Sammenlignende politik

Hvor mange danskere har fysisk krævende arbejde? Tænk på et tal, før du læser svaret: 39 procent. Flere end de fleste gætter på. Tallet omfatter ikke kun håndværkere og slagteriarbejdere, men også for eksempel dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn utallige gange på en arbejdsdag. Meningsdannere antager, at vi lever i et »videnssamfund«, hvor kinesere og polakker tager sig af alt det, der støjer og sviner. Dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen, er forsvundet under radarskærmen. De er langt mere utrygge end før - og har større mistillid til politikere, medier og eliter. I Det forsvundne folk kortlægger Lars Olsen de nye brudflader – set fra "folkets" perspektiv.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle.Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen? ANMELDELSER"Jan Werner Müller tegner et fabelagtigt panorama over de intellektuelle og magtgriske kræfter, der formede den styreform, der i dag hævder sig som den mest retfærdige." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken "Den hidtil bedste bog om moderne europæisk politisk idehistorie er udkommet på dansk. " – Dagbladet Information "En interessant og oplysende gennemgang af demokratiets udfordringer og kriser i det 20. århundrede" – Per Stig Møller, Flensborg Avis "En beundringsværdig, grundig og vidtfavnende bog" - Jürgen Habermas "Et imponerende overblik over det 20. århundredes europæiske politiske tænkning" - Financial Times "Der er ikke et eneste kapitel af det 20. århundredes europæiske politiske tænkning, der ikke er oplysende analyseret i denne overlegent skrevne, klart argumenterede og usigeligt engagerende bog." - International Affairs OM FORFATTERENTysk idehistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016).

Verden har altid stået foran store udfordringer, men i disse år synes panderynkerne hos magthavere og meningsdannere i Vesten at være dybere end tidligere. Kan vores nationer og institutioner klare presset fra den voldsomme migration, de stigende klimaudfordringer, religionskonflikter og en ustyrlig global økonomi? Per Stig Møller giver i De fire isbjerge – en fortælling om verdens tilstand sin analyse af disse fire, ifølge den tidligere udenrigsminister, mest presserende dagsordener. Ved hjælp af økonomiske nøgletal, kulturanalyser og historiske sammenligninger giver forfatteren et rids af de fire store isbjerge, magthavere og befolkningerne i Vesten skal navigere rundt om de kommende år. Læseren efterlades med håbet om, at så længe vi tør se udfordringerne i øjnene, skal det nok blive lysere tider. ”Valget er læserens,” slutter Per Stig Møller.

En russisk invasion af Ukraine, sabotage af gasledninger, energikrise, en frygt for tredje verdenskrig - læg dertil Brexit, nationalistiske bevægelser, pandemi og et selvsikkert Kina. Det håb om en fri og fredelig verden, der voksede frem, da Berlinmuren faldt, er godt tre årtier senere lagt endeligt i graven. Den verdensorden, vi i Europa troede, vi kendte, er ved at blive en helt anden. Men hvilken? Og hvad betyder det?Lykke Friis har altid haft det europæiske som omdrejningspunkt. TÅRERNES EUROPA er hendes personlige beretning om en ny tid i Europa og i verden. En opdagelsesrejse, der tager læseren med til Moskva og Rom, til London og Kyiv, til Tallinn og det centrale Tyskland.Undervejs trækker Lykke Friis på sin store viden og på et utal af samtaler med væsentlige personer, fra den polske frihedshelt Lech Walesa til Ruslands tidligere præsident Dmitrij Medvedev. Alt sammen for at forklare hvad der bragte os til dette vendepunkt i historien og for at give kvalificerede bud på, hvad der venter os.

Mattias Tesfaye, folketingsmedlem for Socialdemokratiet og forfatter, fortæller i Velkommen Mustafa historien om 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik. Han inddrager omfattende arkivresearch og har interviewet politikere fra partiets stridende fløje og vestegnsborgmestre m.fl. Ligesom magtkampe, der har fået partimedlemmer til at smække med døren og forlade partiet, lægges frem.

"Velskrevet diagnose af USA's splittede tilstand," 5 A'er, Altinget.dk"... på alle måder god at få forstand af." 4 stjerner, Kristeligt Dagblad4 hjerter, PolitikenSTORM PÅ VEJ er en dybdegående og personlig beretning fra DR’s mangeårige USA-korrespondent Steffen Kretz om en stormagt, der er slået ud af kurs og ligner en nation i opløsning. Engang var USA et land med en befolkning, der stod sammen om en fælles optimisme. I dag deler amerikanerne en kynisme rettet mod et politisk system, som i vidt omfang styres af milliardærer. Hvordan er USA havnet her? Steffen Kretz har rejst i alle dele af landet og tilbage i historien for at finde svaret på det største politiske spørgsmål i vores tid, for USA’s skæbne er også vores. Undervejs har han mødt høj og lav – fra tidligere præsident Barack Obama, som advarer om, at demokratiet er i fare, til familien Reffitt i Texas, der om nogen er symbol på det sammenbrud, verden er vidne til. I mange år var familien Reffitt en all american-kernefamilie med klassiske værdier og stærkt sammenhold. Men så blev faren politisk ekstremist og deltog i stormen på Kongressen. Sønnen meldte ham til FBI, og nu er familien lige så splittet som resten af USA. Det kom som et chok for familien, at ekstremisme og væbnet oprør mod regeringen voksede ud af deres parcelhus i et søvnigt kvarter i forstæderne. På samme måde har demokratiet i USA vist sig overraskende skrøbeligt og balancerer i disse år på en knivsæg.Steffen Kretz er særligt kendt for sit lange virke for Danmarks Radio, hvor han bl.a. har været vært for de store debatter op til folketingsvalg og mangeårig vært og redaktør på programmet Søndagsmagasinet. Han har været DR’s korrespondent i Mellemøsten og siden 2017 korrespondent i Washington. Steffen Kretz har tidligere udgivet bogen Brændpunkter – reporter på kanten af verden.

Den Pulitzerprisvindende historiker og internationalt anerkendte politiske kommentator Anne Applebaum ser opløsningstendenser i den vestlige verdens liberale demokratier.Især regeringerne i Polen, Ungarn, Storbritannien og USA har ladet sig forføre af det, hun kalder demokratiets tusmørke. Zoner, hvor demokratiske spilleregler sættes ud af kraft, og hvor nationalisme og populisme vinder fodfæste.Det, der kendetegner disse magthavere, er en søgen efter entydige og simple systemer. Modsætningen er det åbne samfund, hvor der er plads til en bred vifte af synspunkter. Resultatet er, at den politiske og personlige frihed begrænses. Magthaverne og deres medløbere bruger her konspirationsteorier, politisk polarisering, nostalgiske forestillinger og sociale medier til at sætte den politiske dagsorden – og ændre strukturen i samfund.Demokratiets tusmørke er både en indgående analyse af en skræmmende politisk tendens og Applebaums dybt personlige beretning om, hvordan tidligere venner og allierede har vendt demokratiet ryggen. Den politiske splittelse går igen på det menneskelige plan. Applebaum viser dog gryende tegn på en vej tilbage på rette spor.Anne Applebaum (født 1964) er amerikansk journalist, historiker og forfatter. Professor ved London School of Economics. Skribent på Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag – historien om de sovjetiske straffelejre. Har også udgivet de anmelderroste bestsellere Rød sult – Stalins hungersnød i Ukraine (2018) og Jerntæppet – Østeuropas fald 1944-1956 (2. udgave, 2020).

"Alle stater, alle herredømmer, hvorved menneskene hidtil er blevet styrede eller endnu styres, var eller er enten republikker eller fyrstendømmer. Fyrstendømmerne er enten arvelige, i hvilke herskerens slægt i lang tid har regeret, eller også nyskabte. De nyskabte er enten ganske nydannede, som f.eks. Mailand af Francesco Sforza, eller de er dele som fyrsten, der erhverver dem, føjer til den arvelige stat, som f.eks. kongen af Spanien med kongeriget Neapel."Intet litterært værk har haft så stor betydning for udviklingen af europæisk politik fra renæssancen og op til vor tid som italienske Niccolò Machiavellis bog "Fyrsten" fra 1513. Bogen beskriver, hvordan en politisk leder har ret til at styre sit land med selv de mest brutale midler, når det tjener nationens interesser, blot aldrig i hans egne. Bogen er dedikeret til Lorenzo de’ Medici, som Niccolò Machiavelli var rådgiver for ved det florentinske hof. Denne oversættelse stammer tilbage fra 1876.Niccolò Machiavelli (1469-1527) var en italiensk filosof, samfundsteoretiker og forfatter, der er særligt kendt for bogen "Fyrsten" om den perfekte politiske leder. Machiavelli spillede en central rolle for magthaverne i Firenze og udgav en lang række bøger om politik, samfundsvidenskab og historie samt flere oversættelser af latinske værker.

As US-Russian relations scrape the depths of cold-war antagonism, the promise of partnership that beguiled American administrations during the first post-Soviet decades increasingly appears to have been false from the start. Why did American leaders persist in pursuing it? Was there another path that would have produced more constructive relations or better prepared Washington to face the challenge Russia poses today?With a practitioner's eye honed during decades of work on Russian affairs, Thomas Graham deftly traces the evolution of opposing ideas of national purpose that created an inherent tension in relations. Getting Russia Right identifies the blind spots that prevented Washington from seeing Russia as it really is and crafting a policy to advance American interests without provoking an aggressive Russian response. Distilling the Putin factor to reveal the contours of the Russia challenge facing the United States whenever he departs the scene, Graham lays out a compelling way to deal with it so that the United States can continue to advance its interests in a rapidly changing world.

In a world shaken by ecological, economic and political crises, the forces of authoritarianism and reaction seem to have the upper hand. How should we name, map and respond to this state of affairs?

I de første årtier af det 21. århundrede har Latinamerika set både demokratiske, sociale og økonomiske fremskridt – men det er alt sammen i opbrud. Coronapandemien har ramt kontinentet hårdt med store menneskelige omkostninger – og har forværret de demokratiske og økonomiske kriser på kontinentet. LATINAMERIKA NU viser omfanget og kompleksiteten af disse omvæltninger – i en del af verden, der alt for ofte bliver overset i den danske nyhedsstrøm.Indhold:BRASILIEN: MARIE KOLLINGVENEZUELA: PEDER ØSTEBØARGENTINA: ÓSCAR GARCÍA AGUSTÍNCOLOMBIA: LINE J. JAKOBSEN, JULIE WETTERSLEV OG NINA LENDAL ECUADOR: STINE KRØIJERNICARAGUA: HELLE MUNK RAVNBORG OG RIKKE BRANDT BROEGAARDEL SALVADOR: VLADIMIR DOUGLAS PACHECO CUEVABOLIVIA: MARIA ELENA ANSOTEGUI MARTINEZPERU: KARSTEN PÆRREGAARDCUBA: JAN GUSTAFSSONMEXICO: HELENE BALSLEV CLAUSENCHILE: HELENE RISØR

Vi lever i en tid med voldsomme politiske opbrud. Den øgede polarisering i vestlige demokratier efterlader mange i tvivl om retning, identitet og værdier. Den usikkerhed er med til at nære populismen. Siden FOLKET OG MAGTEN udkom første gang i 2017, er populisme blevet et endnu mere genkendeligt fænomen, overalt hvor populistiske politikere får fodfæste. Trump, Johnson, Orbán og Le Pen er blot nogle af de vestlige populister, der sætter dagsordenen. Kombattanterne i et af tidens vigtigste politiske opgør – det liberale demokrati og populismen – har grebet hinanden i et livtag. Et verdenspolitisk drama udspiller sig foran alles øjne. Med den nye udgave af FOLKET OG MAGTEN undersøger journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin populismens væsen, historie og betydning. Hvad der hidtil har været en opposition til de etablerede systemer, er i de seneste år rykket helt ind i magtens centrum. Mest markant i Det Hvide Hus i Washington.

FN blev dannet umiddelbart efter 2. verdenskrig og skulle have været garanten for fred i verden. Men FN-verdensordenen kom aldrig til at fungere. Den spillede ingen rolle i den kolde krig og koloniernes frihedskampe i de første 45 år efter krigen. Heller ikke efter derefter blev FN taget alvorlig. I stedet havde USA sammen med de største vestlige lande oprettet G7, en ”styrende komite”, som skulle udgøre den nye verdensorden udenom FN’s sikkerhedsråd. Formålet var at give en slags legimitet til USA, som fortsat satte dagsordenen. USA mente i 1990erne, at en ny verdensorden var blevet skabt ved dets sejr i den kolde krig. Denne sejr beviste, at USA har et overlegent samfundssystem, som alle andre lande bare skulle kopiere.”Amerikansk ledelse er, hvad der holder sammen på verden”, sagde Blinken, Bidens udenrigsminister. Men det er kun den vestlige verden, USA har været i stand til at holde sammen på. Det er en verden med velstand og relativ politisk stabilitet, som står i kontrast til den fattigdom og ustabilitet, der holder det globale syd nede. Vesten ønsker fortsat USA’s beskyttelse imod dette kaos. Men landene i det globale syd med 85 % af verdens befolkning mener, at deres interesser ikke bliver tilgodeset i den amerikanske verdensorden. Den konflikt vil bestemme de kommende års storpolitik: USA vil forsvare den bestående orden, mens Kina og det globale syd kæmper for en ny multipolær verdensorden. Alle politiske kræfter i verden bliver tvunget til at finde ud af, hvilken af de to verdensordener vil fremme fredelig sameksistens, udvikling og forsoning, som alle siger, at de ønsker.

"Staten" af Platon er et af de mest indflydelsesrige værker fra antikken, og helt op i det tyvende århundrede har et bredt udvalg af politiske ideologier ladet sig inspirere af hans tanker.Hartvig Frischs bog gennemgår nogle af de vigtigste elementer fra antikkens politiske filosofi med afsæt i Platons "Staten". Han undersøger blandt andet Platons syn på retfærdighed, som det bedst kan komme til udtryk i en stat, samt hvordan Platons idealer kan ses i den kommunistiske ideologi."Platons stat" udkom første gang i 1924.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger. Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Martin Henriksen ser behandlingen af Nye Borgerlige som et symptom på den måde, politikerne generelt behandler danskerne på. Han mener, at partiet afspejler den lille mands duel mod et elitært og magtfuldkomment system. Bogen her indkredser, hvordan Martin har tænkt sig at påtage sig den mastodontiske opgave at genrejse Nye Borgerlige. Vi taler om de værdier, der skal tilbage på højrefløjen for at få det borgerlige Danmark på sporet igen. Det kan efter Martins opfattelse kun gå for langsomt med den plan. Martin mener, at vi er på ud over afgrunden i misforståede politisk korrekte hensyn til minoriteter, kønsidentiteter, woke og borgerlig åndløshed.

La movilización internacional por el respeto a los derechos humanos en razón a la invasión del territorio tibetano por parte del gobierno de la República de China, se realza a partir de la distinción del XIV Dalai Lama con del premio Nobel de paz en 1989, lo que ilustra bien las estrategias idealistas para estructurar el sistema internacional sobre parámetros morales que incluyan la autodeterminación de los pueblos, es decir la independencia del Tíbet. Sin embargo, este espíritu autonomista choca con las medidas realistas del Estado representado por el gobierno central chino, enfocado en los intereses de desarrollo económico y la soberanía nacional, que le ha hecho prohibir la reencarnación a todos aquellos budistas que vivan por fuera de la República, mediante el Decreto emitido en 2007. Ello pone en manifiesto el deseo de abolir el sistema Tulku, vigente al interior del budismo tibetano desde el siglo XI y el anuncio hecho por el Dalai Lama desde el año 2007, respecto de la posibilidad de efectuar su 15° reencarnación en el cuerpo de una mujer.

Why some cities are more effective than others at reducing inequalities in the built environment: urban governance in São Paulo and Johannesburg For the first time in history, most people live in cities. One in seven are living in slums, the most excluded parts of cities, in which the basics of urban life--including adequate housing, accessible sanitation, and reliable transportation--are largely unavailable. Why are some cities more successful than others in reducing inequalities in the built environment? In Urban Power, Benjamin Bradlow explores this question, examining the effectiveness of urban governance in two "megacities" in young democracies: São Paulo, Brazil, and Johannesburg, South Africa. Both cities came out of periods of authoritarian rule with similarly high inequalities and similar policy priorities to lower them. And yet São Paulo has been far more successful than Johannesburg in improving access to basic urban goods. Bradlow examines the relationships between local government bureaucracies and urban social movements that have shaped these outcomes. Drawing on sixteen months of fieldwork in both cities, including interviews with informants from government agencies, political leadership, social movements, private developers, bus companies, and water and sanitation companies, Bradlow details the political and professional conflicts between and within movements, governments, private corporations, and political parties. He proposes a bold theoretical approach for a new global urban sociology that focuses on variations in the coordination of local governing power, arguing that the concepts of "embeddedness" and "cohesion" explain processes of change that bridge external social mobilization and the internal coordinating capacity of local government to implement policy changes.

Erstmals werden die Biographieverläufe und Lebenswelten der Hinterbliebenen erforscht, die ihre Nächsten (Kinder, Eltern, Familienmitglieder etc.) durch einen rechtsterroristischen Anschlag in Deutschland verloren haben. Der Fokus der Forschung erstreckt sich dabei über drei Jahrzehnte. Die Studie legt das Hauptaugenmerk auf die Perspektive der Hinterbliebenen, wie sie den Tag des rechten Terrors, den Aufklärungsprozess danach wahrgenommen und verarbeitet haben. Insbesondere werden die biographischen, habituellen und gedächtnistheoretischen Verletzungen und Veränderungen untersucht, die durch rechtsterroristische Gewalt evoziert wurden.

This book examines the lives of children and young adults living in residential care systems in Zimbabwe and their unique conceptualization of family. While the importance of family for the development and wellbeing of children can't be overemphasized, the questions of what and who counts as family to orphans and vulnerable children (OVCs) are under-researched. Gwenzi brings a social constructionist approach to study OVCs in institutional care as well as living with their families in Zimbabwe, finding that they do not have a single definition of family and that they use diverse characteristics to describe what family means to them. With the data suggesting a need for belonging, continuity of relationships, protection, and trust, this study makes recommendations for policy and practice with youth in alternative care in sub-Saharan Africa.