Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Årgang 2025 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig VENDEPUNKT.Årgang 2025 - Vendepunkt: BEST LIFE:August starter på efterskole. Med sig har han to IKEA poser og en sportstaske — mere fylder hans gamle liv ikke. August vil så gerne have det sjovt. Sagen er bare den, at han ikke ved hvordan, fordi han blev holdt ude af drengegruppen på sin gamle skole. Men sådan bliver det ikke her; August, Julian, Oskar og Sofus bliver en slags firkløver, der hænger ud sammen og taler om piger. August interesserer sig især for en pige: Vigga. Alt tyder på, at efterskolen bliver alt det, som August har drømt om.Lige indtil en aften på Augusts hjemmeweekend, hvor han og drengene møder Vigga i et online computerspil, der hedder Best Life. Et spil, hvor man kan opføre sig, præcis som man vil …
Et særbind i serien Årgang 2025 under temaet VENDEPUNKTÅrgang 2025 - Vendepunkt: NovellerTi nyudsprungne forfattere fra Manuskriptskolen for børnelitteratur giver deres helt korte bud på årets tema VENDEPUNKT i denne samling af noveller.Bine BeierSilhuetChaga Signe Bruun BoyeRice CrackersEmma GadePaillethjerteKatrine SkovgaardDestination: UkendtMette Skot PerschkeNatsommerfuglMichala ElkBag dørenNiklas Kahr RasmussenHestehullerPernille Bønløkke ToustrupHam den gule MinionSine RosholmSkotricketSofie RaschVennepunkt
Årgang 2025 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig VENDEPUNKT.Årgang 2025 - Vendepunkt: The Ghostfather:Huberts far var en slags spøgelsesfar, som han aldrig havde haft så meget kontakt med. Men da Huberts far dør, arver Hubert hans gamle lejlighed på Christianshavn. Her bor også en lejer, Frej, og aftalen er, at Frej kan blive boende.Hubert er vokset op med sin mor og hendes kæreste Stig, som er temmelig ubehagelig over for Hubert. Stig har også skræmt Huberts eneste to tidligere venner væk, så Hubert har ingen venner og føler sig svag og usikker.Da Hubert får nøglerne til lejligheden, oplever han en mærkelig ny styrke og et nyt mod.
Mikhail Bulgakovs "En ung læges optegnelser" er et glimt ind i en af det 20. århundredes største russiske forfatteres tidlige år og forfatterskab. Novellesamlingen, der er skrevet mellem 1925-1926, bygger på Bulgakovs egne oplevelser som en nyuddannet læge i en lille landsby langt ude på landet i 1916-1918 i optakten til og ind i den russiske revolution.Hver novelle fremhæver de rå virkeligheder i landdistrikternes medicinske praksis. Den unge læge konfronteres med opgaver, der overstiger egne kompetencer - fra at udføre komplicerede operationer uden korrekt udstyr til det ætsende pres fra isolering og ensomhed, samtidig med, at han skal håndtere landsbybefolkningens overtro og manglende uddannelse.Bulgakovs skarpe øje for detaljer og sorte humor skinner igennem hans beskrivelser, og fremskriver både realistisk og brutalt de trængsler, han selv oplevede som ung læge i Smolensk-provinsen i det nordvestlige Rusland, og det giver værket særstatus i Bulgakovs forfatterskab.Novellerne blev første gang bragt i medicinske tidsskrifter i samtiden, men blev først samlet i bogform i 1966, flere årtier efter forfatterens død, og udgivet på dansk i 1977. I 2012 blev bogen filmatiseret som tv-serie med Jon Hamm og Daniel Radcliffe i hovedrollerne.Mikhail Bulgakov (1891-1940) var en af det 20. århundredes mest bemærkelsesværdige russiske forfattere. Født i Kiev var Bulgakovs tidlige liv var præget af kunst og videnskab. Han tog en medicinsk grad fra Kiev Universitet i 1916, og dette fundament i medicin formede mange af hans senere skrifter, herunder novellesamlingen "En ung læges optegnelser".Fra omkring 1920 helligede Bulgakov sig til forfattergerningen. Trods censur og suppression af hans værker under den sovjetiske regering, vandt hans skrivning - som ofte indeholdt satirisk kritik af bureaukratiet - bemærkelsesværdig anerkendelse. Hans mest berømte værk, "Mesteren og Margarita", blev først offentliggjort i sin helhed posthumt i 1967 og er i dag anerkendt som et mesterværk i verdenslitteraturen.Bulgakovs værker er kendt for deres sorte humor, kritik af sovjetiske normer, og dybe indblik i menneskets sjæl. Hans bidrag til verdenslitteraturen og hans unikke stemme i det 20. århundredes litterære landskab illustrerer fortsat værdien af kunstnerisk frihed og menneskelige stræben."Det er stor litteratur, i pagt med russiske litterære traditioner" - Bibliotekernes lektørudtalelse
Grækenlands hovedstad Athen og dens havn Piræus er rammen om Panos Tsiros’ elleve noveller. Personerne er nutidsgrækere i alle aldre – fra den ti-årige Maria, der skriver digte og forguder sin lærer, til den lungesyge 83-årige Miltiadis, der sidder dagen lang på altanen med sit iltapparat – og de træder frem i en virkelighed, der ligger fjernt fra enhver ø-turists.Forfatteren Panos Tsiros er født i 1970 i Athen. Han har studeret filosofi ved universiteter i Grækenland og i England og arbejder nu som gymnasielærer.
Dan Schiødt er født den 15. juni 1955Studier ved Danmarks Journalisthøjskole.Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.Han debuterede med digtsamlingen”Den forbudte mand”, Gyldendal 1981,og han udgav Beatles bogen ” En hård dags nat”, forlaget Donna 1986, som han skrev med forfatterkollegaen Karsten Jørgensen.De efterfulgte succesen med ”Let it be”, Beatles biografi, forlaget politisk revy 1995.Dan Schiødt har siden skrevet flere bøger og deltaget i antologier, primært lyrik, samt skrevet en række artikler til aviser og blade.Seneste bog digtsamlingen ”Efterglød”, forlaget Ravnerock 2023.Noveller til eftertænksomhedI Danmark gennemsyrer de kristne værdier samfundet, og de fleste af os er kristne/ kulturkristne.Dan Schiødt har skrevet en række velskrevne og fantasirige noveller, som har en særlig almen interesse og dermed en høj almen nytte, da de sætter kristne værdier til debat. Dans noveller er dybt underfundige, i nogen grad spændingsfyldte og ofte ret foruroligende.”Velskrevet, underfundigt, kritisk, og meget velformuleret.”- Michael Næsted Nielsen, forfatter.”I hans historier er der tråde til både teologi, politik, science fiction og meget andet, og det enkelte menneskes valg har konsekvenser. Novellerne rækker langt ud, forfatteren tør noget og ved noget”.-Konsulent
Den armensk-amerikanske forfatter William Saroyan udgav gennem hele sin karriere regelmæssigt tekster i ”The Armenian Review” og andre armenske tidsskrifter. Selvom teksterne kvalitetsmæssigt var fuldt ud på højde med hans øvrige forfatterskab, blev de sjældent læst af andre end tidsskrifternes læsere.En del af de glemte tekster er samlet her i ”Sommerlatter og andre historier”. I centrum for teksterne står barbersalonen – den sociale institution, der er så uhyre vigtig for armenernes kultur og selvforståelse. ”Sommerlatter og andre historier” udkom på dansk første gang i 1987.Den armensk-amerikanske forfatter William Saroyan (1908-1981) skrev både romaner, noveller og skuespil. I løbet af sin karriere nåede Saroyan både at modtage Pulitzerprisen og en Oscar for sit arbejde. Et af hovedtemaerne i William Saroyans forfatterskab var livet som armensk immigrant i Californien.
Når du er fortabt i mørketog ser et lys i det fjerne -er det så din redning eller din undergang?I Lys videnskabeligt,filosofisk og magisk er lysbåde en kilde til håb, enindre styrke og et våben,der kan vendes mod andre.Fem noveller om fem liv,der er forandret for altid.HUF er et sted, hvor mennesker, der elsker at skrive, kan mødes og finde sammen med ligesindede. Det blev en udfordring med Covid og i eftertiden, hvor pandemien har sat sine spor i menneskers måde at være sammen på. Derfor var det heller ikke svært at vælge temaet for denne udgivelse: Lyset, som skinner ude i horisonten og lover os et glimt af håb. At nogle af forfatterne så bruger lyset til at vise livets mørke sider - det var kun, hvad man kunne forvente! Så selvom denne novellesamling slet ikke handler om Covid, håber vi at du kan mærke lyset der stråler ud af disse sider.Det er mange år siden, at HUF sidst udgav en novellesamling. Vi er stolte af det store arbejde, forfattere, redaktører, korrekturlæser og illustrator sammen har lagt i at gøre denne udgivelse færdig. For det er nemlig dét, en udgivelse i HUF er. Det er en gruppe unge mennesker, der er gået sammen om den drøm de har, og gennem fællesskabet har skabt noget, der er større end dem selv.
Citronen(1925) er en poetisk fortælling om en melankolsk fortæller, der medsvær lungesygdom og tungsind vandrer gennem Kyotos gader i sin søgenefter tabt livsmod og -nydelse. En kølig citron fra en fortryllendefrugthandler lindrer hans krop og sind for en tid, indtil han træderind i sin forhenværende yndlingsbutik, Maruzen. Da hanafslutningsvis efterlader citronen på en stabel kunstbøger,forestiller han sig den som en bombe, der sprænger butikken tilatomer. Novellen udforsker identitet, sindstilstand og mødet mellemØstasien og Vesten på subtil vis.KajiiMotojirō (1901-1932) var en japansk forfatter fra Osaka, der nåedeat skrive tyve intellektuelle, poetiske noveller, før han døde aftuberkulose som 31-årig. Citronener Kajiis første og mest kendte novelle, der ofte har indgået ipensum for japanske skoleever. Gennem årene har læsere nu og daefterladt citroner i den faktiske Maruzenbutik i Kyoto – enpraksis, der kulminerede op til lukningen i 2005.p { line-height: 115%; text-align: left; orphans: 2; widows: 2; margin-bottom: 0.25cm; direction: ltr; background: transparent }
Mogens Lorentzens novellesamling ”Hvid jul” indeholder tolv små fortællinger om den søde juletid i familiens skød. Vi møder blandt andet den populære familien Gelinde, som Lorentzen også beskrev i sine mange radiocauserier.Bogen udkom første gang i 1949.Mogens Lorentzen (1892-1953) var forfatter, maler og illustrator. Han var især kendt for sine noveller og radiocauserier, der ofte skildrede den elskværdige gennemsnitsdansker i en munter, dagligdags tone. Han skrev også mange viser og sange – blandt andet ”Juletræet med sin pynt” (1939).
”Snydt ud af næsen” foregår på en egn, hvor alle kender alle – og ikke kun for det gode. Alle ved, at man skal holde sig fra klovbeskæreren Åge Jørgensen og hans søn. Og alle glæder sig til det årlige kræmmermarked. Der sker tragedier, som er svære at tilgive, og menneskelige katastrofer, som ingen kan tale højt om. Mens konkursen truer, fortsætter hverdagen: Søren starter på et kursus i madlavning for mandfolk, og et ungt par kommer hele vejen fra storbyen for at tilbringe en romantisk weekend på landevejskroen kun for at opdage, at de er stedets eneste gæster. Sommer bliver til vinter, og små som store kæmper videre på trods.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Tiden forgaar er en samling af syv noveller, der udspringer af en grundlæggende nysgerrighed på fænomenet tid. Den foregår i forskellige kontekster og omhandler forskellige skæbner. Novellerne tager dig blandt andet med op i flyet, ind i Torontos gyder, på advokatkontoret, på toppen af Twin Peaks og ind i fængselscellen. Gennem novellerne løber en lettere filosofisk understrøm, der beskæftiger sig med tiden. For hvad er tid? Hvorfor går tiden nogle gange langsomt, andre gange hurtigt? Hvorfor kan et øjeblik virke så afgørende, mens tiden en gang imellem forsvinder i det trivielle? Hvorfor er tid så abstrakt - og samtidig så konkret? Signe Bruskin (f. 1985) har skrevet flere ledelsesbøger, men denne novellesamling er hendes skønlitterære debut.
”Tindrende god.” – The Guardian En midaldrende kvinde er besat af prins William. En aldrende ungkarl har aldrig oplevet kærligheden. En ung kvinde flytter til en ny by og lærer fire ældre borgere at svømme uden nogensinde at blive våde. I sine noveller undersøger Miranda July, hvordan helt almindelige mennesker alligevel lever ekstraordinære liv, og resultatet er skiftevis overraskende, sexet og inderligt. Ingen har hjemme her mere end du bekræfter Miranda Julys status som spektakulært original auteur og en både ikonisk og afgørende stemme i moderne amerikansk kultur. Novellerne udgives her for første gang på dansk i forbindelse med udgivelsen af Julys romandebut, Den første onde mand. ”Julys fortællinger spænder fra det virkelig sjove til det hjerteknusende sørgelige.” – Daily Telegraph Om forfatteren: Miranda July er filminstruktør, skuespiller, forfatter og kunstner. Hun skrev, instruerede og spillede hovedrollen i filmen YOU, ME AND EVERYONE WE KNOW, som blev præmieret med juryens særlige pris ved Sundance Film Festival og Camera d'Or i Cannes. Julys noveller er blevet bragt i The New Yorker, Paris Review og Harper's. Novellesamlingen NO ONE BELONGS HERE MORE THAN YOU er udkommet i 23 lande.
To allegoriske noveller af den verdenberømte forfatter Franz Kafka.I den første novelle bliver "den fordømte" i en unavngivet fangekoloni udsat for en grusom torturmetode, hvor hans dom fatalt indgraveres i hans hud af en forfærdelig maskine. Selv er den fordømte ikke klar over, at han langsomt skal henrettes. Der udvikler sig et socialt og psykologisk drama henover de 12 timer, straffen varer, og typisk for Kafka virker karaktererne i novellen nærmest løsrevet fra de frygtlige begivenheder, der hos læseren skaber rædsel.I den anden novelle nægter en trapezkunstner at forlade sin trapez. Han forvolder store problemer, da det cirkus, han optræder i, begynder at rejse rundt, hvilket tvinger ham ned på jorden. Den stædige trapezkunstners besværlige behov imødekommes uden undtagelse af cirkusdirektøren, der kører ham fra by til by i en racerbil for at forkorte hans lidelser. Men da trapezkunstneren en dag kræver endnu en trapez, bliver cirkusdirektøren ramt af tvivl.Franz Kafka (1883-1924) var en tysktalende, jødisk forfatter, der i dag anses som en af det 20. århundredes vigtigste. Hans værker fusionerer ofte fantasi og realisme til absurde virkeligheder, gennemsyret af ensomhed, desperation og undertrykkelse af individet. Hans tanker har i eftertiden haft stor indflydelse på vigtige forfattere, filosoffer og kunstnere – herunder George Orwell og Jean-Paul Sartre.
I Franz Kafkas ikoniske historie ”Forvandlingen” eller ”Metamorfosen” opdager den omrejsende sælger Gregor Samsa en morgen, at han i nattens løb er blevet forvandlet til et gigantisk insekt. Da han ikke længere formår at skjule sin forvandling for sin familie, oplever han deres foragt og misbilligelse, særligt over at han ikke længere er i stand til at passe sit arbejde og skaffe penge til familien.”Forvandlingen” er en sort og absurd historie, men også en sørgelig allegori om fremmedgørelse, ensomhed og udstødelse. Her udgives den sammen med novellerne ”Den sandhedssøgende hund” og ”Afslaget”. Til sammen giver de et spændende indtryk af en af det tyvende århundredes største og mest specielle forfattere.Franz Kafka (1883-1924) var en tysktalende, jødisk forfatter, der i dag anses som en af det 20. århundredes vigtigste. Hans værker fusionerer ofte fantasi og realisme til absurde virkeligheder, gennemsyret af ensomhed, desperation og undertrykkelse af individet. Hans tanker har i eftertiden haft stor indflydelse på vigtige forfattere, filosoffer og kunstnere – herunder George Orwell og Jean-Paul Sartre.
This collection is an album of short stories; each tale a love affair with a particular song, an homage to a DJ and a dedication to someone that influenced and guided the author through his formative years.
Første novelle:En kvinde har fødselsdag. Hendes forældre ankommer til fejringen. Kvindens veninde lægger op til hendes far, tror han. Han bygger videre på forbindelsen men overraskes til sidst, da han tilsyneladende har misforstået det hele. Hans hustru redder heldigvis situationen med et specielt trick.Anden novelle:En sydfransk havneby besøges af to veninder. Den ene er gift men ligger i skilsmisseproblemer. En velhavende kurator ankommer til deres hotel for at sætte en udstilling op i samme by. Han får straks kontakt med kvinderne. Pianisten i hotellets bar charmerer damerne med sin musik og kommer derved ind i billedet og bliver en vigtig person i novellen.Tredje novelle:En sygeplejerske får et job i Afrika. På flyveturen til Congo træffer hun en fotograf. Hans opgave er at fotografere menneskeaber for et taskefirma og inviterer hende med på en kort safari. Hun får derved dobbelt udbytte af opholdet.
KNIVTID er 50 korte, morsomme, tragikomiske og genkendelige historier. Mange af dem handler om at fortælle historier, om historierne, der bliver fortalt, og om dem, der fortæller dem. Ofte begynder de roligt og tilforladeligt for derefter at tage nogle vilde – indimellem hallucinatoriske – drejninger og rejser ned i tilværelsens mørke kroge.Gerd vågner om natten og er nervøs for duellen. Måske er det alderen. Hun er blevet dårligere til at køre og dårligere til at huske, og måske er hun også blevet dårligere til at trække og skyde. Til træning har hun været lige så skarp som altid. Men træning er træning. At stå på en bred, støvet vej eller en mark med solen i øjnene og kun være sekunder fra at vide om du skal leve eller dø, det er noget andet. Måske er det frygten for at miste lysten der holder hende vågen. At lysten og glæden skal forsvinde. Men hun kan ikke tænke på det nu, hun skal sove. Hun lukker øjnene og forestiller sig at hun er i en stor skov og leder efter svampe. Hun ser ned i jorden og prøver at få øje på noget som kan ligne, under bregner og mellem mosset. Så er det pludselig morgengry, og hun er vågen igen. Revolveren er i bæltet, og bæltet hænger på stolen. Hun laver en enkelt kop kaffe og koger to æg som hun spiser med salt. Så er hun ude. KIM HIORTHØY Kim Hiorthøy (f. 1973) er en norsk kunstner og illustrator. Han har tidligere skrevet Du kan ikke svigte din bedste ven og blive god til at synge samtidig (2002), som udkom på Arkiv for Detaljer i 2019.»En skarp, opkvikkende læseoplevelse fuld af overraskelser.«– DAGENS NÆRINGSLIV, ÅRETS BEDSTE BØGER 2022 »…de korte, skarpe fortællinger er som skabt til busture, i badekarret, højtlæsning i sengen, blåbærture. Ja, til hvad som helst, egentlig.«– ADRESSEAVISEN KNIVTID
Aktivistisk håndbog, arbejdsplads(kort)roman eller nihilistisk mesterværk?Er De også træt? Lider De også dag ud og dag ind med meningsløse arbejdsopgaver? Ville De i virkeligheden foretrække at lade være? Måske De skulle prøve at benytte Dem af Bartlebys ikoniske catchfrase, der falder hver gang han ikke vil arbejde:"Jeg ville foretrække at lade være."Bartleby nægter at arbejde. En attitude, der også snart forgrener sig til andre dele af hans liv. Han nægter at adlyde samtlige sociale konventioner, indtil han til sidst foretrækker ikke at opretholde selve livet. Spørgsmålet forbliver imidlertid: Hvorfor?Svaret herpå har fascineret både filosoffer og generationer af læsere lige siden novellaen udkom i 1853. Er Bartleby et selvportræt af en skrivetræt Melville? Skal han forstås som et offer for kapitalismens fremmedgørende arbejde? En aktivistisk squatter? Queer? Et spøgelse? Skizofren?
”Inde på Frederiksberg Kirkegård brygger det sælsomt til forår. Mulden er endnu kold, og stilheden i de dødes have brydes hverken af myg eller andet sommerkræ, her soves over det hele. Træerne står underligt fede med trind bark, svulmende af vækst men uden et blad. Grædepilene der er bleven beskåret mod foråret ligner forvoksede knogler af mystiske uddøde dyr, og de mørke klippede nåletræer drømmer så håbløst om syden.”Johannes V. Jensens myter fortæller om dyrenes magiske liv i den danske natur, på kirkegårde, i parkerne og i byerne. Solsorten, der overvintrer på Frederiksberg Kirkegård og titter frem ved forårets tø, og myreløven, der holder til i Tisvilde Hegn længst oppe i Nordsjælland, males frem med den store digters poetiske pensel. Man mærker den danske naturs storhed, som den så ud dengang i starten af 1900-tallet, og som den endnu kan findes i dag.Johannes Vilhelm Jensen (1873-1950) var en dansk forfatter og digter, der i 1944 modtog Nobelprisen i litteratur. Han debuterede som forfatter i 1896 med romanen ”Danskerne” og udgav sidenhen en perlerække af romaner, noveller, essays, rejseskildringer og myter. Johannes V. Jensen, der selv var billedhugger, udgav flere portrætter om den store danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Han modtog en lang række legater og udmærkelser for sit store litterære arbejde og var blandt andet æresdoktor ved Lunds Universitet og modtager af statens livsvarige kunstnerydelse og det anckerske legat. Johannes V. Jensen er særligt kendt for sin historiske roman ”Kongens fald”, der er optaget i Kulturkanonen.
SIVERT I TÅGEDALEN. Efter forældrenes død er Sivert blevet helt alene på gården i den dejlige dal. Egentlig ville han gerne have en kone, men der er ingen af landsbyens piger, som han kunne falde for. Landsbyen ligger noget borte, og Sivert kører derhen på markedsdage. Men ingen af landsbybeboerne kunne tænke sig at komme ud til ham i dalen. For der sker mærkelige ting derude, siger de. Og det gør der også ...SKYGGETROLDEN OG BØRNENE. Hvad er det for mønter, de to børn har fundet ude i skoven? Og hvad er det for et venligt sort flagrende væsen, som de er kommet i kontakt med? Hvad er det, som dette væsen vil have børnene til at gøre?FISKEBJØRNS Ø. Hvem er Fiskebjørns ukendte far? For Fiskebjørn har gæller, svømmehud mellem fingre og tæer og en lille fiskehale. Men han er alligevel først og fremmest menneske. Og hvad betyder spådommen på hans tarotkort?
I et historisk tilbageblik følger vi gennem et årti lærere, elever og forældre med mere på Almueskolen, mens de forsøger at holde sammen på dem selv og skolen, som de kender den.For ganske langsomt smuldrer denne bastion under strukturændringer foranlediget af elendig politisk ledelse, karriereembedsmænd og konsulenter i fine skjorter og meget stramme bukser. Ser du, Almueskolen og alle andre skoler som den skal pinedød forandre sig i en tid, hvor de folkevalgte roser sig med at være gået reformamok uden at adressere de egentlige problemer, der får et skolesystem til at halse vingeskudt efter andre landes ditto. Fint udadtil skal det jo være, og en løgn er kun en løgn, hvis man bliver taget i at lyve i et mudret system bygget sådan, at ingen alligevel kan drages til ansvar.
To gotiske noveller af Algernon Blackwood.Algernon Henry Blackwood (1869-1951) skrev 14 romaner, syv skuespil og et hav af noveller. Som ung boede han i en periode først i Canada, hvor han arbejdede i landbruget, og siden i New York, hvor han blandt andet ernærede sig som journalist for The New York Times.En gennemgående figur i flere af Algernon Blackwoods gotiske noveller var den paranormale detektiv John Silence, der også optræder i begge noveller i denne bog. De viser Algernon Blackwoods stemningsmættede pen og hans særlige evne for krybende uhygge og fascination af okkulte seancer.Algernon Blackwood blev af H.P. Lovecraft regnet for en af samtidens Modern Masters inden for overnaturlig horrorlitteratur.Samlingen indeholder novellerne:Kattenes byDen gamle kostskole
Har tudser overhovedet en eksistensberettigelse? Og hvordan føles det at træde en tudse ihjel med bare tæer?Oline Klein fylder 93 og får besøg på plejehjemmet af sin datter og svigersøn, som begge forsøger at dreje samtalen hen på den kommende arv.Hans Jørgen er en rask dreng, som foretrækker at finde ud af alting selv. Han eksperimenterer med flere genstande og personer, og en dag kommer turen til hans søster, som er mørkeræd.En overset lille pige, falder i skolegården, og mens blodet pibler frem på hendes knæ, henter hun den popularitet, hun savner, i en drømmeverden.Den lille by havde engang et gruopvækkende navn, som de voksne aldrig nævnte, når der var børn til stede. Da byens børn selv bliver voksne, beslutter de sig for – én gang for alle – at finde ud af, hvad byen hed i deres barndom.Borebiller i hjernebarken er en samling af 14 skæve noveller, der henvender sig til læsere med en lidt krøllet tankegang og sans for det uventede, det overraskende og det let absurde.
Pigen i pink er den sjette bog i Pigen i P-serien, og bogen fortsætter i samme dur som alle de andre, med små søde historier om de drømme, vi går og drømmer, som går hen og udvikler sig. Da historierne i denne bog er skrevet i min sygdomsperiode, og et par enkelte er lavet under pandemien, så har jeg ladet mig inspirere af personer, vi alle kender fra et eller andet sted, men det er ikke sikkert, at I finder ud af, hvem de er. For som alt andet, jeg skriver, så er de gemt væk i ord, bogstaver og steder, hverken de eller jeg har været.
Det er sommer, hotellet summer af liv og travlhed. Her er kærestepar på forkælelsestur, akavede første dates, konferencegæster og nye og gamle flammer, der støder på hinanden og blusser op. Mennesker mødes, og safterne stiger … Det er pirrende, sensuelt og genkendeligt. ANNA NORD er pseudonym for et københavnsk vennepar, en mand og en kvinde, der sammen har skrevet ti erotiske fortællinger, der foregår i løbet af en forlænget weekend på et hotel i storbyen.
Inspireret af arbejdet i børnehaver, på plejehjem samt egne erfaringer som pårørende til en søster med handicap.Rigmor skal dø. Marius skal tæmmes. Anne-Grethe skal gå med den hund. En engel skal findes.Kollegaer i børnehaven, ansatte på plejehjemmet, mødre og døtre, unge og gamle, naboer og dyr, alles hjerter sprættes åbne. Irritation og magtkampe, jalousi og misundelse, ensomhed og helbredsangst slippes løs. Sorg skal lettes. Relationer skal heles.I mødet mellem unge og gamle, syge og pårørende, udsatte og ansatte, skildres relationerne mellem dem, der yder omsorg, og dem, der modtager. Gennem fjorten noveller udfoldes omsorgens væsen med alt, hvad det indebærer af overvindelser og ubehag, magt og afmagt.
Der var engang en pige der ikke vidste hvor smuk hun var, og hende kan De læse om i denne samling samtidseventyr for voksne. Læs også om tatoveringer og balance, møbelpolstreren og datteren, manden midt i krigen og en kvindes drøm om tårnværelser.En samling moderne eventyr, en række rappe, humoristiske, satiriske eventyr med hang til kærlig behandling af samtidsproblematikker, bl.a. om klima og om køn.Der optræder skam også prinsesser og drager.
”Vi skal lære af vores mødres synder.” Da María Elísabet Bragadóttirs debut Et værelse i en anden verden udkom i 2022, var det til et kor af begejstrede anmeldelser og begejstrede læsere. Novellesamlingen er et levende litterært værk, der giver et psykologisk indblik i hverdagens til tider angstfyldte menneskelige relationer. Syv fortællinger om verden, som den ser ud i dag.I en af novellerne vil hovedpersonen lægge afstand til sin forsigtige mor og bevise for alle, ikke mindst for sin svigerfamilie, at hun er ”self-made”, men idéen om at bygge sig selv helt op fra bunden overtager snart hele hendes liv. En anden hovedperson har svært ved at ikke at tage sit job på en psykiatrisk afdeling med sig hjem, og en henslæber sit liv i kærestesorg efter at have mistet sin sjælefrænde. Da han møder hende tilfældigt på gaden, fortæller hun ham, at jorden går under om tre dage. Fortællingerne i Et værelse i en anden verden har alle menneskelige relationer som omdrejningspunkt, besværligheden ved at indgå i forhold til andre mennesker, og tingene er sjældent, som de først virker til at være.MARÍA ELÍSABET BRAGADÓTTIR har læst filosofi på universitetet i Reykjavik. Hun har skrevet artikler og anmeldelser for Fréttablaðið og Víðsjá. Et værelse i en anden verden er hendes debut.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.