Samfundsvidenskabelig idéhistorie

Zygmunt Bauman (1925-2017) var en polsk sociolog, der igennem en lang årrække var en af sin tids mest fremtrædende tænkere. Efter at være havnet i unåde hos det kommunistiske system i Polen, valgte Bauman at leve store dele af sit liv i eksil i England. Det var herfra, at han med et forfatterskab, der rummer mere end 50 bøger og hundredvis af bogkapitler og tidsskriftsartikler, med en lang række centrale værker var med til at udvikle og udfordre både sociologien og samtiden. Mest kendt er hans bog Modernitet og Holocaust (1989), der har vundet adskillige internationale priser. Derudover udviklede han i en senere bog også begrebet om 'flydende modernitet', der i dag har vundet indpas i sociologien og beslægtede discipliner. Gennem hele sit virke fremstod Bauman som en, der forsvarede mennesket mod systemet, og han var altid kategorisk på de svagestes side. Denne bog giver en kort introduktion til Zygmunt Baumans liv og sociologiske tænkning. Med en kronologisk beskrivelse og nedslag i et udvalg af hans tekster, belyses hans betydning for og status i samfundstænkningen. Michael Hviid Jacobsen er professor i sociologi ved Aalborg Universitet

Vi lever i en tid med voldsomme politiske opbrud. Den øgede polarisering i vestlige demokratier efterlader mange i tvivl om retning, identitet og værdier. Den usikkerhed er med til at nære populismen. Siden FOLKET OG MAGTEN udkom første gang i 2017, er populisme blevet et endnu mere genkendeligt fænomen, overalt hvor populistiske politikere får fodfæste. Trump, Johnson, Orbán og Le Pen er blot nogle af de vestlige populister, der sætter dagsordenen. Kombattanterne i et af tidens vigtigste politiske opgør – det liberale demokrati og populismen – har grebet hinanden i et livtag. Et verdenspolitisk drama udspiller sig foran alles øjne. Med den nye udgave af FOLKET OG MAGTEN undersøger journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin populismens væsen, historie og betydning. Hvad der hidtil har været en opposition til de etablerede systemer, er i de seneste år rykket helt ind i magtens centrum. Mest markant i Det Hvide Hus i Washington.

Hvorfor investerer vi i mennesker? Hvordan siger man undskyld? Og hvad får folk til at hylde deres leder? Vores hverdagssprog er fuld af tanker, der stammer fra nyere humanistisk forskning. Men hvad betyder begreber som humankapital, sproghandling og karismatisering egentlig, og hvordan hjælper de os med at forstå os selv og verden?I Verden ifølge humaniora fortæller 40 humanistiske forskere om lige så mange centrale idéer fra menneskevidenskaberne. Bogen introducerer til de banebrydende tanker, der er gledet ind i vores kollektive bevidsthed og offentlige debat, og som kan fejres på lige fod med naturvidenskabelige opdagelser som penicillin og teknologiske opfindelser som mobiltelefonen. Undervejs præsenterer forskerne Judith Butler, Michel Foucault, Edward Said, Hannah Arendt og en række andre af vor tids største tænkere og sætter deres idéer i relation til vores hverdag. Lige fra ghettoer og krig til nostalgi og byrum.Verden ifølge humaniora undersøger mennesket som sprogligt, socialt og politisk væsen ved at se på de begreber, som forklarer vores moderne, civiliserede samfund – og er med til at forme det.

"Et spøgelse går gennem Europa – kommunismens spøgelse. Alle magter i det gamle Europa har sluttet sig sammen til en hellig klapjagt på dette spøgelse, paven og tsaren, Metternich og Guizot, franske radikale og tysk politi."Således begynder et af verdenshistoriens mest betydningsfulde politiske skrifter. ”Det kommunistiske manifest” fremsatte ideer om proletariatets diktatur, en verden, der ikke længere var opdelt i stater eller klasser, og hvor privat ejendomsret var blevet afskaffet til fordel for fælles ejendomsret over produktionsmidlerne. Selvom manifestet i sig selv er temmelig kort, så har dets indflydelse rakt langt ind i det tyvende og enogtyvende århundrede.Karl Marx (1818-1883) var en tysk filosof, politisk teoretiker og journalist, der er kendt som faderen af kommunismen og marxismen, som han har lagt navn til. Karl Marx beskæftigede sig både med økonomi, filosofi, sociologi og historie. Han er bedst kendt for sit trebindsværk ”Das Kapital” (1867) og pamfletten ”Det kommunistiske manifest” (1848), som han skrev sammen med den tyske filosof, historiker og journalist Friedrich Engels (1820-1895), der ligeledes havde enorm indflydelse på udviklingen af kommunismen.

Samtidens voldsomme naturkriser kalder ikke kun på naturvidenskabelige studier, men i høj grad også på en omfattende humanvidenskabelig indsats – og specifikt på historisering og kontekstualisering. Naturens kriser kræver, at vi forstår, hvordan vi er endt som førstehåndsvidner til et globalt økologisk sammenbrud. Her er det ikke tilstrækkeligt med kurver over altings acceleration (udledninger, befolkningstal, energiforbrug, konsumerisme, personbiler); kriserne kræver også en forståelse af, hvordan reaktionerne på (og opfattelsen af) naturens tilstand er dybt indfiltret i historiske kampe om natur-, menneske- og samfundsforståelser. Som afspejlet i dette nummers artikler og anmeldelsesessays, kalder naturkrisernes idéhistorie på undersøgelse indenfor mange tænkelige sfærer: Fra senantikkens naturontologier til anti-kartesiske dyremetamorfoser i 1600-tallets franske eventyr, en romantisk vending bort fra dualismerne og mod naturen i 1700-tallet og helt frem til nekrofaunaens opkomst på tværs af tider. Fra økonomividenskabens udbredelse af en prometheansk tro på teknologiens frelse til fransk degrowth-filosofi som utopisk samfundskritik, og fra mikrofascismens forhold til økologi og naturbeherskelse til den danske klimapolitiske relative stilstand – og videre forbi grøn kapitalisme, darwinistisk kønsmytologi, længslen efter en hellig natur samt de mange -cæner, der florerer. Kort sagt: SLAGMARK #88 undersøger de presserende spørgsmål, der omkredser denne pluralitet af naturforståelser og krisereaktioner.

International bestseller Tom Phillips (Humans; Truth; Conspiracy) is back with a fascinating and hilarious look at armageddon through the ages

Der vorliegende Band präsentiert die Ergebnisse der Abschlusstagung ,Von Neuem', die die DFG-Forschungsgruppe 2305 ,Diskursivierungen von Neuem. Tradition und Novation in Texten und Bildern des Mittelalters und der Frühen Neuzeit' im Juni 2022 an der Freien Universität abgehalten hat. Die Gruppe hat seit 2016 Artefakte innerhalb der genannten Epochengrenzen auf das komplexe Verhältnis hin untersucht, das ,alte' und ,neue' Elemente und Dimensionen in ihnen einnehmen, und in einer dynamischen Relation solcher Elemente die Spezifik literarischer und künstlerischer Praxis und Produktion ausgemacht. Zur Abschlusstagung waren ausgewiesene Expert:innen aus der germanistischen Mediävistik und Frühneuzeitforschung, aus der Romanistik, der Neueren Geschichte und Kunstgeschichte eingeladen, einschlägige Forschungsfragen ,von Neuem' zu debattieren und eigene Perspektiven aus aktueller Arbeit einzubringen. Der Band bietet ein breites Panorama grundlegender Untersuchungen zu literarischen, philosophischen und bildkünstlerischen Novationsdynamiken zwischen dem 13. und dem 18. Jahrhundert.

A book for men and women from middle age to advanced years who have suddenly and unexpectedly become confronted with the huge effects that the male prostate can have on the body. It is a tale of what can happen to both men and women when the prostate transforms over time as the body changes, free of any of the minor or major taboos surrounding those involved.The book presents both a subjective and an objective account, from a female and a male perspective, of what the prostate is and of the physical, psychological and social effects that changes to the prostate can bring as one ages or reaches old age. The latest medical, psychotherapeutic and social measures available to help men with prostate issues and their partners are discussed. It also addresses the therapeutic taboos that have previously prevented us from attempting a systemic approach to the physical, psychological and social transformation that men and women undergo when they reach middle age and beyond.

Kenneth S. Sacks explores how America's first public intellectual, determined to live self-reliantly, wrestled with his personal philosophy and eventually supported collective action to abolish slavery. Ralph Waldo Emerson was successful in creating a national audience for his philosophy, and enjoyed the material and social rewards of that success. However, contrary to other Emerson scholars, Sacks argues that Emerson resisted active abolition for much longer than is currently thought, and did not become a supporter until events forced his hand. Committing to the antislavery movement was risky, and it ran against his essential belief in social gradualism. Events in the mid-1850s, however, hastened Emerson's conversion, and he eventually became a leader in the movement. A welcome corrective, Emerson's Civil Wars enriches our understanding of Emerson's antislavery activities, life, and career.

Lorraine Daston er en af vor tids største videnskabshistorikere. Hendes studier er kendetegnet ved at fokusere på det, der traditionelt har været betragtet som uvedkommende for naturvidenskaberne: Følelser, moralitet, æstetik eller sågar monstre og engle. Derudover har hun demonstreret historiciteten ved ellers hævdvundne idéer som objektivitet og natur. I dette nummer af SLAGMARK undersøges denne udvidede videnskabshistorie, som Daston selv har foreslået at benævne videnshistorie. Udover et interview med Daston om “Videnskabshistoriens fremtid” og en oversættelse af Dastons artikel “Videnskabshistorie og videnshistorie” indeholder nummeret fire artikelbidrag, der alle finder inspiration i Dastons videnshistoriske metode. Fra oversættelsen af levende træer til målbar skovdrift i 1800-tallets Danmark over kolonialhistoriske arkivpraksisser i Danmarks Nationale Herbarium og den historiske kontingens i erkendelsen af dybhavets forunderlige skabninger til H.C. Ørsteds fremmaning af oldtidens ånder i digtsamlingen Luftskibet. Disse forskellige perspektiver understreger bredden i Dastons bidrag til historievidenskaberne. Med SLAGMARK #87 præsenterer vi forskellige bud på, hvordan Lorraine Dastons studier kan inspirere og informere ny forskning. Foruden interview, oversættelse af Dastons artikel og fire artikelbidrag indeholder nummeret endvidere tre anmeldelsesessays. Et oplagt nummer til såvel nye som gamle Daston-kendinge!

Over time, philosophers and historians of science have introduced different notions of 'ways of thinking'. This book presents, compares, and contrasts these different notions. It focuses primarily on Ian Hacking¿s idea of 'style of reasoning' in order to assess and develop it into a more systematic theory of scientific thought, arguing that Hacking¿s theory implies epistemic relativism. Luca Sciortino also discusses the implications of Hacking¿s ideas for the study of the problem of contingency and inevitability in the development of scientific knowledge

Hvem stemmer på hvem og hvorfor? Hvordan har de forskellige politiske strømninger i Frankrig udviklet sig fra revolutionen i 1789 til i dag? Baseret på et banebrydende arbejde med at digitalisere valg- og socioøkonomiske data fra 36.000 kommuner i Frankrig fra mere end to århundreder giver denne bog med Frankrig som laboratorium et nyt blik på nutidens kriser og deres fremtidige udfald. I en tid, hvor vi diskuterer klima, ulighed, feminisme og repræsentationen af minoriteter som aldrig før, er det højrefløjen, der vinder valg efter valg i størstedelen af de europæiske demokratier. Modsat den herskende tankegang, så er det imidlertid ikke identitetskonflikter eller andelen af udlændinge, der bestemmer valgene, men derimod socioøkonomiske spørgsmål. Hvis den europæiske venstrefløj vil vinde valgene igen, skal de derfor vinde arbejderne tilbage. Julia Cagé (f. 1984) er professor ved Sciences Po Paris og vinder af prisen for bedste unge økonom (2023), Prix du Meilleur Jeune Économiste Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne Kapitalen i det 21. århundrede (2013), Kapital og ideologi (2019) og En kort historie om lighed (2022).

This volume makes available in English translation for the first time a series of hugely influential articles about Roman Republican politics which were all originally published in German. They represent a school of thought that has long been in dialogue with Anglophone research but has not always been accessible to all English-speakers, leaving many listening to only one side of a conversation. The contributions were part of a movement towards viewing Roman Republican politics more holistically, through the lens of political culture. They move beyond cataloguing institutions to treat art, literature, ritual, oratory, and public space as vital components of political life. Three new essays by Amy Russell, Karl-Joachim Hölkeskamp, and Harriet Flower discuss the history of German scholarship on the Republic and its interactions with Anglophone research, and new introductions to each piece by Hans Beck allow readers to situate the work in its intellectual context.

In the summer of 1928, Kurt Gödel (1906¿1978) embarked on his logical journey that would bring him world fame in a mere three years. By early 1929, he had solved an outstanding problem in logic, namely the question of the completeness of the axioms and rules of quantificational logic. He then went on to extend the result to the axiom system of arithmetic but found, instead of completeness, his famous incompleteness theorem that got published in 1931. It belongs to the most iconic achievements of 20th century science and has been instrumental in the development of theories of formal languages and algorithmic computability ¿ two essential components in the birth of the information society.This book explores Gödel¿s way from an exceptional high-school student to a firmly established young logician. Essays in Gödel¿s hand from the high school show that his central philosophical and scientific convictions were formed early on, before his university studies. Particular emphasis is laid on the course that made Gödel one of the foremost logicians of all times. The scientific biography of young Gödel is followed by English translations from Gödel¿s German Gabelsberger shorthand of all his early preserved notebooks on logic and related topics.

This book examines how enlightened Scottish social theorists c.1740 to c.1800 understood the origin and development of religion. Challenging scholarly disregard for the topic, it shows how most prominent thinkers of the Scottish Enlightenment thought deeply about the relationship between religion, human nature and historical change. The Scots viewed this relationship as an important strand within the study of the 'science of human nature' and the 'history of man.' The fruits of this investigation were a sophisticated and innovative account of religious change that is characterized by a striking modernity and naturalism, even by the more devout theorists. The views of the literati surveyed here need to be incorporated into our larger histories of the 'science of religion' as much as they do into our understanding of the social theory of the Scottish Enlightenment.

"The book explores the lasting legacy of Christian ambivalence towards Jews in Western secular law and engages with broader questions about the cultural foundations of Western secular law, the politics of religious freedom, the racialisation of religion, and the ambivalent nature of legal progress"--

Platon beskrev offentligheden – masserne – som et vildt dyr, demagogerne kunne indsmigre sig hos. I den digitale tidsalder er store dele af den offentlige debat blandt såvel politikere som borgere flyttet over på sociale medier, hvis platforme først og fremmest er designet til at tjene tech-giganternes kommercielle interesser frem for at udgøre en demokratisk ramme om vores offentlighed."Offentlighed og legitimitet" forsøger at besvare spørgsmålet: Hvordan udvikler vi i dag offentlighedens institutioner til gavn for demokratiet? Kulturteoretiker Henrik Kaare Nielsen og filosof Joachim Wiewiura fremlægger to forskellige tilgange til offentlighedsbegrebet og viser dermed to forskellige måder at tænke dets samfundsmæssige betydning på. Forfatterne fokuserer også på de praktiske implikationer af de to perspektiver og stiller forslag til udviklingen af offentlighedens medielandskab. Således forsyner bogen os både i teori og praksis med konkrete værktøjer til at udbygge demokratiet i det 21. århundrede.

'Brimming with ideas and insights, this is a welcome, important and clear-eyed view of how understanding the past can help us better prepare for the future' - Peter Frankopan, bestselling author of The Earth Transformed and The Silk Roads'Enlightening and thrilling. History for Tomorrow tells us who we are and who we could be' - George Monbiot, bestselling author of Regenesis and How Did We Get Into This Mess?What can humankind's rich history of radical revolts teach us about the power of disobedience to tackle the climate crisis? What inspiration could we take from eighteenth century Japan to create a regenerative economy today? How might understanding the origins of capitalism spark ideas for bringing AI under control?In History for Tomorrow, leading social philosopher Roman Krznaric unearths fascinating insights and inspiration from the last 1000 years of world history that could help us confront the most urgent challenges facing humanity in the twenty-first century. From bridging the inequality gap and reducing the risks of genetic engineering, to reviving our faith in democracy and avoiding ecological collapse, History for Tomorrow shows that history is not simply a means of understanding the past but a way of reimagining our relationship with the future. Krznaric reveals how, time and again, societies have risen up, often against the odds, to tackle challenges and overcome crises. History offers a vision of radical hope that could turn out to be our most vital tool for surviving and thriving in the turbulent decades ahead.

In his final work, Richard Rorty provides the definitive statement of his political thought. Rorty equates pragmatism with anti-authoritarianism, arguing that because there is no authority we can rely on to ascertain truth, we can only do so intersubjectively. It follows that we must learn to think and care about what others think and care about.

This book attempts to delve into the connection between imagination and politics, and examines the many expectations and fears engendered by the Irish home rule debate. More specifically, it assesses the ways politicians, artists and writers in Ireland, Britain and its empire imagined how self-government would work in Ireland after the restitution of an Irish parliament. What did home rulers want? What were British supporters of Irish self-government willing to offer? What did home rule mean not only to those who advocated it but also to those who opposed it?

"Marnix de Sainte-Aldegonde" d'Edgar Quinet est une ¿uvre consacrée à la biographie de Philippe de Marnix, seigneur de Sainte-Aldegonde, une figure marquante du XVIe siècle dans les Pays-Bas. L'auteur, Edgar Quinet, écrivain, historien, philosophe et poète, ainsi que professeur au Collège de France et député, offre une analyse approfondie de la vie et de l'¿uvre de Marnix.Dans cet ouvrage, Quinet explore les divers aspects de la vie de Marnix, notamment son rôle en tant que poète, homme politique et diplomate dans le contexte des luttes religieuses qui ont caractérisé cette période. Marnix était un personnage clé lors des guerres de religion aux Pays-Bas, et son engagement politique et son ¿uvre littéraire ont laissé une empreinte durable.Quinet met en lumière les idées religieuses et politiques de Marnix, soulignant son influence dans la lutte pour l'indépendance des Provinces-Unies vis-à-vis de l'Espagne et son engagement en faveur du protestantisme. En explorant le contexte historique complexe de l'époque, l'auteur offre une vision éclairante de la vie de Marnix, mettant en avant son héritage intellectuel et politique.En somme, "Marnix de Sainte-Aldegonde" propose une biographie complète et détaillée de cette figure historique, offrant aux lecteurs une compréhension approfondie du contexte politique, religieux et culturel du XVIe siècle aux Pays-Bas.

La Logique de la Science" de Charles Sanders Peirce est une ¿uvre majeure dans le domaine de la philosophie de la science et de la logique. Peirce, philosophe, logicien et scientifique américain, développe sa théorie pragmatique de la signification et de la connaissance. Il explore les fondements logiques du processus scientifique, introduisant des concepts tels que la sémiotique et l'abduction. L'ouvrage offre une approche novatrice de la méthode scientifique, mettant en avant l'idée que la vérité et la signification émergent de l'expérience et de l'interaction avec le monde réel. Cette ¿uvre est une contribution majeure à la philosophie de la science et continue d'influencer la pensée contemporaine.

A brilliant and lucid guide to this most elusive of concepts.