Samfundsvidenskabelig idéhistorie

Wittgenstein's Tractatus Logico-Philosophicus is one of the most influential philosophical texts of the twentieth century. Michael Beaney's new translation and detailed notes take into account the developments in scholarly understanding of the text.

A radical vision for a better future: an economy that works for us, rather than the other way around.As this major German bestseller reports, our world is at a tipping point, and we feel it every day. Costs are rising, the gap between the rich and poor is increasing, natural resources are depleted, and the effects of climate change are starting to take hold. We are under increasing social and environmental stress. But, as leading economist Maja Göpel argues here, there is another path forward.She invites us to imagine what we want our future to look like, and offers solutions that will help us to get there. It's time to question our principles, set new goals, and re-evaluate our priorities. Time to rethink our world and find new ways of living that don't drain our planet any further. We need a fair distribution of wealth, and a way to reconcile the social with the ecological. We need to work smarter, not harder.Critical, yet full of encouragement, Maja Göpel chooses surprising and enlightening examples to illustrate how we can leave behind our familiar ways of living to achieve a better future.

'Gonzo brilliance ... unique and highly entertaining' Financial Times'Revelatory reading' Adam Tooze, author of Crashed'After reading Quinn Slobodian's new book, you are not likely to think about capitalism the same way' JacobinLook at a map of the world and you'll see a neat patchwork of nation-states. But this is not where power actually resides. From the 1990s onwards, globalization has shattered the map, leading to an explosion of new legal entities: tax havens, free ports, city-states, gated enclaves and special economic zones. These new spaces are freed from ordinary forms of regulation, taxation and mutual obligation - and with them, ultracapitalists believe that it is possible to escape the bonds of democratic government and oversight altogether.Historian Quinn Slobodian follows the most notorious radical libertarians - from Milton Friedman to Peter Thiel - around the globe as they search for the perfect home for their free market fantasy. The hunt leads from Hong Kong in the 1970s to South Africa in the late days of apartheid, from the neo-Confederate South to the medieval City of London, and finally into the world's oceans and war zones, charting the relentless quest for a blank slate where capitalism and democracy can be finally uncoupled.Crack-Up Capitalism is a propulsive history of the recent past, and an alarming view of our near future.

Quadratic equations, Pythagoras' theorem, imaginary numbers, and pi - you may remember studying these at school, but did anyone ever explain why? Never fear - bestselling science writer, and your new favourite maths teacher, Michael Brooks, is here to help.In The Maths That Made Us, Brooks reminds us of the wonders of numbers: how they enabled explorers to travel far across the seas and astronomers to map the heavens; how they won wars and halted the HIV epidemic; how they are responsible for the design of your home and almost everything in it, down to the smartphone in your pocket. His clear explanations of the maths that built our world, along with stories about where it came from and how it shaped human history, will engage and delight. From ancient Egyptian priests to the Apollo astronauts, and Babylonian tax collectors to juggling robots, join Brooks and his extraordinarily eccentric cast of characters in discovering how maths made us who we are today.

Zygmunt Bauman (1925-2017) var en polsk sociolog, der igennem en lang årrække var en af sin tids mest fremtrædende tænkere. Efter at være havnet i unåde hos det kommunistiske system i Polen, valgte Bauman at leve store dele af sit liv i eksil i England. Det var herfra, at han med et forfatterskab, der rummer mere end 50 bøger og hundredvis af bogkapitler og tidsskriftsartikler, med en lang række centrale værker var med til at udvikle og udfordre både sociologien og samtiden. Mest kendt er hans bog Modernitet og Holocaust (1989), der har vundet adskillige internationale priser. Derudover udviklede han i en senere bog også begrebet om 'flydende modernitet', der i dag har vundet indpas i sociologien og beslægtede discipliner. Gennem hele sit virke fremstod Bauman som en, der forsvarede mennesket mod systemet, og han var altid kategorisk på de svagestes side. Denne bog giver en kort introduktion til Zygmunt Baumans liv og sociologiske tænkning. Med en kronologisk beskrivelse og nedslag i et udvalg af hans tekster, belyses hans betydning for og status i samfundstænkningen. Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet

Vi lever i en tid med voldsomme politiske opbrud. Den øgede polarisering i vestlige demokratier efterlader mange i tvivl om retning, identitet og værdier. Den usikkerhed er med til at nære populismen. Siden FOLKET OG MAGTEN udkom første gang i 2017, er populisme blevet et endnu mere genkendeligt fænomen, overalt hvor populistiske politikere får fodfæste. Trump, Johnson, Orbán og Le Pen er blot nogle af de vestlige populister, der sætter dagsordenen. Kombattanterne i et af tidens vigtigste politiske opgør – det liberale demokrati og populismen – har grebet hinanden i et livtag. Et verdenspolitisk drama udspiller sig foran alles øjne. Med den nye udgave af FOLKET OG MAGTEN undersøger journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin populismens væsen, historie og betydning. Hvad der hidtil har været en opposition til de etablerede systemer, er i de seneste år rykket helt ind i magtens centrum. Mest markant i Det Hvide Hus i Washington.

Fra folkestyre til markedsdemokrati beskriver de dybtgående ændringer i dansk demokrati siden 1973. Det er en spændende bog, som behandler udviklingen i medier, partier, folketing, regering, centraladministration, kommuner, domstole og kirke. Det kræver både dyb indsigt og solidt overblik at komme så vidt omkring. Det har Tim Knudsen. Tim Knudsen er professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet. Hans hovedinteresser er skandinavisk statsbygning og offentlig forvaltning. Tim Knudsen underviser i forholdet mellem politiker og embedsmænd, regeringsarbejde og dansk forvaltningshistorie. Han er fast skribent i Kristeligt Dagblad og skriver også i bl.a. Information, hvor han netop i disse uger kommenterer valgkampen.

Hvorfor investerer vi i mennesker? Hvordan siger man undskyld? Og hvad får folk til at hylde deres leder? Vores hverdagssprog er fuld af tanker, der stammer fra nyere humanistisk forskning. Men hvad betyder begreber som humankapital, sproghandling og karismatisering egentlig, og hvordan hjælper de os med at forstå os selv og verden?I Verden ifølge humaniora fortæller 40 humanistiske forskere om lige så mange centrale idéer fra menneskevidenskaberne. Bogen introducerer til de banebrydende tanker, der er gledet ind i vores kollektive bevidsthed og offentlige debat, og som kan fejres på lige fod med naturvidenskabelige opdagelser som penicillin og teknologiske opfindelser som mobiltelefonen. Undervejs præsenterer forskerne Judith Butler, Michel Foucault, Edward Said, Hannah Arendt og en række andre af vor tids største tænkere og sætter deres idéer i relation til vores hverdag. Lige fra ghettoer og krig til nostalgi og byrum.Verden ifølge humaniora undersøger mennesket som sprogligt, socialt og politisk væsen ved at se på de begreber, som forklarer vores moderne, civiliserede samfund – og er med til at forme det.

Den mangeårige direktør for reklamebureauernes brancheforening, DRB, Børge O. Madsen, skrev i 1998 bogen med titlen Det var bare reklame, der omhandlede 25 års historie om den klassiske betalte reklame, dens virkemidler, bureauer, organisering, kunder og mediekanaler.Ambitionen bag denne bog er at fortælle om 25 år i reklame- og mediebranchen i bred forstand og beskrive, hvordan den har forandret sig fra 1998 til 2024. Digitalisering er det gennemgående træk i forandringerne. Nye onlinemedier- og platforme er kommet til, kunderejsen er blevet transformeret, markedsførernes værktøjskasse er blevet betragteligt udvidet, traditionelle bladhuse er blevet til medievirksomheder, og amerikanske onlinegiganter får nu over halvdelen af danske annoncørers reklameinvesteringer.Beskrivelsen og analysen sker med tre fokusområder – medier, bureauer og markedsførere. Inden for hvert område findes en omfattende beskrivelse og analyse af udviklingen 1998-2023/24, suppleret af interessante begivenheder i perioden og historier om markedets forskellige aktører. Indholdet er baseret på tilgængelige og sammenlignelige data, informationer fra relevante medier,udvalgte eksperter og forfatternes egne erfaringer og oplevelser.Desuden indgår beskrivelse og illustrationer af en lang række kampagnecases og omtaler af fremtrædende personer samt beskrivelse af andre områder med relevans for branchen: lovgivning, uddannelse, analyser samt branchensforeninger, medier og awards.Bogen er udgivet i tilknytning til Dansk Markedsførings 100-års jubilæum 2024.

Det menneskelige habitat afdækker arkitekturens skjulte kræfter. Bogen bygger på forskning fra mange videns felter og fra mange steder i verden i forhold til, hvordan det fysiske miljø påvirker menneskers sanser, hjerner, følelser og adfærd. Samtidig er bogen forfatterens personlige og faglige rejse og samtaler med forskere og praktikere, der alle sammen har en særlig viden om, hvilke forhold og elementer ved det fysiske miljø, som gør mennesker godt - og skidt - alt sammen i et forsøg på at levere et mere fast videns grundlag til social bæredygtig arkitektur.

Feminisme er ikke kun for kvinder. Mary Wollstonecraft, feminismens førstedame, talte også mandens sag. Og John Stuart Mill, liberalismens granddaddy, skrev den første feministiske håndbog for mænd tilbage i 1869.Her læser 16 mænd feminismens klassikere med et helt bevidst mandligt og også personligt blik. De læser efter, hvad teksterne siger om mænd, og hvad mænd kan bruge deres indsigter til i refleksioner over køn og kønsrelationer. Men også hvad de siger om kvinder, ligestilling, minoriteter, #MeToo og meget andet.På tværs af kapitlerne træder feminismens store betydning for forståelsen af både den historiske og aktuelle kønsdebat frem. I mere end 200 år har feminister tænkt over, hvad køn er, hvad køn gør, og hvad vi vil have køn til at betyde. Det kan også mænd have fordel af at læse meget mere om.

"Forbilledligt mesterstykke" Jørgen Carlsen, Altinget"Skrevet med kløgt og hjerteblod" Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten"Velskrevne essayistiske angreb på pengenes dominans" Peter Nedergaard, BerlingskePengene eller livet er en bog om dødssynden, som blev til en dyd – om hvordan grådigheden og de frie markedskræfter blev et styrende princip i vores samfund. Om hvordan nihilismen blev salonfähig og et brutalt menneskesyn voksede frem. Om en kapitalisme, der fik for meget magt.Pengene eller livet er også en insisteren på muligheden af et andet samfund – et samfund som på et bagtæppe af historisk indsigt skaber rum for etisk tanke og handling.Mikkel Wold (f. 1958) cand. theol. fra Københavns Universitet 1992; eksamen samme år i psykoterapi fra Hamburger Institut für Integrative Logotherapie und Existenzanalyse; sognepræst ved Marmorkirken i København fra 1994. Tillige lektor på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter 2008-18; bidragyder og forfatter til flere bøger om teologi, psykologi og samfundsdebat; medlem af Det Etiske Råd; underviser, foredragsholder.

"Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."Således begynder et af verdenshistoriens mest betydningsfulde politiske skrifter. ”Det kommunistiske manifest” fremsatte ideer om proletariatets diktatur, en verden, der ikke længere var opdelt i stater eller klasser, og hvor privat ejendomsret var blevet afskaffet til fordel for fælles ejendomsret over produktionsmidlerne. Selvom manifestet i sig selv er temmelig kort, så har dets indflydelse rakt langt ind i det tyvende og enogtyvende århundrede.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk ”Das Kapital” (1867) og pamfletten ”Det kommunistiske manifest” (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.

Samtidens voldsomme naturkriser kalder ikke kun på naturvidenskabelige studier, men i høj grad også på en omfattende humanvidenskabelig indsats – og specifikt på historisering og kontekstualisering. Naturens kriser kræver, at vi forstår, hvordan vi er endt som førstehåndsvidner til et globalt økologisk sammenbrud. Her er det ikke tilstrækkeligt med kurver over altings acceleration (udledninger, befolkningstal, energiforbrug, konsumerisme, personbiler); kriserne kræver også en forståelse af, hvordan reaktionerne på (og opfattelsen af) naturens tilstand er dybt indfiltret i historiske kampe om natur-, menneske- og samfundsforståelser. Som afspejlet i dette nummers artikler og anmeldelsesessays, kalder naturkrisernes idéhistorie på undersøgelse indenfor mange tænkelige sfærer: Fra senantikkens naturontologier til anti-kartesiske dyremetamorfoser i 1600-tallets franske eventyr, en romantisk vending bort fra dualismerne og mod naturen i 1700-tallet og helt frem til nekrofaunaens opkomst på tværs af tider. Fra økonomividenskabens udbredelse af en prometheansk tro på teknologiens frelse til fransk degrowth-filosofi som utopisk samfundskritik, og fra mikrofascismens forhold til økologi og naturbeherskelse til den danske klimapolitiske relative stilstand – og videre forbi grøn kapitalisme, darwinistisk kønsmytologi, længslen efter en hellig natur samt de mange -cæner, der florerer. Kort sagt: SLAGMARK #88 undersøger de presserende spørgsmål, der omkredser denne pluralitet af naturforståelser og krisereaktioner.

Der vorliegende Band präsentiert die Ergebnisse der Abschlusstagung ,Von Neuem', die die DFG-Forschungsgruppe 2305 ,Diskursivierungen von Neuem. Tradition und Novation in Texten und Bildern des Mittelalters und der Frühen Neuzeit' im Juni 2022 an der Freien Universität abgehalten hat. Die Gruppe hat seit 2016 Artefakte innerhalb der genannten Epochengrenzen auf das komplexe Verhältnis hin untersucht, das ,alte' und ,neue' Elemente und Dimensionen in ihnen einnehmen, und in einer dynamischen Relation solcher Elemente die Spezifik literarischer und künstlerischer Praxis und Produktion ausgemacht. Zur Abschlusstagung waren ausgewiesene Expert:innen aus der germanistischen Mediävistik und Frühneuzeitforschung, aus der Romanistik, der Neueren Geschichte und Kunstgeschichte eingeladen, einschlägige Forschungsfragen ,von Neuem' zu debattieren und eigene Perspektiven aus aktueller Arbeit einzubringen. Der Band bietet ein breites Panorama grundlegender Untersuchungen zu literarischen, philosophischen und bildkünstlerischen Novationsdynamiken zwischen dem 13. und dem 18. Jahrhundert.

"This book presents a revisionist argument about Ralph Waldo Emerson, explaining how he wrestled mightily with his personal philosophy to eventually support abolitionism. Written in an accessible manner, this book is for students, scholars, and general readers interested in nineteenth-century US history and the history of political thought"--

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle. Derudover har hun demonstreret historiciteten ved ellers hævdvundne idéer som objektivitet og natur.I dette nummer af SLAGMARK undersøges denne udvidede videnskabshistorie, som Daston selv har foreslået at benævne videnshistorie. Udover et interview med Daston om “Videnskabshistoriens fremtid” og en oversættelse af Dastons artikel “Videnskabshistorie og videnshistorie” indeholder nummeret fire artikelbidrag, der alle finder inspiration i Dastons videnshistoriske metode. Fra oversættelsen af levende træer til målbar skovdrift i 1800-tallets Danmark over kolonialhistoriske arkivpraksisser i Danmarks Nationale Herbarium og den historiske kontingens i erkendelsen af dybhavets forunderlige skabninger til H.C. Ørsteds fremmaning af oldtidens ånder i digtsamlingen Luftskibet. Disse forskellige perspektiver understreger bredden i Dastons bidrag til historievidenskaberne.Med SLAGMARK #87 præsenterer vi forskellige bud på, hvordan Lorraine Dastons studier kan inspirere og informere ny forskning. Foruden interview, oversættelse af Dastons artikel og fire artikelbidrag indeholder nummeret endvidere tre anmeldelsesessays. Et oplagt nummer til såvel nye som gamle Daston-kendinge!

Over time, philosophers and historians of science have introduced different notions of 'ways of thinking'. This book presents, compares, and contrasts these different notions. It focuses primarily on Ian Hacking¿s idea of 'style of reasoning' in order to assess and develop it into a more systematic theory of scientific thought, arguing that Hacking¿s theory implies epistemic relativism. Luca Sciortino also discusses the implications of Hacking¿s ideas for the study of the problem of contingency and inevitability in the development of scientific knowledge

"Makes available in English translation a series of hugely influential articles about Roman Republican politics which were all originally published in German. Three new essays discuss the history of German scholarship on the Republic and its interactions with Anglophone research, and each piece is situated in its intellectual context"--

"The book explores the lasting legacy of Christian ambivalence towards Jews in Western secular law and engages with broader questions about the cultural foundations of Western secular law, the politics of religious freedom, the racialisation of religion, and the ambivalent nature of legal progress"--

This book attempts to delve into the connection between imagination and politics, and examines the many expectations and fears engendered by the Irish home rule debate. More specifically, it assesses the ways politicians, artists and writers in Ireland, Britain and its empire imagined how self-government would work in Ireland after the restitution of an Irish parliament. What did home rulers want? What were British supporters of Irish self-government willing to offer? What did home rule mean not only to those who advocated it but also to those who opposed it?

"What can we expect from the study of Chinese philosophy ?« In the philosophical systems of the Hindoos and the Chinese there are still hidden treasures, in which the anticipation of scientific discoveries, the results of thousands of years of occidental research, is most striking.Such are the words of Edward von Hartmann, the most famous living German philosopher1. Much labour has been spent in Europe on the Indian Vedanta philosophy, which had such a marked influence on Arthur Schopenhauer.« The Upanishads, says the author of the Parerga and Paralipomena, are the outcome of the highest human wisdom.... They afford the most remunerative and sublime reading possible in this world, which has been the consolation of my life, as it will be that of my death 2.I do not see why the many germs scattered over the vast field of Chinese philosophy should not have a similar fertilizing influence on some philosophical European mind also. The deep impression caused by the Tao-tê-king will support my view. But much work remains to be done before Chinese philosophy will take its proper place in the history of philosophy. The burden of this task lies with us who are living in China and studying her language and literature, for, while great care is bestowed on all her sister languages in Europe and America, Chinese, the oldest of all, but the youngest in the curriculum of our high-schools, is treated as a step-child by public opinion. This paper is meant as a move in the direction just indicated."

"Volume I introduces The Cambridge History of International Law series, offering a critical discussion of the development and current state of international law history writing across the world. Steering away from traditional Western historiography, this volume will interest scholars of international law across various disciplines"--

Liminality: the state of being 'betwixt and between' is one of anthropology's most influential concepts. This volume reconsiders Victor Turner's innovative extension of Arnold Van Gennep's concept of liminality from within the Manchester tradition of Social Anthropology established by Max Gluckman. Turner's work was grounded in ethnography and engaged with philosophical perspectives in varied socio-historical contexts, extending well-beyond the confines of the anthropology that initially inspired much of his work. Liminality has therefore become a concept with broad interdisciplinary reach. Engaging with topical issues across the globe - from neuroscience to open access publishing and refugee experiences in Europe - this volume launches Turner's fundamental work into the future.