Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Arbejdspsykologi og erhvervspsykologi

Her finder du spændende bøger om Arbejdspsykologi og erhvervspsykologi. Nedenfor er et flot udvalg af over 515 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - På jagt efter indflydelse og det menneskelige i arbejdslivet
    af Malene Friis Andersen
    187,95 - 247,95 kr.

    Tænk, hvis vi skabte arbejdspladser med rum til at være mennesker. Til at trække vejret, frem for at hive efter det. Hvor mening var noget, der var, frem for noget, vi fandt på. Hvor vi turde løsne grebet. Det kunne være så godt...DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er et opråb på vegne af alle de medarbejdere og ledere, der hver dag oplever, at indflydelsen og meningen i arbejdet forsvinder. Forskningen taler ellers sit tydelige sprog:Når vi har indflydelse, trives vi bedre, vi løser opgaverne bedre, vi oplever at høre til, og vi får en positiv selvforståelse. What’s not to like?Virkeligheden er bare en anden ude på arbejdspladserne: Indflydelsen og mennesket bliver udhulet stykke for stykke og erstattes af målstyring, standardisering, frygt og kontrol. Det nedslående resultat er stress, resignation og rekordstor personaleomsætning. Mange steder kæmper de ansatte en brav kamp for at generobre noget af den tabte indflydelse. Men hvor længe orker de at blive ved? Hvor længe orker du?Den gode nyhed er, at det ikke behøver at være sådan. Og måske er det mere ligetil, end vi tror, at skabe de nødvendige forandringer, før det er for sent.DET KUNNE VÆRE SÅ GODT er en seriøs, humoristisk, håbefuld og nytænkende bog om et arbejdsliv, der er kørt af sporet. Den indeholder øvelser til refleksion, samtale og handlinger – til ledere, medarbejdere, HR-ansatte, tillidsrepræsentanter og til alle dem, der ønsker nybrud frem for nedbrud i arbejdslivet.

  • af Bjarne Toftegård
    37,95 kr.

    Dette hæfte henvender sig til ledere på alle niveauer. Hæftet indeholder gode råd både til at afhjælpe og til at forebygge stress blandt medarbejderne, samt til at skabe trivsel. Hæftet omhandler bl.a.: Lidt om stress Rollen som leder Symptomer på stress i en afdeling Symptomer på stress hos en medarbejder Ledelsesstil mod stress Hvordan man hjælper en stresset medarbejder Hvordan man skaber trivsel Bjarne Toftegaard, cand.polyt. og ph.d. er leder af Forebyg Stress ApS, stressekspert, stresscoach og en af Danmarks førende stress-foredragsholdere. Se mere på www.forebygstress.dk

  • af Lars Paludan-Müller
    397,95 kr.

    Noget tyder på, vi mangler redskaber til at eksistere på bølgelænge med vores postmoderne samtid. Vi er ikke udviklet til psykologisk, og for den sags skyld fysisk, at være fuldt ud 'etableret' til at følge med, samt begribe nutidens forandringslogikker og pluralitet. Psykologiens bidrag til forståelsen af det menneskelige arbejdsliv dækker en lang række fagområder, hvilket afspejles i bogens 15 kapitler. Du vil indledningsvis blive introduceret til en samfunds- og kulturanalytisk tilgang, som udspringer af et historisk tilbageblik over arbejds-, organisations- og ledelsespsykologiens udvikling gennem de sidste ca. 150 år. Nogle af de emner, som behandles i bogen, er: Jobtilfredshed Arbejdsmotivation Psykisk arbejdsmiljø Stress Udbrændthed Teamwork og gruppepsykologi Organisationspsykologi – med fokus på organisationskultur og meningsdannelse Forandring i organisationer Diversitet og mangfoldighed på arbejdspladsen Læring i organisationer Jobanalyser Jobdesign Ledelsespsykologi Bogen bidrager kritisk til belysningen af menneskets vilkår i arbejdslivet.Igennem arbejdet forandrer mennesket både sig selv og sine omgivelser – vi frembringer en psykologisk verden når vi arbejder. Bogen taler menneskets sag, men af hensyn til organisationerne og samfundet. Lars Paludan-Müller er BA i psykologi. OBS! Der er ingen ændringer mellem 1. og 2. udgave. Det er kun bogens udstyr, der er ændret.

  • - Et nyt syn på præstation
    af doubleyou
    117,95 kr.

    Ordet præstation splitter folk. Nogle taler om ’high performance’ som om præstationer og resultater er meningen med livet. For andre er præstation et fyord associeret med forestillinger om folk der bevidstløst spæner rundt i en trædemølle. Begge opfattelser er forfejlede og udtjente. At præstere kan aldrig være et mål i sig selv. Men uden præstationer kommer vi ingen vegne. De udfordringer menneskeheden står over for, kræver at vi præsterer på et ekstraordinært niveau. Derfor må vi nytænke præstation og præstationsledelse og se det i en mere nutidig og menings-fuld kontekst.For at kunne præstere på et ekstraordinært niveau er vi nødt til at slippe mageligheden og træde ind i ubehaget. Vi skal blive bedre til at møde den usikkerhed og sårbarhed som præstation og ledelse af præstation indebærer, og være villige til at gå ad veje vi endnu ikke kender for at aktivere nye lag af vores ydeevne.Bogen fordyber sig i de psykologiske og filosofiske aspekter ved ubehag i en præstationskontekst, og udforsker hvad det vil sige at være et præste-rende menneske i vores tid. En tid, som kalder på en mere meningsfuld forbindelse mellem den ydre kompleksitet og den indre verden vi også besidder.

  • af Patrick M. Lencioni
    205,95 kr.

  • af Carl-Mar Møller
    308,94 kr.

    Hvorfor denne bog? Jeg har skrevet bogen på baggrund af mine erfaringer som par- og psykoterapeut siden 1983. Bogen er ment som opslagsværk, der skal hjælpe mennesker med at forstå sig selv og andre bedre. Det kræver en stor viden at forstå sig selv og andre, så kærligheden kan blomstre. Kærligheden har altid været meget gådefuld, og den har optaget mennesker i årtusinder. Jeg prøver med denne bog at give min viden fra mig, som kan bidrage til en større forståelse af kærlighedens gåder. Sexolog, Par og Psykoterapeut Skolen:Carl-Mar Møller har uddannet flere end 500 psykoterapeuter, sexologer og parterapeuter siden 1985.Solgt flere end 40.000 bøger:Tidligere udgivelser: Parterapi (DVD), 2015 Kroppsyke terapi, 2014 Samtalespillet, 2010 Parterapi Metoder, 2008 Kvinder, 2007 Mænd, 2006 Energiens Hemmeligheder, 2005 Selvværdets gåder, 2004 Aben og Rotten, 2003 Bliv en gladere kollega, 2001 Hvordan skaber du stærke børn?, 2000 Seksualitet og følelser, 1998 Bliv en bedre kæreste, 1997 Hvad kvinder ikke ved om mænd, 1996 www.carl-mar.dk 77@carl-mar.dk

  • - Styrken ved relationel koordinering
    af Jody Hoffer Gittell
    323,95 - 385,95 kr.

    Nutidens organisationer står over for krav om at yde mere ved hjælp af mindre. Hvad enten kravet kommer fra kunder og klienter, partnere i leverandørkæden, aktionærer, politiske beslutningstagere eller myndigheder, så skal organisationerne levere bedre resultater af højere kvalitet hurtigere og billigere. Dette intense krav om effektivitet kræver store og omfattende organisatoriske forandringer, og som Jody H. Gittell viser i Relationers betydning for høj effektivitet, kan kravet imødegås med relationel koordinering. Bag dette begreb gemmer sig ganske enkelt de mønstre for kommunikation og relationer, som medarbejdere bruger for at integrere deres opgaver i et samlet hele. Men medarbejderne kan ikke gøre det alene, selv hvis de arbejder tæt sammen på tværs af funktions-, organisations- eller afdelingsgrænser. Kunder og klienter spiller en stadig vigtigere rolle, og organisationerne er nødt til at tænke dem ind i den relationelle koordinering. Sidst, men ikke mindst, kræver en succesfuld relationel koordinering også ledelsens fulde støtte – ledere, der forstår og respekterer kompleksiteten af det arbejde, deres medarbejdere udfører dagligt. Nøglen til at løse effektivitetsudfordringen – og forudsætningen for at medarbejdere, ledere og kunder kan koordinere og samarbejde – er, at organisationen har et kommunikationsniveau af høj kvalitet, understøttet af relationer med fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Dermed kan de tre centrale dynamikker – relationel koordinering, relationelt samarbejde og relationel ledelse – fungere optimalt og styrke organisationens effektivitet.

  • - Individuelt og i team
    af Kit Sanne Nielsen, Maria Klinke & Jesper Gregersen
    227,95 kr.

    Narrativ coaching – en ny fortælling er en indføring i den narrative tilgang til udvikling af organisationer gennem coaching af individuelle medarbejdere og team. Bogen dækker en lang række centrale temaer og præsenterer grundlæggende principper, som fx eksternalisering, dekonstruktion, narrative mønstre, relationer, dobbelt lytning, udfoldelse af dominerende og begrænsende problemhistorier samt genrejsning af den nye fortælling. I bogen gøres rede for det teoretiske grundlag, og der gives et væld af eksempler på, hvordan såvel individuel som teamcoaching i en narrativ referenceramme kan anvendes i en organisatorisk kontekst. Ved at knytte teorier om teamudvikling til den narrative tilgang præsenterer bogen en helt ny forståelse af teamcoaching. Bogen gør op med den fremherskende 'værktøjscoaching', som baserer sig på en skabelon for samtalens forløb, og tager i stedet udgangspunkt i udviklings- og læringspsykologi funderet på et forskningsmæssigt anerkendt grundlag. Narrativ coaching – en ny fortælling tager således i langt højere grad hensyn til kompleksiteten i menneskers liv. Bogen henvender sig til konsulenter, ledere og studerende.

  • - Veje til at finde, forstå og forankre dine styrker
    af Mads Bab
    227,95 - 287,95 kr.

    Hvordan kan vi mere effektivt blive klar over det, der giver os drivkraft – over det der tænder gnisten i vores arbejdsliv? Hvordan kan vi arbejde med vores styrker og sørge for, at de gør en positiv forskel?Udgangspunktet for denne øvelsesspækkede arbejdsbog er, at styrker er de knapper, der – når vi trykker på dem – udløser tanker, følelser og handlinger, der styrker os, giver os energi og tro på os selv. Sidst, men ikke mindst, giver styrkerne os indsigt og metoder til at opnå et mere autentisk arbejdsliv.Gnisten i arbejdslivet præsenterer, med udgangspunkt i solid forskning inden for især positiv psykologi, konkrete og relevante anvisninger på, hvordan du kan lære at fokusere på dine styrker. Bogen kan være din hjælp til at realisere mere af det potentiale du ved, du har – hvis du er villig til at investere tid, nærvær, nysgerrighed og refleksion.Bogen henvender sig til alle, der ønsker at blive klogere på deres styrker. Måske du overvejer jobskifte, men mangler inspiration til valg af retning. Måske du er ledig og mangler energi og robusthed i din jobsøgning, eller måske er du på jagt efter øvelser, der aktiverer det bedste ved dig – nemlig dine styrker.Bogen er oplagt for coaches, konsulenter, undervisere og vejledere, der ønsker inspiration til deres egen styrkebaserede værktøjskasse. Er relevant for alle, der ønsker viden om deres styrker, og hvordan de kan medvirke til at skabe energi, fokus og robusthed i arbejdslivet.Forfatteren Mads Bab har gennem 10 år arbejdet med styrkebaseret udvikling og udvikler løbende værktøjer, der anvendes af virksomheder, skoler, vejledere og coaches i Danmark og udlandet. Han har en master i anvendt positiv psykologi og er stifter og direktør i virksomheden Gnist. Er tilknyttet Master i Positiv Psykologi uddannelsen ved Aarhus Universitet som ekstern lektor, vejleder og censor. Læs mere på www.gnist.com.

  • - En casebaseret introduktion
    af Jacob Alsted & Rasmus Anker Bendtsen
    267,95 - 337,95 kr.

    ORGANISATIONSPSYKOLOGI handler om psykologien i arbejdslivet og om de mange fænomener, problemstillinger og udfordringer, vi støder på hver eneste dag.Bogen giver en grundig introduktion til de vigtigste organisationspsykologiske teorier:• Evolutionspsykologi• Træk- og personlighedspsykologi• Positiv psykologi og motivationsteori• Udviklingspsykologi• Psykodynamisk teori• Kognitiv adfærdspsykologi• Narrativ psykologiMed de organisationspsykologiske teorier ved hånden får vi skærpet og nuanceret vores forståelse af, hvordan vi gensidigt påvirker og påvirkes af hinanden, når vi går på arbejde. Teorierne kan give os ny inspiration til at handle hensigtsmæssigt og samarbejde mere smidigt i hverdagen.ORGANISATIONSPSYKOLOGI bringer de organisationspsykologiske teorier i anvendelse ved hjælp af en gennemgående case, som analyseres ud fra hvert teoretisk ståsted. Til slut samles trådene i et kapitel, der sammenfatter og sammenligner teorierne og udpeger, hvordan de konkret kan omsættes i praksis.

  • - guide til fremme af engagement og kvalificeret selvbestemmelse i arbejdslivet samt udvikling af vitaliserende arbejdsmiljøer
    af Jan Tønnesvang, Marie Hansen & Sanne Schou
    147,95 kr.

    Medarbejdervitaliserende samtaler viser, hvordan man skaber rammer for dialog med medarbejdere om, hvad der vitaliserer dem i deres arbejdsliv i form af mening, engagement, opgaveløsning, relationer og trivsel, samt hvilke udfordringer, de oplever i forhold til dette, og hvad der i givet fald skal til for at håndtere disse udfordringer.Målet med medarbejdervitaliserende samtaler er at understøtte medarbejderens engagement og kvalificerede selvbestemmelse i sine nutidige mig fremadrettede måder at regulere sit arbejdsliv samt at skabe mulighed fir medarbejderens refleksion over sine måder at bidrage til organisationens opgaveløsninger, vision og fællesskab.

  • - Lær at trives i en verden, hvor der er for meget, vi skal
    af Tony Crabbe
    232,95 - 287,95 kr.

    Hvis du vil lære at tage kontrol over din karriere – og dit liv – skal du sørge for at tage dig tid til at læse denne bog. Verden i dag er en verden af alt for meget: For meget arbejde, for meget kommunikation, for meget konkurrence, for meget usikkerhed og for meget information. Vi kæmper med at følge med, men er konstant et skridt bagud, hvilket efterlader os med en nagende følelse af fiasko, som vi har svært ved at ryste af os. I Travl trækker forfatter Tony Crabbe på sin baggrund som psykolog og sine mange års erfaring fra store firmaer som Disney og Microsoft. Han afliver myten om, at tilfredshed på arbejdspladsen primært handler om at få tingene gjort – det hele og gerne i en fart. Som alternativ vil Crabbe lære os at trives i en verden, hvor der er meget, vi skal. Dette gøres muligt ved at tage kontrol over sit liv og give det retning, fokusere på at gøre en forskel, omgive sig med og engagere sig i sine nærmeste og skabe det momentum, der er nødvendigt for at ændre på tingenes tilstand.

  • - ledelse af strategisk kompetenceudvikling
    af Stine Reintoft, Asbjørn Molly, Hanne V. Moltke, mfl.
    263,95 - 313,94 kr.

    Den mest udbredte samtale i danske organisationer er MUS-samtalen.MUS-samtalen placerer sig i et spændingsfelt af potentielt modstridende organisatoriske interesser: fra individuel trivsel og kompetenceudvikling over fagligt samarbejde til den store fortælling om vision eller kerneopgave. MUS-samtalen er en kompleks sag, som kræver et grundigt forarbejde. Når MUS-samtalen fungerer godt, udgør den et vigtigt pitstop, hvor leder og medarbejder sammen styrker medarbejderens bidrag og tilhør til organisationen. Samtidig giver samtalen mulighed for at tydeliggøre organisationens strategiske udvikling og forankring. Men MUS-samtalen er mange steder stivnet i tomme, årlige ritualer, som ikke længere giver mening. I denne bog viser forfatterne, hvordan man kan revitalisere MUS-samtalen ved at koble den til organisatoriske mål og indsatser. Derved bliver den en værdiskabende og meningsfuld samtale for både medarbejder og leder. Bogen er relevant for ledere, der har ansvar for at afholde medarbejderudviklingssamtaler og for HR-professionelle med udviklingsansvar for MUS-koncepter. Bogen henvender sig også til medarbejdere, der aktivt ønsker at afklare forventninger og få indflydelse på MUS-samtalen. "Bogen kan klart anbefales til alle ledere, der afholder MUS-samtaler samt til HR-konsulenter, HR-partnere og alle med interesse for nærværende ledelse.“ – Lotte Bøgh Andersen, leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig ledelse og professor på AU og VIVE "Bogen tilbyder en vigtig og vital genfødsel af MUS som det organisatoriske samlingspunkt, alle arbejdspladser og medarbejdere har brug for." – Gitte Grønkær Svendsen, rådgiver og programleder i DM Bidragydere til bogen:- Trille Frodelund Lykke, erhvervspsykolog, partner i New Stories. - Hanne V. Moltke, cand.mag., partner i New Stories. - Asbjørn Molly, cand.mag., ledelses- og organisationskonsulent, ekstern lektor ved AAU. - Ida Gamborg Nielsen, master i relationel ledelse, kaospilot, partner i New Stories.- Stine Reintoft, autoriseret psykolog, konsulent og supervisor. - Joachim Langagergaard, cand.scient.pol., partner i Musskema.dk. - Tove Krebs Lange, illustrator.

  • af Cal Newport
    332,94 kr.

    De digitale minimalister er alle steder. De er rolige, glade mennesker, der kan indgå i nærværende samtaler uden hele tiden at sende stjålne blikke til deres mobiltelefon. De kan fordybe sig i en god bog, et kreativt projekt eller en morgenløbetur. De kan have det sjovt med deres venner og familie uden en konstant og uimodståelig trang til at skulle dokumentere det, der foregår. De holder sig opdateret, men føler sig ikke overvældede. Nu giver Cal Newport os et navn for denne bevægelse: digital minimalisme.Denne bog imødekommer et behov hos alle dem, der bliver drænet af det konstante krav om at være tilgængelig, som føler sig uden for kontrol i forhold til sociale medier, og som har brug for at skabe mere ro og fordybelse samt nærvær i deres privatliv.Bogens del 1 beskriver de kræfter, der gør vores nuværende liv med digitale teknologier ubærligt for mange. Del 2 hjælper læseren med at opbygge en digital minimalistisk livsstil.

  • - At headhunte og fastholde de bedste topledere
    af John Lohff
    187,95 - 267,95 kr.

    Hvordan finder man de bedst egnede topledere til en virksomhed? Og hvordan foregår hele processen i forbindelse med topleder- rekruttering eller headhunting, som det populært kaldes? JOHN LOHFF tager læseren med ind bag kulisserne og gør rede for de overvejelser, en virksomhed gør sig, når den henvender sig til en headhunter – og for det målrettede og systematiske arbejde med at finde de bedste kandidater, der går i gang, i det øjeblik rekrutteringsfirmaet får en opgave. I et sagligt, letflydende og humoristisk sprog udfolder han headhunternes verden og krydrer med eksempler fra over 30 års erfaring i branchen. HÅNDPLUKKET indeholder al nødvendig viden til såvel de topledere og bestyrelsesmedlemmer, der skal i gang med en rekrutteringsproces, som til dem, der er mål for jagten – eller kunne tænke sig at blive det.

  • af Peter Holdt Christensen
    67,95 - 147,95 kr.

    Mange arbejdspladser giver i dag de ansatte mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder. Hvilke muligheder og udfordringer rummer dette distancearbejde?Distance i arbejdslivet fokuserer på, hvordan arbejdsformen på den ene side kan give en række fordele, såsom øget fleksibilitet og færre afbrydelser, men på den anden side kan medføre en række ulemper, i form af fx oplevelse af isolation eller at den ansatte bliver overset ved forfremmelser.Bogens første del redegør for udviklingen af distancearbejde og for, hvordan kommunikation, motivation og koordination af arbejdsopgaver kan udfordres af, at man arbejder på afstand af hinanden. I anden del diskuteres, hvordan især tre temaer –autonomi, relationer og synlighed – har betydning for distancearbejde,og hvordan ledere og medarbejdere kan være opmærksomme på de tre temaer for bedst muligt at understøtte denne arbejdsform.Distance i arbejdslivet giver et tiltrængt forskningsbaseret indblik i distancearbejde. Den er skrevet til kurser i HRM, ledelse og organisation og kan også læses af ledere og HR-medarbejdere,som ønsker en bedre forståelse af dette felt.

  • af Rikke Damgaard
    94,95 - 177,95 kr.

    Employee advocacy er et relativt nyt begreb, der er opstået i den digitale kommunikationsbranche inden for de seneste år. Det handler i bund og grund om at styrke virksomhedens eller organisationens brand i sociale netværk - med hjælp fra medarbejderne. Men employee advocacy stikker langt dybere end som så. Det handler samtidig om at skabe en intern kultur, hvor det er muligt at skabe værdifuldt digitalt indhold både fra centralt hold, sammen med medarbejderne og på medarbejdernes eget initiativ. En type indhold, der styrker både medarbejdernes og virksomhedens digitale brand. Kort sagt skal medarbejdere i fremtiden være brandambassadører for virksomheden på den digitale markedsplads. I bogen får du værktøjer, råd og inspiration til, hvordan du kan arbejde med employee advocacy i din virksomhed.

  • - Vejen til et anderledes rigt liv
    af Alexandra Krautwald
    217,95 - 267,95 kr.

    UNGE GENERATIONER PÅ ARBEJDE er en bog til unge og deres ledere. Den udforsker de unges verden, fejrer deres kompetencer og ruster dem til et arbejdsmarked under voldsom udvikling. Samtidig er bogen en guide til ledere, der skal lede og samarbejde med de unge i de kommende mange år. Erhvervslivets forventninger til de unge generationer er høje: Hvordan vil de mon revolutionere de satte organisationer, tranformere arbejdslivet og dermed udfordre vores syn på fremtiden? De unge generationer er vokset op i skyggen af forventninger og har aldrig prøvet andet. Men hvilke forestillinger og ønsker har de selv til deres fremtidige arbejdsliv? Og hvilken vej drømmer de om at gå? UNGE GENERATIONER PÅ ARBEJDE er en rejse ind i de unge generationers verden. Bogen smider forventningerne over bord og viser, hvor de unge kommer fra, hvad der har formet dem, og hvor de gerne vil hen. Den kommer med støttende tilråb og gode råd til, hvordan de unge finder en vej ud i arbejdslivet, der er mere meningsfuld og bæredygtig end den, deres forældre er gået. Og den viser ledere, hvordan man med forståelse og indsigt giver de unge generationer plads og sparring, så de blomstrer i organisationer og virksomheder. ALEXANDRA KRAUTWALD er managing partner i rådgivningsfirmaet Composing, hvor hun hjælper mellem- og topledere i det offentlige og private erhvervsliv med at træffe gode beslutninger. Hun har i 25 år beskæftiget sig med strategiimplementering, adfærdsdesign og ledelse samt fremtidstendenser i det moderne arbejdsliv. Alexandra Krautwald deltager i det ekspertpanel, der er knyttet til Børsen Ledelse, ligesom hun er fast ledelsesblogger i Dagbladet Børsen, hvor hun skriver indlæg om ledelse og livet i danske organisationer. Hun er en aktiv oplægsholder og medforfatter til bøgerne Oplagt – at lede adfærd (2015) og Strategiimplementering - værktøjskassen (2013).

  • - Din person som brand
    af Glenn Jacobsen
    337,95 kr.

    Skab sit eget unikke personlige brand, og brug det til at få succes i jobbet og igennem hele karrieren. Bogen handler om personlig ledelse, branding og kommunikation. Den beskriver personlig branding som et socialt og individuelt fænomen i tiden, et centralt begreb i personlig ledelse og udvikling, samt en professionel disciplin med henblik på at definere, iscenesætte, kommunikere og lede sit brand. Bogen bygger bl.a. på forfatterens 101 personlige samtaler med forskellige danskere over 2 1/2 år, heriblandt med en række kendte erhvervsledere, politikere, kultur- og mediepersonligheder, kunstnere, musikere, forfattere, idrætsfolk og mange andre. Forfatterens hovedbudskaber er bl.a.: 1) Uanset hvem du er, hvad du beskæftiger dig med, samt hvor du er og på vej hen i din karriere, har du allerede et brand. Det er i spil lige nu, alle vegne og i alle relationer. Praktisk talt alt om og ved dig kommunikerer. Både din faglighed og personlighed. Alt hvad du siger, syner og gør. Dit brand er lige netop det, som andre tænker, mener og siger om dig, og den, som de hver især kender og husker dig for. Dit brand er de indtryk, du sætter, og de aftryk, du efterlader.2) Dit brand er i spil lige nu, i alle relationer og alle vegne – i dit job og igennem hele karrieren. Dit brand kan styrke dig og øge din værdi, men det kan omvendt også svække eller måske ligefrem bremse dig. Vil du selv tage ansvar for at skabe og få succes med dit unikke brand, eller tør du overlade noget så vigtigt til andre? Sat på spidsen: Vil du være hoved eller hale?3) Din rejse i personlig branding starter inden i dig selv. Du skal vælge din unikke vej. Den vej, du er mest tryg ved, og hvor du bedst kan være dig selv og i balance. Du skal sætte din person før dit brand. Du skal ikke kun blive noget, men også være nogen. Først når du vil og har det, skal du vise det. Ved at træde ind og brænde igennem på de forskellige scener i dit arbejdsliv.

  • af Pernille Rasmusen
    117,95 kr.

    Fylder arbejdet for meget, og synes du ikke, du har tid og energi nok til fritidsinteresser og familie? Mange mennesker oplever, at arbejdet tager magten og styrer deres liv. Nogle af os kan siges at være arbejdsafhængige (arbejdsnarkomaner) i mild eller svær grad. Bogen beskriver bl.a. hvad arbejdsafhængighed er, hvorfor mange bliver det og hvad man kan gøre for at få en bedre balance i sit liv. Bogen er baseret på forskning og indeholder også en test. Stress som er en af konsekvenserne ved arbejdsafhængighed beskrives også i bogen.

  • - om at udfordre og motivere sig selv
    af Peter Horn & Lene Thomsen
    227,95 kr.

    Nogle har for mange, og nogle har for få. Alle har brug for at gøre deres mentale barrierer intelligente. Hvad enten barriererne fungerer eller de står i vejen for både individ og organisation, drejer det sig om at optimere under de givne forudsætninger. I bogen sætter forfatterne Peter Horn og Lene Thomsen med afsæt i et omfattende teoretisk og praktisk erfaringsgrundlag ”Intelligente barrierer” på formel. En undersøgelse viser, at hver tredje af os drømmer om at ”ændre grundliggende forhold i vores tilværelse”. Fundamentale livsændringer dækker over et bredt spekter af emner, der under ét er så grundlæggende, at de ændrer en persons selvforståelse. I bogen gives indsigt i, hvilke barrierer, man skal fastholde, fordi de er beskyttende, og hvilke, man skal bearbejde, så de bliver intelligente – og dermed fremmende i udviklings- og karrieresammenhænge. www.intelligente-barrierer.dk

  • - Om personer, der forgifter arbejdspladsen
    af Sanne Udsen
    277,95 kr.

    Hvordan kan det gå til, at nogle mennesker til ansættelsessamtaler, til politiske møder, på dates eller bare i almindelig omgang med andre mennesker gang på gang kan fremstille sig selv på overbevisende måde som svaret på alle ens udtalte eller uudtalte bønner, mens virkeligheden oftest viser sig at være den stik modsatte? Hvorfor får de lov til ikke bare at gøre det én gang, men igen og igen, og hvad kan man gøre for at beskytte sig mod den slags "giftige" personer? I bogen forsøger Sanne Udsen at besvare spørgsmålene: · Hvordan undgår man at ansætte en psykopat i virksomheden? · Hvordan minimerer man skaden hvis man allerede har en sådan i sin virksomhed? · Hvordan slipper man evt. af med vedkommende igen? Bogen indeholder en lang række eksempler og cases fra det virkelige liv.

  • af Claus Elmholdt & Lene Tanggaard
    157,95 - 287,95 kr.

    Følelser er ikke længere nogen, vi gemmer væk i privatlivet. De betragtes tværtimod som intelligente værktøjer for den selvbevidste leder. Denne bog henvender sig til dig, der ønsker at vide mere om, hvad den emotionelle vending kan betyde for dagligdagen som leder eller medarbejder i nutidens organisationer. Når det gælder ledelse, så er følelserne nemlig for alvor kommet på mode. Følelserne er kommet ud af skabet, ikke for følelsernes skyld, men fordi følelserne i dag betragtes som en ressource og produktivkraft – et redskab i jagten på trivsel, effektivitet og bedre bundlinje. Ledelse er blevet en følelsesdisciplin, og evnen til at forstå og regulere følelser i sig selv og andre er blevet en eftertragtet ledelseskompetence. Denne bog rummer bud på, hvordan du kan bruge følelser på arbejde og derved øge energien og engagementet. Samtidig leverer bogen kritiske perspektiver, der belyser, hvad der sker, når følelserne på arbejde tager overhånd, eller når medarbejdere og ledere kommer i klemme i kravet om at det personlige engagement.

  • af Marianne Boje Andersen
    347,95 kr.

    Du behøver ikke at have det skidt for at få det bedre! Det er hovedbudskabet i bogen her. Den hjælper dig til at give dit arbejdsliv et kilometertjek og få styr på, hvad der betyder noget for dig. Vi har alle brug for at se vores arbejdsliv efter i sømmene fra tid til anden: Hvad gør mig glad? Har jeg de opgaver og det ansvar, jeg ønsker? Og hvordan kommer jeg igennem de lidt kedelige opgaver?Med udgangspunkt i positiv psykologi fortæller Marianne Boje Andersen, hvordan vi kan skabe større arbejdsglæde. Hun kobler de nyeste teorier om arbejdsmiljø og positiv psykologi med det moderne arbejdsliv og belyser grundigt arbejdsmarkedets mange krav om effektivitet, mental balance, personvurdering og individuel kompetenceudvikling.Manual til et bedre arbejdsliv giver et solidt fundament for selvrefleksion, personlig udvikling og kritisk stillingtagen til arbejdslivets mange muligheder og udfordringer. Det handler om at fokusere på det, vi selv har indflydelse på og kan ændre – samt ikke mindst at være bevidst om sine valg i arbejdslivet og valg af karriere.Bogen er fyldt med konkrete eksempler samt mulighed for at tage noter og udfylde skemaer undervejs, så man kan holde sig sit eget arbejdsliv i mente, mens man læser.Bogen henvender sig til alle, der ønsker bedre arbejds- og livskvalitet – og den kan danne grundlag for MUS-samtaler hos både medarbejdere og ledere.Marianne Boje Andersen er cand.psych., tidligere arbejdsmiljøkonsulent i IDA og har i dag egen proceskonsulentvirksomhed.

  • - Syv trin til god trivsel i arbejdslivet
    af Tony Attwood & Michelle Garnett
    227,95 - 277,95 kr.

    En arbejdsbog med redskaber og øvelser til at trives godt i sit arbejdsliv og blive klædt på til at søge eller skifte job, når man har autisme.AUTISME PÅ ARBEJDE kortlægger de mest kendte udfordringer, autister kan opleve på jobbet. Bogen er fyldt med viden, eksempler og praktiske øvelser til, hvordan man helt konkret håndterer svære situationer, fx hvordan man indgår i forskellige sociale sammenhænge på jobbet.Gennem bogens forløb på syv trin præsenteres redskaber til at håndtere stress, følelsesmæssige og sociale udfordringer og andre vanskeligheder med fx sansebearbejdning:Trin 1: Redskaber til stresshåndteringTrin 2: Redskaber til håndtering af sansefølsomhedTrin 3: Redskaber til sociale færdighederTrin 4: Redskaber til opmærksomhedTrin 5: Redskaber til tænkningTrin 6: Redskaber til planlægningTrin 7: Udform din personlige jobplan.Bogen er til dig, der enten er i arbejde, gerne vil søge nyt eller står over for at skifte job. Bogen kan også læses af mentorer, kollegaer, ledere eller familiemedlemmer til mennesker med autisme.Oversat fra engelsk af Jacob Giese.Bogens forfattere gengiver mundtligt (på engelsk) de faglige tekster til de enkelte trin i en række tilhørende videoer. Forfatterne har desuden indlæst lydoptagelser til meditations- og muskelafspændingsøvelserne i forløbet: Redeem (jkp.com) (brug adgangskoden MMWZXGG).

  • - Psykologisk tryghed og teorien om at fejle på den gode måde
    af Amy Edmondson
    527,95 kr.

    En bog, der vil ændre vores forhold til fejl og nederlag – fra den anerkendte og prisvindende forsker i psykologisk tryghed, Amy Edmondson.Forord af Christian Ørsted.Normalt tænker vi på fiasko som det modsatte af succes, og vi står ofte mellem to fiaskokulturer: Den ene kultur vil undgå fejl og deres konsekvenser for enhver pris og kalder på en nulfejlskultur, mens den anden går den modsatte vej og anbefaler, at vi fejler mere og oftere. Hvis det var så simpelt, ville vi helt sikkert være bedre til at lære af fejl og undgå dem, men det er alt andet end simpelt. I begge kulturer overses nemlig en væsentlig detalje: At der er forskel på fejl og dermed også på, hvordan de skal håndteres. Som følge heraf går vi glip af muligheden for at fejle på en god måde.I Den rigtige slags forkert giver Amy Edmondson os et rammeværk for, hvordan vi kan tænke og tale om fejl, og hvordan vi kan fejle på den gode måde. Edmondson skelner mellem tre fiaskoarketyper:Basale – fejl og fejltrin, som kan undgås med omhu og viden.Komplekse – et samspil mellem flere faktorer, som kalder på åbenhed, så deres konsekvenser kan stoppes, inden de vokser sig store.Intelligente – nødvendige fiaskoer og eksperimenter, der gør, at vi kan udvikle os og lære nyt.Edmondson viser os, hvordan vi kan minimere de uproduktive fejl, og hvordan vi kan lave flere af de fejl, der er den rigtige slags forkert, og lære af både succes og nederlag. Bogen lærer os, hvordan vi og vores organisationer kan omfavne vores egen fejlbarlighed, og hvordan en psykologisk tryg kultur kan hjælpe til at tale åbent om fejl og eksperimentere og afprøve nye ting – også selvom vi risikerer at fejle på vejen.Bogen henvender sig til alle os fejlbarlige mennesker, der ønsker at gøre det godt professionelt såvel som privat som forældre, venner og mennesker.

  • af Michael Molin
    33,95 kr.

    Terapi for Mennesker i Uniform er en bog om, hvad det vil sige at være menneske bag uniformen, og de særlige udfordringer det rummer. Uanset om uniformen er blå, grøn, rød, hvid eller usynlig, er der et menneske i den, som kræver omsorg, forståelse og beskyttelse for at fungere optimalt. Noget vi ofte glemmer, fordi uniformens værdier, identitetsfølelse og intense dagligdag tager over. Men hvis ikke vi først og fremmest lærer at være menneske, risikerer vores psyke at lide et knæk, den dag livet i uniform hober sig op til noget, som vi ikke længere kan overskue. Det være sig stress, udbrændthed eller traumer.Med afsæt i sine mere end 18 år i politiet og i sin rolle som krise- og traumeterapeut fortæller Michael Molin om sin egen vej til selverkendelse, og de overvejelser han har måttet gøre sig for at blive et helt menneske igen efter sine egne traumer fra tjenesten. Samtidig giver han et unikt indblik i krise- og traumeterapien, og hvad den kan gøre for mennesker i uniform og deres pårørende. Ikke kun efter traumet er en realitet, men også som den altafgørende forebyggende indsats.

  • - Den komplette guide i reklamationshåndtering
    af Søren Rasmussen
    273,94 - 342,95 kr.

    Reklamationer kan være en stor udfordring, der ofte ender dårligt, fordi virksomheder ikke ved, hvordan de skal gøre kunderne tilfredse igen. Dermed mister man kunder, der samtidig giver virksomhederne dårlig omtale og dermed dræber vækst. Men klager kan udgøre et stort potentiale, for forventningerne til virksomhedernes løsninger på problemet er nemlig normalt så lave, at man som virksomhed let kan indfri dem.I De satans kunder gennemgås både den økonomiske gevinst, som virksomheden kan opnå, samt alle de forhold, som gør det svært. Den giver en komplet og sammenhængende metode til god reklamationshåndterning. Bogen henvender sig til topchefen, ledergruppen og alle de medarbejdere, som udfører et arbejde på området. Den er relevant for B2B, B2C og alle andre sektorer, uanset om ’kunderne’ er kunder, borgere, klienter, medlemmer, patienter eller noget helt sjette.

  • - De 10 Optimistiske Leveregler
    af Henrik Mathiasen
    81,95 - 101,95 kr.

    ”Ingen kan slå en kolbøtte i sidste uge” er resultatet af Henrik Mathiasens mangeårige arbejde med optimisme. Forfatteren har studeret talrige mennesker med succes i deres personlige liv og besøgt hundredvis af virksomheder. Gennem dette arbejde har han konstant finpudset nogle simple leveregler til et mere optimistisk liv.Disse leveregler udkommer nu for første gang i bogform og er blevet til ”De 10 Optimistiske Leveregler”.”Ingen kan slå en kolbøtte i sidste uge” er en letlæselig bog, der har som mål at give læseren inspiration til at tage ansvar for sit eget liv. Bogtitlen er inspireret af det universelle faktum, at ingen kan gøre noget i fortiden. Den er, som den er. Vi kan tage ved lære af fortiden. Vi kan have gode minder i fortiden. Vi kan ændre opfattelse af fortiden. Men vi kan ikke lave den om. Det betyder, at alle vores handlinger er uigenkaldelige. For de bliver med det samme placeret i fortiden. Bogen giver en opskrift på at udføre flest mulige gode handlinger.En bog sprængfyldt med anekdoter, personlige beretninger og videnskabeligt dokumenterede værktøjer serveret i en letforståelig kontekst. Bogen er designet til at gøre vores liv bedre via gode handlinger.

  • - Arbejd mindre. Opnå mere
    af Alex Soojung-Kim Pang
    292,95 kr.

    Den amerikanske forsker og internationale foredragsholder Alex Pang har undersøgt taktisk brug af pauser i arbejdsrutiner hos topledere og andre high performers i vidt forskellige brancher. Mange har opnået bemærkelsesværdige resultater på få timers dagligt arbejde. Gennem eksempler og videnskabelige resultater udfolder han pause-hacks, der øger vores produktivitet, kreativitet, evne til problemløsning og bidrager til et afslappet liv, hvor du kan opnå mere og arbejde mindre. ”Vi skal se toplederen, som en atlet. En leders 'muskel' er hjernen. PAUSE forklarer hvorfor du bevidst skal holde aktive pauser og hvordan det kan gøres.” Jesper Theil Thomsen, CEO, SOUNDBOKS”Emnet er ekstremt vigtigt og relevant, og jeg glæder mig over, at det bliver taget så seriøst, som det gør i PAUSE.” Morten Hübbe, CEO, TRYG”Pauser er en fundamental del af vores 4-dages arbejdsuge. Jo flere pauser vi holder, jo mere arbejde når vi.” Bo Kønskov, partner & Co-CEO, ABTIONForord af Pernille Garde Abilgaard, ekspert i 4-dages arbejdsugeOM FORFATTEREN Alex Soojung-Kim Pang er en erfaren Silicon Vally-konsulent, international foredragsholder, Ph.d. og gæsteforsker på Stanford. Han driver konsulentvirksomheden Strategy and Rest www.strategy.rest. Hans forsknings- og populærartikler er publiceret i Scientific American, The Atlantic, Slate, Wired og American Scholar. Alex er bosat i Californien. Forespørgsel om internationale foredrag på alex@strategy.rest

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.