Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den udviklingstvang, som præger vores kultur, gør os blinde for de væsentligste ting i livet som pligtfølelse, værdighed og sindsro. Svend Brinkmann gør op med den stædige selvudviklingsindustri inden for arbejdsliv, uddannelse og privatlivet og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring. Hans svar til den enorme mængde af selvhjælpsbøger er denne 7 trinsguide:1. Hold op med at mærke efter i dig selv2. Fokuser på det negative i dit liv3. Tag nej-hatten på4. Undertryk dine følelser5. Fyr din coach6. Læs en roman – ikke en selvhjælpsbog eller en biografi7. Dvæl ved fortidenMed disse råd fortæller Svend Brinkmann med et glimt i øjet, hvordan man affinder sig med sig selv, kommer uden om uhæmmet positiv tænkning og opnår en mere realistisk livsindstilling. Bogen er indlæst af Morten Runge
Vi lever omgivet af diagnoser i en sådan grad, at der er opstået en ny kultur. En diagnosekultur! Brugen af psykiatriske diagnoser og kategorier er eksploderet, og de benyttes nu ikke længere kun af fagpersoner, men også af lægmænd og offentligheden. Vi bruger diagnoserne til at forstå tilværelsens problemer og mennesker, som ikke passer ind i en mere og mere ensrettet norm. Hensigten er at hjælpe, men følgerne er ofte komplekse. Diagnoserne har med andre ord væsentlige samfundsmæssige og individuelle konsekvenser. Diagnosernes fremmarch råber på debat og undersøgelse. Det primære ærinde med denne bog er derfor at undersøge og diskutere diagnosekulturen fra forskellige vinkler. Bogen er derfor til fagpersoner såvel som til almindelige læsere, der ønsker indsigt i, hvad diagnoseboomet betyder.
Ny bog giver danske 'mandagstrænere og -direktører' ny og tung ammunition til diskussionerne om, hvorfor mange fodboldklubber har svært ved kontinuerligt at levere gode resultater – både på banen og i årsrapporterne.Det sker, når den tidligere tekniske direktør i Shanghai SIPG FC, Mads Davidsen, og den tidligere administrerende direktør i F.C. København, Dan Hammer, giver deres bud på, hvordan fodboldklubber kan udfolde deres fulde potentiale - både på banen og som forretning.Fodbolden er martret af et ekstremt fokus på kortsigtede resultater og emotionelle beslutninger. I kampen for at blive bedst, eller undgå at blive sidst, underminerer klubberne forudsætningerne for at blive bedre.Bogen viser en anden og mere langtidsholdbar måde at lede fodboldklubber på. En måde, der tager udgangspunkt i en dyb respekt for spillets og branchens kompleksitet, en klubs grundlæggende værdiskabelse samt dens behov for at være unik. Og ikke mindst en måde, hvor klubbens forretningsstrategi og fodboldstrategi spiller hinanden gode.Forfatterne har på egne kroppe og sjæle udstået det enorme pres, der følger med at være ansvarlig for en højt profileret klubs både sportslige og økonomiske resultater, og det er primært erfaringerne fra denne kontante mesterlære, der danner grundlag for bogens påstande, konklusioner og anbefalinger.Mads Davidsen:'I mange klubber verden over er det ikke hverdag at opbygge og implementere en detaljeret fodboldstrategi samt konkurrere ud fra den. Disse klubber skifter i stedet træner eller køber nye spillere, når de møder modstand. Derfor har fodbold fortsat et kæmpe udviklingspotentiale, da spillet misforstås og forsimples i analysen. Sagt mere jordnært: Der bruges for megen energi på at forklare den enkelte kamps udfald frem for at forstå og påvirke den spillestilsmæssige udvikling i retning af den langsigtede fodboldstrategi'.Dan Hammer:'Selv om fodbold er så uendeligt meget mere end forretning, er den på højeste niveau også altid forretning. Sådan har det været i mange årtier nu, men alligevel tvivler jeg på, at der findes en branche, der er bedre belyst og ringere forstået end fodbold. Forhåbentlig kan vores bog bringe relationen i bedre balance.'Hvor svært kan det være? vil forhåbentlig bidrage til en mere strategisk bevidst fodboldbranche og et mere underholdende fodboldunivers med debatter, der stikker dybere end umiddelbare udsagn om enkeltstående dommerkendelser, tilfældige spilsituationer og trænerfyringer.
Kåret som Årets ledelsesbog 2018 af Ledelse i dag. LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT handler om de menneskelige modsætningsforhold og paradokser, der er på spil i rollen som leder: Hvordan lever man op til tidens krav om konstant omstillingsparathed, samtidig med at man holder fast i sine egne værdier? Hvordan tager man ledelsesmagten tydeligt på sig, samtidig med at man indgår i ligeværdige dialoger med sine medarbejdere? Hvordan kommunikerer man beslutninger, som man dybest set ikke er enig i? Hvordan håndterer man at stå alene og samtidig forbinde sig til sine medarbejdere? Lotte S. Lüscher søger med bogen at give svar på, hvordan man leder med faste skridt, og samtidig har tvivlen med som sin konstante følgesvend. Gennem en lang række eksempler og cases viser hun, hvordan ledere i praksis arbejder med lederskabets paradoksale vilkår. Ambitionen er at støtte ledere i at forsone sig med oplevelsen af at lede i et felt af paradokser, der ikke kan eller skal løses. LEDEREN MELLEM TVIVL OG HANDLEKRAFT er Lotte S. Lüschers anden bog om paradoksledelse. Hvor hun i sin første, Ledelse gennem paradokset (2012), præsenterede paradokstænkningen i en ledelseskontekst, videreudvikler hun her dens eksistentielle perspektiver og konsekvenser. Om forfatteren: Lotte S. Lüscher er cand.psych.aut., erhvervspsykolog og ph.d. i ledelse og indehaver af Clavis Erhvervspsykologi. Hun er desuden lektor ved Psykologisk Institut og School of Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Lotte S. Lüscher er efteruddannet inden for blandt andet systemteori (Dispuk) og gruppedynamik (Tavistock Institute of Human Relations, London). Hun har endvidere en coach-uddannelse fra Ashridge School of Business og en bestyrelsesuddannelse fra INSEAD. Joachim Meier, cand.psych. fra Aarhus Universitet og kandidat i analytisk journalistik (cand.public.) har bidraget til bogens del 3: "Lederens splittelse og forsoning."
Når vi taler om stress, taler vi ofte om for højt arbejdspres, men i virkeligheden handler det langt oftere om det udefinerbare, som vi ikke kan sætte ord på. Nemlig, at arbejdspladsen er følelsesmæssigt forurenet.Når vi har en dårlig dag, ved vi som regel godt, at det har en indvirkning på dem, der er omkring os. Det farlige ved følelsesforurening er, når vi ikke er bevidste om, hvor meget vores humør påvirker og forurener andre menneskers hverdag, og vi heller ikke ved, hvad vi skal gøre ved, når andre forurener vores dag. Ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø ligger hos både ledere og medarbejdere. Men lederen har altid det største ansvar.Igennem bogen optræder Preben i skikkelse af mange forskellige personer i mange forskellige situationer, så Preben er ikke én bestemt person. Han er i os alle sammen. Han kan være en medarbejder, din chef, hvem som helst, der lige netop den dag gør, at du kommer i dårligt humør.Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben ... giver dig gode råd til, hvordan du både som medarbejder og leder kan stoppe den følelsesmæssige forurening. Det handler om, hvordan vi kan stoppe smitten af dårlig stemning, brok og stress og ændre det til trivsel, motivation og produktivitet, for følelsesmæssig forurening kan ses på alle barometre. Også på bundlinjen. Det handler ikke om at ekskludere Preben, men om hvordan vi får Preben med til festen på arbejdet.
Dagen lang er vi i kontakt med andre mennesker. Nogle relationer er hurtige og måske uden stor betydning, andre kan være dybe og krævende. Andre igen bygger på forbundethed eller længerevarende samhørighed med et andet menneske. I de sociale relationer ligger både rammen for vores liv – og indholdet i det.Men de sociale relationer er under voldsom ændring i disse år. De effektiviseres, professionaliseres og markedsgøres, og selv ind i de mest personlige relationer kan vi lokkes til at tænke udbytte og relevans. I det spil er det op til os selv at skabe både nærheden og distancen til vores omgivelser. Aldrig har vi været så meget i kontakt med andre mennesker, og aldrig har følelsen af ensomhed ligget os så nært. Derfor er broen til det andet menneske vores livsnerve. Professor i socialpsykologi Per Schultz Jørgensen stiller med sin nye bog skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper læseren til at erkende, hvor man kan styrke sine egne relationer, og hvordan man kan bryde andres og sin egen ensomhed. Om forfatteren Per Schultz Jørgensen er professor emeritus i socialpsykologi. Som forsker, skribent og formand for Børnerådet har han i en menneskealder været med til at belyse konsekvenser og muligheder i måden, vi er sammen på – fra den enkelte familie til samfundet. Han har senest skrevet bogen STYRK DIT BARNS KARAKTER.
NY OG OPDATERET 2022 UDGAVEBrug din hjerne giver en vejledning i, hvordan du kan lære at styre sin hjerne til bevidst at arbejde med sanseindtryk og derved ændre holdning til dig selv og dine omgivelser. Så, hvis du vil vide, hvordan du kan lære at bruge din hjernes potentiale på en langt mere hensigtsmæssig måde, så er "Brug din hjerne" i en netop opdateret 2022 udgave et absolut must for dig.Sammen med John Grinder grundlagde bogens forfatter, Richard Bandler Neuro Linguistisk Programmering - eller NLP, der siden er blevet en fast bestanddel i måden vi i dag tænker personlig udvikling."Folk bruger længere tid på at lære, hvorledes de skal bruge deres nye telefon end på at lære, hvordan de skal bruge deres hjerne", skriver Bandler. "Men du kan nemt lære at bryde uhensigtsmæssige mønstre og få kontrollen tilbage - uanset om du ønsker at se muligheder og tænke positivt, fremfor at tænke i begrænsninger".Bogen berører også, hvordan du kan slippe af med fobier og begrænsende overbevisninger.Du indføres i den grundlæggende NLP metoder, og får mange redskaber og øvelser til selv at arbejde videre.Brug din hjerne kan læses af alle. Læsere, der allerede har en baggrund inden for NLP, bør have denne bog i samlingen.
RELATIONER I ORGANISATIONER er den første bog i Danmark, der med et afsæt i socialkonstruktionisme viser, hvordan systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling kan formes i praksis og bruges i organisationer. Det illustreres af bogens mange cases, der belyser begivenhederne i flere perspektiver.Bogen viser, hvordan en lang række grundlæggende antagelser kan føre organisationsmedlemmer på afveje, indsnævre deres handlerum og forhindre dem i at skabe den ønskede sociale verden. Det er uhensigtsmæssige grundantagelser, der gemmer sig i hverdagskommunikation og gængse metoder til personlig udvikling, problemanalyse og konfliktløsning. Bogen viser vej til nye antagelser, der kan udvide handlerummet, styrke den indbyrdes forbundethed og respektere en relationel etik.Denne 2. udgave rummer et nyt forord, hvor Gitte Haslebo sætter bogen ind i en større samfundsmæssig sammenhæng, samt et nyt kapitel, der særligt henvender sig til ledere. Bogen er også opdateret med relevant litteratur.RELATIONER I ORGANISATIONER er et hovedværk inden for ledelses- og organisationslitteraturen. Den har præget og inspireret generationer af ledere, medarbejdere, konsulenter og studerende. Bogen er en af de mest benyttede på leder- og konsulent-uddannelser og henvender sig til ledere, medarbejdere, tillidsvalgte, interne samt eksterne konsulenter og studerende, der er optaget af læring og udvikling i organisationer."Bogen er (...) inspireret af innovative og banebrydende systemiske og socialkonstruktionistiske tænkere, som radikalt har brudt med tidligere, modernistisk præget tænkning (...) På fornem vis har Gitte Haslebo med denne bog formået at forene idéer fra disse og beslægtede forfattere i en elegant og tilgængelig syntese og har koblet dem til praksis i en dansk kontekst (...) Gitte Haslebo har været en af pionererne i Danmark med hensyn til at udbrede og videreudvikle disse idéer i praksis og har inspireret ledere, konsulenter og undervisere landet over." - Fra bogens forord af Lone Hersted, ph.d. i relationel ledelse, underviser og forsker ved Aalborg UniversitetGitte Haslebo er organisationspsykologisk konsulent, sparringspartner og coach for ledere samt foredragsholder. Grundlægger af konsulentfirmaet Haslebo & Partnere, der siden 1991 har gennemført konsulentopgaver i offentlige og private virksomheder ud fra systemiske, anerkendende og narrative tilgange til ledelse og organisationsudvikling.
Elefanten i rummet handler om det vi mærker og ikke handler på. Vi kender det alle sammen. Vi sidder i en gruppe eller til et møde og diskuterer et emne eller en problematik. Men neden under diskussionen kører en undertekst, som ingen af de tilstedeværende sætter ord på. Dette fænomen er et eksempel på 'elefanten i rummet': Den mærkes af de fleste, den går i vejen og bliver svær at arbejde med, hvis ingen peger på den og siger: 'Dér er den. Lad os kigge på den og se, hvordan vi kan få den til at fylde mindre.'? I Elefanten i rummet viser Lotte Svalgaard gennem eksempler og spørgsmål til refleksion, hvordan elefanten bør behandles, til gavn for både arbejdsglæde, kreativitet og produktivitet.
Aldrig har der eksisteret så mange lederudviklingsprogrammer. Aldrig har ledere vidst så meget om ledelse og ledelsesteorier. Men hvorfor tager mange ledere så ikke fat om dårlig adfærd og konflikter? Slår ikke ned på dårlig kvalitet? Insisterer ikke på samarbejde? Siger ikke sin mening i ledergruppen? Sætter retning og er visionære. Problemet er ofte ikke teoretisk, men praktisk. Ledere ved nok om ledelse, men de handler ofte ikke på deres viden. De ved godt, hvad der bør gøres i en given situation, men er ikke villige til at stå i det ubehag og den usikkerhed, der er forbundet dermed. Baseret på forskning i lederes teoretiske viden og praktiske adfærd samt egen mangeårig konsulenterfaring giver forfatterne et bud på vigtigheden af praktisk dømmekraft og følelsesmæssigt mod i ledelse for at kunne fremstå som en autentisk leder, der ikke føler sig handlingslammet og fanget i paradokser. Henvender sig til ledere, HR-medarbejdere, konsulenter og erhvervspsykologer.
Mange i den danske befolkning føler sig stressede, og vi hører meget om, at stress koster samfundet og virksomheder dyrt. Det forekommer derfor paradoksalt, at stress ikke er en officiel diagnose. Er stress en folkesygdom, der rammer selv de mest velfungerende medarbejdere, eller er stress bare et andet ord for travlhed og brok? Er vi blevet til en nation af pylrede og krævende medarbejdere, som vil det hele både på hjemme- og arbejdsfronten? Eller dækker stress over en reel psykisk og fysisk lidelse, som opstår på grund af urimelige arbejdsbetingelser?Bogen her giver nye bud på, hvad stress handler om. Den formidler både den nyeste viden om fænomenet og rummer løsningsorienterede bud fra nogle af landets mest erfarne praktikere, som arbejder for at afhjælpe stress.
Coaching er en måde, hvorpå man kan frigøre menneskers potentiale. Denne bog handler om; hvad coaching egentlig er, og hvordan coaching er opstået.Susann Gjerde beskriver coachingens rødder og dens beslægtede fagområder og rydder op i de mange begreber, der omgiver coaching:- Hvorfor coaching er et vigtigt værktøj til både lederrollen og personlig udvikling- Hvordan man coacher i form af en grundig indføring i coachingens metoder, færdigheder og teknikker.Gjerde giver masser af gode råd og advarer om de mest almindelige faldgruber, og gennem hele bogen er der desuden mange praktiske coachingeksempler og forslag til øvelser.Coaching - hvad, hvorfor, hvordan henvender sig til alle, der arbejder eller ønsker at arbejde med coaching på enten et erhvervsmæssigt eller et personligt plan.
ARBEJDER DU DYBT?Det dybe arbejde er evnen til at arbejde fokuseret med kognitivt krævende opgaver. Det dybe arbejde er en af de vigtigste færdigheder i vor tids økonomi. Det dybe arbejde er den superkraft, som kan bane vejen til succes i vores arbejdsliv. Og alligevel er det dybe arbejde under hårdt pres i en verden af konstante afbrydelser. I denne bog forklarer Cal Newport, hvordan vi kan træne evnen til at arbejde dybt. Hans vigtigste pointe er, at moderne teknologi og internettet påvirker vores hjerner og arbejdsliv ved at ødelægge vores evne til at holde fokus. Bogen giver en række gode råd og vigtige indsigter, der vil kunne føre til mere mening og værdi i vores professionelle liv.Cal Newport er professor i computer science ved Georgetown University. Hans særlige interesseområde er nye teknologiers påvirkning af vores arbejdsliv. Han har skrevet flere bøger, blandt andet også om studieteknikker, hvoraf ingen dog endnu er oversat til dansk.Omtale af bogen'Denne bog er vigtig. Den stiller skarpt på moderne ledelse og sunde arbejdskulturer - og kommer med konkrete svar på det, mange egentlig leder efter: Dybde og ro' - Jonathan Løw, serieiværksætter'De mange eksempler, overvejelser og gode råd er meget interessante og brugbare' - Frans Ørsted Andersen, flowforsker'Som en tilstedeværelse på hver side er Newport exceptionel inden for selvhjælpsforfattere' - anmeldelse i New York Times'Cal Newport er en klar stemme i et hav af larm' - Seth Godin, forfatter til What to Do When It’s Your Turn'Dette er en dyb, ikke overfladisk, bog, der kan berige dit liv' - The Globe and Mail
Forebyggelse er bedre end behandling – det er de fleste enige om. Men med eksplosionen i antallet af danskere, der allerede er ramt af stress, er det mest presserende spørgsmål i forhold til stress efterhånden: Hvad gør man, når man har fået stress? Hvordan bør medarbejder og arbejdsplads reagere for at bremse stressens negative påvirkning og få den stressramte medarbejder ordentligt tilbage igen – og siden forbygge, at medarbejderen får tilbagefald? TILBAGE EFTER STRESS bygger på lige dele forskning og erfaring med at coache stresssygemeldte. Den fortæller, hvorfor man bliver stresset, hvad der sker i kroppen, hvordan man kommer sig efter stress, og hvad man kan gøre for at forebygge stress. Den giver konkrete anvisninger på, hvordan man handler på det, der stresser en, opbygger sine ressourcer og i samarbejde med sin leder og arbejdsplads kommer godt tilbage til arbejdslivet igen uden tilbagefald. Bogen henvender sig til alle, der vil vide mere om, hvordan man overvinder og håndterer stress i arbejdslivet. Det gælder uanset, om man står midt i en stresssygemelding, er tilbage på arbejdet igen, eller leder henholdsvis arbejder sammen med stresssygemeldte medarbejdere. Om forfatteren: Rasmus Lund-Nielsen er erhvervspsykolog og klinisk psykolog og har i en årrække arbejdet som konsulent, terapeut og foredragsholder i forskellige sammenhænge, særligt med fokus på stressforebyggelse, ledelse og psykisk arbejdsmiljø.
Hvad er god ledelse? Hvordan kan lederen forstå sin særlige rolle? Hvad er god ledelse, når medarbejdere skal ledes? Spørgsmål som disse er omdrejningspunktet for denne antologi.LEDELSE AF MEDARBEJDERE præsenterer i 15 kapitler perspektiver på ledelse af medarbejdere såsom bl.a.: kommunikation og kreativitet, magt, læring, professionelle samtaler, psykologisk tryghed, konfliktkompetence, mod i ledelse, arbejdsmiljø og bæredygtigheds- og udviklingsmål.LEDELSE AF MEDARBEJDERE er skrevet af førende danske ledelsesforskere,-undervisere og -konsulenter og to internationale koryfæer, Amy C. Edmondson og Kenneth J. Gergen.Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for ledelsesfeltet – og til ledelsesinteresserede i almindelighed.
11.000 solgt. De sidste 30 års forskning viser, at to ud af tre forandringsprocesser ikke skaber mere værdi for organisationen. Men når medarbejderne har ejerskab til formålet med forandringen og er involverede i at udvikle og afprøve løsninger, så lykkes det otte ud af ti gange.Men hvordan involvere uden at miste styringen? Og hvordan styre uden at miste ejerskabet? Fair proces er en forskningsbaseret og praktisk tilgang til forløbsstyring af involverende forandringsprocesser. En tidlig udgave af bogen vandt i 2012 en pris på den nordamerikanske forskerpraktiker- konference “Academy of Management” i Boston. Uddrag af bogen er bragt i Harvard Business Review. ”Fair proces bør være obligatorisk læsning for alle ledere i og af forandringsprocesser. Den er systematisk og lettilgængelig og har solid evidensforankring. Man får sin ledelsesværktøjskasse udvidet med et power tool." Charlotte Buch Gøthgen. Viceklinikchef, Aalborg Universitetshospital ”Fair proces er den tilgang til forandringer, jeg har manglet i mit virke som leder i en videnstung virksomhed, hvor forandringer er hverdag. For den praksisorienterede byder den på mange brugbare redskaber. Hermed varmt anbefalet.” Morten Holst Bjørno. Produktionschef, Martin Professional A/S ”Fair proces er en af de mest anvendelige bøger om forandringsledelse, jeg har læst - en kærkommen how-to-do-it-bog, med en solid teoretisk forankring!” Martin Gredal. Skoleleder, Rosenlundskolen ”Fair proces er et fantastisk arbejdsredskab til en leder, der arbejder med forandrings-processer. Når jeg roser bogen så vældigt, er det, fordi fair proces giver vejledninger på, hvad der kan virke, og hvorfor det virker, og konkrete vejledninger, som er lige til at gå ud og bruge.” Marietta Rosenvinge. Leder af Døgncentret Frederikshavn
Robusthed er en nødvendighed i nutidens samfund, hvor hastighed, forandringer og krav om fleksibilitet hele tiden øges. Vil vi møde denne udfordring klogt, er det vigtigt, at vi sætter fokus på at øge både den individuelle og kollektive robusthed i hverdagen. Samtidig kræver det en accept af, at det er et fælles ansvar, og at robusthed ikke er noget, der kan pålægges den enkelte alene.Forskning i robusthed og resiliens dokumenterer i stigende grad, at forhold som følelsesmæssig selvindsigt og reguleringsevne, oplevelse af mening, mulighed for fordybelse og utilgængelighed, vedholdenhed og samarbejdsevne, engagement og mestring kan øge vores trivsel og robusthed.Robusthed i praksis er en introduktion til, hvordan vi kan forstå robusthedsbegrebet, og hvorfor det er væsentligt lige nu. Bogens 11 forfattere kommer på den baggrund med en række konkrete bud og anvisninger på, hvordan man kan udvikle robusthed privat, på arbejdspladserne og i samfundet.Bogens klare sprog, værktøjer og anvisninger samt de mange specifikke øvelser, refleksionsbokse og oversigter gør den velegnet til ledere, konsulenter, undervisere, coaches, sundhedspersonale og terapeuter.
Kerneopgaven er organisationens eksistensberettigelse. Den bør være grunden til, at vi går på arbejde. Efter Anerkendende følgeskab, som handlede om medarbejdernes bidrag, rettigheder og forpligtelser, og Organisatorisk medlemskab, hvor emnet var organisationen som et professionelt mødested, tager Maja Loua Haslebo fat på ledelse. Den legitime ledelse, som handler om at holde fokus, samle de mange forskellige bidrag, sætte grænser for, hvad ressourcerne skal bruges til, og skabe balancer i samspillet mellem organisationens medlemmer. I Legitim ledelse beskriver Maja Loua Haslebo, hvordan ledelsesopgaven i dag omfatter stort set alt uden nævneværdige grænser og forbehold, og hvordan medarbejderpositionen tilsvarende er blevet svækket og indskrænket. Leder-medarbejder-relationen bør derfor kalibreres, så vi kan justere fokus og skærpe opmærksomheden på det, som begge parter i relationen er til for: den fælles kerneopgave. Bogen er et indspark i den ofte ophedede debat om ledelse og er skrevet til alle, der arbejder med, studerer eller blot interesserer sig for ledelse. Men i stedet for det sædvanlige fokus på problemer, fejl og mangler peger den gennem konkrete idéer og forslag læseren i retning af en ønskværdig fremtid.
Med Tredje generations coaching udfolder Reinhard Stelter et nyt univers for coaching og coachingpsykologi gennem en bearbejdelse af aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og diskurser om det personlige lederskab. Forfatteren ønsker at kvalificere den evidensbaserede og reflekterende praksis inden for coaching og coachingpsykologien.Bogen er funderet på en samfundsmæssig forståelse af coaching. Coaching er blevet så betydningsfuld, fordi samfundet opleves som uoverskueligt og hyperkomplekst. Viden skal nu udformes og anvendes i specifikke kontekster og situationer, og både i privatliv og i det offentlige rum skal vi lære at forhandle os til rette. Coaching kan hjælpe os til at skabe ny viden og mestre sociale forhandlinger. Coaching er dermed en slags fødselshjælp til nye refleksioner og perspektiver.Tredje generations coaching sætter fokus på værdirefleksion og identitetsarbejde. Der fokuseres på det narrativ-samskabende partnerskab mellem coach og coachee: Meninger og betydninger genereres i fællesskab under samtalen, hvor begge parter er på en rejse, og hvor nye fortællinger langsomt udformer sig.Bogen henvender sig til den reflekterende praktiker og til alle, der interesserer sig for en videreudvikling af teori og praksis inden for coaching og andre samskabende dialogformer.
Stress - det moderne traume udfordrer det traditionelle syn på arbejdsrelateret stress og pointerer, at stress er et alvorligt problem for den, der rammes, men umuligt at løse uden hjælp fra omgivelserne.En bevidstgørelsesproces af samfundsmæssige dimensioner, der gør op med arbejdsbetingelser - fx benhård styring og kontrol, selvrapporterings- og evalueringsmetoder - er nødvendig, da det er faktorer som disse, der underminerer menneskers faglige og personlige integritet med risiko for invaliderende konsekvenser.Forfatteren, der har solid teoretisk og klinisk erfaring inden for stress- og traumebehandling, dokumenter, at medarbejdere der går ned med stress, udvikler de samme symptomer som mennesker, der har været udsat for overgreb eller lignende traumatiske hændelser og peger endvidere på, hvor vigtigt det er, at alvorligt stressramte mennesker diagnosticeres korrekt og tilbydes relevant behandling.Bogen viser med sin omfattende viden og illustrative eksempler fra bl.a. undervisnings- og social- og sundhedssektoren, os alle, ledere såvel som medarbejdere, hvor faldgruberne er, og hvad der skal til, for at vi mere bevidst kan forebygge arbejdsrelateret stress.
Er du skuffet over dig selv, fordi du burde have opnået meget mere? Frygter du, at de andre opdager, hvor lidt du i virkeligheden kan og ved? Føler du dig som en fiasko, selvom du udefra set klarer dig godt? Hvis du kan genkende følelserne, har vi tre gode nyheder til dig: Der findes et navn for det, du kæmper med: Impostor-komplekset. Du er langt fra alene – der er mange, der har det ligesom dig. Med denne bog i hånden kan du gøre noget ved det! Impostor-komplekset er hverken en diagnose eller noget, der kommer udefra. Det er et mønster, der findes i dit hoved – og det kan brydes! Med viden, vejledning og gennemprøvede øvelser giver bogen en trin-for-trin-guide til et mere realistisk og hjælpsomt billede af dine egne evner. Gennem erkendelse af dit problem og træning i, hvordan du kan håndtere det, viser bogen dig, hvordan du slipper de invaliderende følelser af mindreværd. Hvert af bogens trin har levende og konkrete beskrivelser af, hvordan den ene af bogens forfattere, der selv har kæmpet med impostor-komplekset, har overvundet det.
Denne bog beskæftiger sig med begrebet mentalisering i organisationer, der har fokus på socialt arbejde. Den er en indføring i, hvordan man kan integrere mentalisering i sociale organisationer og dermed skabe optimale rammer om kultur, struktur og ledelse. Forfatterne viser i bogen, hvordan mentalisering kan anvendes i grupper og team, i eget ledelsesarbejde og i designet af den mentaliserende organisation.Læseren føres igennem teorien med hjælp fra en række relevante cases, der er skrevet af fagfolk og praktikere, som har opnået gode resultater med at anvende mentalisering i sociale organisationer.Mentalisering i organisationen henvender sig til ledere, medarbejdere og konsulenter i døgninstitutioner, kommunale familieafdelinger og socialforvaltninger, NGO’er og skoletilbud for udsatte børn og unge. Heino Rasmussen arbejder med uddannelse, supervision og projekter om ledelse og mentalisering i sociale organisationer i uddannelsesvirksomheden Center for Mentalisering.Janne Østergaard Hagelquist er autoriseret psykolog og specialist i børnepsykologi og supervision og arbejder som leder af Center for Mentalisering med fokus på udbredelse af mentaliseringsbegrebet. Hun er også forfatter til Mentaliseringsguiden (2015), Mentalisering i pædagogik og terapi (2014) og Mentalisering i mødet med udsatte børn (2012).
Vågner du træt op mandag morgen og tænker »åh nej, endnu en arbejdsuge«?Mangler dit arbejdsliv energi, humør, engagement og motivation? Har du set for mange kollager slæbe sig gennem arbejdsdagen uden glød?Happy hour fra 8-16 er til for alle som gerne vil have det sjovere på jobbet. Ansatte og ledere. I det private og det offentlige. På store og små arbejdspladser. Arbejdsglæde gør ikke bare jobbet sjovere, du får også mere fra hånden, du får mere succes, undgår stress og får mere livsglæde og energi også uden for jobbet.Glade arbejdspladser er mere produktive, innovative og inspirerende. Glade virksomheder tjener flere penge.Happy hour fra 8-16 giver eksempler og cases fra glade arbejdspladser verden over - fra Irma og Middelfart Sparekasse til Southwest Airlines, Google og Disney - og støtter sig til ny forskning inden for psykologi, sociologi, hjerneforskning og økonomi.Vi kan alle opnå arbejdsglæde hvis vi gør noget for det. Alexander Kjerulf viser hvad du kan gøre lige her og nu.!
En enkel og konkret guide til at overvinde stress. Marie Kingston rådgiver hver dag mennesker om, hvordan de forebygger stress og undgår en sygemelding - eller vender tilbage til arbejdet, hvis de er blevet sygemeldt. I sin nye bog deler hun sin effektive ‘førstehjælp’, der konkret og trin for trin viser, hvad den stressramte selv skal gøre, og hvordan han eller hun arbejder sammen med arbejdspladsen om at få rettet op og komme tilbage til et velafbalanceret arbejdsliv.
Vil du gerne udvikle din medarbejder- eller ledergruppe? Drømmer du om at få flere af gruppens stemmer i spil på jeres møder, og vurderer du, at gruppen har et større potentiale for at arbejde endnu bedre sammen? Måske oplever du endda, at gruppens dynamik af og til står i vejen for de opgaver, som du ønsker, at dine medarbejdere skal koncentrere sig om? Hvis det er tilfældet, så er denne bog noget for dig.Bogen LUPPEN PÅ GRUPPEN giver dig 4 værktøjer, der hjælper dig med at få vendt gruppens dynamik, så flere af gruppens gode kræfter kommer i spil, og flere tager et medansvar for det, de er utilfredse med:• Gruppeluppen• Gruppehåndslaget• Involveringscirklen• Bekræftende samtalerLUPPEN PÅ GRUPPEN er en værktøjsbog til ledere med personaleansvar og til projektledere og konsulenter, der faciliterer gruppers arbejde i både private og offentlige virksomheder."Letlæselig og direkte omsættelig i en travl hverdag. Igennem en lang række konkrete eksempler illustrerer bogen nogle af de udfordringer, som det at arbejde i grupper giver – men bedst af alt – suppleret af et refleksionsafsnit til lederen, som ønsker den bedst mulige gruppedynamik. Bogen holder således et spejl op foran dit personlige lederskab, samtidig med at den præsenterer forskellige retninger, du kan tage."- Jane Sandberg, Museumsdirektør, ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation
Ny bog af den verdenskendte ledelsesguru Simon SinekVed du, hvordan du spiller det spil, du er en del af? I endelige (finite) spil, som fodbold eller skak, er spillerne kendte, reglerne er faste, og endepunktet er klart. Vinderne og taberne kan let identificeres. I uendelige (infinite) spil, som business, politik eller livet selv, skiftes spillerne ud, reglerne kan ændres, og der er ikke defineret endepunkt. Der er ingen vindere eller tabere i et uendeligt spil; der er kun foran og bagud.Mange af de kampe, som organisationer og virksomheder står overfor, er et resultat af, at deres ledere har spillet med et endeligt mindset i et uendeligt spil. Disse organisationer er ofte bagud, når det kommer til innovation, skøn, moral og i sidste ende, performance.De ledere, der tager et uendeligt mindset til sig, opbygger stærkere, mere innovative og inspirerende organisationer. Deres ansatte stoler på hinanden og deres ledere. De har modstandskraften til at trives i en fortsat omskiftelig verden, mens deres konkurrenter falder ved vejen. I sidste ende er det dem, der vil føre resten af os ind i fremtiden.Enhver værdig organisation starter med et hvorfor – formålet, årsagen eller troen, der inspirerer os til at gøre, som vi gør, og inspirerer andre til at følge os. Gode ledere ved, hvordan man opbygger tryghedscirkler, der fremmer tillid og samarbejde i deres organisationer. Men det er ikke nok til at hjælpe os med at sætte kursen gennem det uforudsigelige, ofte kaotiske landskab, som nutidens marked er.Evnen til at opbygge et uendeligt mindset er en forudsætning for enhver leder, der ønsker at forlade deres organisation i bedre form, end da de kom til.
Tænk, hvis vi skabte arbejdspladser med rum til at være mennesker. Til at trække vejret, frem for at hive efter det. Hvor mening var noget, der var, frem for noget, vi fandt på. Hvor vi turde løsne grebet. Det kunne være så godt...DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er et opråb på vegne af alle de medarbejdere og ledere, der hver dag oplever, at indflydelsen og meningen i arbejdet forsvinder. Forskningen taler ellers sit tydelige sprog:Når vi har indflydelse, trives vi bedre, vi løser opgaverne bedre, vi oplever at høre til, og vi får en positiv selvforståelse. What’s not to like?Virkeligheden er bare en anden ude på arbejdspladserne: Indflydelsen og mennesket bliver udhulet stykke for stykke og erstattes af målstyring, standardisering, frygt og kontrol. Det nedslående resultat er stress, resignation og rekordstor personaleomsætning. Mange steder kæmper de ansatte en brav kamp for at generobre noget af den tabte indflydelse. Men hvor længe orker de at blive ved? Hvor længe orker du?Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Og måske er det mere ligetil, end vi tror, at skabe de nødvendige forandringer, før det er for sent.DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er en seriøs, humoristisk, håbefuld og nytænkende bog om et arbejdsliv, der er kørt af sporet. Den indeholder øvelser til refleksion, samtale og handlinger – til ledere, medarbejdere, HR-ansatte, tillidsrepræsentanter og til alle dem, der ønsker nybrud frem for nedbrud i arbejdslivet.
Der er bud efter seniorerne!I en tid med økonomisk vækst er der behov for mere arbejdskraft. Og udbuddet af yngre arbejdskraft er utilstrækkeligt. Samfundsøkonomisk er der meget at vinde ved at fastholde de mest erfarne på arbejdsmarkedet – og eventuelt få dem til at vende tilbage, når de er gået på pension.I den situation er det vigtigt, at der samles viden om, hvorfor seniorer på arbejdsmarkedet udgør en helt særlig ressource. Der er brug for, at vi får udbredt den nyeste viden om, hvorfor ældre medarbejdere besidder kvalifikationer og kompetencer, som yngre medarbejdere (endnu) ikke har.Der er brug for kendskab til, hvordan man som arbejdsgiver kan få gavn af den mest erfarne del af arbejdsstyrken. Der er brug for viden om, hvordan man som enkeltindivid kan udvikle seniorkompetencer, som kan give én et righoldigt, inspirerende og givende liv langt op i årene. Der er brug for et overblik over den biologiske og psykologiske viden om hjernen og dens livskarriere, som er forklaringen bag fænomenet seniorkompetencer.Og først og fremmest er der brug for, at det bliver slået fast, at det for samfundet er spild at blive ved med at betragte seniorer som en arbejdskraftreserve, man til nød kan aktivere for at lukke hullerne på et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft.De aktive silverbacks er kommet for at blive. I fremtiden vil vi se mange flere 80-årige konsulenter, 90-årige virksomhedsledere og 100-årige faldskærmsudspringere med helbredet og hjernen i behold.
Af bestsellerforfatteren til Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben.Hverdagen på jobbet kan være fyldt med unødvendig brok og konflikter, som dræner os. Selv om vi alle har brug for et godt arbejdsmiljø, smitter vi let hinanden med negative følelser og stress. Men der er hjælp at hente.Den anerkendte erhvervssociolog Rikke Østergaards bestseller Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben handlede om, hvordan og hvorfor negative følelser kan smitte i flere led. I denne bog går hun et spadestik dybere og viser, hvordan vi kan minimere følelsesforurening, opleve mere motivation og glæde på arbejdspladsen og få større overskud.I bogen får du redskaber til:At befri dig selv for konflikter, brok og andet, der dræner energien.At tage din følelsesøkonomi lige så alvorligt som din bankkonto.At blive god til at forventningsafstemme med både dig selv og andre.At forstå de fire klassiske persontyper (Preben-typer), og hvordan vi alle kan arbejde bedre sammen på trods af forskelligheder.Befri Preben … og få en fest på arbejdet stiller skarpt på højforventningssamfundets udfordringer og både den personlige og den kollektive trivsel på arbejdspladsen. Men ikke mindst er det en bog om, hvordan vi med enkle greb kan få det bedre med os selv og andre på jobbet. Den er uundværlig for alle ledere og medarbejdere, der søger at navigere i det moderne arbejdsliv med større indsigt og effektivitet. Og et must have og supplement til alle, der har læst den første bog om Preben. Den kan dog sagtens også sagtens læses selvstændigt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.