Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Sociale tjenester og velfærd, kriminologi

Her finder du spændende bøger om Sociale tjenester og velfærd, kriminologi. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Bjarne Nielsen
    263,95 - 313,94 kr.

    I en tid hvor ordet inklusion er på alles læber, spiller PPR en central rolle i at føre den nye inklusionslovgivning ud i livet. Denne håndbog giver præcise svar på hvilke arbejdsopgaver, der kræves og efterspørges af PPR – med respekt for, at PPR er meget forskelligt udviklet i de enkelte kommuner.Bogen kommer hele vejen rundt om PPR’s virksomhed, den relevante lovgivning og skolens og dagtilbudenes virkelighed og udfordringer, som sætter dagsordenen for forventninger og krav til PPR. Hvorfor eksisterer PPR? Hvordan tilrettelægger det enkelte PPR på bedst mulig måde sine arbejdsopgaver? Og hvad er PPR’s vigtigste opgaver – nu og i fremtiden?PPR-Håndbogen indeholder bl.a. konkrete beskrivelser af arbejdet og samarbejdet internt på PPR samt udviklingsmuligheder for PPR’s arbejds- og indsatsformer, og bogens kapitler kan læses uafhængig af hinanden.Udover at bogen i sin helhed er et oplagt værktøj for PPR’s ledelse og medarbejdere, er bogens overordnede kapitler i høj grad relevante for den brede kreds af PPR’s samarbejdspartnere, deriblandt kommunale ledere og skole- og dagtilbudsledere, faglige konsulenter, koordinatorer og vejledere på småbørns- og skoleområdet.Med denne bog i hånden, bliver du både klogere på rammerne for PPR’s arbejde og får konkret vejledning og gode råd, som du kan bruge i dit arbejde – på eller i samarbejde med PPR.

  • af Stine Lukowski & Anja Leavens
    261,95 - 327,95 kr.

    Hvorfor bliver nogle unge mænd fanget ind af rocker­klubber og bander? Sker det altid frivilligt? Hvordan kan de komme ud af miljøet igen? Bogen sætter fokus på, hvorfor nogle mænd tiltrækkes af det hypermaskuline og voldsparate miljø. Bogens udgangspunkt er et psykologisk og socialfagligt blik på miljøerne og beskriver med det udgangspunkt menneskene i dem. Forfatterne kobler litteratur og forskning med praktisk erfaring, og de giver et indblik i et miljø, som mange har en misforstået opfattelse af. Bag glamouren, de store biler og det hårde udtryk gemmer der sig drenge og unge mænd, der ofte har haft svære opvækstvilkår, har fået ar på sjælen og ganske lidt håb for fremtiden. Du finder kapitler om indgangen til miljøet, medlem­mernes opvækstvilkår, personlighed og evt. personlighedsforstyrrelser, livet i bander og klubber, fængs­ling og exitforløb. Den kommer således hele vejen rundt og gør undervejs op med myter og forestillinger. Bogen henvender sig til fagpersoner, pårørende og alle andre, der ønsker større indsigt i rocker- og bandemiljøet. Begge forfattere har mange års erfaring med arbejdet med exitprogrammer for og samtaleforløb med rockere- og bandemedlemmer.

  • - læring og overskridelse af marginalisering
    af Line Lerche Mørck
    322,95 kr.

    Line Lercke Mørck illustrerer med udgangspunkt i det vilde københavnske socialarbejdermiljø, hvordan man gennem fælles projekter på tværs af etniske og sociale forskelle kan skabe såkaldte grænsefællesskaber, som kan medvirke til læring og overskridelse af marginalisering.Gennem en detaljeret analyse af grænsefællesskabet det vilde gadeplansarbejderfællesskab udvikler Line Lercke Mørck en social praksisorienteret og kritisk psykologisk teori, som kan bruges til at analysere grænsefællesskaber på tværs af forskellige praksisfelter og til bedre at forstå særligt marginaliserede unge.Grænsefællesskaber henvender sig både til studerende og forskere ved universiteter og seminarer samt til praktikere, der mere generelt ønsker inspiration til, hvordan praksisudvikling fremmes indenfor uddannelse, arbejdsliv og socialt arbejde i bred forstand.

  • af Nadja Kirchhoff Hestehave
    286,95 kr.

    Bogen introducerer en model for en mere vidensstyret og analysebaseret tilgang til politiarbejde. Med nye metoder og analytiske værktøjer får politiet bedre muligheder for en mere strategisk og helhedsorienteret indsats mod kriminalitet.

  • - I skyggen af en rocker
    af Stine Lukowski & Christina Ehrenskjöld
    127,95 - 217,95 kr.

    De bliver set som rockernes ejendom og mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.“Jeg så min søn tage kvælertag på min datter ud af det blå. Han havde set sin mor blive kvalt mange gange før, og så gjorde han det pludselig selv på sin egen lillesøster. Jeg græd og tænkte ’fuck’. Deres far kunne kneppe udenom, og han kunne slå mig, men det her betød, at jeg var nødt til at planlægge at forlade ham.”Regitze er en af kvinderne bag vesten – en af dem, der lever i skyggen af enrocker. Hendes navn er opdigtet af hensyn til hendes sikkerhed, og hun er en af seks kvinder, der hudløst ærligt fortæller om livet med en mand fra en af de klubber, som historisk er kendt for at hylde broderskab, motorcykler og frihed.Bogen inviterer læseren indenfor i den for de fleste ukendte og lukkede rockerverden og beskriver den afstumpethed, der følger med et kriminelt miljø, som er skabt af mænd, drevet af mænd og kun for mænd. Kvinderne er rockernes ejendom og betragtes som mindre værd end klubben, brødrene og deres motorcykler.Bogen er blevet til gennem dybdegående research og kildearbejde og på baggrund af lange interview med dem, det handler om: “Kvinderne bag vesten”.

  • - Drabschefens sager
    af Stine Bolther & Jens Møller Jensen
    187,95 - 207,95 kr.

    Personlig beretning om efterforskning af nogle af Danmarks mest spektakulære forbrydelser.Den tidligere drabschef Jens Møller Jensen fortæller om nogle af de mest tragiske og dramatiske kriminalsager, han har været tæt på som garvet efterforsker – sager om alt fra røveri, brand og terror til vold, voldtægter og drab.Han beretter om opklaringen af likvideringen af tre sovende mænd på Frederiksberg, indsatsen mod en række bordeller i København og Aarhus, efterforskningen af østeuropæiske røverbander, drab begået i familier, eftersøgning af pyromaner og opklaring af terrorsager.Jens Møller Jensen giver et unikt og personligt indblik i politiets arbejde, og fortæller om de overvejelser og svære beslutninger, han og medarbejderne måtte træffe i jagten på sandhed og retfærdighed.Efterforsket – drabschefens sager er en selvstændig efterfølger til bestselleren Opklaret – drabschefens erindringer fra 2018.

  • - Vanvidskørsel, vejvrede og kort lunte på fire hjul
    af Preben Lund & Kirsten Stubbe-Teglbjærg
    227,95 kr.

    »Træk for helvede ind til højre!«»Hvor har du trukket dit kørekort?!«»Fuck dig!«Vi kender det nok allesammen: Den søvnige, den alt for hurtige eller den uopmærksomme bilist, der gør trafikken farlig for os andre. Og af og til fortæller medierne historier om deciderede vanvidsbilister på de danske landeveje, eller om en uenighed på vejene, der er endt i rå vold.Egoismen er blevet større, og selv om de fleste opfatter sig selv som dygtige bilister og hensynfulde trafikanter, glemmes dyder som hensynsfuldhed og hjælpsomhed tit, når vi får et rat mellem hænderne og heftige hestekræfter under køleren.Politifolkene Vlado Lentz og Christian Berthelsen (begge kendt fra tv) følger professionelt med i, hvad der sker derude på asfalten. De bevidner i bogen her, hvordan den sunde fornuft alt for tit går fløjten bag rattet.Der er i hvert fald flere og flere tilfælde, hvor vreden og aggressionerne løber af med os, og langefingeren og hornet kommer i brug. Andre gange har vi bare svært ved at udvise den venlighed og smidighed, der ville få alting til at glide lettere. Hvorfor sker det? Trafikforskere, psykologer og andre med særlig indsigt søger svarene.Vi hører også om, hvordan det er i udlandet. Torsten Jansen var i en årrække som DR’s korrespondent bosiddende og bilist i USA. Forfatteren Leif Davidsen og journalist Matilde Kimer har begge boet i Sovjetunionen/Rusland i årevis. De fortæller om stilen på landevejene i de lande, de kender så godt.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og henholdsvis tidligere og nuværende medarbejdere ved DR.

  • af Ulrik Brandi & Jonas Sprogøe
    217,95 kr.

    Det kan virke helt magisk, når du undervejs i en undersøgelsesproces ser nye mønstre i dine informanters udsagn, forstår dit indsamlede empiriske materiale på nye måder eller erkender ting, som du ikke gjorde før. Magien opstår, når du på grundig, ordentlig og systematisk vis engagerer dig i og med din empiri. Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt er en grundig introduktion til seks forskellige måder at gå til kvalitativ analyse på. Bogen introducerer til og guider dig skridt for skridt igennem to induktive, to deduktive og to abduktive analysestrategier. Den er krydret med eksempler og øvelser, så du får analysestrategierne helt ind under huden.Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt er velegnet til studerende på professionshøjskoler og universiteter, der ønsker en guide til, hvordan man tilgår kvalitativ analyse. Bogen er skrevet af to garvede undervisere og vejledere, der har savnet en god, gedigen indføring i de mest elementære analyseredskaber. Med Det magiske øjeblik – kvalitativ analyse skridt for skridt i hånden får dine kvalitative analyser mere systematik, saft og kraft.    Ulrik Brandi er lektor i organisatorisk læring og forskningsprogramleder på Aarhus Universitet, og Jonas Sprogøe er indehaver af konsulentfirmaet Bedre Praksis og ph.d. i organisatoriske læreprocesser fra Aarhus Universitet.

  • af Peter Gundelach, Jørgen Goul Andersen, Gitte Sommer Harrits, mfl.
    338,94 kr.

    Usikker Modernitet undersøger udviklingen i danskernes værdier over fire årtier og indfanger de historiske forandringer, som er foregået siden 1981. Danmark omtales ofte som et samfund kendetegnet af lykke, tillid og tolerance, hvor hverken religion eller social klasse for alvor deler befolkningen op, og hvor ligestilling, miljøbevidsthed og ikke-autoritær opdragelse er værdier, der samler de fleste.Det billede kan man imidlertid ikke tage for givet, da mange af disse værdier er forholdsvis nye, og nogle af dem endda kun findes hos en mindre del af befolkningen. I 2017 var der mange danskere, der var mindre lykkelige og mindre tillidsfulde, end de var blot et årti tidligere.Usikker Modernitet undersøger alt fra danskernes nationale stolthed, bekymring for indvandring, politiske deltagelse, politiske værdier, holdninger til overvågning og miljøbeskyttelse, frivilligt arbejde, religion, medborgermoral, ligestilling, opdragelse og oplevelse af ulykkelighed og analyserer udviklinger og tilbageslag i et sociologisk perspektiv.Bogen præsenterer resultaterne fra Den danske værdiundersøgelse. Undersøgelsen er en del af et europæisk projekt og foretaget siden 1981 og senest i 2017. Ved hver undersøgelse er der et stort antal spørgsmål, der er identiske, og derfor kan man – helt enestående – sammenligne over tid.Bogen er redigeret af lektor i sociologi på Aalborg UniversitetMorten Frederiksen.

  • - Hvordan vi genopbygger indbyrdes relationer og revolutionerer velfærdsstaten
    af Hilary Cottam
    317,95 - 387,95 kr.

    Velfærdsstaten var revolutionerende: Den løftede tusinder ud af fattigdom, gav anstændige hjem, god uddannelse og sikkerhed. Men i dag er den blevet til et omfattende og dyrt system til administrering af behov og risici. Velfærdsstaten er et industrielt system og dens institutioner og serviceydelser afspejler den æra, den blev udformet i. I dag står vi over for nye udfordringer. Global opvarmning, massemigration, demografiske forandringer, kroniske sygdomsepidemier, bekymringer for sikkerheden og voksende ulighed er problemer, som hører vor tid til, og de eksisterende systemer kan ikke håndtere og da slet ikke løse dem. Vores ressourcer er ændret. Denne bog handler om at gennemføre en radikal overgang, der opgiver det 20. århundredes besættelse af styring og administration og af at lappe folk sammen igen, når det er gået galt. I stedet skal fokus rettes mod at støtte den enkelte, familierne og lokalsamfundene i at udvikle deres egne kapabiliteter: lære, arbejde, leve sundt og tage kontakt med hinanden. Moderne velfærd er til for at kultivere sådanne kapabilitet, frem for at administrere menneskelig afhængighed. Bogen giver konkrete bud på, hvordan vi kan genforstå og re-designe velfærdsstaten til dette århundrede, ved at beskrive fem 'eksperimenter', der viser os et nyt design af familieliv, opvækst, arbejdsliv, sundhed og alderdom. Kernen i denne måde at arbejde på er menneskelige forbindelser. Radikal hjælp beskriver principperne bag tilgangen, designprocessen, som gør arbejdet muligt og udfordringerne ved overgangen. Det drejer sig om konkrete nye måder at organisere os på, der allerede har udviklet sig over hele Storbritannien. Radikal hjælp skaber en ny vision og en radikalt anderledes tilgang, der igen kan tage vare på os fra vugge til grav.

  • af Ian Rankin
    127,95 - 237,95 kr.

    Alle har noget at skjule. En politimand bliver fundet i en aflåst bil, dybt inde i skoven, i et område som allerede er blevet afsøgt. Siobhan Clarke bliver en del af det hold, som undersøger den oprindelige efterforskning. Der var altid ubesvarede spørgsmål, og nu – efter årtier – er det tid til sandheden. Alle skal undersøges, alle har hemmeligheder, og alle har alt at tabe. Kun én mand ved, hvor sporet leder hen, og han ved, at det kan lede til hans eget fald. Den mand er John Rebus. Toogtyvende bog i serien om John Rebus.

  • af Frederik Strand & Ove Kryger Rasmussen
    74,95 - 236,95 kr.

    Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

  • af Benny Lihme
    273,95 kr.

    Recovery har gjort det tydeligt, at sociale omstændigheder og relationelle forhold kan være afgørende for en bedre livskvalitet for selv mangeårige psykiatriske patienter. På den baggrund giver et hold af danske, svenske og norske fagfolk et bud på den betydning, som professionelt socialt arbejde inden for socialpsykiatrien, har for mennesker med sindslidelse. Blandt de tilgange, der tages op, er psykosocial behandling, Åben Dialog, netværksmøder, anerkendelse, udviklingsstøttende relationer og social responsivitet. Emnerne i bogen rækker ud over en snæver professionshorisont med bidrag om religion, socialitet og sindslidelse, penges betydning for brud med ensomhed, flerkulturelt gæstebud og etniske minoriteter som omdrejningspunkt for social anerkendelse, medarbejdere i socialpsykiatrien med brugerbaggrund, personligt ombud med mere.Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse henvender sig til socialpædagoger, socialrådgivere, ergoterapeuter og sosu?er, men er ikke en håndfast metodebog. Det gennemgående er betoningen af personlig faglighed og professionel dømmekraft, hvor brugeren/borgeren med brug for hjælp altid sættes før metoden. Det sociales betydning for mennesker med sindslidelse er en stærkt revideret og omarbejdet udgave af Invitation til socialpsykiatri, der første gang udkom i 2008.

  • af Jan Guillou
    81,95 - 117,95 kr.

    Salgsdirektøren for den svenske våbenfabrik Bofors er sammenmed en kollega rejst til Italien for at sikre, at en våbenleverancetil den italienske stat ikke falder i de forkerte hænder. Nogle dage senere modtager det svenske udenrigsministerium et brev med direktørens pegefinger og et krav om løsesum.Sveriges officielle politik er aldrig at forhandle med terrorister eller organiserede forbrydere, så Carl Hamilton sendes til Sicilien.Den svenske efterretningstjeneste er oppe mod en modstander,der ikke fører krig efter hærens regler for officerer og gentlemen, men den sicilianske mafia møder også en modstander af en slags, de aldrig før har mødt. Da Carl så også bliver personligt involveret, udbryder der noget nær en krig på Sicilien mellem tre svenske agenter på den ene side og et utal af mafiosi på den anden."Carl spiller fjendens spil og overlader samvittigheds-overvejelserne til læseren. Hvilket i virkeligheden både er banalt og raffineret: Kan man som læser holde med en helt, der er skurk? Det er svært at lade være, for spændende er bogen.WeekendavisenForrygende fortalt.Jyllands-PostenDer er fuldt tryk på kedlen med en raffineret slutning. Action og spænding, så du segner.B.T.

  • af Sverker Belin
    277,95 kr.

    "Relation før metode" handler om de patienter i psykiatrien, som det er vanskeligst at hjælpe. Der er ofte tale om mennesker med det, forfatteren kalder ”alvorlige psykiske problemer”, fx skizofreni, alvorlig personlighedsforstyrrelse, evt. i kombination med autisme, neuropsykologiske symptomer og måske misbrug. De mange kliniske eksempler er ikke blot et krydderi i bogen, men nødvendige, konkrete afsæt for forståelsen af relationens betydning og for udfoldelsen af den terapeutiske metode. Bogen tilbyder forklaringsmodeller, der gør det mere forståeligt og dermed udholdeligt, at der (igen og igen) opstår problemer i forløbene.Bogen introducerer velkendte begreber fra psykodynamisk teori (f.eks. overføring, projektion, negativ terapeutisk relation, objektrelation, narcissisme), men på en måde, der er umiddelbart tilgængelig, og hvor begreberne direkte anvendes som redskaber i analysen af de kliniske eksempler.

  • af Michael Connelly
    107,95 - 177,95 kr.

  • - En søsters skam og stolthed
    af Søren Baastrup & Halima El Abassi
    118,95 - 257,95 kr.

    Jeg var 11, da min mor strammede tørklædet om mit hår.12, da mine forældre sendte mig på genopdragelse i Marokko.16, da de giftede mig bort til en voksen mand.Og 17, da jeg blev mor.Men jeg nægtede at leve en kuet kvindes liv.MIT INDRE ATLAS er en barsk, men også inspirerende historie om en rebelsk pige fra Roskilde, der ikke passede ind i sine forældres marokkanske glansbillede. Halima El Abassi fortæller om sin stjålne barndom i en familie fuld af forbud, skam og sanktioner. Om mulighederne, livet ikke byder en indvandrerpige, hvis hun bliver for dansk. Om kærlighedens ringe kår i et arrangeret ægteskab. Og om en forrykt skilsmisse, som truede Halima under jorden og sendte hende ud på en altomsluttende personlig nedtur.HALIMA EL ABASSIS historie er på en gang smertelig og forsonende – og den giver håb til den næste generation af danske piger og kvinder med anden etnisk baggrund, der har retten til at bestemme selv.

  • - Bind 1 Iværksætteren
    af Peter Tygesen
    277,95 kr.

    På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

  • af Nadja Holmgaard Lysen & Michelle Skovgaard Agersnap
    268,95 kr.

    Undersøgelse, refleksion og omsorg tilbyder et nyt blik på socialt arbejde og borgersamtalen. Formålet er at give professionelle de bedste forudsætninger for at skabe den nødvendige forandring sammen med borgeren. Til at styrke professionelles rolle og handlerum anvender forfatterne konkrete værktøjer, som er designet til at understøtte undersøgelse, refleksion og omsorg.Undersøgelse handler om både at være undersøgende i forhold til borgeren, det faglige afsæt og at inddrage relevant viden fra undersøgelser og forskning. Refleksion vedrører at reflektere over det sociale mulighedsrum for at skabe innovative forløb for borgerne. Omsorg for den enkelte borger er ofte overset i en tid, hvor administration fylder meget. Derfor behandles omsorg som et begreb, der bør bringes tilbage i det sociale arbejde.Bogen henvender sig til udøvere af socialt arbejde, uanset om de har myndighedsfunktion eller ej. Bogen er velegnet som undervisningsmateriale, primært på socialrådgiveruddannelsen og andre borgerrettede professionsuddannelser.

  • af Tina Bømler
    217,95 kr.

    Førhen hørte sygdom ind under privatlivets fred. Det var udelukkende et spørgsmål mellem læge og patient at afgøre, hvordan sygdom skulle behandles og helbredes. Med ændringen af sygedagpengeloven i 2010 er det blevet et krav, at modtagere af sygedagpenge skal aktiveres, og i dag er arbejde og sygdom ikke længere modsætninger.Fokus i denne bog er at belyse, hvordan sygemeldte borgere oplever stramningerne i aktiveringskursen og mødet med jobcentrene. Gennem interviews og beskrivelser viser forfatteren, hvordan stramningerne på sygedagpengeområdet har placeret denne gruppe i et krydsfelt mellem sygdom og samfund.Bogen giver et overblik over den social- og arbejdsmarkedspolitik, der er blevet ført i Danmark siden 1970’erne, og moderniseringen af den offentlige sektor. De lovgivningsmæssige ændringer på sygedagpengeområdet samt forhold omkring retsikkerhed og statsrefusion behandles desuden i to kapitler skrevet af socialrådgiver og cand.scient.soc. Michelle Ankjær Lindegaard.Når de syge skal arbejde henvender sig til studerende på socialrådgiveruddannelsen og praktikere inden for det beskæftigelsesrettede sociale arbejde samt politisk-administrative beslutningstagere.  Tina Bømler er lektor ved Aalborg Universitet, hvor hun underviser på socialrådgiveruddannelsen.

  • af Rasmus Willig & Anders Ejrnæs
    223,94 kr.

    Udviklingen på arbejdsmarkedet har haft voldsomme konsekvenser for det moderne menneskes selvforhold, som både skal underlægge sig betingelser for selvrealisering under et flexicurity-regime, et selvkritisk forhold under et flexploitation-regime og udøve selvcensur i forhold til kritisable forhold på arbejdspladsen under det, som forfatterne kalder ”flexismen”.Flexisme er en ny teori om udviklingen på arbejdsmarkedet, som giver indblik i de emotionelle dilemmaer og paradokser, som følger af udviklingen. Teorien indskriver sig i nutidige debatter om baggrunden for dårligt psykisk arbejdsmiljø og usikkerhed og stress på arbejdsmarkedet. Rasmus Willig og Anders Ejrnæs er begge anerkendte sociologer og forskere.Hør Rasmus Willig, Anders Ejrnæs og forlagsredaktør Marie Heinskov tale om bogen her.

  • af Anette Grønning, Lis Møller, Helle Nørrelykke, mfl.
    367,95 kr.

    Denne bog handler om kommunikation med omtanke og bevidst nærvær og henvender sig til studerende på professionsuddannelser, der uddanner sig til at arbejde i menneskeorienterede organisationer. Målet med bogen er at klæde de studerende på, så de i deres praktik og videre arbejde kan påtage sig det ansvar, der følger med rollen som professionel samtalepartner.Socialarbejdere arbejder i forskellige organisationer med forskellige målsætninger. Derfor er bogens kapitler og teoretiske perspektiver forskellige. Man kan sige, at bogen er en buket af bud på, hvilke overvejelser man som professionel må gøre sig i mødet med borgeren.I den første del af bogen er fokus rettet imod forskellige samtalepraksisser, fx digitale professionelle samtaler, narrative samtaler og livshistorier. Det vises også i et kapitel om samarbejdet med borgeren, hvordan der kan arbejdes med menneskers forskelligheder, når målet er det gode liv.I sidste del vises det bl.a. ved hjælp af forskellige cases, hvilken rolle anerkendelse, projektion og empati spiller i den professionelle samtale.

  • af Frederik Strand
    93,95 - 235,95 kr.

    Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

  • af Andy Højholdt, Gordon Vincenti, Jeanette Svendsen, mfl.
    297,95 kr.

    Der er behov for en mere innovativ og kreativ praksis i velfærdsinstitutionerne. Det afspejler sig i professionsuddannelserne, hvor emner som social innovation, entreprenørskab og samskabelse er blevet del af indholdet i uddannelserne. Men hvad indebærer social innovation overhovedet, og hvordan etableres samskabelse i praksis? Det giver denne bog svar på.Samskabelse og socialt entreprenørskab er en grundbog til professionsuddannelserne, som giver et indblik i de mange muligheder og faldgruber, der kendetegner praktisk innovationsarbejde. Bogen rummer teoretiske perspektiver, der forklarer begreberne samskabelse og socialt entreprenørskab. Derudover præsenterer bogen en casebaseret gennemgang af, hvordan social innovation, entreprenørskab og samskabelse ser ud i en professionel praksis.Redigeret af Esben Hulgård, Maja Juul-Olsen og Elof Nellemann Nielsen, VIA University College.

  • af Marianne Skytte
    287,95 - 327,95 kr.

    I det sociale arbejde med etniske minoritetsfamilier støder både socialarbejderen og de berørte familier ofte på en række forhindringer. Disse forhindringer kan blandt andet skyldes kulturelle forskelle, forvirring om magtforhold eller identitetsmæssige forsvarsmekanismer og strategier. Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde belyser de felter, hvor problemerne kan opstå. I bogens første del beskriver forfatteren de videnselementer, der er nødvendige for et kvalificeret fagligt arbejde med børn i etniske minoritetsfamilier: kultur, minoriteter, identitet, integration og omsorg. I bogens anden del benyttes casemateriale til at konkretisere de sociale realiteter og afdække de muligheder, socialarbejderen har, både i og uden for hjemmet. Denne tredje reviderede udgave er opdateret i forhold til den seneste lovgivning på området. Deruover er nye forskningsresulteter indarbejdet; særligt i forhold til anbringelse af børn uden for hjemmet. Bogen henvender sig til socialrådgivere, pædagoger, sundhedspejersker og andre, der beskæftiger sig fagligt med etniske minoritetsfamilier. MARIANNE SKYTTE er socionom, cand.scient.soc fra Aalborg Universitet og fil.dr. ved Lunds Universitet. Hun er ansat som lektor i socialt arbejde på Aalborg Universitet og har stor erfaring med socialt arbejde blandt etniske minoriteter.

  • - hvordan forandrer omsorgskulturen
    af Al Power
    277,95 kr.

    Den måde, samfundet behandler ældre, der er ramt af demens, er en skandale, visom samfund knap kan være bekendt. Mange enkeltsager er blevet præsenteret imedierne, men de ansvarlige myndigheder synes ikke at tage deres ansvar alvorligt,så kulturen kan forandres. Generelt fortsætter myndighederne dumstædigt efter deforskrifter, som er vedtaget. Efter den biomedicinske model.Demens – berøvet og bedøvet er skrevet af den amerikanske geriater og plejehjemslæge G. Allen Power. Om hans erfaringer med mennesker, der er ramt af demens. De påtvinges bl.a. psykofarmaka. Ikke fordi de er psykotiske, men fordi medicinen virker beroligende, sløvende.Al Power foretager i bogen en kritisk gennemgang af de gængse behandlingsformer. Han viser, hvorledes mennesker, der lider af demens, må lide dobbelt: Først er de berøvet en stor del af deres åndsevner, dernæst bliver de bedøvet af medicin, så de er ude af stand til at mærke sig selv. På baggrund af videnskabelige studier og erfaringer gjort af personer med (tidligt diagnosticeret) demens og egne erfaringer konkluderer Al Power, at konventionel demensbehandling bør ændres – gennemgribende.Bogen er fuld af øjenåbnende, sørgelige men også opmuntrende historier. I stedet for kun at betragte personer med demens som afvigere vælger Power at betragte demens som et”udviklingstrin”, der blot giver de demens-ramte færre, og andre, livsmuligheder.Det er en kontroversiel og udfordrende bog. I Danmark er der et dusin plejehjem, der drives efter de principper og erfaringer, som Al Power har gjort: Eden Alternative hjem.Bogen henvender sig til alle demensramtes pårørende, til alle ansatte i ældreplejen, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter og til ledere i ældresektoren. Bogen bør være obligatorisk læsning for praktiserende læger. Forord af Rolf Bang Olsen – gerontopsykiater.Bogens oversætter, Christian Christensen, arbejder på et plejehjem i Odder.

  • - Portræt af en profession og dens dilemmaer
    af Bo Jacobsen, Anders Fisker, Matilde Høybye-Mortensen, mfl.
    187,95 kr.

    Bogens ambition er at præsentere et billede af socialrådgiverens arbejdsliv, som er genkendeligt, men også overraskende og interessant for faggruppen. Det sociale arbejdes balancegang mellem modsatrettede hensyn og roller beskrives. Forfatterne formidler bogens pointer under 4 dilemmaer: Fortrolighed eller myndighed, Faglige idealer eller systemrationaler, Engagemnt eller distance samt Paternalisme eller selvbestemmelse.Bogen henvender sig både til socialrådgiverstuderende og færdiguddannede.

  • af Arne Dahl
    81,95 - 113,95 kr.

    På en fængselsø uden mad begynder fangerne at æde hinanden. Uhyggelige eksperimenter i forskningens navn kommer frem i lyset. Rundt omkring i Europa sker pludselige og opsigtsvækkende dødsfald, og Opcop-gruppen med Paul Hjelm i spidsen leder efter sammenhængen. Samtidig har nogen blikket rettet direkte ind i Opcop-gruppens kerne.I løbet af nogle få dage indtræffer tre bemærkelsesværdige dødsfald: En plastikkirurg med terroristkoblinger bliver fundet hængt i sit hjem i Belgien, en albansk våbenhandler bliver skudt på en bar i Stockholm, og liget af en tjekkisk EU-parlamentariker bliver fundet på en afsides beliggende fængselsø ud for ­Toscana. Da sagerne ser ud til at strække sig over landegrænserne, havner de hos Opcop, Europols operative enhed. Paul Hjelm, Arto Söderstedt, Jutta Beyer og de andre i Opcop-gruppen begynder jagten på en – ­eller flere – mordere. Sagen viser sig at have mere omfattende forgreninger end nogen kunne have forestillet sig.STOLELEG er anden bog i serien om Opcop, der er en fritstående fortsættelse af Arne Dahls fremragende serie om A-gruppen. Serien indledtes med HVISKELEG, der er blevet kåret som Bedste Svenske Kriminalroman."Arne Dahl skriver som vanligt en begavet og effektiv spændingshistorie med udpræget og veloplagt sans for sprogets mangfoldige, og ikke mindst ironiske, virkemidler.Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten ★★★★★Han er gyselig god. Derudover er hans eminente sprog og frækt poetiske refleksioner markant bedre end mange andre krimiforfatteres og adskiller ham fra flertallet. Merete Reinholdt, Berlingske ★★★★★Som altid leverer Dahl begavet krimi med både fremragende plot, dirrende spænding, et fabelagtigt persongalleri, intense detaljer og storladen eftertanke.[...] Ganske enkelt noget af det allerbedste på det skandinaviske krimimarked.Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet ★★★★★Tempoet er højt, og spændingsdelen fejler heller ikke noget, som jagten går ind på den mystiske morder - eller er der flere?Bent Stenbakken, Nordjyske ★★★★Det kan næsten ikke blive bedre.Romanen er topunderholdning samtidig med, at den kan læses som et debatindlæg om bl. a. genmanipulation, opgør mod tidligere og nuværende kommunister og stalinister, selvtægt og big brother-samfund.Henning Frandsen, Fyens Stiftstidende ★★★★★""En flot, foruroligende og fra første side fængende opsætning""Merete Reinholdt, BT ★★★★★Intelligent og stærkt fængslende litterær krimi fra Arne Dahl sætter skarpt og nuanceret fokus på (med)menneskelighedens trange kår. Og så serverer han det forklædt som en hæsblæsende spændingshistorie med et stramt og velkomponeret plot med plads til blodig alvor og skarp ironi.Stoleleg er en fortræffelig spændnings/krimiroman, der overgår det første bind i serien og, den kan varmt anbefales.Til hjerne såvel som krimihjerte(r)Jens Henrik Holm, Kultur-cafeen.dk5 hjerter er ikke nok. `Stoleleg´ er en bog man ikke må snyde sig selv for, hvis man er rigtig krimifan.Niels Søndergaard, krimifan.dk ★★★★★Stoleleg rummer, som Arne Dahls andre krimier, en lun og underspillet humor, så man nærmere klukker end skraldgriner.Betinna Schnegelsberg, LitteratursidenStoleleg er ekstremt veltilrettelagt. Gennemført kompliceret, men med yndige små hjælpere drysset ud over det hele, så læseren ikke hægtes helt af. Venligt![...] det føles, som om romanen læser sig selv.Kim Toft Hansen, Kulturkapellet

  • af Helle Jørgensen & Helle Antczak
    217,95 - 286,95 kr.

    Det allestedsnærværende begreb globalisering har i de senere år også vundet indpas inden for faget socialt arbejde. Men hvad vil globaliseringen mere konkret sige - og hvilken betydning har globale økonomiske, politiske, sociale og kulturelle processer for socialt arbejde i Danmark? Det er en central pointe i bogen, at det sociale arbejde må løftes ud af sin nationale spændetrøje. Globaliseringen har nemlig afgørende indflydelse på sociale problemer, som er genstandsfeltet for socialt arbejde, og dermed har globaliseringen også indflydelse på selve professionen og dens selvforståelse - dens politiske, juridiske og organisatoriske rammer. Forfatterne præsenterer læseren for en række internationale tilgange og metoder i socialt arbejde, der sætter den danske praksis i perspektiv.

  • af Patrick Simiglai
    187,95 - 224,95 kr.

    Fra en dysfunktionel barndom fyldt med mishandling og overgreb, blev jeg trukket mod den kriminelle vej. Skolesystemet kunne ikke rumme mig, og jeg fandt anerkendelse i et farligt bandemiljø. Dette førte til et liv fyldt med alkohol, narkotika, fængsel og en enorm gæld. Midt i kaosset fandt jeg dog styrken til at ændre mit liv. Inspireret af Frømandskorpset, begyndte jeg en rejse mod forandring. Skridt for skridt overvandt jeg frygten for mine tanker og følelser, og flyttede mine mentale grænser, og blev en bedre version. Gennem ekstreme udfordringer som ultra maratons, rope climb og maraton svømning, har jeg opdaget ukendte dele af mit sind og ønsker at inspirere andre til at finde deres egen styrke. Trods et tidligere alkoholmisbrug og lavt selvværd har jeg formået at transformere mit liv. Ydermere har jeg lært engelsk og skrevet denne bog. Jeg har betalt min gæld, opnået utrolige præstationer og nu fungerer jeg som ambassadør for velgørenhedsorganisationer, hvor jeg støtter børn, der fortjener en ny chance.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.