Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Klassisk skønlitteratur

Her finder du spændende bøger om Klassisk skønlitteratur. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Skønlitteratur som ikke hører til en speciel genre. Udgivet før 1960 eller almindeligt opfatte som klassisk litteratur, men brug en ‚klassisk‘ kode, hvor det er muligt for genrelitteraturen her nedenfor.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Gabrielle Wittkop
    58,95 - 137,95 kr.

    Alene i kraft af sit emne er Gabrielle Wittkops debutroman Nekrofilen (Le nécrophile, 1972) klam, provokerende og grænsende til det anstødelige. Disse egenskaber fremhæves af fortælleren, antikvitetshandleren Luciens temmelig grafiske beskrivelser af sine affærer, der fremviser en varieret smag i såvel køn som kropsbygning og alder.Da romanen oprindeligt udkom, var den da også en mindre succès de scandale i hjemlandet Frankrig på forfatteren Régine Desforges’ forlag. ”Jeg kan ikke lide hende, og hun kan ikke lide mig. Men hun er ikke bange for noget”, sagde Wittkop om hende. Men ser man bagved det umiddelbart provokerende, er bogen en meditation over menneskets ensomhed og over altid at måtte skilles fra dem, man elsker.Med sin egen grumme logik er Nekrofilen en skildring af et menneske, som igen og igen må tage afsked med sine elskede, trods sine intense følelser for dem; et menneske i dybeste isolation, hvis nærmeste relationer er de døde. Men nekrofilien bliver også til en form for absolut kærlighed: Den er måske flygtig, men i bogen er den fri for de hensyn og kompromiser, der hjemsøger mere gængse parforhold.Det er en melankolsk bog, formet som dagbogsroman og skrevet i en lyrisk og skønhedssøgende prosa, men Nekrofilen er også en fortælling, hvor hovedpersonens sensuelle beruselse ved sine gerninger balanceres af morbidt humoristiske indslag, som da en desværre levende ung mand forsøger at forføre ham: ”Jeg kunne ikke ligefrem sige til ham: ’Jeg kan i særdeleshed godt lide Deres øjne, når det hvide vender ud af dem, Deres stumme læber, Deres iskolde køn, så hvis bare De var død. Desværre har De den utroligt dårlige smag at være i live’”. Når alt kommer til alt, er Nekrofilen både amoralsk, makaber og en tragisk komedie. Gabrielle Wittkop (1920-2002), fransk forfatter, journalist, oversætter og tegner. I sin faders private bibliotek læste hun som 13-årig Marquis de Sade og blev, som hun selv sagde, "et barn af Oplysnings­tiden". Sammen med E.T.A. ­Hoffmann og Edgar Allan Poe er Sade en tydelig inspiration for et forfatterskab, der er lige så amoralsk, som det er skønheds­søgende. Under anden ­verdenskrig indgik Gabrielle, der efter eget udsagn var biseksuel, misogyn og børne­hader, ægte­skab – en såkaldt "intellektuel alliance" – med den ­homoseksuelle tysker Justus Wittkop for at redde ham fra nazisterne. Begge begik med års mellemrum selvmord for at undgå uhelbredelig sygdom; hun med beskeden: "Jeg ­ønsker at dø, som jeg har levet: som en fri mand".

  • af Jacob Bech Nygaard
    347,95 kr.

    I "Du blev træl" fortsættes skildringen af børnehjemsbarnet Anne og hendes skæbne. I slutningen af første bind, "Guds blinde øje", blev Anne gravid med Ditlev Hammer, en ven af huset hun tjente i. Nu er de gift og flyttet til Jylland, hvor Hammer har fået ansættelse som lærer. Hjemme herser han med Anne, der længe ligger under for hans tyranni, fordi hun så brændende har ønsket sig et hjem. Hun må se alle sine dæmoner i øjnene for at kunne stå op for sig selv.\"Du blev træl\" er efterfølgeren til succesromanen \"Guds blinde øje\".Jakob Bech Nygaard (1911-1988). Dansk forfatter, der havde de uønskedes situation som grundtema. Gennem en udpræget socialrealisme giver han et nærmest dokumentarisk billede af de udstødte svage som ofre for samfundsmajoritetens undertrykkelse. Hans konstante samfundsanklage, der også indbefattede kritik af Danmarks behandling af Grønland og af den vestlige verdens dominerende holdning til u-landene, afstedkom langvarige offentlige debatter og en stor læserskare. I 1946 blev han imidlertid ekskluderet af Dansk Forfatterforening på grund af sit kortvarige medlemskab af DNSAP. Hans forsvar var dog, at hans tilhørsforhold alene var arbejdsrelateret, og hans sag blev genoptaget ved en æresret. I 1948 kunne han så, efter mere end tre års tavshed som skribent, renset vende tilbage til offentligheden. Guds blinde Øje er den mest berømte roman i forfatterskabet, der ud over flere romaner tæller en enkelt novellesamling og en lille samling børnebøger. I 1963 modtog han De Gyldne Laurbær for Natten er nådig og i 1980 statens livsvarige ydelse.

  • af Knut Hamsun
    73,95 - 157,95 kr.

    Victoria - et af Knut Hamsuns hovedværker - er en lille, men stor bog om kærlighed og et impressionistisk mesterværk. Møllersønnen Johannes har i mange år været forelsket i godejerdatteren Victoria. Men i Norge sidst i 1800-tallet er kærlighed mellem to børn af hver sin stand umulig. Det ved Victoria, der i lang tid ignorerer Johannes, og indvilliger i at lade sig gifte med rigmanden Otto, da hendes fader mangler penge. Johannes rejser til byen, bliver forfatter og vender hjem igen, hvor han forlover sig med Camilla. Rollerne er byttet om, nu er det Johannes, der er blevet uopnåelig for Victoria, der samtidig oplever op til flere tragedier midt i det liv, der skulle have været så fint. Victoria er sprogligt revideret af Ida Jessen.

  • af Arthur Conan Doyle
    347,95 kr.

    "Han er forbrydelsens Napoleon, Watson ... Han sidder ubevægelig, som en edderkop midt i sit spind, men dette spind består af tusindvis af tråde, og han er bevidst om selv den mindste bevægelse i enhver af dem."I "over tusind sager" har Sherlock Holmes bekæmpet ondskab og kriminalitet og sørget for, at de skyldige blev bragt bag lås og slå. Men den største skurk af dem alle, en højt begavet mand, hvis hånd Holmes har anet bag en stor del af forbrydelserne, er hidtil undsluppet ham: Professor Moriarty. Holmes har dog langsomt arbejdet sig ind på ham, og nu er tiden kommet, hvor de to store modstandere endelig må krydse klinger.I sine "Erindringer om Sherlock Holmes" beretter dr. Watson om dette store og skæbnesvangre opgør. Om dette og om andre af vennen og mesterdetektivens store sager – mysteriet om den forsvundne væddeløbshest Silver Blaze, gåden om Musgraveritualet og mange, mange flere.Den nye komplette Sherlock Holmes-udgave består af ni bind svarende til de ni originale bøger. Bøgerne er forsynet med forord og noter og udstyret med originalillustrationer. Udgivelsen sker under vejledning af cand.mag. Svend Ranild, forfatter og Sherlock Holmes-kender.Sir Arthur Ignatius Conan Doyle (1859-1930) var uddannet læge, men begyndte tidligt at skrive og forlod efterhånden lægegerningen helt til fordel for forfatterkarrieren. Doyle skrev i mange genrer – historiske romaner, science-fiction, eventyrromaner og nonfiktion – men det var historierne om mesterdetektiven Sherlock Holmes, der slog hans navn fast ogblev hans eviggyldige bidrag til verdenslitteraturhistorien.

  • af Lev Tolstoj
    58,95 - 189,95 kr.

    Året er 1851. Rusland fører krig i Kaukasus og forsøger med brutale metoder at undertvinge de lokale befolkninger. Men felttoget har vanskeligheder, og interessen hos de russiske ledere er stor, da de får tilbudt hjælp fra uventet hold: Khadzji-Murat, den dygtigste af kaukasiernes anførere. Khadzji-Murat er ikke blevet russernes ven. Men magtkampe og forræderi har tvunget ham til at søge nye allierede, og nu må han navigere i et miljø, der frastøder ham, og hvor mistroen til ham er lige så stor som forhåbningerne. Tolstojs sidste roman er baseret på historiske begivenheder, men hver eneste scene fortæller noget universelt: om krigen og dens mudrede kompleksitet; om de brutale autokrater, som er dens ophavsmænd; om den menige soldats liv og død, de besattes lidelser og de religiøse forkyndere, der fisker i rørte vande. LEV NIKOLAJEVITJ TOLSTOJ (1828-1910) er en af Ruslands allerstørste forfattere, der med romaner som Krig og fred og Anna Karenina har sat milepæle i verdenslitteraturhistorien. Ved siden af sit forfattervirke var Tolstoj en vigtig stemme i sin samtids store debatter om moralske, religiøse og politiske spørgsmål. I en periode gjorde han militærtjeneste i Kaukasus, og det var her, han hørte om den historiske skikkelse Khadzji-Murat og blev inspireret til sin romanfigur af samme navn.

  • af Vasilij Grossman
    217,95 kr.

    Liv og skæbne er et stort anlagt tidsbillede fra tiden omkring slaget ved Stalingrad. En moderne sovjetisk roman, der forbinder det tyvende århundredes historie med de store eksistentielle temaer.Vi er snart i Moskva, snart i den fjerne provins, ved fronten og dens bagland, ved Stalins og Hitlers stabe, i tyske koncentrationslejre, i Ljubanka-fængslet, i laboratorier og i de russiske hjem. Fortællingen veksler mellem krigs- og fredsscener og spænder fra yndefulde kærlighedsøjeblikke til frontsoldaters grove hverdag, fra videnskabsmandens gustne overlæg til jævne menneskers umiddelbarhed.En af hovedpersonerne er den højtbegavede fysiker Strum, der er offer for tidens forfølgelser. Vi følger hans families skæbne i flere led og kommer hele vejen rundt om det sovjetiske samfund og får et forstemmende billede af styrets ubarmhjertige greb om mennesker.Liv og skæbne er en gigantisk historisk fresko og en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Bogen var færdig i 1960, men blev beslaglagt af KGB og nægtet udgivelse. Tragisk nok døde Grossman i 1964 uden selv at have oplevet sit hovedværk udgivet. Romanen udkom første gang i Frankrig i 1983 og i Sovjet i 1988. og forelå på dansk i 1985. Nu tilføjes den Rosinantes klassikerserie. Pressen skriver:»Grossmans stil er den klassiske russiske altomfattende fortællemåde med dybe indblik i sjælelivets nuancer.«– Georg Metz, Information»Man har talt om 'Liv og skæbne' som det 20. århundredes 'Krig og fred'; det er en sammenligning, romanen tåler. […] Sikkert er det, at der er tale om en af det 20. århundredes store og lidt oversete klassikere.«***** – Alexander Vesterlund, Politiken »Det er folket, der er hovedpersonerne. Det er deres liv og skæbne, der tryllebinder.«***** – Bjarne Nielsen, Arbejderen»I kraft af sit episke format bliver "Liv og skæbne" en fuldgyldig skildring af idelogiernes epoke og samvittighedens kalden.«***** – Kristian Østergaard, Kristeligt Dagblad

  • af Emily Dickinson
    43,94 - 205,95 kr.

    Hvem var Emily Dickinson? Svaret er enkelt: en af verdens største digtere. Dickinson (1830-1886) voksede op i Amherst, Massachusetts blandt calvinistiske protestanter. Hun rejste sjældent uden for Amherst, men læste med glubende appetit bl.a. kvindeforfattere som Elisabeth Browning, George Eliott og Brontë-søstrene. Allerede som 12-årig viste hun sig som en markant brevskribent, som afslørede en vittig, overraskende og egensindig fantasi. Venskab var umådelig vigtigt for hende, og hendes kærlighed både til mænd og kvinder kommer til udtryk såvel i brevene som i digtene.     Hun skrev lidenskabeligt om at være kvinde og digter, om kvinderelationer, om kriser, kærlighed, storhed, svigt – samt solnedgange, så det syder om ørerne på læseren. Kun ti digte fik hun trykt, mens hun levede, men hun blev en bestseller efter sin død.     Allerede før sin død blev Emily Dickinson kaldt "Myten". I det stærkt religiøse Amherst nægtede hun hele sit liv at gå i kirke om søndagen. Hun isolerede sig og gik kun i hvide kjoler. En markant selviscenesættelse og anderledeshed udadtil, som sikrede hende arbejdsro indadtil – en vis beskyttelse mod datidens patriarkalske fordømmelse af den nye kvindelige selvbevidsthed – men samtidig skjulte en usikkerhed der måske gjorde, at hun aldrig nåede frem til den forlægger, der faktisk bad om at læse hendes digte, mens hun levede. Hun levede et tilsyneladende afsondret og begivenhedsløst liv – eller gjorde hun? Hendes nærmeste familie gjorde i hvert fald ikke. Det kom der verdenslitteratur ud af.Ved sin død efterlod Emily Dickinson 1775 digte. Bente Clod har udvalgt og oversat 142 digte, som også gengives på amerikansk – samt skrevet en omfattende indledning om den passionerede digter og udgivelsen af hendes digte efter hendes død.

  • af Herman Melville
    227,95 kr.

  • af Thomas Mann
    72,95 - 227,95 kr.

    Gregorius synes fra fødslen dømt til en uhellig skæbne: Han er nemlig barn af et incestuøst søskendeforhold og ender, trods sine forsøg på at hæve sig over sit ophav, med selv at reproducere samme synd. Ganske uvidende om deres familieforhold, bliver han gift og får børn med sin biologiske mor. Men selv denne grotesk-nedarvede, skyldløse synd ændrer ikke ved, at Gregorius er den guddommeligt udvalgte, der ad de mest snørklede stier som pave skal føre kirken ind i en ny højtid.Den Udvalgte er et sent mesterværk af den aldrende Mann. Her gennemspiller han i et lystigt, til tider nærmest komisk tonefald, forfatterskabets grundtema: Skæbnens og de hylende drifters evige triumf over det civiliserede liv. Men også det enestående individs mulighed for med sin charme og kløgt at puste moral og fremskridt ind i verden.Den Udvalgte er en stor og kompleks fortælling om skyld og nåde, synd og tilgivelse. Romanen er skrevet med Manns eminente psykologisk indsigt og skarpe filosofiske blik for at skildre eksistensens brudflader. Bogen er et stilistisk kunststykke i sin sproglige transformation af middelaldereposset til moderne prosa  – mesterligt nyoversat af Per Øhrgaard, der også har skrevet bogens efterskrift.

  • af Herman Bang
    43,94 - 189,95 kr.

  • af Vladimir Nabokov
    103,95 - 188,95 kr.

    "man ser vitterligt verden på en ny måde efter at have læst Nabokov." – 6 stjerner, Kristeligt Dagblad"Smukt oversat romanmesterværk" – Weekendavisen"Læs for guds skyld Nabokov, læs for guds skyld Pnin" – AtlasPnin fra 1957 af Vladimir Nabokov er tredje bind i Turbines nye serie af oversatte skønlitterære klassikere.Den sindige, 55-årige Timofey Pnin lever et stille liv i Amerika, hvor han underviser i russisk sprog og litteratur på Waindell College. Pnin er både hos sine studerende og ved det amerikanske ægtepar, han lejer et værelse hos, en komisk figur, kendt for sin excentricitet og pudsige indfald. Men indeni den russiske klovn lever dramaet, både i det små og i det store, og det har det med at vise sig i stadig større sprækker i Pnins facade. Som 17-årig flygtede han med forældrene fra den russiske revolution, han kæmpede kortvarigt for den hvide hær, men landede til sidst i Paris, hvor begge forældre omkom af tyfus. Da Hitler kommer til magten må Pnin igen flygte, denne gang med en utro kone, som udnytter ham til sin egen flugt, over Atlanten til Amerika, hvor han klæder sig pænt på og forsøger at skjule sit traumefyldte liv. Men da Pnin skal holde et foredrag for en gruppe Ruslands-interesserede kvinder, kigger han ud over publikum og ser sine forældre sidde i forrådnet tilstand, skolekammeraten, som blev skudt gennem hovedet i Odessa af de røde, og ungdomskæresten, som døde i en koncentrationslejr, vinker til ham fra første række; og Pnins stivnede smil og høflige manerer kan ikke længere skærme et indre, som er ved at bryde sammen. Vladimir Nabokov blev født i Sankt Petersborg i 1899. Hans familie måtte flygte fra revolutionen i 1917 og endte først i Berlin og siden Paris, hvorfra Nabokov flygtede videre til Amerika ved starten af 2. Verdenskrig. Nabokovs bror Sergei omkom i Neuengamme. Nabokov har skrevet sine romaner på både russisk, tysk og, efter at være ankommet til Amerika, på engelsk. Mesterværket Lolita udkom på fransk, da ingen amerikanske forlag ville antage den. Pnin blev i 1957 Nabokovs helt store gennembrud på den litterære scene med sin fortælling om et traumefyldt liv.

  • af Jane Austen
    93,95 - 1.380,95 kr.

    Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der gør sin debut i middelklassens selskabsliv i 1790?ernes Bath. Catherine finder hurtigt en veninde i den kokette Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af hendes litterære smag for gotiske romaner, men med tiden indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor. NORTHANGER ABBEY blev først udgivet posthumt, men var skrevet allerede i Jane Austens ungdom, og er uden tvivl hendes mest gådefulde og opløftende roman - en roman som parodierer over den gotiske genre ved at have Catherine som den aparte heltinde. Romanen er nyoversat ved Vibeke Houstrup, som også har stået for oversættelsen af de andre i Austen-serien. Jane Austen(1775-1817) var engelsk forfatter og kendt for sine store romaner om kvinder, deres ægteskab og sociale og økonomiske stand.

  • af Jonathan Swift
    227,95 - 237,95 kr.

    Dette er den uforkortede udgave af ‘Gullivers rejser’, som bærer den fulde titel: ‘Rejser til adskillige af verdens fjerne nationer. I fire dele. Af Lemuel Gulliver, først kirurg, så kaptajn på adskillige skibe.’ Gulliver skylles op på stranden efter et skibsforlis, men finder sig selv fanget af lilliputterne, og det bliver startskuddet til en lang og sælsom rejse, der blandt andet bringer den eventyrlystne kaptajn fra Lilliput til kæmpernes land, til Japan og til de talende hestes land. Jonathan Swift regnes for en Storbritanniens største satirikere, og ‘Gullivers rejser’ er ikke bare en af 1700-tallets mest gribende historiefortællinger, men også et filosofisk tidsbillede og en revsende samfundskritik. En klassiker, der stadig holder!

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    157,95 kr.

    Goljádkin er en lavt rangeret embedsmand på et større kontor i Sankt Petersborg. Han føler sig ydmyget i det meget klassedelte samfund og drømmer urealistisk om øget rang og indflydelse. Han skuffes gang på gang og føler sig krænket og nedværdiget, hvilket afstedkommer en sygelig sindstilstand, hvor han indbilder sig at møde sit alter ego: Goljádkin den yngre, som evner, hvad han ikke selv formår og uden skrupler maser sig frem og efterhånden fortrænger Goljádkin den ældre, der reduceres til en forsagt tåbe.Dobbeltgængeren er fra Dostojevskijs ungdomsår og er hans anden roman, udgivet i 1846. Romanen er blevet stående som en klassiker med sit psykologiske studie af menneskets komplekse, ofte modsætningsfyldte natur, der under ugunstige omstændigheder kan udvikle sig til sygelig skizofreni."Ideen indlejret i Dobbeltgængeren – den interne splittelse mellem selvopfattelse og virkelighed, mellem hvad en person ønsker at tro om sig selv, og hvad han i virkeligheden er, konstituerer Dostojevskijs første opfattelse af en karaktertype, der blev hans kendemærke som forfatter. Goljádkin er stamfaderen til alle Dostojevskijs splittede karakterer ... som Kældermennesket, Raskolnikov, Stavrogin og Ivan Karamazov." – Joseph Frank, Dostoevsky

  • af Virginia Woolf
    189,95 kr.

    Seks personer mødes i den første barndom og bliver venner for livet. Enkeltvis dukker deres stemmer op i fortællingens strøm og afslører deres mangfoldige liv.Gennem indre monologer og punkvise nedslag følger vi de seks skæbner og får deres glæder og sorger, tanker og følelser. Livets skiftende rytme høres hele tiden som havets taktfaste bølgeslag mod kysten. Stemmer dukker op, blandes og går under igen. Bølgerne er som et stykke musik for seks stemmer.Bølgerne betragtes af mange som Virginia Woolfs mesterstykke og som det ypperste resultat af hendes stilistiske eksperimenter med skrivestilen stream-of-consciousness. Romanen besidder en helt enestående sproglig kraft og skønhed, der gør den til en af litteraturens mest poetiske romaner. Her med forord af Anne Lise Marstand-Jørgensen.

  • af Jane Austen
    197,95 kr.

    "Renowned for its spirited heroine, sensational romances, and deft remarks on the triumphs and pitfalls of social convention, Pride and Prejudice has charmed generations of readers for more than two centuries with its timeless wit and wisdom. Rediscover this beloved classic in an elegant keepsake edition, honoring the Peter Pauper Press tradition of publishing beautiful books"--

  • af Thomas Mann
    43,94 - 151,95 kr.

    Thomas Manns udødelige klassiker om digteren Aschenbachs rejse til Venedig.

  • af George Orwell
    88,95 - 118,94 kr.

    Dyregården er en helt ny oversættelse af George Orwells verdensberømte roman Animal Farm - nyoversat for første gang siden den oprindelige udgivelse på dansk med titlen Kammerat Napoleon fra 1947.Under ledelse af grisene gør de undertrykte og overbebyrdede dyr på Herregården oprør mod gårdens dovne og fordrukne ejer Mr. Jones og fordriver ham fra gården. De grundlægger en ny filosofi, som de kalder animalisme, og de får deres egen kampsang. Herregården bliver omdøbt til Dyregården, og dyrene forestiller sig, at det er begyndelsen til et nyt liv bygget på frihed og lighed. Men gradvis etableres der en snu og hensynsløs elite af de intellektuelt overlegne grise ledet af den brutale gris Napoleon. Og de oprindelige idealistiske syv bud reduceres til ét bud: Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre. Dyregården er en grum og vittig politisk satire skrevet i fablens form rettet mod Stalins brutale diktatur i Sovjetunionen, og flere af bogens karakterer kan kobles til historiske personer. Et bidende skarpt eventyr for voksne, som gengiver udviklingen fra revolution mod tyranni til et lige så frygteligt totalitært styre. Budskabet er stadig helt aktuelt, og bogen optræder fortsat på lister over de bedste og mest populære bøger."… den lystigste parodi på det kommunistiske Rusland, som er skrevet, lige så hvas som vittig." – Hakon Stangerup"Det er en bog, der er så vittig i sin skildring af det Stalinistiske Rusland, at vittigheden får langt videre sigte. … den mest aktuelle, den morsomste og den mest realistiske bog fra vore dage." – Jens Kruuse

  • af Stefan Zweig
    77,95 - 205,95 kr.

    Utålmodige hjerter af Stefan Zweig udkom i 1939 og er den eneste afsluttede roman fra forfatterens hånd.Det bliver en skæbnesvanger aften, da den unge løjtnant Anton Hofmiller bliver inviteret til bal på slottet hos den ungarske magnat Lajos von Kekesfalva. Løjtnanten byder husets datter Edith op til dans. Hun er lam i benene og kan ikke danse. Løjtnanten rammes af skyld og skam over at have sat Edith i forlegenhed, og hans følelser udvikler sig hurtigt til en stor medlidenhed, mens Edith forelsker sig i løjtnanten. Medynk og stolthed gør, at løjtnanten ikke kan være ærlig overfor Edith, han forlover sig med hende, og fortæller om en ny mirakelkur, der kan kurere hende fuldstændig. Løgnene og skyldfølelsen vokser sig gradvist større, og katastrofen nærmer sig, da Edith opdager, at løjtnanten ikke har villet kendes ved hende offentligt. Stefan Zweigs roman om løjtnanten og Edith er en dramatisk og psykologisk fortælling om faldgruberne ved medlidenhed og medynk.

  • af Søren Kierkegaard
    37,95 - 96,95 kr.

    Bogen blev skrevet i Berlin, efter at Kierkegaard havde brudt sin forlovelse med Regine Olsen. Bogen afspejler i høj grad Kierkegaards tanker om det erotiske, om forførelse, om følelsesmæssig splittelse og om ægteskabet. Den første del består af "A"s papirer og "Forførerens Dagbog", og præsenterer eksistensens "æstetiske" stadie. "A"s papirer tager form som en række forskelligartede tekster, der kredser om det æstetiske og om en æstetisk livsform. "Forførerens Dagbog" har det interessante som højeste værdi. Han bruger ironi, list, lunefuldhed, fantasi og vilkårlighed til at konstruere poetisk tilfredsstillende muligheder; han er ikke så interesseret i selve forførelsens akt, men i at skabe den interessante mulighed for forførelse.

  • af Antoine De Saint-Exupéry
    67,95 kr.

    "Den lille prins" er den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet.Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet."Den lille prins" er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne.

  • af Stefan Zweig
    118,95 - 189,95 kr.

    Mens nationalistiske diktatorer oprustede, og verdenskrigen rykkede stadig nærmere, rejste pacifisten Stefan Zweig i 1920’erne og 1930’erne fra land til land og talte fredens og den internationale forståelses sag. Fra samme periode udkommer nu et udvalg af Zweigs essays, taler og interviews, der ikke tidligere har været oversat til dansk. ”Paris er amerikaniseret, Wien er for-buda-pestet. Overalt danser man den samme foxtrot, overalt ser man de samme film, overalt taler man om de samme politiske begivenheder.” Sådan skriver Stefan Zweig i 1925 i sit essay Monotoniseringen af verden. Han var i det 20. århundredes mellemkrigsår en af verdens mest læste forfattere. Zweig kaldte sig selv et upolitisk menneske, men han var ikke desto mindre en opmærksom iagttager af sin samtids kulturelle og politiske tendenser. Han troede på litteraturens samfundsforandrende kraft og drømte om et forenet Europa. Teksterne i Monotoniseringen af verden er udvalgt og oversat af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad, der også har forsynet bogen med et efterskrift. Pressen skriver: »… en fornemt nyoversat samling essays, taler og interviews af og med Stefan Zweig. « *****– Berlinske »Man mærker det. Det er ikke bare masseturismen, men også sel?en og den intetforlangende all inclusive-ferie, Stefan Zweig sporer oprindelsen til her i et par veloplagte essays… « – Information »Essays, taler og interviews om en tid, hvor Wien ”forbudapestes”, Paris ”amerikaniseres”, hvor man ”overalt danser den samme foxtrot”, fordi teknikken har muliggjort det: Hvem vil ikke gerne høre Zweig begræde den europæiske kulturs udjævning?« ****– Kristelig Dagblad »Lige så lykkelig, man kan blive ved dette møde med Zweig, lige så uhyggelig er hans essays aktualitet. « – Weekendavisen

  • af Charles Bukowski
    177,95 kr.

    Charles Bukowski (1920-1994), der ofte betegnes som kultforfatter, var en af efterkrigstidens mest markante amerikanske forfattere. Han beskæftigede sig i både lyrik og prosa hovedsagligt med den hvide underklasse, og hans skrivestil er kendetegnet ved sin forening af rå beskrivelser, en poetisk tone og befriende sort humor. Han er især kendt for sine fem semibiografiske romaner om Henry Chinaski: Ekstrabudene (1971), Alt forefaldende arbejde (1975), Kvinder (1978), Med det hele … (1982) og Hollywood (1989). ”Ord var ikke kedelige, ord var noget, der kunne få hjernen til at nynne. Hvis man læste dem og lod sig indfange af magien, kunne man leve uden smerte, med håb, lige meget hvad der skete en.”Med det hele … (1982) er en hudløs ærlig skildring af det fattige hvide underklassemiljø under den økonomiske depression i 1930’ernes Los Angeles. Den unge Henry Chinaski kæmper med tilværelsen i et barndomshjem præget af en passiv mor og en voldelig far, der lader sine frustrationer gå ud over sønnen i form af systematiske prygl. Tæsk er der også at finde i skolen, hvor børnene lader deres hårde opvækst gå ud over hinanden gennem slagsmål og mobning. Det er først, da Henry stifter bekendtskab med alkoholen, men især litteraturen, at han finder et fristed i en verden, der fremstår absurd og uretfærdig. Vi følger Henry fra hans første erindringer om sin barndom til Amerikas indtræden i 2. Verdenskrig.”En ting er, at bogen er så velskrevet og morsom, at man suser igennem den. En anden er, at bogen giver nogle pokkers gode svar på gåden Bukowski.” – Kim Skotte, Det Fri Aktuelt”Bukowski driver de bløde følelser frem i læseren i stedet for at smøre dem ud over bogsiderne.” – Thomas Bredsdorff, Politiken

  • af Lev Tolstoj
    97,95 kr.

    Lev Tolstojs forfatterskab omfatter en lang række fremragende og berømmede værker, som gennemsyres af hans sandhedssøgen efter det væsentlige i livet og leder frem til hans personlige livssyn om kristen socialisme (Tolstojismen), der var en direkte inspirationskilde for bl.a. Mahatma Gandhi og Martin Luther King. Dette livssyn kommer især tydeligt frem i den ældre Tolstojs fortællinger og kortromaner som i Herre og tjener og Ivan Ilíitsj’s død samt i en mere radikal version i Kreutzersonaten.I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit ægteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab på hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kærlighed og samliv i ægteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et ægteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligeså relevant og fængende nu som dengang.På grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for ægteskabet vakte Kreutzersonaten stor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortællingen. Dette efterskrft kan downloades her."Kreutzersonaten er en gnistrende fortælling om lidenskabens kraft, på trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt." – Anna Libak, Weekendavisen"Man finder næppe noget så kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse." - Anton Tjekhov"Det er et grumt værk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et såret dyr, der hævner sig for, hvad det har lidt … I mægtig virkning, i lidenskabelig sammentrængthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgår Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet." – Romain Rolland

  • af Denton Welch
    58,95 - 164,95 kr.

    På et hotel i Surrey er den 15-årige Orvil Pym på sommerferie med sin far og sine to storebrødre, væk fra den forhadte kostskole. Den sky og sensitive Orvil savner sin afdøde mor og føler sig fremmed for både sin familie og deres påtrængende maskulinitet, for de jævnaldrende drenge på hotellet og for livet i det hele taget. For at undgå det frygtede samvær med andre går han på voyeuristisk opdagelse i det labyrintiske hotel, i de omkringliggende landskaber og i sine egne vildt associerende fantasier, hvor det frastødende og nydelsesfulde mødes.For Orvil er det ikke den ydre verden, der tæller; det gør idiosynkrasierne, interesserne og hans egne fikse idéer: Han smører sig ind i læbestift, han leger slave og fantaserer om en eremittilværelse. Han er optaget af antikviteter og nipsgenstande; af alt, der er ornamenteret og skrøbeligt og minder om fortiden; af grotter, forladte hytter og gamle kirker. Han er også optaget af dødsfantasier og erindringer om sin savnede mor. Og da en kano med en meget maskulin skolelærer kommer sejlende, optages han af også af ham.Ungdoms sødme er en roman fyldt med anspændt seksualitet og usikker kønsidentitet, med ensomhed og isolation. Det er den første bog af Welch, der er oversat til dansk. Vidt forskellige forfattere som E.M. Forster, William S. Burroughs og John Updike har beundret ham, mens Jack Kerouac harcelerede over, at det var Truman Capote og ikke Welch, der blev læst og var bredt anerkendt.Romanen er, ligesom Welchs øvrige udgivelser, primært selvbiografisk (han levede i en stadig frygt for sagsanlæg, fordi hans bøger lå så tæt på virkeligheden). Heri ligger måske en af grundene til, at Welch i eftertiden mest har været en forfatternes forfatter. For Welch skrev – i 1945 – temmelig åbent antydende om sin homoseksualitet og om Orvils spirende erkendelse af egen seksualitet, der viser sig med en blanding af fascination, voyeurisme og masochisme.

  • af Knut Hamsun
    88,95 - 186,95 kr.

    De fleste danske læsere kender Knut Hamsun for fremragende romaner som Sult, Pan, Victoria og Markens grøde – bøger som med rette bliver fremhævet som højdepunkter i skandinavisk litteratur. Men en stor og vigtig del af Hamsuns forfatterskab er desværre næsten gået i glemmebogen; nemlig de helt vidunderlige noveller og essays, som løbende blev udgivet gennem forfatterskabet. Det råder Turbine nu bod på med denne klassikerudgivelse. Knut Hamsun er den dag i dag hyldet for sin næsten hektiske og naturalistiske stil, som især kendes fra hovedværket Sult. Det er denne stil, som også flere af novellerne udmærker sig ved, og juvelen i novelle-kronen er den livlige og rørende Dronningen af Saba, om en ung mand, som genser sin ungdoms tabte kærlighed på toget fra København til Kalmar. Hun forsvinder for ham i perronens mylder, men han indlogerer sig på et hotel og søger, næsten som i en feber, den unge kvinde i Kalmars gader … for til sidst at finde hende spadserende i en park med sin mand. Hamsuns noveller er fulde af dybe personbeskrivelser, besynderlige situationer og et sprog så gnistrende levende, at man næsten kan høre det udtalt for sit indre øre. Dronningen af Saba og andre noveller af Knut Hamsun er vigtig, nordisk litteratur, sprogligt opdateret og klar til at finde nye læsere.

  • af Homer
    362,95 kr.

    "Iliaden" er titlen på det episke heltedigt, der beskriver nogle få uger i løbet af den ti år lange trojanske krig, og handler om peleiden Achilleus' vrede og hans beslutning om at trække sig ud af krigen - med fatale konsekvenser for begge af de stridende parter.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlHomer er navnet på den græske digter, der siges at have skrevet de to episke værker "Iliaden" og "Odysseen". Det vides hverken, hvor Homer var født, hvor han var fra, om han i virkeligheden var blind, og allerede omkring hellenistisk tid blev der sået tvivl om, hvorvidt "Iliaden" og "Odysseen" reelt set er skrevet af Homer. Denne diskussion har stået på lige siden, og bliver omtalt som det homeriske spørgsmål.

  • af Jens Baggesen
    228,95 kr.

    I revolutionsåret 1789 forlader Jens Baggesen (1764-1826) København for at indtage et Europa, der er under afgørende forandring. I Labyrinten beskriver den unge forfatter sit møde med de europæiske storbyer og livsvilkårene her, med naturen, med kvinderne, med tidens store digterprofiler, og ikke mindst – med sig selv. Baggesens selvbekendende rejseskildring eller rejsebeskrivende selvbekendelse blev 1700-tallets mest originale prosaværk og forfatterens blivende værk. Selv knyttede han følgende ord til det: »Jeg veed ikke om min Labyrint er Helvede nærmere end Paradiis; jeg befrygter endog, oprigtig tilstaaet, det første; thi formodentlig vil ingen finde den saa moersom og behagelig, som mange ville finde den modbydelig og keedende – men i een eeneste Ting kan den dog lignes ved Himmeriges Rige, deri nemlig, kiæreste Læserinder og Læsere! at uden I blive som Børn, komme I egentlig aldrig ret ind deri!« Siden Labyrinten første gang blev trykt i to bind i 1792 og 1793 har Jens Baggesens følsomme rejseberetning kun kunnet læses i beskårne og hårdt redigerede udgaver. Her udgives den for første gang i sin oprindelige helhed.

  • af Ernest Hemingway
    93,95 - 208,94 kr.

    Antonio Ordóñez og Luis Miguel Dominguín er to af de helt store spanske tyrefægtere i 1950‘erne. I "Farlig sommer" kortlægges rivaliseringen mellem dem i sommeren 1959. Det er fortællingen om opkomlingen Ordóñez, der er såret efter at være blevet stanget, men som bliver ved med at kæmpe, og om den erfarne Dominguín, hvis stolthed og selvtillid drager ham ind i kampen mod den unge Ordóñez.Ernest Hemingway (1899–1961) var meget optaget af tyrefægtning og har i tidlige værker som "Solen går sin gang" (1926) skrevet fiktion over den dramatiske sportsgren. I "Farlig sommer" er fiktion skiftet ud med reportage.Ernest Hemingway (1899-1961) en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.

  • af Fjodor M. Dostojevskij
    164,95 kr.

    Nyoversættelse af Trine Søndergaard og Tine Roesen 2017.Denne samling af fortællinger indledes med En fæl historie (1862), der er en satirisk farce, som udstiller en herre fra de højere klasser med de moderigtige liberale ideer, der dog ikke stikker dybere, end at det går rent galt, da han vil vise dem i praktisk omgang med de lavere klasser.”Humoristen Dostojevskijs mesterværk er fortællingen En fæl historie … en række stadier af uforfalsket realisme og rystende komik.” – Ejnar ThomassenI Bobók (1873) kommer den farceagtige, satiriske stil med karnevalistiske træk, der ofte anvendes af Dostojevskij, til fuld udfoldelse, da de døde på kirkegården genkalder sig oplevelser fra deres liv.”Bobók – en af Dostojevskijs korteste fortællinger – er næsten et mikrokosmos af hans samlede forfatterskab. Rigtig mange af de vigtigste ideer, temaer og forestillinger i hans værker både før og efter Bobók fremtræder her i ekstrem skarp og nøgen form.” – Mikhail Bakhtin, Problemer i Dostojevskijs poetikI Julefest og bryllup (1848) berettes om en ældre rig, grisk levemand, der alene for økonomisk vindings skyld indgår aftale med en 11-årig piges forældre om at ægte hende, når hun når skelsår, trods pigens afsky for den ældre mand.Samlingen afsluttes med En dreng til juletræsfest hos Kristus (1876), en sørgelig historie om de fattige og hjemløse i Sankt Petersborg. Historien giver mindelser om Den lille pige med svovlstikkerne af H.C. Andersen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.