Beredskabstjenester

Den skarpe ende er den første grundbog om politividenskab på dansk. Bogen er skrevet af en gruppe nuværende og tidligere undervisere på Politiskolen, og den dækker alle de centrale emner på det første år af politiuddannelsen. Den kan læses af alle, der interesserer sig for politiarbejdets mange vigtige og spændende facetter. Men først og fremmest er det en bog, der er skrevet for at blive brugt.

Det er svært at forestille sig et arbejde, der i højere grad rejser etiske problemstillinger end netop politiets. Alle mennesker møder situationer i såvel arbejds- som privatliv, hvor de har brug for at tænke over, hvordan de bør handle eller opføre sig. Politiet færdes dagligt i et terræn, hvor etiske problemstillinger synes gemt bag hver en busk og under hver en sten - og vi forventer som borgere i et moderne retssamfund, at politiet har en høj etisk og professionel standard i sit arbejde. Etik for Politifolk er en lærebog om etik til brug i politiet. Men den er også en filosofisk undersøgelse af de mange særlige etiske problemstillinger, som gør sig gældende på politiets område, og som et moderne politi må forholde sig til, så politifolk kan levere et arbejde af den høje professionelle standard, som borgerne har fortjent.

Konflikthåndtering for politifolk er særligt rettet mod politiuddannelsen, da den beskæftiger sig med den operative del af politiets arbejde. Bogen er en lærebog i det ikke-voldelige konfliktarbejde, og den præsenterer derfor forskellige redskaber, som kan bruges i konfliktsituationer. Bogen kan også anbefales til alle, der gerne vil have et indblik i, hvordan politiet forsøger at løse de konflikter, som de bliver stillet overfor i deres daglige arbejde.

Hvordan vil du klare dig, hvis du ikke har wifi i en uge? Hvordan vil du tackle det, hvis strømmen går og ikke kommer tilbage foreløbigt? Hvor mange dage kan du brødføde dig selv og din familie med det, du har i skabene lige nu? Har du antydningen af en plan for, hvordan du vil klare dig, hvis - eller rettere: den dag - Danmark bliver ramt af en længerevarende krise? ER DU I DET HELE TAGET KLAR TIL ET SAMFUNDSNEDBRUD? Det bliver du med denne enkle indføring i de mest grundlæggende forberedelser for dig og din familie: Hvad er et nødlager, og hvorfor skal du have det. Derfor kan du ikke regne med, at myndighederne redder dig ud af alle kriser. Sådan planlægger du løsninger på de mest sandsynlige worst case-scenarier for både dig selv og dine nærmeste. Så er du forberedt, hvis – eller når – Danmark bliver ramt af et cyberangreb, fysisk terror, virus eller et helt fjerde krisescenarie.

PÅ GRÆNSEN er en øjenåbnende, forargende og underholdende historie om et utraditionelt politiliv bag kulisserne i KØBENHAVNS LUFTHAVN. Som veteran fra den navnkundige Uropatrulje mavelandede JOHNNY ROBIN JØRGENSEN i lufthavnen i 1992, på nederste hylde i politiets hierarki. Men han fandt ud af, at man kan gøre den største forskel, der hvor ingen andre gider at være. Han blev en del af den SPECIALENHED I POLITIET, som forvaltede den stramme danske udlændingepolitik i et pivåbent EU. Han blev ekspert i at profilere illegale immigranter og MENNESKESMUGLERE. Han spottede falske pas og papirer. Og fik dyb indsigt i de ofte groteske forhold bag de tonede ruder på DANMARKS MÅSKE VIGTIGSTE POLITISTATION. Bogen er skrevet i samarbejde med journalist Søren Baastrup, der står bag flere true crime-bestsellere.

Engle og sjakaler – Hells Angels i Danmark er andet bind i den dokumentariske fortælling om den mest magtfulde rockerklub herhjemme.Bogen dækker perioden 1998-2022, hvor Hells Angels igen står over for nye fjender, der udfordrer rockernes position i underverdenen. Mens slaget i 1990’erne stod mellem HA og Bandidos, er det nu gadebanderne, der har vokset sig stærke og udfordrer rockerne på deres hjemmebane. I begyndelsen er rivalerne fra Blågårds Plads, Mjølnerparken og Tingbjerg løst sammensat, men senere samles de i mere organiserede og stærke grupperinger som Loyal to Familia og Satudarah.HA svarer igen og danner den voldsparate støttegruppe AK81, og Engle og sjakaler skildrer detaljeret rockernes strategi, Jønkes omdiskuterede programskrift ’Sjakalmanifestet’, den blodige bandekrig i slutningen af nullerne og myndighedernes aktioner mod den organiserede kriminalitet. Og tilvæksten af nye grupperinger – med og uden rygmærker – herhjemme og i Norden, der de seneste år har fået konflikterne i underverdenen til at blusse op igen.Med nedslag i konkrete begivenheder, blodige opgør og retssager portrætteres markante figurer fra AK81 og Hells Angels som Jønke, Blondie, Brian Sandberg, Mazdak Fabricius, Martin Fryd og Thor Koba, ligesom politiets mangeårigeefterforskning rulles op.Bogen er rigt illustreret, blandt andet med ikke tidligere offentliggjorte fotos.

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand.Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt.For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene."En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele.I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

Hunde har været anvendt til vidt forskellige opgaver hos politiet gennem adskillige årtier. Med snuden i sporet fortæller dig alt det, du som hundeelsker har brug for at viden om politiets hunde.Oprindelig blev hunde især brugt til at finde ting eller personer, herunder personer, der ikke havde den store lyst til at tale med politiet. I de senere år er opgaverne vokset. Politiets hunde skal spore mobiltelefoner, narko og andre illegale stoffer. De deltager også i afsøgning i forbindelse med indsatsen mod terror.Hundene er langtfra overflødiggjort af moderne teknologi, for de har stadig nogen enestående evner, som teknologien ikke kan erstatte.Dygtige politihunde kræver specifik udvælgelse på hvalpetrinnet, hvor det gælder om at finde frem til hunde med de bedste udviklingsmuligheder. Dernæst er det vigtigt med træning – masser af træning. Endelig er det afgørende, at der opbygges et helt særligt tillidsforhold mellem hund og hundefører.Med snuden i sporet giver et fascinerende indblik i politihundenes verden og det arbejde, som engagerede politifolk lægger i at udvikle de rigtige egenskaber hos hundene.Bogen er skrevet af to passionerede hundeelskere. Iben Danielsener journalist og forfatter. Anders Holt er også journalist og holder af at gå på jagt med sin hund.

Bogen introducerer en model for en mere vidensstyret og analysebaseret tilgang til politiarbejde. Med nye metoder og analytiske værktøjer får politiet bedre muligheder for en mere strategisk og helhedsorienteret indsats mod kriminalitet.

»Træk for helvede ind til højre!«»Hvor har du trukket dit kørekort?!«»Fuck dig!«Vi kender det nok allesammen: Den søvnige, den alt for hurtige eller den uopmærksomme bilist, der gør trafikken farlig for os andre. Og af og til fortæller medierne historier om deciderede vanvidsbilister på de danske landeveje, eller om en uenighed på vejene, der er endt i rå vold.Egoismen er blevet større, og selv om de fleste opfatter sig selv som dygtige bilister og hensynfulde trafikanter, glemmes dyder som hensynsfuldhed og hjælpsomhed tit, når vi får et rat mellem hænderne og heftige hestekræfter under køleren.Politifolkene Vlado Lentz og Christian Berthelsen (begge kendt fra tv) følger professionelt med i, hvad der sker derude på asfalten. De bevidner i bogen her, hvordan den sunde fornuft alt for tit går fløjten bag rattet.Der er i hvert fald flere og flere tilfælde, hvor vreden og aggressionerne løber af med os, og langefingeren og hornet kommer i brug. Andre gange har vi bare svært ved at udvise den venlighed og smidighed, der ville få alting til at glide lettere. Hvorfor sker det? Trafikforskere, psykologer og andre med særlig indsigt søger svarene.Vi hører også om, hvordan det er i udlandet. Torsten Jansen var i en årrække som DR’s korrespondent bosiddende og bilist i USA. Forfatteren Leif Davidsen og journalist Matilde Kimer har begge boet i Sovjetunionen/Rusland i årevis. De fortæller om stilen på landevejene i de lande, de kender så godt.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og henholdsvis tidligere og nuværende medarbejdere ved DR.

Rigspolitichefens Rejseafdeling – populært kaldet Rejseholdet – var en berømt og respekteret enhed, som rykkede ud som assistance til politikredsene uden for København i sager af særlig karakter. Rejseholdet blev dannet i 1927 og nedlagt i 2002. Her fortælles for første gang hele den dramatiske historie om, hvordan en række uopklarede brandsager fra det 20. århundredes begyndelse førte til oprettelsen af et særligt korps i politiet, som fra 1927 i en selvstændig afdeling rykkede ud i sædelighedssager, mord, store bedrageri- og tyverisager samt røveri- og siden narkotikasager. Bogen bygger på Politimuseets udførlige materiale om Rejseholdets arbejde samt på interviews med nøglepersoner, bl.a. tidligere ansatte i afdelingen, herunder chefer, tidligere rigspolitichef, tidligere statsadvokat og forsvarsadvokater.

Fra mordet i Finderup Lade over Varulve-bevægelsen til de uopklarede kvindemord i 1990’erne og katastrofebranden på Scandinavia Star. Uopklarede kriminalsager har altid fascineret og skabt myter og konspirationsteorier. I denne bog fortæller historiker Frederik Strand om nogle af danmarkshistoriens mest gådefulde uopklarede forbrydelser. En væsentlig del af sagerne er drabssager, men der er også forskellige former for berigelseskriminalitet, sædelighedsforbrydelser samt enkelte terrorsager og gådefulde krigsbegivenheder.Bogen beskriver også, hvordan historieskrivningen har udviklet sig. I tidligere tider fandtes der groft sagt kun kongernes og adelens historie, og derfor handler de tidligste kriminalhistorier ofte om dem. Med pressens fremvækst i det 19. århundrede begynder man at interessere sig for almindelige mennesker, og så kommer deres kriminalhistorier også i centrum. Samtidig opstår der en særlig interesse for den "ekstraordinære kriminelle" som f.eks. seriemordere, der i helt særlig grad optager pressen og befolkningen. Frederik Strand fortæller også om cold cases og beskriver, hvordan en uopklaret sag skifter karakter, når den bliver opklaret, og det gådefulde forsvinder.

I sin ærlige og bramfri erindringsbog tegner tidligere beredskabs- og narkobetjent Michael Molin et nærportræt af hverdagens politiarbejde og det psykiske pres og intense arbejdsmiljø på Danmarks bedste og værste arbejdsplads.Michael Molin skabte sig et navn i politiets frontlinje.Han var Knogleknuseren fra Vestegnen. Han blev Pac-Man i Pusher Street.Han delte vandene med sin kontante stil på gadeplan, og han fik bunker af klager. Ikke én gang gik han længere, end loven tillader. Men under terrornatten den 15. februar 2015 slog hans panser revner efter tretten år i tjeneste.Michael Molin lærte, hvad alle politifolk godt ved inderst inde:En dag bliver rygsækken for tung, når man hver dag balancerer på en tynd blå linje.PANSER er historien om en rodløs knægt fra betonblokkene i Brøndbyøster, der blev betjent og brød sit sociale mønster. En praktiker i uniform, der var bedre til at slås end til at skrive på maskine. En holdspiller, der higede efter anerkendelse og fandt sin flok i politiet – men glemte undervejs, at man ikke kan passe på andre, hvis man ikke passer på sig selv.I dag arbejder Michael Molin ikke længere i politiet efter at være diagnosticeret med PTSD. Han har siden uddannet sig som psykoterapeut med speciale i bl.a. traumeterapi og arbejder med behandling af mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde i velfærdssamfundets frontlinje. Han er desuden aktiv som projektleder i politiets veteranforening Thin Blue Line.

Uropatruljen var gennem mere end 30 år dansk politis mest berømte og berygtede afdeling. Den blev sat ind mod Københavns hippier, bz?ere, rockere og narkohandlen på Christiania og Vesterbro i nogle af den moderne danmarkshistories mest dramatiske årtier.For første gang fortælles hele historien om Uropatruljen fra oprettelsen i 1969 til nedlæggelsen i 2001. Bogen er blandt meget andet baseret på interviews med en lang række urobetjente, som har stillet deres personlige arkiver til rådighed og fortæller åbent og ærligt om deres arbejde. Aktører fra Christiania samt kredsen af bz?ere og rockere fortæller også deres side af historien.UROPATRULJEN er en fortælling om voldelige konfrontationer og politiarbejde, der gik til kanten. Men det er også historien om menneskelighed og socialt engagement i en brutal verden blandt narkomaner og udstødte.

Denne bog handler om en politimands arbejde, opgaver og oplevelser i Dansk Politi. Et arbejde med politiets tjenestehunde i næsten 30 år, både som patruljehundefører med schæferhund/patruljehunde og senere som specialhundefører med labrador som sprængstofhunde. Jeg håber, at læ¦seren får en fornemmelse af arbejdet i politiet og specielt i tjenestehundeafdelingen, der fortsat er meget vigtig for dansk politi.

Historien om Københavns Brandvæsen fra midten af 1970’erne til i dag - set gennem øjnene på brandinspektør Jan Sørensen, som var indsatschef ved branden på Frihedsmuseet i 2013. Han fortæller om tiden som ung brandmand i 1970’erne med kammeratskab og spænding, 1980’erne hvor han kørte ambulance i hovedstaden og måtte håndtere svært tilskadekomne uden nutidens omfattende uddannelse og avancerede udstyr, årene på røgdykkerholdet, chef for brandskolen, ildsjæl i brandvæsenets forebyggelsesafdeling, udsendelse til Kosovo og Bosnien som brandekspert og endelig årene som en af Københavns første brandinspektører og indsatsledere med brandmandsbaggrund.

Bogen tager udgangspunkt i modellen "den operative politibetjent", som berører emnerne teknik, taktik, magtanvendelse og mental parathed. At håndtere en farlig situation kræver en sådan helhedsforståelse af situationen.Ingen træning kan gøre politibetjente immune over for den stresspåvirkning, de udsættes for i situationen. Men de kan uddannes i at træffe de rette beslutninger under pres og vurdere, om og hvordan der skal anvendes magt. Det stiller krav til, at politibetjenten ud over et højt fagligt niveau også skal besidde personlige egenskaber som fx empati, situationsfornemmelse og psykisk balance.Bogen sigter til at gøre politibetjenten i stand til på den professionsetisk bedste måde at håndtere den farlige situation.

Hvordan ser verdens bedste politi ud?Helt centralt er, at befolkningen har tillid til politiet. Politiet er i mange henseender retssystemets frontlinje; det er den del af retssystemet, flest borgere kommer i kontakt med (for mange også den eneste). Politiet er samtidig på mange områder statens repræsentanter, og har befolkningen ikke tillid til politiet, har samfundet et demokratisk problem. Har man ikke tillid til, at politiet vil og kan tage affære, når det er nødvendigt, ligger vejen til selvjustits og selvtægt åben.Herudover opregner forfatterne tilgængelighed for borgerne og mulighed for kontakt, tryghed i forhold til kriminalitet og effektivitet i opklaringen af forbrydelser, ordensproblemer samt sager der skal afgøres i rimelig tid.Denne bog er resultatet af et samarbejde mellem forfatterne og Rigspolitiet der blev indgået i 2006 med formålet at evaluere den forestående politireform. I årene frem mod 2006 havde Danmark på mange måder et af verdens bedste politikorps. Målt med internationale alen havde tilliden til politiet gennem en længere årrække ligget i top. Men hvis det danske politi faktisk kunne siges at være et af verdens bedste, er det nærliggende at spørge, hvorfor politiets skulle reformeres i så omfattende grad, som tilfældet blev? Bogen tilbyder et indblik i politireformen, dens grundlag, konsekvenser og forbedringer.IndholdsoversigtForordIndledningKapitel 1 - Reformens indhold og historie Kapitel 2 - Reformen indefraKapitel 3 - Reformen i forhold til eksterne samarbejdspatnereKapitel 4 - Politiets synlighed, tilgænngelighed og kontakt med borgerneKapitel 5- Borgernes tilfredshed med politietKapitel 6 - Borgernes tryghedKapitel 7 - Tilliden til politietKapitel 8 - Politiet under presKapitel 9 - Opsummering, udsyn og konklusionReferencerAppendiks AAppendiks BAppendiks CAppendiks DAppendiks EAppendiks F

Det danske forsvar er kollapset. Det består af skibe, der ikke kan sejle. Fly, der ikke kan flyve. Kanoner, der ikke kan skyde. Og kaserner i forfald. Der mangler soldater, artilleri, kampvogne, luftværn, ammunition, reservedele, uniformer, moderne IT – og printerpapir.Hvordan kunne det gå så galt? En lille skare af politikere, embedsmænd og topofficerer har spillet hasard med Danmarks sikkerhed for at fremme egne interesser. De har ødelagt kommandostrukturen, fjernet forsvarschefens helhedsansvar og skabt en civil organisation uden beslutningskompetence. Samtidig har de indført et tavshedsregime, hvor kritik bliver opfattet som illoyalitet og straffet med fyringer og horisontale karriereforløb.FORSVARSLØS er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om, hvordan Forsvarsministeriet blev en magnet for skandaler og fyringer. Bogen beskriver en kulturkamp om magt, hvor civile embedsfolk og politikere fik bugt med den militære faglighed.

Smugling er både uskyldigt småsnyd og skruppelløs kynisme. Når vi hører, hvordan nogen har fået en karton cigaretter for meget eller en ekstra flaske billig spiritus gennem tolden, uden at det blev opdaget, opfatter vi det nærmest som under­holdende og harmløst.Men smugleri er også benhård business. Det er jagten på profit, der er drivkraften, når det drejer sig om narkotika i store mængder, våben eller forarmede mennesker på flugt. Smuglernes opfindsomhed er til tider imponerende, mens ­politi og toldvæsen forsøger at holde trit med dem, der ­lader hånt om loven.OVER ALLE GRÆNSER handler om myndighedernes til tider næsten håbløse kamp for at dæmme op for smuglernes stadig mere opfindsomme og energiske indsats for at tjene lette penge. Det drejer sig f.eks. om cigaretter, spiritus, våben, planter, dyr, guld, kunst og mennesker. En stor del af historierne er baseret på beretninger fra det danske toldvæsen, suppleret med udblik til den store verden.Kirsten Stubbe-Teglbjærg og Preben Lund er journalister og har tidligere skrevet om forsikringssvindel i bogen Fup, svindel og fifleri (2020).

Politierindringer er den tidligere minister Birthe Rønn Hornbechs fortælling om 37 år i politi- og anklagemyndigheden. Forfatteren, der var danmarkshistoriens første kvinde i politiuniform, fortæller om sit arbejde på gerningssteder i drabssager og som anklager i sager om drab, vold, voldtægt, bedrageri og pædofili. Hun beretter fornøjeligt om møde med bisser og bumser, om kvindelige bedragere og andet godtfolk. Samtidig er Politierindringer en spændende og oplysende fremstilling af de udfordringer, som aktørerne i det danske retssystem – politi, anklager, dommer og forsvarer – konfronteres med.

Kør med politiet gennem 100 års historie og læs fortællingerne om deres patruljevogne og politibiler.Dette er den store bog om dansk politis biler gennem tiden. Fra den første i 1918 – en lejet Hopmobil bygget i USA med plads til seks betjente – til i dag, hvor patruljevognene oftest er Passat eller Touran.Politiet skal følge med – det gælder også på fire hjul. Fortællingen om politiets biler er i sig selv et stykke danmarkshistorie, der på fascinerende vis afspejler den utrolige tekniske udvikling gennem 100 år. Læs om:Danmarks første ’patrouille-Vogn’, der kostede den formidable sum af 5.749,40 kr.De mest udbredte bilmærker, der er anvendt af politiet i årtierne siden 1920’erne.De mange krav, som moderne politibiler skal indfri. Patruljevognene er i dag mobile kommunikationscentre, der samtidig skal have plads til betjentenes sikkerhedsudstyr.Opsigtsvækkende begivenheder, hvor politiets biler har været med i forreste række. Det gælder eksempelvis det tragiske drab på fire unge betjente i 1965, Volvorøveren i 1968 og urolighederne i forlængelse af rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej i København.Politiets biler er rigt illustreret i farver. Alle, der finder politiets arbejde fascinerende, og alle ægte bilentusiaster vil elske denne bog.Jakob Andresen er journalist ved DR Nyheder. Erik Kristoffersen er tidligere vicepolitikommissær og har haft særligt fokus på politiets biler gennem en lang årrække.

Opdagelse er fællesnævneren for en stor del af politiets arbejde, og evnen til at opdage udgør kernen af politiets undersøgelsespraksis i særdeleshed af politiets efterforsknings- og efterretningsarbejde.Om at opdage belyser politiets undersøgelsespraksis ud fra forskellige metodologiske, erkendelsesteoretiske og videnskabsfilosofiske perspektiver. Bogen søger at bidrage til refleksion over og diskussion af, hvordan den professionelle opdager foretager skøn og slutninger, der kan danne baggrund for politifaglig handling.Bogens kapitler adresserer spørgsmål som: Hvad er politifagets status? Kan man tale om en profession, et håndværk eller en teknik? Hvad karakteriserer den gode og effektive efterforsker? Hvilken rolle spiller er faring? Hvilke kognitive begrænsninger kan have indflydelse på politiundersøgerens konklusioner? Hvad er spor, og hvordan opdager man disse? Hvordan argumenterer man juridisk? Hvad kendetegner efterforskerens og efterretningsanalytikerens slutninger og argumentation? Hvordan opstilles konkurrerende hypoteser i denne type af undersøgelsesarbejde? Og hvad karakteriserer den bedste forklaring i dette domæne?Antologiens bidrag er skrevet af forskere med tæt tilknytning til politiet i Norden, og den indeholder bidrag fra bl.a. filosofi, vidensantropologi, kognitiv psykologi, retsfilosofi og videnssociologi.

The gripping story of an extraordinary life spent inside major disasters - from Hillsborough and 9/11 to Grenfell and Covid - from the UK's leading expert on disaster recovery.

Desert Star, eng, Michael Connelly, 2023-04-27, Orion Publishing Group

Allan Juul Laugesen har været politimand i mere end 40 år. Han har udvist en stædighed og fandenivoldskhed, der får hans kolleger til at karakterisere ham som en gudsbenådet efterforsker. Han var en af spydspidserne, der med skudsikker vest og hånden på pistolen, rykkede ud i de år, hvor København blev hjemsøgt af bankrøvere og hårdkogte bander, som plyndrede juvelerbutikker. Han var med til at opklare en omfattende sag om kunstsvindel, som førte ham ind i kredse, man ikke normalt forbinder med svindel for millioner. Han fortæller med energi og ofte med et glimt i øjet om en politikarriere, der hele tiden har ført ham helt tæt på forbryderne og deres gerninger. Allan er ikke let at imponere. Hans filosofi er enkel: Forbrydere skal fanges og stilles for en domstol. Det er lykkedes for ham og hans kolleger i en lang stribe af sager, der både er voldsomme og til tider også overordentligt underholdende. Allan Juul Laugesen er en fremragende fortæller. I Efterforskeren fortæller han – ærligt og uden filter – sin historie til Preben Lund, journalist ved DR Nyheder.

Om kampen mod den organiserede narkohandels indtog i Danmark i perioden 1970-1985. Jørn Moos blev som ung betjent ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelsen var lavprofileret, og hvor narkoforretningen derfor på rekordtid voksede sig stor. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald – til at være en kamp mod smuglerringe og internationale skruppelløse bagmænd, der omsatte for mange millioner. Læseren kommer med ind i bag facaden i Afdeling N på politigården, hvor vi lærer Volmer Nissen at kende – den legendariske og ubestikkelige politiadvokat fra modstandskampen og senere Edderkop-sagen. Den handler også om Jørn Moos og hans kolleger, der rejste til USA i 1970’erne for at lære DEA’s metoder – metoder, der satte nye standarter for opklaringsarbejdet og lovningen i Danmark. Fortælling er både personlig og medrivende. Fortalt af Moos, der også fortæller ærligt om sit eget ophav og den betydning, det har haft for hans arbejde med mennesker på samfundets bund. Bogen er veldokumenteret og bygget op omkring en række af historiens betydningsfulde narkosager og agentsager, som afdækkes minutiøst af Nana Askov og Jørn Moos.

Harry Bosch arbejder med uafsluttede og kolde sager.En berømt mexikansk mariachi-musiker Orlando Merced blev tilfældigt skudt ned på en åben plads midt i Los Angelses for længe siden. Han blev lammet fra livet og ned og dør nu ti år efter af sine skader. Under obduktionen dukker kuglen i rygsøjlen op.Harry Bosch og hans nye, unge partner Lucia Soto opdager, at kuglen stammer fra en langtgående jagtriffel, og at musikeren altså ikke er blevet skudt under et bandeopgør, som man har henlagt sagen under. Derimod ligner det et planlagt mord. Snart peger sagen op ad mod toppen i samfundet …Lucia Soto – med en strålende karriere foran sig og belønnet med korpsets tapperhedsmedalje – opfører sig meget mærkværdigt, føler Bosch. Snart opdager han, at hun er i gang med sin helt egen undersøgelse af en mordbrand, som hun selv overlevede …

I Drabschefen – nye sager fortæller tidligere drabschef for Københavns Politi, Ove Dahl, om efterforskningsarbejdet ved de mest opsigtsvækkende mord, han har stået i spidsen for at opklare. Han beskriver en række nye sager, der har domineret i medierne, og hvis råhed og brutalitet har gjort et stærkt indtryk på den garvede efterforskningsleder. I bogen tager Ove Dahl læserne med tæt på den barske virkelighed og giver et unikt indblik i politiets arbejde. Bl.a. fortæller han om opklaringen af drabet på en norsk stewardesse på SAS-hotellet i København, om hue-mordet, hvor en ung mand bliver slået ihjel på Strøget, fordi han ikke vil af med sin hue og om Amagermand-sagen, hvor en 45-årig familiefar er dømt for seks voldtægter og to mord. Efter 40 år i politiet ser Ove Dahl tilbage på et arbejde, hvor forbrydelser og drab er hverdagen, og han reflekterer ærligt over sine oplevelser med bl.a. udenlandske kriminelle, åbne landegrænser, bandekrigen og den udskældte politireform. Om forfatterne Ove Dahl, f. 1949, gik på pension i sommeren 2011 efter at have været 40 år i politikorpset, de sidste otte år var han drabschef i Københavns Politi. Stine Bolther, f. 1976, er tidligere kriminalreporter på Ekstra Bladet og siden august 2011 tv-vært på Kanal 5´s kriminalprogram KRIMI5. Ud over Drabschefen (2006) har hun blandt andet skrevet krimien Hævn (2009).