Samfundsvidenskabelig idéhistorie

Le crancelin, cet élément mystérieux initialement présent dans les armoiries de nos premiers Rois et soudainement réapparu en 2019, après un siècle de bannissement.Quelle est exactement cette pièce, dite végétale, brisure, métallique, divine ?Des anciens Grecs et valeureux Germains, en passant par le peuple élu et les ours totémiques, débroussaillant les légendes héraldiques, on en arrive aux états européens, en Afrique et Amérique. Une démystification prouvée sur base d'un dépouillement rigoureux de l'abondante littérature allemande sur le sujet.Illustrations du dessinateur héraldique Sivane Saray (Bruxelles)

"Look Again is the perfect book to help you refresh your point of view. Sharot and Sunstein reveal why it's easy to be lulled into complacency and how to prevent falling into this trap. They'll help you live a happier, healthier, wiser and more just life" - Katy Milkman, author of How to Change"A surprising and delightful book" - Annie Duke, author of Quit: The Power of Knowing When to Walk Away

A new and innovative account of British sociology's intellectual origins that uses previously unknown archival resources to show how the field's forgotten roots in a late nineteenth and early twentieth-century debate about biology can help us understand both its subsequent development and future potential.

'A masterclass in spotting the early signs of a crisis' Nouriel Roubini'This is the historical perspective we need' John Kay'A first point of entry for anybody who wants to learn how the world sleep-walked into multiple crashes' Daron Acemoglu'Fascinating, well-written and authoritative' Tim Harford-----------------------------------------------------------------The global economy has weathered the most tumultuous century in modern financial history. Since the Wall Street Crash in 1929, financial meltdowns have repeatedly sent shockwaves through our world. From the currency crises of the 1980s and 1990s, to Japan's housing crash, the dot com boom and bust, the global financial meltdown, the euro crisis and the COVID pandemic, The Great Crashes tells the stories of ten of these historic events. They serve as a series of cautionary tales, each with their own set of lessons to be learnt.With clear-eyed analysis, renowned economist Dr Linda Yueh extracts a three step framework to help recognise the early signs of a crash and mitigate the effects - all with the hope of preventing the worst mistakes of the past from being repeated in the next inevitable financial crisis. She warns about where the next one might come from and shows how her framework could contain it.Combining her in-depth knowledge with compelling storytelling, The Great Crashes is essential reading that offers urgent lessons for the modern world.-----------------------------------------------------------------'An important contribution that can help society anticipate and tackle potential crashes in the future' Christine Lagarde

A full and annotated collection of the correspondence between two extraordinary scientific individuals, James Lovelock and Lynn Margulis.

Studienarbeit aus dem Jahr 2016 im Fachbereich Politik - Politische Theorie und Ideengeschichte, Note: 1,7, Technische Universität Darmstadt (Politikwissenschaft), Veranstaltung: Politische Theorie, Sprache: Deutsch, Abstract: Im Rahmen dieser Hausarbeit liegt der Fokus auf dem Verständnis von Freiheit bei Hobbes, jedoch losgelöst von den zeitgeschichtlichen Ereignissen zur damaligen Zeit. Die zu erarbeitende Forschungsfrage lautet: Inwieweit unterscheidet Hobbes die Freiheit der Menschen im Naturzustand von der Freiheit nach der Vergesellschaftung? Mithilfe der Primärquelle ¿Leviathan¿ wird im ersten, deskriptiven Teil ein Überblick über Thomas Hobbes und seine Staatstheorie, den ¿Leviathan¿, geboten, die Freiheit im Naturzustand und die Freiheit nach der Vergesellschaftung dargestellt, um diese im zweiten Teil mit der Methode des Vergleichs gegenüberzustellen und Gemeinsamkeiten und Gegensätze zu erkennen. Nach der Analyse werden in der Auswertung die vergleichbaren Punkte zusammengefasst und im Fazit die These, dass die Freiheit im Naturzustand eine Ursache für die Errichtung des Leviathan und die Einschränkung der Freiheit nach der Vergesellschaftung ist, relativiert oder bestätigt. Am Ende dieser Hausarbeit werden Schlussfolgerungen gezogen und noch offen stehende Fragen, beziehungsweise ein Blick auf den heutigen Freiheitsbegriff, gegeben. Als Basis der Hausarbeit dient neben Hobbes Werk dem ¿Leviathan¿ (1651), ¿De Cive¿ (1642) als Unterstützung, sie zieht allerdings auch weitere Sekundärquellen hinzu. Der Fokus liegt grundsätzlich auf dem Verständnis von Freiheit. Im heutigen Zeitalter der Postmoderne sind die Begriffe Freiheit und Sicherheit nicht mehr wegzudenken. Politische Programme, gesellschaftliche Gruppen und Massenmedien diskutieren über das Freiheit- und Sicherheitsmotiv der Menschen des Landes. Seit Jahrzehnten profitieren wir in der Bundesrepublik Deutschland von unseren Freiheitsrechten, wie der Freiheit des Einzelnen, der Meinungsfreiheit, Pressefreiheit, Versammlungsfreiheit etc. Doch wie sahen die Freiheiten der Menschen vor fast einem halben Jahrtausend aus? Zur Zeit von Philosoph und Staatstheoretiker Thomas Hobbes, der 1588 geboren ist, waren die Menschen von Furcht, Bürgerkriegen, Unruhen, kolonialen Eroberungen und Religionskämpfen geprägt. In seiner autobiographischen Arbeit sagt Thomas Hobbes selbst, seine Mutter habe bei der Geburt auch seinen Zwilling zur Welt gebracht, nämlich die Furcht, und diese würde er im Leben nicht mehr loswerden (vgl. Engel 2010: 59f.).

Wissenschaftliche Studie aus dem Jahr 2017 im Fachbereich Politik - Allgemeines und Theorien zur Internationalen Politik, Note: 1,3, Gottfried Wilhelm Leibniz Universität Hannover (Institut für Politische Wissenschaft), Veranstaltung: Staats- und Institutionstheorien I: Dynamiken globaler Politik, Sprache: Deutsch, Abstract: Im Rahmen dieser vergleichenden konzeptionellen Studie sollen mögliche De- bzw. Renationalisierungsprozesse/-tendenzen in den 2010er Jahren, hauptsächlich im territorialen EU-Bereich, analysiert werden. Ausgangshypothese ist, dass es deutliche De- bzw. Renationalisierungs-prozesse/-tendenzen in dem Bereich der EU, aber auch weltweit gibt, und es sich hierbei um eine jeweilige Verschiebung hin zu einem der beiden ¿Extreme¿ Globalstaat bzw. Nationalstaat handelt. Die Forschungsfrage, welche hieraus abgeleitet wurde, lautet: Findet eine zeitgleiche De- und Renationalisierung Europas statt?

Material exchanges between China and Europe have a long history in which complex culturally defined processes of object appropriation play a role. Anna Grasskamp investigates display practices of the sixteenth and seventeenth century in China and Europe providing an in-depth analysis of the processes through which foreign artifacts and natural objects were framed in early modern collections. While the first two chapters focus on the appropriation of artifacts through the examples of porcelain vessels and scientific instruments in metal mounts, the book's later chapters analyze the staging of foreign nature in Renaissance and Ming collecting through the case of coral.

Das Standardwerk liegt in überarbeiteter Form vor: Matthias Schnettger und Heinz Duchhardt bringen den hochgelobten Oldenbourg Grundriss zu Aufklärung und Barock auf den neuesten Stand. Der Forschunsgüberblick erfasst aktuelle Strömungen und Tendenzen und die Bibliographie ist um die zentrale Literatur ergänzt, die seit der letzten Auflage erschienen ist. Der Band bleibt so ein wichtiges Hilfsmittel für alle Studierenden und Dozenten der Neueren Geschichte.

I "Kroppens politik. Om køn, kultur og videnskab" fra 1992 diskuterer kønsforsker Bente Rosenbeck, hvordan begrebet kvindelighed er blevet opfundet og udviklet af videnskaben, som har tillagt kvinder en række karaktertræk, der har taget form af begrænsninger og konformitet for dem. Bogen er en efterfølger til "Kvindekøn. Den moderne kvindeligheds historie 1880-1980" fra 1987, der tog fat i mange af de samme problemstillinger, men som ikke medtog det teoretiske grundlag, forståelsesdimensionen og den metodiske diskussion, som i "Kroppens politik" er med til at understrege og uddybe forfatterens pointer fra første bog.Bente Rosenbeck (f. 1948) er dansk forfatter og professor emeritus inden for kønsstudier ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet. Hun er oprindeligt uddannet i historie og filosofi og har skrevet en lang række bøger og artikler om blandt andet køn og kvinders vilkår gennem historien. Rosenbeck var medlem af KVINFO’s bestyrelse i perioden 2006-2009.

Samfundslivet er i dag fyldt med eksperter og prognoser. Ekspertrollens autoritet gør forhandlingen af hvem, der besidder ekspertise, til et centralt politisk spørgsmål. Samtidig er prognosen, sammen med andre typer forudsigelser, et centralt element for ekspertens samfundsrelevans og indflydelse. I dette nummer af SLAGMARK undersøges den historisk foranderlige og mangfoldige udvikling af ekspertroller og prognosetyper. Gennem seks artikler sætter nummerets bidragsydere fokus på alt fra mikroskopiekspertisens relation til kolonihandel i 1600-taller til fremtidsforskningens danske gennembrud i efterkrigstiden. Flere artikler sætter herudover fokus på udviklingen af økonomifagets ekspertrolle og modelbaserede prognosetradition.Nummeret skriver sig herved ind i en øget idehistorisk interesse for vidensaktører og ideer, der befinder sig i mellemrummet mellem det videnskabelige og politiske, det kommercielle og kulturelle. Samtidig tilføjer nummeret idéhistoriske analyser af ekspertens og prognosens historiske betydning i Danmark.Med SLAGMARK #84 præsenteres analyser af, hvordan ekspertise og prognoser har skiftet gennem historien, samt hvilken betydning forudsigelser og vidensautoritet har i vores samfund.

Hvis du gerne vil forstå, hvad Christiania er for en størrelse, er denne bog et godt sted at starte! Bogen beskriver fristadens historie, dens værdier og dens stærke og svage sider.Individualismen og anarkismen på Christiania betyder, at man har været imod alle regler og "systemer", som søger at blande sig i folks liv. Så dele af den danske lovgivning gjaldt i mange år reelt ikke på Christiania.På Christiania kan der kun træffes beslutninger, hvis alle er enige. Det kan ofte virke som en lang gang kværulanteri, men har alligevel skabt bemærkelsesværdige resultater i form af virksomheder og en "mini-kommune". Der har dog også ind imellem været et beslutningstomrum, som har fået Pusher Street til at løbe helt af sporet. I 2012 blev Christiania retligt normaliseret, så der gælder nu de samme regler her som i resten af Danmark. Spørgsmålet er, om det også har "tæmmet " individualismen og anarkismen på Christiania?

Hver uge mødes hundredvis af dansk skilsmisseforældre i landets Familieretshuse, fordi de ikke kan blive enige om, hvor meget de hver især skal være sammen med deres børn. Antallet af sager er steget de seneste årtier. Ikke kun på grund af et stigende antal skilsmisser, men også fordi flere fædre i dag ønsker et nært forhold til deres børn, efter at parforholdet er gået i stykker. Fædrenes ønske om ligestilling er blevet fulgt op med påstande i den offentlige debat om mangel på ligebehandling i Familieretshusets håndtering af samværssager.I Køn og ulighed i samværssager undersøger forfatterne, om – og i givet fald hvordan og hvorfor – diskrimination af fædre forekommer i samværssager. De afdækker også, om mødre og fædre udviser en forskellig adfærd før og under mødet med Familieretshuset, og om deres adfærd kan påvirke sagernes udfald. Bogen diskuterer de forhold, der kan forklare mødres og fædres forskellige positioner i samværssager, såsom fordeling af praktiske opgaver i familien, kønsbias blandt jurister og børnesagkyndige og de to parters måder at forhandle på. Dermed anviser bogen også, hvordan vi i fremtiden kan opnå større ligestilling mellem kønnene i familieretlige konflikter. Så hverken mor eller far føler, at de mister deres børn, alene fordi de bliver skilt.

"De forestillinger, ideer og principper, vi lever på, har deres tilblivelseshistorie, og fordybelsen i denne kaster lys over åndens væsen og vilkår." Sådan begynder forordet til "Grækerånden. Tolv populære foredrag over åndshistorie". Bogen er en samlet udgave af tolv foredrag, der blev afholdt for eleverne på Kunstakademiet i København i vinteren 1901 af den danske forfatter og dramatiker P.A. Rosenberg. Formålet med foredragene var at undersøge kulturudviklingens gang gennem tiderne, og de fokuserer blandt andet på den græske kulturs åndstanke, hellenernes indvandring, græsk religion, gudetyper, den kulturhistoriske fremstilling af livet i den homeriske verden og meget mere. Bogen udkom første gang i 1903.P.A. Rosenberg (1858-1935) var en dansk forfatter, dramatiker, lærer og foredragsholder. Han var uddannet i religionsfilosofi og underviste ved flere københavnske privatskoler. I stor kontrast til samtidens kulturradikalisme med Georg Brandes i spidsen, var Rosenbergs liv præget af en kristen verdensanskuelse, og han var stor fortaler for nationale traditioner i åndslivet. Han debuterede som forfatter med fortællingen "Af et digterliv" i 1881 og udgav efterfølgende en lang række skuespil, digte og fagbøger om blandt andre Herman Bang og Søren Kierkegaard.

Hvad gør køn ved historien? Og hvad gør historien ved køn? Og hvordan skal vi overhovedet forstå kønnenes historie? Det er spørgsmål som disse, der har født SLAGMARK #83.Dit køn kan synes selvfølgeligt, som et uforanderligt faktum. Bidragene i dette nummer af SLAGMARK viser os dog, at der er mere til historien om køn end det nøgne faktum. Artiklerne spænder fra Wollstonecrafts kønsforståelse, den både hegelianske og fænomenlogiske arv i Beauvoirs analyser af køn, børneopdragelse i begyndelsen af det 20. århundrede til queer tidslighed, modernitetstænkning i svensk kvindehistorie og queerteoriens indflydelse på historiefaget i dansk kontekst. Fælles for dem alle er, at de på hver deres måde historiserer køn som fænomen, som organiserende idé og som analytisk greb i historieskrivningen som sådan og i historieskrivningen om køn.De seneste årtiers opblomstring af kønsforskning øger behovet for et idéhistorisk blik på køn, kønnets historie samt kønshistoriens historieskrivning. Særligt i dansk kontekst har disse spørgsmål været en anelse underbelyst. Vi er derfor glade for at kunne præsentere et nummer, som samler bidrag fra blandt andre kønshistorikere og fagfilosoffer såvel som fra idéhistorikere, og som udfolder en bred vifte af kønsanalyser, som alle uomtvisteligt har med historien at gøre.Med SLAGMARK #83 præsenterer vi forskellige bud på, hvorfor kønnet blev, som det er og indskriver os i det voksende felt, der undersøger det komplekse og gådefulde forhold som kønnet har til tiden og historien, og omvendt.

i en række artikler & essays beskrives samtidige politiske og økonomiske problemstillinger, samt internationale geo politiske relationer udfra et skandinavisk perspektiv, i perioden 2010-2020.

“Massemedier og sociale medier har skabt en øjeblikkelig, uendelig live-kommentering, hvor hvert ord, tweet og handling vendes, drejes, gøres til et meme, kommenteres, kritiseres hver dag hele dagen. Det er én måde at begribe sin tid og sin situation. Vi foreslår at tilføje en anden måde, der går lidt langsommere. En måde, der ikke har nuet, men historien som ramme. At læse Trump idéhistorisk er én måde at forholde sig til nutiden på, en måde, der insisterer på, at nutiden bare er det sidste øjeblik i en historie, et nu, der venter på at blive et dengang, og at alle de tidligere nutider, der nu er fortid, har noget at sige os i dag og om i dag.” Sådan skriver Mikkel Thorup i forordet til UHØRT — idéhistorien læser Trump. Bogen består af 17 bidrag, der hver for sig giver deres bud på, hvordan en af verdenshistoriens store tænkere (fra Platon over Thomas Hobbes, Karl Marx og Hannah Arendt til Judith Butler) ville have forstået Donald Trump.

Komplekse problemstillinger kalder på eklektiske strategier. Klassiske lærebøger om samfundsvidenskabelige teorier er ofte inddelt således, at hvert kapitel repræsenterer én teoritradition eller ét forfatterskab. Denne bog sætter i stedet fokus på eklektisk analysestrategisk arbejde. Snarere end at præsentere og bearbejde enkeltstående teoridannelser viser bogen, hvordan teorikombinationer kan indløse komplekse problemstillinger.Bogens 10 kapitler præsenterer 10 forskellige eksempler på eklektisk analysestrategisk arbejde og giver indblik i de teoretiske og metodiske valg, som skal træffes, når man arbejder eklektisk. Bogen tilbyder en række eksempler på og diskussioner af, hvordan forskellige teoretiske ressourcer kan kombineres i problemorienteret forskning og projektarbejde.

Forskningsbibliotekar og historiker Morten Thing har i anledning af sin 75-års fødselsdag i denne bog samlet et udvalg af 50 års tekster fra 1970-2020. Artikler, anmeldelser, kommentarer, indledninger, foredrag og efterskrifter i en lang række tidsskrifter fra politisk revy til Social kritik, i aviser fra Information til Den røde tråd, i bøger og på internettet. Morten Thing har gennem hele sit liv været kulturhistoriker og politisk aktivist på venstrefløjen, og bogen rummer eksempler fra begge områder. Derudover har han i mange år været boganmelder, også det er der eksempler på.TA’ MIG LIGE LIDT PÅ ORDET rummer, blandt mange andre, indlæg om Kejsergadesagen, antisemitisme, Israel og Palæstina, ungdomsoprør, kommunisme og marxisme, litteratur, ottetimersdagen, fagforeninger, Gud, Benito og Mao, porno og sex, lynchninger, kulturradikalisme, Elias Canetti, Halldór Laxness, russiske jøder, jiddish, hebraisk, Bent Blüdnikow, zionisme – emner og mennesker, som forfatteren har været optaget af gennem sin samtid over to århundreder.

PROTESTKRITIK samler en række kritiske, analytiske, eksperimentelle og teoretiske tekster i lyset og den lange historiske skygge af oprøret i '68. Gennem elleve forskellige bidrag formuleres nye historiske analyser og aktuelle protestbevægelser såsom klimabevægelsen, #MeToo, De Gule Veste, Nuit Debout, Et andet universitet og Occupy analyseres.Bogen er en flertydig og fælles refleksion over protestens væsen, et møde mellem generationer, erfaringer og fagligheder, og en anledning til at reflektere over, hvordan vi kan bringe arven fra '68 med ind i fremtiden.MED BIDRAG FRA: Mikkel Bolt, Kirsten Hyldgaard, Michael Hardt & Antonio Negri, Tania Ørum, Brian Benjamin Hansen, Gry Worre Hallberg & Sisters Hope, Arkivaristerne, Katrin Hjort, Kristian Thorup, Rasmus Bro Clemmensen og Gustav Johannes Hoder.

I SLAGMARK #81 findes artikler om alt fra skibbrud til katekismer, fra selvmord til uddannelse i elektroteknik, dramatiske filosofiprofessorer og et mislykket astronomisk instrument. Samtidig spænder artiklerne over en periode fra 1500-tallet og frem til i dag. Fælles for dem alle er imidlertid, at de stiller spørgsmålet, hvordan viden skal forstås historisk.Viden har altid haft en plads i historiske undersøgelser. Siden årtusindskiftet er der imidlertid opstået en øget historisk refleksion over viden, dens opkomst og bevægelser gennem og påvirkning af samfundet. Under betegnelsen videnshistorie (history of knowledge; Wissensgeschichte; histoire de savoir; kunskapshistoria) er konturerne af et nyt forskningsfelt begyndt at vokse frem internationalt, og det er dette, vi ønsker at sætte fokus på med SLAGMARK #81.Opblomstringen af videnshistorie gælder også for Skandinavien. Med temanummerets artikler forsøger vi derfor også at udvide den skandinaviske diskussion om, hvad videnshistorie kan være, og hvad det kan bidrage med – især i en idéhistorisk sammenhæng. Derfor har vi valgt at samle bidrag fra både Danmark, Sverige og Norge, og fra idéhistorikere såvel som historikere.SLAGMARK #81 giver således indblik i forskellige måder at skrive videnshistorie på og synliggør dermed feltets tværvidenskabelige styrke og potentiale.

Vores samtid er fyldt med idéer om alternative fakta, postfaktualitet, konspirationsteorier og marginaliserede vidensformer. Begreber der alle er med til at belyse, hvordan hævdvunden viden er blevet og stadig bliver både etableret og udfordret af ‘det alternative’.I dette nummer af SLAGMARK udfoldes, kontekstualiseres og diskuteres historiske eksempler på ‘alternative’ sandheder, vidensformer og verdensbilleder herunder deres historiske og samtidige tilsynekomster, ærinder og indflydelser. Gennem seks artikler sætter nummerets bidragsydere fokus på alt lige fra vaccinemodstanden i 1800-tallets England til det samiske mindretals indflydelse på norske forskningsmiljøers vidensproduktion.Nummeret skriver sig herved ind i det, fra et forskningsmæssigt perspektiv, prekære spændingsfelt mellem, hvorvidt noget forstås som konspiratorisk, pseudovidenskabeligt, kritisk eller marginaliseret for derved at tydeliggøre, hvordan italesættelsen af ‘det alternative’ også selv er udtryk for den magtkamp, som disse idéer og bevægelser er en del af.Med SLAGMARK #86 præsenteres analyser af ‘det alternatives’ udfordring af eller supplement til det etablerede i bred forstand, hvad enten disse ‘alternative sandheder’ er blevet mødt af ligegyldighed, åbenhed, latter, foragt eller skarp modstand.

Arv handler om erfaringer – om overdragelsen af noget til nogen – på både et individuelt, familiært og samfundsmæssigt niveau. Arv handler om identitet, sociale relationer, biologi, kultur, lovgivning, økonomi, politik og meget mere. Det er derfor svært at give én definition på, hvad arv er, og dog synes temporalitet at spille en afgørende rolle. Hvad end vi taler om genetisk eller økonomisk arv, finder vi en tidslig spænding mellem fortid, nutid og fremtid, der på én gang opstiller skarpe skel mellem de tre tider og ophæver tid som noget, der kan kategoriseres som før, nu og efter. Artiklerne i dette nummer af SLAGMARK udforsker fænomenet arv fra flere vinkler, og vi kan derfor præsentere syv artikler fra forskellige discipliner, der alle giver deres input til, hvordan arv udfoldes idéhistorisk. Temanummeret rummer bidrag fra Idéhistorie, Filosofi, Antropologi, Historie, Litteraturhistorie og Videnskabsstudier, og analyseobjekterne spænder fra filosofiske skrifter over skønlitteratur til politiske debatter og fra biografier over festsange og -skrifter til film og tv-serier.Ambitionen med nummeret er at undersøge, hvordan arv som socialt, kulturelt og tekstuelt fænomen har bidraget til at forme den verden, vi lever i.

Kan man dø af hjertesorg? Kan man stole på dem, der ikke kan rødme? Hvilken drivkraft har vrede? Hvad kan gravindskrifter fortælle os om sorg? Og hvilke følelser er forbundet med kapitalisme?Det er nogle af de spørgsmål, som dette temanummer af SLAGMARK søger at give svar på.De udvalgte artikler dækker kronologier fra antikken til i dag. Temaerne favner bredt. Vi kan læse om skam og skyld hos Paulus, slavers gravindskrifter i antikkens Kartago, Holbergs vrede komedier, den grundtvigianske museumssag mellem følelse og fornuft, kapitalisme som følelseshistorie og affekt som rationalitetskritik i Weimarrepublikken.Og så har vi talt med en hjertelæge om hjertets særlige forbindelse til følelserne.Ambitionen med dette temanummer er at introducere følelseshistorie til en bredere offentlighed. Både følelseshistorie i klassisk idéhistorisk forstand, men også den følelseshistorie, som rækker ud mod de naturvidenskabelige discipliner. For kan humaniora og naturvidenskab lære af hinanden i spørgsmålet om følelserne, og i givet fald hvad?

Vi lever ikke længere kun i atombombens skygge, men med det skjulte allestedsnærvær af pacemakere, gensekvensering og reagensglasbehandling. Livet selv - planternes, dyrenes og menneskenes liv - er blevet noget, vi ændrer på, intervenerer i og forsøger at forbedre. Disse nybrud forårsager en række politiske, filosofiske og etiske diskussioner, men de fordrer også nye idéhistoriske spørgsmål: Hvor stammer livsvidenskabernes teknikker og instrumenter fra? Hvordan bruges de? Hvad er det for nogle dele af den levende natur, der bliver undersøgt? Hvordan kommer den ind i laboratoriet? Hvordan bliver naturen repræsenteret i notater, tabeller og videnskabelige artikler? Hvilke nye idéer om den levende materie opstår?Centralt i alle disse spørgsmål er materialiteten. Studiet af det levende har altid været indspundet i omgangen med instrumenter, kroppe og alle former for stof. I dette nummer af Slagmark præsenterer vi syv stærke bud på, hvad livsvidenskabernes materialitet er, hvad den betyder og hvordan den er blevet til. Bidragene spænder tidsligt fra det 17. århundrede til 2018 og emnemæssigt tilsvarende bredt. Denne spændvidde fremviser ligheder og forskelle mellem ellers adskilte idéhistoriske emner, og åbner for nye perspektiver.Dette nummer af Slagmark byder også på en nyskabelse, idet vores anmeldelsessektion er blevet omdannet til en ny Kritik-sektion. I stedet for en række korte anmeldelser vil Slagmark fra dette nummer bringe en lille håndfuld længere anmeldelsesessays. I dette nummer om konservatisme, kvinders rolle i teknologihistorien og økologisk filosofi.

Den demokratiske statsform var udbredt i de oldgræske bystater i perioden ca. 500-200 f.Kr. Så forsvandt demokratiet fra den politiske scene i næsten to tusinde år, og det dukkede først op igen i anden halvdel af 1700-tallet, til at begynde med som et suspekt ideal, men efterhånden som en realitet. Vil man studere demokrati i historisk perspektiv, bør man derfor have et Janushoved, hvis ene ansigt er vendt mod den græske oldtid, mens det andet studerer USAs og Europas historie 1775-1945 og derefter verdenshistorien fra 1945 til 2005. Denne bog belyser, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem demokratiets to perioder, den i oldtiden og den i nyere tid. Efter en kort beskrivelse af det athenske demokratis institutioner og ideologi behandles følgende problemer: Var det athenske demokrati virkelig et demokrati? Hvilken betydning har det athenske demokrati haft for det moderne demokrati? Er det athenske demokrati en inspirationskilde for de moderne tanker om at indføre direkte demokrati fx via IT? Hvad kan vi lære af at sammenligne folkeforsamlinger i oldtidens Athen med folkeforsamlinger i nutidens schweiziske kantoner? Hvilke problemer står demokratiet overfor i 2005?