteskab og om at blive ældre. Fortællingen består af lysende naturbeskrivelser og livskloge betragtninger over et levet liv beskrevet i sin helt egen storslåede enkelthed.Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2022. ***”ULVESPRING er en uhøjtidelig roman, og det er netop det, der gør den fantastisk.”- Svenska Dagbladet”(romanen) indeholder adskillige fortællinger om aldring, om et livsomvæltende møde, om hukommelsens kraft og forberedelse til døden. Alt sammen filtreret gennem en ældre mandlig hovedperson. Dyb og velovervejet.”- Dagens Nyheter”ULVESPRING er måske en lille bog, men den indeholder de største tanker om hukommelse, sprog og fortælling (…) formmæssigt en hybrid af dagbogsoptegnelser og kriminalroman (…)  Jeg vil anbefale denne bog for dens følsomme beskrivelser af et ægteskab, hvor både de skarpe kanten og den dybe intimitet, dynamikken mellem ægtefællerne, er skildret i al sin pragtfulde enkelthed.”– Göteborgs-Posten

  • af Elena Ferrante
    147,95 kr.

    I Voksnes løgnagtige liv møder vi teenageren Giovanna i 1990’ernes Napoli, hvor hun bor med sin velhavendefamilie. En dag finder hun ud af at hun har en smuk, men forstyrret tante, Vittoria, som bor længere nedead bakken, i en fattigere del af byen. Giovannas familie vil ikke vide af Vittoria, men alligevel spirer et hemmeligt venskab frem mellem de to.Gennem Vittorias historie og portrættet af Giovanna og hendes plads i familien som helhed rives vi med ind i en uforglemmelig fortælling om familie, opvækst, arv og hvad der former os som mennesker. Voksnes løgnagtige liv handler om pigeliv, voksenliv, køn og klasse, fortid og nutid, forventninger og knuste forhåbninger og er på en gang helt Ferrante og helt sin egen.

  • af Khaled Hosseini
    132,95 kr.

    En bøn til havet er en dybt bevægende roman fra den internationalt anerkendte forfatter, Khaled Hosseini. Udgivet i 2018 af Cicero, denne bog tager læseren med på en uforglemmelig rejse. Genren er en blanding af drama og realisme, der skildrer livets skønhed og grusomhed. Bogen er skrevet med en følsomhed og indsigt, der trækker læseren ind i historien og holder dem engageret fra start til slut. Hosseini's evne til at skabe levende, komplekse karakterer og verdener er uovertruffen, og 'En bøn til havet' er ingen undtagelse. Denne bog er en must-read for enhver litteratur elsker. Udgivet af Cicero, dette værk er et vidnesbyrd om Hosseini's utrolige talent og hans evne til at røre ved læsernes hjerter.

  • af Tove Jansson
    43,94 - 151,95 kr.

    ”Det har altid været min drøm at rejse med let bagage, en lille taske, som man nonchalant svinger med i hånden, mens man går med raske, men ikke forhastede skridt gennem for eksempel en lufthavnshal, passerer en masse nervøse mennesker, som slæber på tunge rejsetasker – nu, for første gang, lykkedes det mig at tage det absolut minimale med, jeg havde ikke tøvet over for familieklenodierne og disse elskelige småting, som minder en om … ja, om emotionelle bidder af ens liv – nej, det mindst af alt! Tasken blev lige så let som mit letsindige hjerte …” Novellerne i Rejse med let bagage handler om indre og ydre rejser. Om mennesker i nye omgivelser og nye forhold. Tove Jansson fortæller med let humor og stor alvor.

  • af Jonathan Safran Foer
    274,95 kr.

    For Bloch-familien burde det være en glædelig begivenhed: Snart skal de alle samles for at fejre den ældste søns bar mitzvah. Der er bare det, at han netop har gjort noget, der er så unævnelig slemt, at det hele måske må aflyses …For Jacob, manuskriptforfatter og far, er det endnu et bevis på hans egen inkompetence som forælder.For moren Julia – en arkitekt der snobber nedad som indretningsdesigner – er det endnu en påmindelse om de ofre, der hører til moderskabet.For de yngre brødre Max og Benji er det jo bare klart, at alle voksne er idioter.Og for Sam, den ældste søn, er det nu tid til at spørge, om han er klar til at blive til en mand. Hvordan lever vi op til vores modstridende forpligtelser som far, husbond og søn; kone og mor; barn og voksen? Jøde og amerikaner? Hvordan gør vi krav på vores egen identitet, når vores liv er så tæt forbundne med andres? Det er de spørgsmål, der udgør kernen i Jonathan Safran Foers første roman i elleve år – en ekstraordinært vidtfavnende bog præget af en hjerteskærende intimitet. Hen over fire tumultariske uger i vores tids Washington fortæller Her er jeg historien om en kriseramt familie i opløsning. Mens Jacob og Julia Bloch og deres tre sønner tvinges til at konfrontere afstanden mellem de liv, de tror, de ønsker, og de liv, de lever, udløser et katastrofalt jordskælv i Mellemøsten en hurtigt eskalerende konflikt. Det er selve betydningen af det at have et hjem, der er på spil – og det fundamentale spørgsmål om, hvor levende et menneske kan tåle at være. Jonathan Safran Foer, f. 1977, er en amerikansk-jødisk forfatter. Hans debutroman, Alt er oplyst (2002), gjorde ham med ét verdensberømt, og opfølgeren Ekstremt højt og utrolig tæt på (2005), cementerede hans position som en af hans generations betydeligste forfattere. Desuden er på dansk udkommet non-fictionbogen At spise dyr (2009).

  • af Olga Ravn
    72,95 - 151,95 kr.

    En lyrisk og temperamentsfuld samling om grøn uld og om at løsrive sig fra rollen som ung pige uden at vide, hvad man ellers kan være.

  • af Linea Maja Ernst
    156,95 - 200,95 kr.

    Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes. Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser. Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes?

  • af Michael Katz Krefeld
    94,95 - 117,95 kr.

    Da Ravn vender tilbage efter et langvarigt sejltogt, er alt forandret på Christianshavn. Et skudattentat fra Frelserkirken har sendt død ned over den fredelige bydel, og en nær ven til Ravn er blevet hårdt såret. Ravn starter sin egen efterforskning og får undervejs følgeskab af den unge advokat Miriam, der sender ham på sporet af en forsvunden krigsveteran. Sammen forsøger de to at stoppe den ukendte gerningsmand, der holder nationen i et jerngreb, før et nyt attentat truer. Skytsengel er sjette selvstændige bind i serien om privatopdageren Thomas "Ravn" Ravnsholdt, der bor på sin motorbåd i Christianshavns kanal sammen med sin engelske bulldog Møffe.

  • - Skyggebogen
    af Lars Saabye Christensen
    127,95 kr.

    I tredje og sidste bind af Byens spor er det blevet 1968. Der er opbrud og værdiskred på alle fronter. Maj Kristoffersens datter, Stine, er blevet student og læser som den første i familien på universitetet. Forretningsmanden Jostein handler med chokolade og ser også sådan ud. Jespers ungdomskæreste, Trude, arbejder i forsikringsbranchen og går til keramik i sin fritid. I alle fires liv kaster Jespers årelange fravær og tavshed skygge. Men en dag får Trude et postkort fra Italien, der bringer ny bevægelse i hendes og de andres liv.I BYENS SPOR 3 samles trådene fra de to foregående romaner, samtidig med at forfatteren selv træder ind i romanen og fortæller sin sygdomshistorie. En medrivende afslutning på et storværk i norsk litteratur."Et mesterværk. Intet mindre. (...) En genistreg." - Politiken, 6 hjerter"Et værk, som vil blive stående." - Jyllands-Posten, 6 stjerner"En storslået afslutning på det, der ligner et nyt hovedværk i norske Lars Saabye Christensens forfatterskab." - Information"Endnu en storsejr i en norsk forfatterverden, som i disse år vader i succes." - Weekendavisen"Den fineste roman jeg har læst i 2019." - Litteratursiden

  • af Rachel Cusk
    72,95 - 189,95 kr.

    Forfatteren Faye er inviteret til en litteraturfestival i et sted i Europa for at promovere sin nye bog. Allerede på flyet falder hun i snak med sin sidemand, der begynder at fortælle hende om sit liv. Han fortæller om sit job, sit ægteskab og om den forfærdelige nat, han lige har tilbragt med at begrave familiens døde hund. På festivalen fortsætter Faye samtalerne med de mennesker, hun møder. De taler om de store spørgsmål i livet, om kunst, familie, politik, kærlighed, sorg og glæde, retfærdighed og uretfærdighed, udholdenhed og succes, i både kunsten og livet, og om de erfaringer, man gør sig gennem livets overgange. Med Kudos afsluttes Rachel Cusks kritikerroste og prisvindende trilogi, der er blevet kaldt for en fornyelse af romankunsten, på overbevisende og kraftfuld vis.

  • - En fortælling
    af Jens Smærup Sørensen
    72,95 - 151,95 kr.

    Jens former sig som en meget personlig fortælling om en mand, der har fulgt det danske samfund og dets omskiftelser fra sidst i fyrrerne frem til vore dage. Det handler om en opvækst på landet, i landsbyen Staun i Himmerland. Det handler om livet på gården, om at ”være en lidt sær dreng”, det handler om karle og piger gå gården, om forældrenes indimellem stormfulde ægteskab, om fuldstændig fastlåste kønsroller, og det handler om trangen til at komme væk, væk til en anden verden, en trang, der bl.a. giver sig udslag i, at Jens en dag, da han cykler hjem fra gymnasiet, beslutter, at han fra det ene øjeblik til det andet ikke vil mere vil tale dialekt, heller ikke derhjemme. Bogen handler om at komme på universitetet i Aarhus, om at lære at stå på egne ben med alle de bump på vejen, det fører med sig, om at udvikle sig til forfatter, fra den spæde begyndelse til den større og større sikkerhed og anerkendelse, om at blive gift og få børn, flytte ind på et nedlagt husmandssted på Mors og indrette sig der, flytte til udlandet, til Luxembourg, fordi konen får job dér, og i ni år betragte Danmark udefra, et Danmark, hvor der ikke er meget tilbage af barndommens land.

  • af Erling Jepsen
    43,94 - 235,95 kr.

    I den sønderjyske landsby Bramstrup står man sammen. Her vogter man over enhver bevægelse og forskydning i landskabet, ikke mindst når det gælder grænsen til Tyskland, hvorfra der kan indfinde sig både det ene og det andet, alt sammen forbundet med fare for byen og hele landsdelen. Det private grænseværn under ledelse af byens absolutte spidser spiller en i egen overbevisning stor stabiliserende rolle, og der er ting, man ikke taler om, fx Sigvarts gård lidt uden for landsbyen, hvor der opholder sig et antal kvinder af uvis oprindelse, og hvor mange mænd har deres gang. En dag indlogerer Christian Boldrup sig på kroen. Han er historiestuderende og på rejse for at researche til sit speciale. Sammen med kroejerens datter forfølger han et spor, som de gamle kirkebøger har sat ham på, og snart må Bramstrup-borgerne konfrontere sig med spørgsmålet om, hvad det egentlig er, de står sammen om.

  • af Thomas Korsgaard
    137,95 - 198,94 kr.

    Seksten noveller du aldrig glemmer – fra et sted du aldrig har hørt om.Thomas Korsgaards novellesamling Snydt ud af næsen foregår i en lille by, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. På dette ”sted, der næsten ikke er til stede” sker tragedier, som ingen nogensinde vil tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen nogensinde kommer til at tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk for at imponere sin ekskone, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter og små som store kæmper videre på trods af alle odds.Snydt ud af næsen handler om reglerne og vilkårene i et lille lokalsamfund. Om små og store uheld. Om fædre og sønner og maskulinitet. Om at være ”snydt ud af næsen” på sine forældre, og om at høre til – og ikke høre til – på et sted.

  • af Linn Ullmann
    118,95 - 187,95 kr.

    "Ved at skrive det der skete, ved at fortælle historien så sandfærdigt som jeg kan, forsøger jeg at samle dem i én krop – kvinden fra 2021 og pigen fra 1983. Jeg ved ikke om det er muligt."Paris, en vinternat i 1983. Pigen er seksten år og faret vild i de ukendte gader. På en seddel har hun adressen på A, en tredive år ældre fotograf.Næsten fire årtier senere, mens både hendes eget liv og verden udenfor krakelerer, prøver den voksne kvinde at forstå den unge pige, hun engang var. Erindringsromanen Pige, 1983 udspiller sig i Oslo, New York og Paris og er en genreoverskridende og besættende rejse gennem lag af minder og glemsel. Den norske forfatter Linn Ullmann udforsker på ny hukommelsens digteriske kraft i forsøget på at fortælle om det allermest hemmelige. Hun trækker linjer frem og tilbage i livsforløbet, linjer som også rækker helt tilbage til den vildfarne sekstenårige pige. En rå, nøgen og til tider brutal fortælling om magt og afmagt, lyst og skam, skønhed og glemsel.

  • af Josefine Klougart
    287,95 kr.

    Det er vinter, og Barbara rejser tværs gennem landet med sit spædbarn for at være sammen med sin mor og søster i dagene, hvor faren skal gennemgå en stor hjerteoperation.Operationen går som planlagt, men da han slår øjnene op er det blik der møder Barbara tomt og helt uden tegn på genkendelse; det er som at se ind i øjnene på et menneske rømmet for sjæl. Et stort fald ud i et øde bagved. Hver dag i den følgende uge forsøger lægerne at vække ham fra narkosen, og hver dag sker det samme. Vi forstår det ikke, siger de, men der er jo nogen, som aldrig rigtig vågner.Herfra ser Barbara tilbage på sin families historie. Fra moderens opvækst i et fattigt hjem i Århus til virkeliggørelsen af hendes vision om det frie liv i pagt med naturen i Mols Bjerge, hvor pigerne vokser op. Søstrenes forbundethed og konflikt; forældres længsler, fortidens traumer og fortielser.Alt dette kunne du få er et portræt af en familie og af tidens passage gennem os. Den handler om at være kvinde og mor i 1980 og i 2020. Om individets forankring i en tid og i et sted, i jorden. Den er en illumination af de forbindelser, der løber mellem alt levende – liv adskilt i tid og rum, men knyttet sammen af erindringer, myter, blod og længsler.Josefine Klougart (f. 1985) er en af de mest markante stemmer i nordisk samtidslitteratur, hun er oversat til 12 sprog og nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris to gange. Alt dette kunne du få er hendes 6. roman.

  • af Sergej Lebedev
    167,95 - 247,95 kr.

    ”Gennem min barndom var jeg den eneste der vidste at hun skrev på et eller andet, og jeg gættede på at det var erindringer. Men det fortsatte år efter år, til tider kunne der gå flere måneder hvor jeg ikke så hende sætte sig ved bordet og åbne hæftet; og jeg havde allerede vænnet mig til at hendes skriveri var uendeligt, antog at det var en slags indre samtale der ikke var beregnet for en udenforstående læser. I slutningen af firserne blev bedstemor så syg, den ene lidelse afløste den anden, og i nogle år forsvandt hæftet med hendes manuskript et eller andet sted. Og det forsvandt tilsvarende fra mine tanker, jeg glemte det med den forhastede lethed hos teenageren der sluger dagene, den ene efter den anden; at tænke på manuskriptet var som trække et illusorisk, helt ubegrundet håb i langdrag.” Rusland august 1991: Et kup får landet til at vakle, Gorbatjov bliver afsat, Jeltsin overtager magten, og på afstand aner man allerede omridset af Putin. Landet falder fra hinanden. Den ene halvdel sælger råstoffer og kampvogne og bliver mangemillionærer, den anden halvdel synker ned i bitter armod. I dette klima af total omkalfatring finder jeg-fortælleren sin bedstemors dagbog og erkender at tavsheden om fortiden må brydes hvis Rusland skal have en fremtid. En højaktuel og spændende roman om det land der indtil for få år siden var en verdensmagt. Pressen skrev om Ved glemslens rand, 2018:· ”Arvtager efter Solsjenitsyn forvandler nutidig russisk depression til en nærmest magisk læseoplevelse"⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ ⭐️ Berlingske ”Uafrysteligt fabulerende storværk”❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ ❤️ Politiken

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.