Sociale velfærdsordninger

Dieses open access-Buch analysiert den Zusammenhang von Berufsorientierung und politischer Bildung von Jugendlichen. Der Anspruch der Mündigkeitsbildung stellt die Ausgangsposition für die Vorstellungsforschung subjektiver Sinnbilder über die Berufs- und Arbeitswelt von Jugendlichen in der Sekundarstufe I dar. Dabei zeichnen sich Unterschiede in den Vorstellungen entlang der Trennlinien von sozioökonomischem Hintergrund, Herkunft, Geschlecht und Schulform ab. Die empirische Studie liefert wichtige Erkenntnisse zu den Vorstellungen und Handlungsmöglichkeiten von Schüler*innen und hilft zu verstehen, wovon diese abhängen und welche didaktischen Ansätze sich für die Berufsorientierung ableiten lassen.

De senere år har der været et stigende fokus på, hvordan vi som samfund kan sikre, at alle børn får et godt børneliv – eksempelvis ved at undgå, at problemer i børns liv udvikler sig alvorligt. Samtidig er der aktuelt både politisk og forskningsmæssigt fokus på, hvordan vi som samfund bedst kan hjælpe børn i vanskeligheder.På sporet af det gode børneliv følger en række børn fra nul til fire år gennem en periode på et år, og den stiller spørgsmål som: Hvad er egentligt et godt børneliv, og hvordan kan vi forstå sociale problemer i børns liv?Børnene har det til fælles, at sundhedsplejersker eller socialråd­givere er bekymrede for, om børnenes trivsel er truet. For at afhjælpe problemerne er der af børnenes kommuner iværksat forebyggende hjælpeforanstaltninger som eksempelvis særlig støtte i daginstitutionen eller aflastningsfamilie.Bogen undersøger, hvilke situationer der opleves som problematiske i småbørns hverdagsliv, hvordan der interveneres, og om indsatserne virker. Samtidig sætter bogen fokus på, hvordan den hjælp, vi som samfund sætter i værk over for børnene, kan få betydning for deres hverdagsliv.Pernille Juhl er cand.pæd.pæd.psyk., ph.d. og lektor ved Roskilde Universitet. Hun forsker i børnefællesskaber og -perspektiver, familie­liv, social intervention i hverdagslivet, sociale konflikter m.m.

Med undertitlen Hvordan fremmer vi velvære, er geriater og plejehjemslæge Al Powers anden bog om demens. Al Power kalder sin egen tilgang for erfarings- og oplevelsesbaseret, og den er baseret på Eden alternative filosofien.Al Power beskriver, hvordan den overdrevne medicinering (passivisering) og den gængse betoning af såkaldt ”faglighed” gør de ældre til uønskede affaldsprodukter af et fortravlet samfund.Forordet i bogen er skrevet af Richard Taylor, der levede med alzheimer i mange år til sin død i 2015. Og var god ven med Al Power. Al Powers indefra-perspektiv menneskeliggør både tilstanden og de personer, som lever med demens.Det er det banebrydende i Al Powers bøger, ikke mindst i vores bundlinje-fikserede samfund, hvor behandler- og overvågningskulturen alt for let spænder ben for indlevelse og med-medmenneskelighed.Bogen er oversat og tilpasset danske forhold af Christian Christensen, som har været ansat i ældreplejen en lang årrække

Hvad gør man, når en 13-årig stikker af fra sit opholdssted? Hvad stiller man op, når en 14-årig afviser behandling af et eskalerende misbrug? Hvis et barn eller en ung er til fare for sig selv eller andre, kan sikret anbringelse være nødvendigt for en kortere periode.Denne bog handler om de svære beslutninger, der er forbundet med at anbringe og om de unges oplevelser af at blive anbragt på sikret institution.Sidste udvej bidrager med den nyeste viden om forskning og praksis inden for sikret anbringelse og belyser de unges oplevelser og samarbejde med sagsbehandler. Bogen kommer også med en række konkrete anbefalinger, så ungeperspektivet sikres, og den sikrede anbringelse tilpasses de unges behov.Bogen henvender sig til sagsbehandlere, pædagoger og studerende, der søger viden om det socialfaglige arbejde med udsatte unge og tvangsmæssige beslutninger. Bogen er også relevant for ansatte på sikrede og delvis lukkede døgninstitutioner, beslutningstagere og andre professionelle, der har berøring med unge i udsatte positioner.

Trøst er de samspil mellem mennesker, hvor alt er i spil: krop, følelser, sprog og den trøstendes praktiske sans. Men hvordan lærer vi egentlig at trøste? Svarene kan ?ndes i de måder, hvorpå historie og livserfaring tager bolig i vores liv.Bogen er en pædagogiknær indføring i den franske sociolog Pierre Bourdieus teorier. Med dem stilles skarpt på trøstens mange mysterier. Perspektivet tilfører samtidig bogen en bred vifte af indsigter i, hvad pædagogiske kundskaber består af og beror på.Trøst er skrevet til alle indenfor de pædagogiske arbejdsområder og til alle andre, som arbejder med mennesker. Med dens mange pædagogiske grundtemaer er det også en bog til studerende og undervisere på de pædagogiske uddannelser.

Ellen Hørup (1871 - 1953) var en fremtrædende dansk forkæmper for kvindesagen og for fredssagen. Hun var også en verdensborger, der rapporterede fra fascisternes magtovertagelse i Italien til indernes frihedskamp mod den britiske kolonialisme. Og mest kendt blev hun som ihærdig forsvarer af de børn, der ofte levede et kummerligt liv på danske børnehjem og opdragelsesanstalter. Bogen kan bruges som frilæsning og til undervisning om feminisme, fredsarbejde, Gandhi og Indien samt drengehjemmet Godhavn.

This study of children's participation in decisions about their care draws on recent work in sociology and anthropology, psychology and legal philosophy in order to understand this challenging area of social life. The book has important theoretical implications and important lessons for social welfare policy and practice.

Denne bog er en fortsættelse af bogen De tavse eksperter, der handler om livet som plejefamilie på godt og ondt. Der er nu gået cirka 10 år siden den første bog udkom og de samme plejefamilier fortæller, hvad der er sket siden da. Det er igen barske og frustrerende historier. Kunne vi, som samfund gøre det anderledes for udsatte børn og unge?

Denne bog er blevet til på grundlag af historier fortalt af borgere i Randers Kommune. De har ærligt og modigt berettet om deres møde med nogle af Randers Kommunes offentlige instanser i forbindelse med, at de har modtaget offentlig støtte, været i aktivering eller været i udredning af et sygdomsforløb. Bogen synliggører, hvor stort og alvorligt et problem det er for mange på overførselsindkomster, at de føler sig nedværdiget, stigmatiseret og usynliggjort i mødet med kommunen/jobcentret. De oplever ikke, at de har rettigheder, der helst gerne skulle beskytte dem mod overgreb.Når personer eller systemer begår overgreb på borgerne, så afpersonaliserer de dem, dvs. de tingsliggører dem. Borgerne bliver nu behandlet som ting, der ikke har anden værdi end den, de bliver tillagt. Landsforeningen Lediges Vilkår, som står bag denne bog, får jævnligt henvendelser fra folk, som dagligt står med disse problemstillinger. Der er for lidt oplysning om, hvordan dette påvirker mennesker. Så derfor denne bog!

-om bilens betydning for mennesker med handicap; som hjælpemiddel, som transport, som frihedsskaber og som en del af et menneskes indentitet. 16 historier om meget forskellige mennesker med forskellige biler.

Brændende biler, bandeoptøjer og ballade - indvandredrenge kædes i medierne ofte direkte sammen med sådanne uroligheder, og der hersker et bredt politisk ønske om at give disse unge nogle meningsfulde alternativer. Men hvorfor er danske institutioner ikke i højere grad i stand til at tage hånd om drengene og hjælpe dem videre? Hvorfor opleves mødet mellem institutioner og brugere ofte som problematisk og konfliktfyldt?Kathrine Vitus har gennem 7 måneder fulgt det socialpædagogiske tilbud Baglandet, hvis brugere hovedsageligt er unge indvandredrenge, og tilbyder i Pædagoger og perkere en grundig og kritisk analyse af institutionen. På baggrund af analyser af hverdagslige situationer i Baglandet og interviews med pædagoger og brugere behandler Vitus centrale spørgsmål, der rejser sig i mødet mellem de to aktører. Hvorfor er netop disse børn samlet i en institution som Baglandet? Hvad gør det for og ved børnene at gå der? Kan pædagogerne stille noget meningsfuldt op med de unge, og bliver børnene integreret i normale institutioner efter opholdet i Baglandet? Vitus afslører i svarene herpå en lang række paradokser og uhensigtsmæssige institutionelle logikker.Bogen henvender sig til læseren med almen interesse for integrationsspørgsmål, til studerende og undervisere ved pædagog- og lærerseminarier, universiteter og sociale højskoler og til praktiserende pædagoger og socialarbejder. Hvert kapitel afrundes med refleksionsspørgsmål, som er oplagte at forholde sig til i fælles diskussioner.

Evidensbaseret praksis handler om forskningsbaserede tiltag i forhold til et bredt spektrum inden for børne- og ungdomsområdet. Det er et aktuelt begreb for skole og undervisning og har vundet indpas i fagområder som psykologi, pædagogik og socialt arbejde. Samtidig knytter der sig stor usikkerhed til, hvad evidensbaseret praksis står for. Terje Ogden giver i bogen en bred indføring i evidensbaseret praksis og drøfter, hvilke muligheder en sådan praksis indebærer. Centralt i evidensdebatten står spørgsmålet om, hvad praksis skal indeholde, og hvor tæt forholdet mellem forskning og praksis bør være. Et andet vigtigt tema i bogen er implementering, dvs. hvordan forskningsviden skal anvendes, for at tiltaget virker i praksis. Bogens målgruppe er undervisere og studerende på professionshøjskoler og universiteter samt professionspraktikere inden for især pædagogiske og sociale fag.

En bog om det åbne værksted Gang i Gaden på Vesterbro i København, set fra brugerne, de frivillige og de ansattes synsvinkel. Det socialpædagogiske projekt Gang i Gaden aktiverer udsatte og 'tabte' borgere, som systemet har opgivet. Det er en succeshistorie fra hjertet af Vesterbro. Projektet bygger på en høj grad af brugerinddragelse, frivillighed, og fokus på folks egne ressourcer. Brugere er mænd og kvinder, der ikke fungerer i det etablerede system, f.eks. sindslidende, misbrugere og hjemløse. Fælles for især mændene er, at de tidligere har været uden et socialt netværk. Målet har været at opbygge et aktivt værested, hvor brugerne selv tager del i de daglige opgaver som madlavning, vedligeholdelse og pasning af projektets butik. Og det er lykkedes. I bogen fortæller brugere og personale – til inspiration for andre, der ønsker at gøre tingene lidt anderledes – om hverdag og praksis samt betydningen af at være en del af et meningsfuldt fællesskab, når man tilhører gruppen af 'de måske egnede' i dagens Danmark.