Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den franske økonom Thomas Piketty er tilbage med en ny bog på 1.100 sider med opfølgeren til sin internationale bestseller ‘Kapitalen i det 21. århundrede’. Som en af verdens førende økonomer har Piketty formået at skabe en bog, om hvordan ulighed har udviklet sig i hele verden over de sidste mange hundrede år. En bemærkelsesværdig og dynamisk bog, som giver en forrygende gennemgang af verdenshistorien. Piketty har sat en ny dagsorden for debatten verden over omkring kapitalisme, ulighed og politiske styreformer. I sin tidligere bog dokumenterede han stigningen af ulighed, og hans forskning bredte sig overalt i verden. I dag er et af de 17 verdensmål ‘mindre ulighed’. I sin nye bog analyserer han derimod ulighedens historie og lægger vægt på hvordan forskellige ideologier har fastholdt uligheden gennem et årtusinde. Hans konklusion er optimist - og han har udviklet sit eget bud på en ny form for socialisme, som både skaber lighed og bekæmper klimaforandringer, så vi kan komme uligheden til livs.
Ville danske politikere i dag overhovedet kunne formulere idéen bag velfærdsstaten? Eller var politikerne simpelthen klogere og mere visionære i gamle dage? Den tidligste debat om velfærdsstaten var i vid udstrækning en kulturdebat, som ikke mindst litteraturen havde gode muligheder for at bidrage til. Meningen med velfærdsstaten af professor i dansk litteratur, dr.phil. og forfatter Lasse Horne Kjældgaard skildrer denne debat, som var en helt enestående dialog mellem politikere og forfattere. Bogen rummer læsninger af en række vigtige kunstneriske bidrag til denne samtale af bl.a. Villy Sørensen, Klaus Rifbjerg, Erik Knudsen, Anders Bodelsen og Henrik Stangerup. Deres litterære forestillinger om velfærdsstaten kaster interessante perspektiver på vores samtid, hvor den politiske debat ikke længere drejer sig om målet med velfærdsstaten, men om hvordan vi bevarer den. Måske endda så meget, at vi helt har glemt spørgsmålet om, hvad meningen med velfærdsstaten egentlig er.
'En verden til forskel' er et bidrag til det nødvendige opgør med den herskende samfundsøkonomiske tankegang, der legitimerer rovdrift på Jorden og mennesker. Bogen viser, at dogmet om konkurrencens nødvendighed på alle niveauer i samfundet og mellem nationer er bedragerisk og berøver os kontakten med vores unikke evne og naturlige tilskyndelse til at samarbejde i fællesskaber. Gennem præcise analyser og illustrerende cases redegøres der overbevisende for, hvordan dette i stigende grad truer vores eksistensbetingelser, liv og sundhed. Bogen bidrager til et afgørende nybrud i vores forståelse og værdsættelse af, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi som aktive borgere kan skabe globalt bæredygtige levevilkår. Men det forudsætter, at vi hver især og i fællesskab vælger at realisere de menneskelige værdier og holdninger, der er forudsætningen for at gennemføre projektet 'En verden til forskel' er en indtrængende opfordring til nytænkning og handling. Bogen er baseret på nutidig samfundsvidenskabelig og psykologisk forskning samt kliniske observationer. Gennem eksempler fra dagligdagens hændelser, fra ældgammel menneskelig visdom, filosofiske og spirituelle lignelser samt erfaringer fra livet i et oprindeligt polynesisk øsamfund giver bogen inspiration til fornyet refleksion, nytænkning og transformerende handling. "Psykologiens grand old lady har sat sig til skrivebordet for at løse verdens kriser og det er der kommet en fantastisk bog ud af. Fra det psykologiske til det globale niveau tages læseren nænsomt i hånden, og årsager og sammenhænge bliver tydeligere og tydeligere for hver en side der vendes. Når den sidste side er læst står fremtidens etiske valg krystal klare." Rasmus WilligPh.d, lektor i sociologi, RUC, forfatter til 'Afvæbnet kritik'
”Krystalklar læsning og et dybtgående bidrag til vores forståelse af verden i dag” – New Statesman Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet? ANMELDELSER "Overbevisende, subtilt og stilfuldt udreder Runciman de paradokser og risici, demokratiet står over for, hvilket gør denne bog til en af de absolut bedste af de mange fremragende bøger, der for tiden behandler dette emne " - The Guardian "Læseværdig, tankevækkende og fyldt med fascinerende observationer om samtidig politik" - The Herald David Runciman (f. 1967) er professor i politik og leder af Department of Politics and International Studies ved Cambridge University. Han har udgivet en række bøger om politik og demokrati, senest The Confidence Trap: A History of Democracy in Crisis from World War I to the Present (2015). Han skriver om politik for London Review of Books og er vært på den ugentlige podcast Talking Politics.
”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.
Journalist og kommentator David Trads udlægger den vestlige verdens krise mellem Putin og Trump.For første gang siden Anden Verdenskrig er der efter Ruslands invasion af Ukraine krig i Europa. En krig, der hvert øjeblik kan brede sig til et NATO-landog derved bringe Danmark i krig. Europa er klemt mellem et aggressivt Rusland og et kollapsende Amerika. Med Putin og Trump befinder vi os i tyrannernes tid. Vi skal igen kæmpe for friheden.Europa står i dag over for tre store, konkrete trusler: Fra Putins Rusland, der allerede har vist viljen til at angribe. Fra Trumps Amerika, som ikke vil angribe, men heller ikke forsvare den gamle verdensorden. Og fra Europa selv, som er svækket at Storbritanniens Brexit og trojanske heste som Ungarns præsident Orbán.Spørgsmålet er, hvorfor demokratiet taber?Og om vi er klar til Tredje Verdenskrig?David Trads folder svarene ud I tyrannernes tid.
I hele Europa får det radikale højre stadig flere stemmer, mens uligheden stiger og venstrefløjen synes at have kollapset. I Den politiske konflikts historie spørger to af verdens førende økonomer, om vi er på vej ind i en ny politisk tidsalder? Og om venstrefløjen overhovedet kan komme til magten igen?Svaret hviler på et enormt datamateriale, som beskriver franske vælgeres adfærd fra Den Franske Revolution i 1789 og frem til i dag. Cagé og Piketty giver ikke alene et unikt historisk indblik i, hvordan demokrati fungerer, deres analyser danner også baggrund for nye perspektiver på fremtidens politiske konflikter.Her vil venstrefløjen, ifølge Cagé og Piketty, potentielt have et stærkt vælgergrundlag, hvis den kan opløse den nuværende territoriale konflikt mellem land og by og i stedet genetablere den sociale konflikt som sin egentlige opgave – både i Frankrig og hele den vestlige verdens demokratier.JULIA CAGÉ, professor ved Sciences Po Paris og forfatter til flere internationalt anerkendte udgivelser om økonomi, demokrati og medier, bl.a. Sauver les médias.THOMAS PIKETTY, professor ved École des Hautes Études en Sciences Sociales og Paris School of Economics, forfatter til flere internationale bestsellere om økonomi og ulighed, bl.a. hovedværkerne Kapitalen i det 21. århundrede og Kapital og Ideologi.
Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.
Hvis man vil forstå Afrika, kan man med fordel begynde med kontinentets fodbold. Det er udgangspunktet i journalist og idéhistoriker Oscar Rothsteins bog, Det lysende hjerte. Baseret på reportager og en bred vifte af litteratur fortæller og analyserer han den afrikanske fodbold, og hvad den udtrykker om Afrika i det hele taget – både historisk og i dag.Bogen viser, hvordan fodbolden på kontinentet giver fast form til abstrakte magtforhold, formidler politiske budskaber og afslører racistiske stereotyper. Fra en diktator i Cameroun og en målmand i Uganda til en amatørturnering i Mozambique og en slagsang i Algeriet.
';It is only ideas gained from walking thathave any worth.'Nietzsche In A Philosophy of Walking, a bestsellerin France, leading thinker FredericGros charts the many different wayswe get from A to B the pilgrimage,the promenade, the protest march, thenature rambleand reveals what theysay about us. Gros draws attention to otherthinkers who also saw walking assomething central to their practice.On his travels he ponders Thoreau's eagerseclusion in Walden Woods; the reasonRimbaud walked in a fury, while Nervalrambled to cure his melancholy. Heshows us how Rousseau walked in orderto think, while Nietzsche wanderedthe mountainside to write. In contrast,Kant marched through his hometownevery day, exactly at the same hour, toescape the compulsion of thought.Brilliant and erudite, A Philosophyof Walking is an entertaining andinsightful manifesto for putting onefoot in front of the other.
”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.
En fortælling om Europas historie fra ca. 400 f.Kr. til i dag – historiker Lars Hovbakke Sørensen tegner de lange linjer og perspektiver i det, der har præget og formet Europas historie og udvikling. Med vægt på den politiske historie sættes Europas historie ind i et større globalt perspektiv, der kaster lys over, hvordan udviklingen i de øvrige dele af verden har påvirket Europa - og ikke kun omvendt. Ligesom bogen beskriver, hvordan de europæiske folks identitet og nationalitetsfølelse har udviklet sig i med- og modspil med hinanden og med resten af verden.
Chosen as a BOOK OF THE YEAR in The Times, The Spectator, Prospect, Sunday Times, Economist, New Statesman, Telegraph, Financial Times, TLS, New York Times, and Washington Post. 'This is ridiculous. No book about German philosophy has any right to be this fun. This witty, gossipy, sparkling history . . . fizzed with creative energy' The Times, Book of the YearMagnificent Rebels is - well - magnificent. This is how such books should be written, with clarity, passion and delight. A thrilling intellectual adventure' JOHN BANVILLE, Book of the Year'History writing at its best' The Spectator, Book of the Year'A thrilling page-turner, by turns comical & tragic... My book of the year so far' TOM HOLLANDIn the 1790s an extraordinary group of friends changed the world. Disappointed by the French Revolution's rapid collapse into tyranny, what they wanted was nothing less than a revolution of the mind. The rulers of Europe had ordered their peoples how to think and act for too long. Based in the small German town of Jena, through poetry, drama, philosophy and science, they transformed the way we think about ourselves and the world around us. They were the first Romantics.Their way of understanding the world still frames our lives and being.We're still empowered by their daring leap into the self. We still think with their minds, see with their imagination and feel with their emotions. We also still walk the same tightrope between meaningful self-fulfilment and destructive narcissism, between the rights of the individual and our role as a member of our community and our responsibilities towards future generations who will inhabit this planet. This extraordinary group of friends changed our world. It is impossible to imagine our lives, thoughts and understanding without the foundation of their ground-breaking ideas.
Ønsker man at sætte sig ind i de nye vilkår for debatter om køn og seksualitet, er dette hovedværk bestående af dagbogsnotater og filosofiske essays uomgængeligt. Forfatteren begynder at tage testosteron, ikke som led i en kønsbekræftende behandling, men som ethvert andet reguleret stof, hvilket igangsætter en ustoppelig kaskade af tænkning og begivenheder: om den juridiske og lægevidenskabelige regulering af narkotika, en ny historieskrivning for de “farmakopornografiske” samfund, et intimt forhold til Virginie Despentes, den sexede forbrugskapitalismes rødder i Playboy, opdagelsen af kønshormonerne, de første forsøg med p-piller i Puerto Ricos slumkvarterer, feminismens historie, AIDS-krisen og dildoer.Fra forordet: “Du vil ikke finde nogen endelig konklusion på sandheden om mit køn, og heller intet orakelsvar om den kommende verden. Når læseren her finder filosofiske refleksioner, beretninger om hormonbehandlinger og detaljerede registre over seksuelle praksisser samlet uden nogen form for kontinuitet, er det ganske enkelt, fordi det er den måde, hvorpå subjektivitet konstrueres og dekonstrueres.”Paul B. Preciado (f. 1970) er forfatter, filosof, aktivist, kurator og “kønssystems-dissident”. Testo Junkie er hans hovedværk.
Kapitalismen er at forstå som en religion. Den er ikke blot et ‘etos’ med rødder i den protestantiske etik, ikke blot en af kristendommen begunstiget samfundsformation, men langt snarere selv et essentielt religiøst fænomen.indholdForord: Mikkel Bolt & Dominique RouthierWalter Benjamin: Kapitalisme som religionRobert Kurz: Offeret og den perverse genkomst af det arkaiskeGiorgio Agamben: En kommentar, i dag
Tro og tænkning er gået hånd i hånd gennem det meste af den europæiske idéhistorie, men aldrig uden en indre spænding. Man kan sige, at denne spænding udelades i det 18. århundredes religionskritik, men det betyder ikke, at religion forsvinder fra filosofiens horisont. Tværtimod udgør religion et tilbagevendende tema i moderne sprogfilosofi, hermeneutik og samfundsteori. 'At være tanken tro' er en idéhistorisk fremstilling af den europæiske filosofis forhold til myte og religion fra Antikken til i dag. Den hviler på en humanistisk grundanskuelse, hvorfor indfaldsvinklen er tænkningens forhold til religion snarere end religionens forhold til tænkningen. Bogens anliggende er at præsentere filosofiske opfattelser af religion i form af tro, fortælling og praksis. Som sådan står den i modsætning til den traditionelle religionsfilosofis undersøgelse af religiøse udsagns gyldighedskriterier. Bogen kan anvendes som ledsager til et udvalg af filosofiske tekster, fra Anselm til Agamben.
Carl Schmitt (1888-1985) er mest kendt for sine teser om det politiske som et ven-fjende-forhold og om suveræn autoritet eller ”decisionisme”, samt for sin kritik af vestlig liberalisme og vestligt demokrati – alt sammen teser, der er blevet til i de kaotiske år under Weimarrepublikken, og som nødvendigvis må forstås på denne baggrund. Mindre opmærksomhed har der været om hans senere arbejder, der klart adskiller sig fra Weimartidens, og som fokuserer på international ret og global geopolitik. En særlig plads blandt disse arbejder indtager Land og hav, skrevet under Anden Verdenskrig som en fortælling til datteren Anima, da Schmitt levede isoleret og marginaliseret i det krigshærgede Berlin. Bogen er blevet kaldt hans ”måske mest betydningsfulde og bestemt smukkeste” og præsenterer sig som en brillant, holistisk fortolkning af menneskehedens historie som historien om de rum, den har eksisteret i. I centrum står den fundamentale modsætning mellem ”elementerne” land og hav. I hurtige rids skitseres århundreders verdenshistorie med ”rummet” som den røde og næsten hemmelighedsfulde tråd, der binder de mest forskelligartede fænomener sammen: Politiske institutioner, krigskunst, videnskabelige gennembrud, tekniske opfindelser, retsopfattelser, kunstarter, mentalitetsformer. Af disse to elementers rum er Jordens nomos eller grundordning opstået og med den klodens to basale civilisationer – landets og havets. Schmitts geopolitiske teorier om en multipolær verdensorden bestående af ”storrum” har i de senere år tiltrukket sig stadig større international opmærksomhed, og i et Efterord gives der et indblik i deres tilblivelse og nutidige relevans, set i et internationalt politisk perspektiv.Nysgerrig efter at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Carl Schmitt Helikon
Midt om natten den 26. april 1986 eksploderede reaktor 4 på atomkraftværket Tjernobyl, der ligger lidt uden for byen Pripjat i Ukraine. Det blev begyndelsen på den værste atomkraftulykke nogensinde .Ulykken fandt sted på Tjernobyl-atomkraftværket, da værkets reaktor 4 eksploderede. Ulykken anses for at være den hidtil værste på et atomkraftværk i verden. Eksplosionen sendte en radioaktiv sky ud i atmosfæren, som især ramte det vestlige Sovjetunionen (nu Ukraine, Hviderusland og Rusland), men også Europa, Skandinavien og det østlige USA .Carsten Olsen har som fotograf været på flere besøg i Tjernobyl, og resultatet kan ses i denne fotobog om emnet med mange fortællinger fra Tjernobyl-zonen. Fotobogen er en fortælling om den stilhed, der hersker overalt i Tjernobyl-zonen og byen Pripjat, som i dag står forladt som en spøgelsesby. Billederne i bogen viser, hvordan der ser ud 35 år efter eksplosionen. Tjernobyl er alt andet end det dødsrige, man forestiller sig. I de forgangne 35 år har naturen ikke stået stille. Der er vokset træer op overalt, så det hele nærmest er én stor skov, hvor der lige pludselig dukker et forfaldent højhus eller en fodboldtribune op mellem stammerne. Lige så tomt og uhyggeligt der er indenfor i bygningerne, lige så levende og lyst er der udenfor. Billederne viser også, hvor stærkt det gik med at forlade området. Ting er blevet efterladt, legetøj i børnehaver står stadigvæk fremme og venter på børnene, og man kan se bygninger med senge uden madrasser. Det meste har fået lov at stå uberørt siden katastrofen. Alle fotos i bogen er taget i spærrezonen omkring Tjernobyl- atomkraftværket. Spærrezonen har været et lukket og forbudt område siden katastrofen i 1986.
What can the fall of Rome teach us about the decline of the West today? A historian and a political economist, both experts in their field, investigateOver the last three centuries, the West rose to dominate the planet. Then, suddenly, around the turn of the millennium, history reversed. Faced with economic stagnation and internal political division, the West has found itself in rapid decline.This is not the first time the global order has witnessed such a dramatic rise and fall. The Roman Empire followed a similar arc from dizzying power to disintegration - a fact that is more than a strange historical coincidence. In Why Empires Fall, historian Peter Heather and political economist John Rapley use this Roman past to think anew about the contemporary West, its state of crisis, and what paths we could take out of it.In this exceptional, transformative intervention, Heather and Rapley explore the uncanny parallels - and productive differences - between the two cases, moving beyond the familiar tropes of invading barbarians and civilizational decay to learn new lessons from ancient history. From 399 to 1999, the life cycles of empires, they argue, sow the seeds of their inevitable destruction. The era of western global domination has reached its end - so what comes next?
"Alle stater, alle herredømmer, hvorved menneskene hidtil er blevet styrede eller endnu styres, var eller er enten republikker eller fyrstendømmer. Fyrstendømmerne er enten arvelige, i hvilke herskerens slægt i lang tid har regeret, eller også nyskabte. De nyskabte er enten ganske nydannede, som f.eks. Mailand af Francesco Sforza, eller de er dele som fyrsten, der erhverver dem, føjer til den arvelige stat, som f.eks. kongen af Spanien med kongeriget Neapel."Intet litterært værk har haft så stor betydning for udviklingen af europæisk politik fra renæssancen og op til vor tid som italienske Niccolò Machiavellis bog "Fyrsten" fra 1513. Bogen beskriver, hvordan en politisk leder har ret til at styre sit land med selv de mest brutale midler, når det tjener nationens interesser, blot aldrig i hans egne. Bogen er dedikeret til Lorenzo de’ Medici, som Niccolò Machiavelli var rådgiver for ved det florentinske hof. Denne oversættelse stammer tilbage fra 1876.Niccolò Machiavelli (1469-1527) var en italiensk filosof, samfundsteoretiker og forfatter, der er særligt kendt for bogen "Fyrsten" om den perfekte politiske leder. Machiavelli spillede en central rolle for magthaverne i Firenze og udgav en lang række bøger om politik, samfundsvidenskab og historie samt flere oversættelser af latinske værker.
På alle måder et gigantisk værk – om dramatikeren, digteren og mennesket Bertolt Brecht, som sammen med Helene Weigel og deres børn søgte ly under det danske stråtag – om det drama, der udspillede sig i tiden og på teatret
Why speed, flow, and direct expression now dominate cultural style
THE SUNDAY TIMES BESTSELLER 'Unapologetically optimistic and bracingly realistic, this is the most inspiring book on ';ethical living' I've ever read.' Oliver Burkeman, Guardian ';A monumental event.' Rutger Bregman, author of Humankind ';A book of great daring, clarity, insight and imagination. To be simultaneously so realistic and so optimistic, and always so damn readable well that is a miracle for which he should be greatly applauded.' Stephen Fry Humanity is in its infancy. Our future could last for millions of years or it could end tomorrow. Astonishing numbers of people could lead lives of great happiness or unimaginable suffering, or never live at all, depending on what we choose to do today. As we approach a critical juncture in our history, we can make profound moral decisions about how humanity's course plays out. We can create positive change on behalf of future generations, to prevent the use of catastrophic weapons and maintain peace between the world's great powers. We can improve our moral values, navigating the rise of AI and climate change more fairly for generations to come. The challenges we face are enormous. But so is the influence we have. If we choose wisely, our distant descendants will look back on us fondly, knowing we did everything we could to give them a world that is beautiful and just.
In the late fifteenth century, the earth stood motionless at the center of a small, ordered cosmos. Around us, it was believed, the moon, the sun, and the planets revolved in crystalline spheres, their orbits perfect, eternally unchanging circles. Just over a century later, the sun was now the center of creation; the earth just another planet hurtling through empty, near-infinite space. This is the story of an astonishing change, a transformation in human thought, about both the universe and our place within it, told through the words of the astronomers and mathematicians at its heart.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.